Maya Tekeli

Tidligere journalist hos Frihedsbrevet. Journalist og skriver til Fri Kultur, som hun er ansvarlig for. Hun er på landets længste orlov fra journalistuddannelsen, under hvilken hun har været vært på Radio24syv’s satireprogram ‘Det Lille Mememageri’ og journalist på Ekstra Bladet. Har du spørgsmål til det journalistiske arbejde, som Maya Tekeli har lavet, kan du kontakte os på hej@frihedsbrevet.dk.

Maya@frihedsbrevet.dk

Instruk­tør bag Kan­dis-doku­men­tar kri­ti­se­rer Met­tes nyfund­ne dansktop-feber

Forsangeren i Kandis, Johnny Hansen, fortæller til Ekstra Bladet, at deres fælles performance af Kim Larsens “Tarzan Mama Mia” opstod på hans opfordring, og at statsministeren tilfældigvis “var i nærheden” af festivalen. Men ifølge festivalarrangøren blev der ringet på vegne af statsministeren flere dage før koncerten specifikt for at sikre Mette Frederiksen adgang til Kandis. Instruktøren bag dokumentarfilmen Kandis for Livet, Jesper Dalgaard, siger, at Kandis selvfølgelig må gøre, hvad de vil, men han forholder sig dog kritisk til Mette Frederiksens nyfundne Kandis-feber, der startede, da hun delte et billede fra filmen på sine sociale medier, da den udkom. “Jeg bryder mig ikke om at blive kontekstualiseret i hendes ønske om at skabe et eller andet folkeligt image. Det har jeg ikke givet samtykke til.”

Det dan­ske mode­hus Gan­ni træk­ker kopi-ankla­get top til­ba­ge, men næg­ter at kal­de det en kopi

Den danske designer Elaine Hersby anklagede for en uge siden modegiganten Ganni for at have kopieret hendes design. “Det er virkelig nedslående at se mit design blive kopieret i et så dårligt forsøg på en efterligning. Og med tanke på den store forskel i størrelsen på vores virksomheder, føler jeg mig ret flov på jeres vegne over, at I ikke har designet noget selv,” skrev hun på sin Instagram-profil i et opslag, hvor hun vedhæftede et billede af en top fra Elaine Hersby og en top fra Ganni, der ifølge Elaine Hersby ligner til forveksling. Det danske modehus ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Ganni har trukket deres top ud af deres kollektion, på trods af at de ikke mener, at der er tale om en kopi.

Høj­re­ra­di­kal blog­ger har hængt poli­ti­ske mod­stan­de­re ud i åre­vis – nu luk­ker han Uri­a­spo­sten på grund af “poli­tisk forfølgelse”

Den højreorienterede og kontroversielle blog Uriasposten lukker efter 19 år. Debattøren Kim Møller, der alle år har siddet bag tasterne, siger i flere medier, at han opgiver skriverierne efter trusler om retssager og økonomiske erstatningskrav fra blandt andre Danmarks Radio. Årsagen til det er, at Uriasposten igen og igen har brudt ophavsretten og bragt billeder og screendumps fra blandt andet DR. Og Kim Møller mener altså ikke, at han kan drive bloggen videre, såfremt han ikke kan blive ved med at bruge disse billeder. Kim Møller har i flere medier kørt sig i stilling som et offer for politisk forfølgelse på grund af denne sag. Frihedsbrevet har talt med ham om, hvorfor han med åbne øjne har brudt ophavsretsloven, og om han egentlig ikke selv har stået for netop politisk forfølgelse af sine modstandere.

Amne­sty i Dan­mark har ikke nævnt angre­bet på Sal­man Rus­h­die med ét ord: “Vi går ikke ud og siger noget om alt muligt”

FILE Û The author Salman Rushdie in New York on Aug. 27, 2012. (Richard Perry/The New York Times)

Efter forfatter Salman Rushdie, der siden 1989 har levet med en fatwa hængende over hovedet fra det iranske præstestyre, blev forsøgt dræbt til et litteraturarrangement i staten New York fredag den 12. august, strømmede det med det samme ind med sympatierklæringer fra statsledere i hele verden. Til gengæld var der larmende tavst fra den hæderkronede menneskerettighedsorganisation Amnesty, der ellers slår sig op på at kæmpe for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Ano­ny­me pro­fi­ler ankla­ger del­ta­ge­re i doku­men­tar om over­greb i nat­te­li­vet for at lyve: “Det er et angreb på min person”

Siden Rosalina Krøyer offentligt fortalte, at hun som 16-årig oplevede, at en video af hende, der har sex, blev delt på sociale medier uden hendes samtykke, har anonyme profiler på især internetforummet Reddit truet med at dele flere videoer og beskeder fra hende, som angiveligt skulle bevise, at hun lyver. Det sker som følge af dokumentarserien Misbrugt i Nattelivet fra TV 2 ECHO, hvor kvinder fortæller om seksuelle overgreb, digitale krænkelser og systematisk udnyttelse af teenagepiger i det københavnske natklubmiljø. Ved du noget? Så skriv helt anonymt til os på maya@frihedsbrevet.dk.

Syd­jyl­lands Poli­ti efter­ly­ste barn med gul hud: “Bar­net var af asi­a­tisk afstam­ning, så det var gult”

Søndag klokken 17:40 efterlyste Sydjyllands Politi en lille dreng, der var blevet fundet uden sine forældre af en borger i Gråsten. “Han beskrives som: 3 år, gul hud, sort hår, iført trøje, strømpebukser,” står der i tweetet, hvor det også beskrives, at han ikke har sko på og heller ikke umiddelbart har noget sprog. Flere brugere på Twitter har undret sig over, hvorfor politiet skriver, at drengen har “gul hud”, og til Frihedsbrevet forklarer en kommunikationsmedarbejder, at borgeren havde beskrevet ham sådan, fordi drengen var af asiatisk udseende. “Ja, barnet var af asiatisk afstamning, så det var gult,” siger Helle Lundberg, der er kommunikationsrådgiver ved Sydjyllands Politi.

TV 2 send­te live fra køen til kri­se­cen­ter efter mas­se­sky­de­ri: “Det kan være meget trau­ma­ti­se­ren­de,” adva­rer psykolog

På TV 2 kunne man i nyhedsudsendelsen kl. 12 mandag den 4. juli se en live-reportage fra køen til det nyoprettede krisecenter for ofre for masseskyderiet i Field’s. Bag reporteren kunne man se flere personer stå og vente, blandt andet en børnefamilie. “De kan ikke forsvare sig, de kan ikke gå væk, de ved måske ikke, at de bliver fotograferet. Det kan være meget ubehageligt og traumatiserende senere hen, at andre ser én i en sårbar situation,” lyder kritikken fra en akut- og krisepsykolog.

Nye oplys­nin­ger om for­modet ger­nings­mand: En soci­alt udsat dreng, som var i kon­takt med syste­met alle­re­de i teenage-årene

Two people embrace each other in front of the Fields shopping center in front of the Fields shopping center in Copenhagen, Denmark, Sunday 3 July 2022. Three people were killed and three people are reported seriously injured after a shooting in Fields (Photo: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix)

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Fol­ke­tings­po­li­ti­ker river til­dæk­ning af svensk vag­i­na-male­ri ned på grund af uenig­hed: “Det er et mis­for­stå­et hensyn”

Først stod vægmaleriet med kunstnerens egen fortælling om overgreb og ordene “Die rapists, just fucking die!” til frit skue, og pludselig kom en besked om, at det ville være dækket til og fremvist i to gange en halv time om dagen. Så besluttede Roskilde Festival de ikke ville tildække maleriet, men at beholde et gardin, der muligvis dække det igen, og så blev gardinerne revet ned af aktivister og folketingspolitiker Rosa Lund fra Enhedslisten.

For­tro­ligt notat afslø­rer: Dan­mark beta­ler 41 mil­li­o­ner bare for at få lov til at afhol­de Tour de France

20220324, Vejle, Denmark: 100 days to Tour de France Grand Depart Copenhagen, Denmark 2022. Christian Prudhomme, Direkt¯r A.S.O. og Bluetooth Photo: Lars Moeller/LetourCPH

Første etape af verdens største cykelløb, Tour de France, drøner igennem København i morgen fredag, og danskernes flokkes til hovedstaden for at klappe rytterne afsted. Indtil nu har det været omgærdet af mystik, hvad den danske stat har betalt den franske sportsarrangør Amaury Sport Organisation (A.S.O., red.), der arrangerer Tour de France, for at få 176 cykelryttere til at træde i pedalerne i tre dage i København, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i et notat, der er er angivet som “fortroligt” fra Nyborg Kommune fra 2019, der er en af de tre målbyer for Touren i Danmark. I notatet fremgår det, at det kan koste Touren, hvis oplysningerne kommer ud til offentligheden.