Mathias Blædel

Mathias Blædel er journalist og skriver om finans. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2020. Har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen og Watch Medier.

mathias@frihedsbrevet.dk

Topem­beds­mand under beskyd­ning i Aal­borg-sag: “Det er dumt og fjol­let”

I februar blev der sat punktum i 100.000 kroner-sagen, da Aalborg Kommune hyrede advokatfirmaet HjulmandKaptain til at foretage en uvildig undersøgelse. Men firmaet havde også en af sagens hovedparter, byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E som klient. Formanden for antikorruptionsorganisationen Transparency Internationals danske afdeling er uenig i, at advokatundersøgelsen kan kaldes for uvildig. Aalborg Kommunes kommunaldirektør, Christian Roslev, blev gjort opmærksom på klientforholdet, fortæller Birte Rasmussen, ejerpartner i HjulmandKaptain og den ene af to forfattere bag granskningen. Men tilsyneladende kom den besked aldrig videre, bekræfter flere medlemmer af Økonomiudvalget over for Frihedsbrevet.

Ener­gi­sel­skab ejet af rus­sisk oligark blev støt­tet med mil­li­o­ner af dan­ske skat­te­kro­ner for kun tre måne­der siden

Den russiske oligark Mikhail Fridman, en af Ruslands rigeste mænd og angiveligt med tætte bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds, har i årevis været en kontroversiel figur. Alligevel blev et selskab, som oligarken via sit investeringsselskab er involveret i, så sent som i december 2021 støttet med millioner af skattekroner i forbindelse med et klimaprojekt i Danmark.

Mens kri­gen raser, shop­per Euro­pas vel­ha­ve­re nye stats­bor­ger­ska­ber

Mens ukrainere i tusindvis flygter fra død og krig, så vinker de rigeste vesteuropæere i lande som Tyskland, Frankrig og sågar Danmark farvel til kontinentet og søger alternative statsborgerskaber under mere fredelige himmelstrøg. Frihedsbrevet har interviewet den schweiziske advokat Dr. Christian Kälin, formand for virksomheden Henley & Partners, der er verdens førende virksomhed i at hjælpe klienter med at få alternative opholdstilladelser og statsborgerskaber.

Putins mand i Køben­havn brug­te kon­tro­ver­si­el Ørsted-afta­le: “Det er mis­in­for­ma­tion”

Danmark har fundet ud af, at man ikke kan undvære den russiske gas i de kommende år. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte, hvad den russiske ambassadør i København, Vladimir Barbin, sagde til det russiske statsmedie Russiya 24, da han i begyndelsen af sidste uge udlagde Danmarks holdning til Ørsteds omdiskuterede gaskontrakt med Gazprom for den russiske befolkning. Der er bare det ved det, at flere politikere har sagt det modsatte.

S‑borgmester vil ikke sva­re på, om han kend­te til dona­tion fra byg­ge­ma­ta­dor

Vidste Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at hans partiorganisation benyttede sig af en særdeles kreativ finte, da partiet delte bidrag på 50.000 kroner fra tre selskaber, der var helt eller delvist ejet af den kontroversielle rigmand Jesper Skovsgaard, op i tre portioner? Det har Thomas Kastrup-Larsen haft seks uger til at tænke over, hvad han ville svare på. Han har været sygemeldt med stress siden den 20. januar, men nu er han atter tilbage på borgmesterkontoret. Han vil stadigvæk hverken af- eller bekræfte, om han vidste, at tre af Jesper Skovsgaards selskaber på én og samme dag donerede samlet 50.000 kroner.

Ruslands dan­ske ven køb­te gas til over­pris og gjor­de Dan­mark afhæn­gig

Flere partier ønsker nu, at Danmark skal stoppe med at importere gas fra Rusland, og at Ørsted skal rive sin 20-årige milliardkontrakt med Gazprom i stykker som en reaktion på krigen i Ukraine. Hovedmanden bag den omstridte aftale med Gazprom er Kurt Bligaard Pedersen, der som koncerndirektør i Dong Energy – i dag Ørsted – forhandlede den på plads i 2006 med blandt andre Alexander Medvedev, som var næstformand for Gazproms direktion og tæt på præsident Vladimir Putin. Få år efter gassen begyndte at strømme ind i Danmark, var det russiske eventyr dog kun lige begyndt for Kurt Bligaard, der i dag er formand for Jyske Bank.

Våben­sæl­gers dag­bø­ger: Mær­sk-våben­fa­brik spi­ste, drak og feste­de med Nazi-Tys­kland under besæt­tel­sen

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

Rege­rin­gens støt­te­par­ti opfor­drer til kule­grav­ning af våbensalg efter afslø­rin­ger

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Mær­sk-skib smug­le­de våben til Indo­nesi­en midt under blo­digt fol­ked­rab

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.

Aal­borg-borg­me­ster alvor­ligt stæk­ket af egne par­ti­fæl­ler: ”Man sto­ler ikke på, at han har ordent­ligt styr på sager­ne”

Den sygemeldte Aalborg-borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, er blevet bundet på hænder og fødder. Det sker efter Frihedsbrevets afsløringer om selvsamme borgmester og de mystiske 100.000 skattekroner, som ingen ved, hvad er blevet brugt til. Afsløringen har nu udmøntet sig i et møde i økonomiudvalget i Aalborg Kommune, som fandt sted mandag den 7. februar. Her blev samtlige deltagere enige om – også Thomas Kastrup-Larsens egne partifæller fra Socialdemokratiet – at borgmesteren nu skal have indskrænket sine økonomiske muligheder på to centrale områder, og at økonomiudvalget vil lave en fælles, offentlig kritik af den måde, borgmesteren og hans forvaltning har håndteret sagen på.