Christian Stemann

Martin Rossen – Mette Frederiksens tidligere højre hånd – blev i torsdags udpeget som næstformand i det børsnoterede selskab Pharma Equity Group. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at selskabets største aktiv, et tilgodehavende på knap 72 millioner kroner fra et salg af et luksusejendomsprojekt i Portugal, er behæftet med milliongæld til en sortlistet bank i Rusland. Selv nægter både selskabets ledelse og Martin Rossen, at der er nogen problemer.

Christian Stadil hyldede Ukraine og proklamerede, at hans selskaber var færdige med at lave forretning i Rusland. Men tolddokumenter, som Frihedsbrevet har gennemgået, viser, at flere af Stadils selskaber solgte og fragtede varer til Rusland mange måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge Christian Stadil selv er det svært og dyrt at trække sig fra Rusland fra den ene dag til den anden.

På trods af løfter om det modsatte er en lang række af Danmarks største virksomheder fortsat med at handle og sende varer til Rusland, lang tid efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af 16.000 tolddokumenter, der afslører, at mange varer er blevet sendt fra Danmark til Rusland, efter krigen i Ukraine brød ud i begyndelsen af sidste år. Selvom de er blevet foreholdt dokumentationen, fastholder virksomhederne, at de er stoppet med at handle med russerne.

En ph.d.-studerende brugte flere år på at undersøge Hummel og Christian Stadils selvopfundne filosofi, company karma. Men den studerende endte med – mens hun var gravid – at blive fyret fra Hummel, der ikke længere kunne se et kommercielt udbytte i ph.d.-samarbejdet. Dokumenter viser samtidig, at karma-milliardæren Christian Stadil blev personligt inddraget i sagen.

Manden bag den fallerede tech-komet MeeW, Armin Kavousi, indstilles til konkurskarantæne, ligesom han mistænkes for at have kommet med falske omsætningstal samt fiktive personer og fiktivt arbejde. Det viser den seneste redegørelse af MeeWs konkursbo, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. I redegørelsen fremgår det, at personer, som kurator mener er fiktive, har faktureret 200-300 timer i døgnet.

Siden 1960’erne har Danmark været et af de lande i Europa, der har modtaget absolut flest adopterede fra Sydkorea. I alt har omkring 9.000 børn taget den lange rejse fra Sydkorea til Danmark, hvor en ny familie har stået klar til at modtage dem. Nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, at Ankestyrelsen erkender, at adoptionerne i 1970’erne og 1980’erne “har været præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea”.

Flere adopterede fra Sydkorea har fundet mystiske tatoveringer på kroppen, som de ikke aner, hvordan de har fået. De små prikker og symboler kan nu vise sig at være centrale brikker i afsløringen af alvorlige lovbrud og usandheder i det adoptionssystem, der har sendt 9.000 børn til Danmark i perioden fra 1950’erne til i dag.

Den profilerede rigmand Jan Bech Andersen, der i offentligheden er kendt for at have været ejer af fodboldklubben Brøndby I.F., var involveret i tech-fiaskoen MeeW, hvor han købte aktier, kort tid inden korthuset faldt sammen i marts i år. Det viser interne mails, Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. Rigmanden trådte på bremsen og lagde afstand til MeeW, da virksomhedens stifter Armin Kavousi blev afsløret i omfattende løgne.

MeeW skulle være den første danske børsnotering i flere år. Men på ganske kort tid blev der vendt op og ned på selskabet og dets karismatiske frontfigur Armin Kavousi, som i løbet af et døgn gik fra visionær og velrenommeret iværksætter til at være kendt for at udgive sig for noget, han ikke viste sig at være. I podcasten Den Forunderlige Dr. Kavousi går Frihedsbrevet bag kulisserne i MeeW, ligesom vi for første gang rekonstruerer, hvad der egentlig skete på de indre linjer, da korthuset faldt sammen, og Armin Kavousi blev fanget i et spind af løgne.

I en tid, hvor milliardærer ofte portrætteres som visionære og altruistiske helte, træder Christian Stadil, den prominente og buddhistisk-inspirerede erhvervsmand, frem som en særlig en af slagsen. Gennem en årrække har medierne beskrevet Christian Stadil som en skarp og dygtig erhvervsmand, der med sin unikke ledelses- og brandingstil prædiker god karma, mens han driver det verdensomspændende milliardkonglomerat Thornico. Men flere tidligere medarbejdere og en række hændelser, som Frihedsbrevet nu kan oprulle, tegner et andet og mindre flatterende billede af Christian Stadil.