Da kritikken af Noma var på sit højeste forrige vinter, erobrede René Redzepi dagsordenen ved at vende den negative presse til en opbyggelig nyhed i The New York Times: Ved udgangen af 2024 ville hans “ikke-bæredygtige” restaurant lukke, lød det. Noma skulle gå forrest ad nye, progressive veje.  Forleden annoncerede Noma så, at man igen fra januar 2025 kan nyde alt godt fra havet ved deres nynordiske borde. Det er ikke første gang, at Redzepi & Co. beskyldes for at forføre pressen og sejle under falsk flag. Er det udtryk for kritisabel kynisme – eller effektiv PR?  Med hjælp fra en ilter arbejdskulturkritiker, en brødebetynget amerikansk journalist, en imponeret PR-rådgiver, en skuffet filminstruktør og en saltet aften med tre verdenskvinder på den feterede restaurant tegner Frihedsbrevet et portræt af brandet Noma, som vi kender det.

Den politiske aftale om kontrollen med efterretningstjenesterne skulle give en frisk start oven på hele FE-skandalen. Men allerede før ændringerne er trådt i kraft, står en af de centrale dele af aftalen svækket hen, og ifølge en ekspert med dyb indsigt i området kan konsekvensen være et ineffektivt tilsyn over en længere periode. ”Dette kan i yderste konsekvens betyde, at borgernes værn mod, at efterretningstjenesterne ikke griber unødigt ind i deres ret til privatliv, men holder sig inden for lovens rammer, ikke er effektivt i praksis,” lyder det fra Pernille Boye Koch, national chef hos Institut for Menneskerettigheder, der har forsket i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.

På en kornet overvågningsvideo kan man se de sidste sekunder, hvor Jonas Thomsen Sekyere er i live. Få sekunder senere er han ramt af flere knivstik i brystet, lænden og underarmen. Han får derudover flere overfladiske snitsår på højre hånd og i maven. Et andet kamera fanger den formodede gerningsmand, da han flygter ud fra Bakken. Samtidig stavrer Jonas Thomsen Sekyere hen til en ven på dansegulvet, inden han synker sammen.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske økonom og historiker Robert Skidelsky, der siden 1991 har siddet i det britiske parlaments overhus. I de første ti år som konservativ, men siden da har Skidelsky ikke repræsenteret et politisk parti. Han har tidligere været medlem af både Labour og Socialdemokratiet, som han var med til at stifte og forlod, da det i 1988 blev slået sammen med Det Liberale Parti under et nyt navn, Liberaldemokraterne.  Skidelsky blev født i 1939 i Kina, fordi familien drev en kulmine og fabrikker dér, efter at de var blevet tvunget til at forlade Rusland, da bolsjevikkerne i 1917 greb magten, og der udbrød borgerkrig. Skidelsky vendte tilbage til Storbritannien under Anden Verdenskrig efter sammen med sine forældre at have været interneret i Manchuriet og Japan, da landene i 1941 kom i krig som følge af Japans angreb på USA. Skidelsky er forfatter til en biografi om den britiske aristokrat og grundlægger af Den Britiske Fascistiske Union, Oswald Mosley (1896-1980), men er især kendt for sin tre binds biografi om en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, John Maynard Keynes (1883-1946), der udkom over en periode på næsten 20 år, har vundet flere priser og betragtes som standardværket om Keynes. Vi talte om Donald Trump som diplomat, retfærdig krig og fred, sanktioner som våben, vejen til fred i Ukraine og om Keynes og hans relevans i dag.  

Donald Trump fremstiller sig selv som arbejderklassens populistiske forkæmper, men hans politiske praksis har ofte favoriseret den økonomiske elite.  Ifølge to politologer belønnede Trump de millioner af arbejdervælgere, som stemte på ham i 2016, med ringere rettigheder på arbejdsmarkedet, skattelettelser til de rige og andre tiltag, som synes at have tilgodeset de mest velhavende borgere og virksomheder.  Nu har de stemt på ham igen, tilmed i endnu større omfang. Og denne gang var det ikke hovedsageligt hvide arbejdervælgere i rustbæltsregionen, han vandt; det var næsten to tredjedele af alle vælgere uden videregående uddannelse. Hvordan kan det være, at millioner af lavtuddannede amerikanere – i en tid med galoperende økonomisk ulighed – stemmer på et parti, som tidligere har vist sig at tjene de absolut rigeste amerikaneres økonomiske interesser?  Det spørgsmål har jeg talt med en af de føromtalte politologer om, som har skrevet om samspillet mellem højrepopulisme og den rige overklasse i republikansk politik.

Mangel på reservedele og underbemanding hos DSB’s leverandør har ført til aflysninger af tog og kortere togsæt i hele landet. Blandt andet blev 136 afgange aflyst – bare i uge 33 – som følge af leverandørens mangel på reservedele. DSB indrømmer og erkender problemet.

Indtil videre er kun 69 ud af de i alt 1.229 lukkede minkfarme blevet jævnet med jorden, efter at regeringen i november 2020 besluttede at nedlægge minkerhvervet i forbindelse med coronapandemien. Men på trods af, at så lille et antal af minkfarmene er blevet revet ned, så har et enkelt firma i den grad gjort sig bemærket.  Det viser sig nemlig, at Kingo Karlsen A/S, der er udpeget af Bygningsstyrelsen som et af de firmaer, der skal stå for nedrivningsarbejdet af de efterladte minkfarme, allerede har haft store udfordringer med at håndtere kræftfremkaldende asbestmaterialer efter bogen.

Hvad er det, man siger? “Man må tage, hvad man kan få.” Sådan gælder det i nær sagt alle livets forhold, herunder også i den politiske verden.  Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne hverken blive generalsekretær for NATO eller præsident for Det Europæiske Råd, men til gengæld er hun nu blevet gjort til kommandør af første grad af Dannebrogordenen og bør rettelig tituleres Kommandør Frederiksen, hvilket alt andet lige har noget schwung over sig. Meget, meget fint. Men også dyrt for skatteborgerne, for ifølge Politiken ligner det en tanke, at der er blevet handlet i porten, således at kongehuset kort før indgåelsen af finansloven for næste år fik tildelt 36 millioner kroner til “håndtering af merudgifter”, hvilket velsagtens må være den reelle pris for at hænge en orden på Mette Frederiksen og fire andre socialdemokrater. Til gengæld er Kommandør Frederiksen så også den første socialdemokratiske statsminister med kors og bånd og stjerner på, og jeg er sikker på, at Stauning, Jens Otto Krag og Anker hepper på hende fra det hinsides. 

Ejerskabet af en række danske godser, slotte og herregårde er placeret hos selskaber i skatteparadis, lande med lav skatteprocent og høj hemmeligholdelse.  Det viser en kortlægning foretaget af Frihedsbrevet. En del af deres adresser og ejere trækker tråde til berygtede dokumentlæk som Panama Papers, og ejerne plejer omgang med kongefamilien.

Med rystende hænder og hjertebanken åbnede Thanikaivashan Balaganeshan døren til operationsstuen.  På briksen foran ham lå en kvinde i en form for respirator, uvidende om at lægen, der skulle bistå med at gøre brystoperationen færdig, minutterne forinden var blevet fyret. “Jeg var i chok,” siger Thanikaivashan Balaganeshan, der i daglig tale bliver kaldt Vashan. Mens han stirrede ned på den bevidstløse patient, myldrede tanker om hans privatøkonomi og families fremtid rundt som små myrer i hans hoved. “Jeg havde jo sat hele byggeriet af mit hus op på, at jeg skulle tjene de penge. Min private økonomi er jo afhængig af, at jeg arbejder.”  Han havde lyst til at tage lægekitlen af og smutte. “Jeg havde behov for at komme hjem. Jeg var rystet. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg havde brug for at ringe til Henrik (ledende kollega, red.). Jeg havde brug for at ringe til min kone og fortælle dem det. Pludselig skulle jeg til at tænke på, hvor skal jeg så skulle arbejde henne,” siger han. Hverken operationssygeplejersken eller kirurgen på stuen var ligesom Vashan specialiseret i at bringe patienter ud af narkosetågen. Den bevidstløse kvinde, der mekanisk trak vejret gennem en maskine, fik ham til at blive.

Ved boderne foran bygningen Stjerneskibet i Pusher Street trak Seck Omar Danpha og Entesham Younis deres pistoler og begyndte at skyde.  De to bandemedlemmer nåede at afgive mindst 23 skud med de tre pistoler. Et 30-årigt prøvemedlem af rockerklubben Hells Angels (HA) blev ramt 13 gange og døde.  Fire andre, som tilfældigt befandt sig på stedet, blev også ramt. Den ene var en i dag 66-årig madsælger, som blev ramt af seks skud i blandt andet halsen og brystkassen, hvilket nær havde kostet ham livet. “Mit sind er ødelagt,” sagde manden, da han i forrige måned vidnede under retssagen.

Denne uges Fri Tænkning byder på et essayistisk gensyn med DAGEN: Det mytologiserede danske dagblad, hvis sølle 41 eksemplarer udgivet i efteråret 2002 fortæller en hel del om, hvem Vesten var, og endnu mere om, hvem vi er i dag. 

I søndags udsendte præsident Joe Biden en pressemeddelelse om, at han ville benåde sin søn Hunter Biden for alle lovovertrædelser, han havde begået de sidste 11 år. Det var en nyhed, der skabte store rystelser, eftersom præsidenten og hans stab gentagne gange havde slået fast, at en benådning af Hunter Biden ikke var på tale. Præsidenten ville – i modsætning til sin forgænger og nu også efterfølger – ikke så tvivl om retssystemets integritet. I stedet ville han acceptere dommen, lade retssystemet gøre sit arbejde og holde sig ude af processen, lød forklaringen igen og igen. I juni blev præsidentens søn dømt for at have løjet om sit stofmisbrug på en formular i forbindelse med købet af et skydevåben, og i september erklærede han sig skyldig i skattesvindel i Californien. Der var muligvis andre lovbrud, som det kommende republikanske flertal i Washington utvivlsomt ville have gravet i. Men den mulighed blev annulleret ved dekret af Biden i søndags – som et punktum på en forlænget Thanksgiving-weekend i Nantucket, Massachusetts med sin familie. Det vakte øjeblikkelig forargelse på tværs af det politiske spektrum. I meddelelsen påstod Biden, at retssystemet var blevet inficeret af partipolitik, hvilket udløste en bølge af anklager om hykleri. Pludselig lød Biden nærmest trumpistisk, hævede nogle. 

Mens kommunerne vender hver en øre, når det kommer til budgettet for unge og gamle, sidder pengene anderledes løst, når det er en professionel fodboldklub, det handler om.  Her giver størstedelen af de kommuner, der har en Superliga-klub på egnen, glædeligt flere hundrede tusinde kroner årligt i sponsoraftaler, hvor de ud over bannerreklamer også får VIP-billetter med luksus-lounge-adgang.  Luksusbilletterne, der ofte indebærerer flere-retters-menu og alkohol ad libitum skurrer måske i læserens ører, men det er helt efter bogen.  Det fortæller kommunalekspert, forsker og centerleder ved Gravercenteret, Roger Buch. Han har gennemlæst en række kontrakter mellem Superliga-klubberne og deres respektive kommuner, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. “Man må ikke bare forære penge væk til virksomheder eller købe VIP-billetter til toppolitikere og embedsmænd. Det er derfor, man laver de her kontrakter, som man har skruet sammen på en sådan måde, at kommunen på papiret får noget igen. De har fundet et smuthul i lovgivningen.”

Berlingske Media er netop blevet solgt til den norske mediekoncern Amedia for 750 millioner.  Med salget følger en kritik af mediestøtteordningen, fordi kritikere mener, at prisen for Berlingske er ekstra høj på grund af de mange mediestøttemillioner.

Den danske advokat Lars Philip Comerford er tiltalt for hvidvask for 1,9 milliarder kroner gennem sit advokatkontor på Alhambravej på Frederiksberg. Politiet har døbt sagen “Operation Atlas”.

“Folk er fucking i tvivl, om jeg er kommet ud, eller om jeg er i fængsel. Jeg fucking knepper den tvivl. Jeg er ude. Jeg er ikke i fængsel mere. Af sted med den, bror.” Talestrømmen stammer fra landets for tiden vel nok mest kendte rocker, HA-prøvemedlemmet Fasar Abrar Raja. Udtalelsen leverede han i en selfie-video optaget fra forsædet i en bil tirsdag aften, og som det fremgår af den sidste sætning – “af sted med den, bror” – så blev den straks delt på diverse platforme. Frihedsbrevets skribent modtog sent samme aften optagelsen fra to forskellige kilder.

Det kor­te af det lan­ge En patient­hi­sto­rie går igen og igen, når ansat­te og patien­ter for­tæl­ler om fejl­be­hand­lin­gen på Afsnit C i Ran­ders. Det er histo­ri­en, du skal til at læse nu. Den hand­ler om Ida, der var patient på Afsnit C. Fre­dag den 2. okto­ber 2021 blev hun fun­det med pulsår­en skå­ret over.  To… Continued

Vel­kom­men til Fri­heds­bre­vets sving­dørs-jule­ka­len­der. Hver dag frem til den 24. decem­ber kan du åbne lågen til en af lan­dets magt­ful­de per­so­ner, der har taget sving­dø­ren fra #dkpol til #dklob­byis­me eller den anden vej rundt i 2024.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen. Det har jeg, fordi retten i Lyngby i næste uge skal behandle et søgsmål fra den tidligere FE-chef Lars Findsen, som kræver rettens ord for, at han har været udsat for tort, og at hans privatliv og ære blev krænket under myndighedernes efterforskning af ham tilbage i 2022, hvor PET delte oplysninger om Findsens sexliv med medlemmer af Folketinget. 

USA’s politiske tyngdepunkt er flyttet til Palm Beach, Florida i disse dage. Under glitrende lysekroner i tesalonen i Mar-A-Lago sidder Donald Trump med hoffolk som Elon Musk og gennemser potentielle ministerkandidaters tv-optrædener for at vurdere, om de har udseendet til en kabinetpost, kan tale hans sag på fjernsyn, og vigtigst af alt om de er loyale, sande troende MAGA-apostle.

Koncernchef for Berlingske Media Anders Krab-Johansen bestilte en hemmelig rapport om medarbejdernes adfærd på sociale medier. Den skulle gøre Krab klogere på mediernes dækning af metoo, hed det. Flere medarbejdere følte sig overvåget og oplevede, at deres chef holdt øje med dem, og at de skulle passe på med, hvad de skrev på sociale medier. Rapporten var hemmelig. Men nu har Frihedsbrevet fået fat i rapporten og kan derfor fortælle, hvad der står i den, og hvilke medarbejdere det handlede om.

Med spritnye lejligheder, der henvender sig til både børnefamilier, studerende og seniorer, lokker ejendomsselskabet Birch med 132 nye lejeboliger i Randers.  Alt sammen kun to kilometer fra Danmarks ældste gågade og den livlige bymidte, lyder salgstalen.  Men bag de mange nye lejeboliger sidder en af verdens største investeringsbanker, amerikanske Goldman Sachs.

Om to uger skal en ny bestyrelse være på plads i det statsejede ukrainske energiselskab Ukrenergo. Et af medlemmerne ser ud til at blive den tidligere danske udenrigsminister Jeppe Kofod.

En myteomspundet dansk advokat med forbindelser til det magtfulde russiske oligarki, en hollandsk stiftelse, en søn i Belarus og en lettisk direktør.  Det er nogle af de kreative elementer, som den dag i dag skjuler, hvem der ejer en mystisk ejendom tæt på den ikoniske strandvej mellem Helsingør og København.

Hvis du bor i en lejebolig i en af landets fem største kommuner, er der sandsynlighed for, at din husleje ender hos store ejendomsselskaber i Luxembourg, Holland eller de Forenede Arabiske Emirater. Frihedsbrevet har kortlagt de tre største ejere i hver af kommunerne.