Christina Lagoni

Der går sjældent en dag, uden at vi bliver konfronteret med ord som propaganda, desinformation, misinformation, konspirationsteorier og hjernevask. Ofte er brugen af dem baseret på forestillingen om, at mennesker og samfund er lette at manipulere og vildlede. Man henviser gerne til Tyskland i 1930’erne eller til nutidens informationskrig ved hjælp af den digitale teknologi og sociale medier. Senest har DR begået en dramatisk iscenesat serie af historier om russisk desinformation. Den franske kognitionsforsker Hugo Mercier er uenig i påstanden om, at mennesker er lette ofre for propaganda og manipulation. Jeg talte med ham for et par år siden om hans forskning, og her kan du læse eller lytte til interviewet i en opdateret version.

I sidste uge bragte vi på Frihedsbrevet en af den slags historier, hvor man må smække sig selv i fjæset med en våd, sammenrullet udgave af Weekendavisen for at være sikker på, at man ikke drømmer. Artiklen handler om en svær PTSD-ramt og selvmordstruet kvinde, der fra 2007 til 2018 er fanget i jobcentrenes kafkaske system, hvor hun på trods af flere lægers ord for, at hun er for syg til nogensinde at varetage et rigtigt arbejde igen, ikke kan få tildelt førtidspension. Grunden til, at kvinden, som jeg af hensyn til hendes tilstand holder anonym her, ikke kunne få tilkendt førtidspension, var, at hun var for syg til at komme i aktivering. Den tragikomiske sandhed er altså, at hun var for syg til at bevise, at hun var for syg til at arbejde.

De kæmper for at få pengene til at række i Vordingborg Kommune. Så meget, at både borgmester og opposition i denne uge har stillet forslag om at indhente ekstern hjælp til at belyse den økonomiske situation. Alligevel afviser borgmester Mikael Smed (S) i et interview til Frihedsbrevet, at der er “store problemer” med kommunens samlede økonomi.

Det er efterhånden alment kendt, at politikerne ved de årlige finanslovsforhandlinger blot forhandler om ganske få promiller af det samlede budget. Selvom aftalerne typisk bliver slået op som store landvindinger, er det lidt som musen og elefanten, der gungrer løs hen over broen. I dette tilfælde er politikerne altså musen, mens rollen som elefant selvfølgelig spilles af det almægtige Finansministerium. Det ved de fleste godt. Men vidste du, kære læser, at staten i 2022 havde et overskud på vanvittige 186 milliarder kroner? Vidste du, at staten har lagt 20 procent oven i sin husholdningskasse siden de glade år før coronaen? Og vidste du, at staten har tjent astronomiske 205 milliarder kroner på tværs af coronakrise-årene?

Under to hvide kupler på toppen af det færøske fjeld Sornfelli ulmer en betændt politisk konflikt mellem Danmark og Færøerne. Danmark vil nemlig opsætte en militær NATO-radar, som skal overvåge luftrummet, mens den færøske regering selv vil tage kontrollen, betale for radaren og afgøre, hvem der skal have adgang til overvågningen.

Der var for nylig i den hjemlige litterære andedam en debat om, hvilke køn der læser hvilke. En undersøgelse viste (en eller anden undersøgelse ”viser” altid et eller andet), at kvinder overvejende læste både mænd og kvinder, mens mænd stort set kun læste bøger af mænd, typisk faglitteratur, eller for eksempel krimier og historisk lekture. Så var scenen sat for en fuldkommen forudsigelig og kedsommelig pseudo-debat på de sociale medier om, at mænd var fy fy, og kvinder var mægtig gode. Senere viste det sig selvfølgelig, at undersøgelsens resultater var noget mindre forudsigelige og entydige, men da var flokken allerede galoperet videre til næste pseudo-debat. Alt dette blot for at pudse glorien. For i denne uge skal vi forbi tre kvindelige forfattere – og tre meget indbyrdes forskellige kvindelige forfattere.

I sidste uge indkaldte Enhedslisten beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd, efter Frihedsbrevet kunne afdække, hvordan en selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde i årevis er blevet afvist retten til førtidspension. Årsagen til afslaget lød, at kvinden var for syg til at blive arbejdsprøvet af sin kommune. På den modsatte fløj af Christiansborg vækker sagen også opsigt. Hos Liberal Alliance vil man nu bringe sagen op i Folketingets beskæftigelsesudvalg for at drøfte, om loven bør laves om.

Ambitionerne var kæmpestore fra min side; dette skulle være min stuegang nummer 29, til hvad der er mit nyhedsbrev nummer 100. Betød det så, at jeg nu ville gå helt over gevind som med den britiske forfatter Wilf Self, der tilbage i 1987 blev fyret fra avisen The Observer for at tage heroin ombord på et indenrigsfly som fragtede Tony Blairs kampagnehold til East Midlands? Will Self havde ellers haft som ambition at lave en rigtigt flot gonzo-reportage fra hjertet af britisk politik, men så var det hele kommet lidt ud af kontrol.

En aften i sommeren 2021 slugte en 39-årig mandlig indsat i Jyderup Fængsel en pose med 2-3 gram hvidt pulver foran en fængselsbetjent. I stedet for at få lægehjælp og komme under særlig observation blev manden ført tilbage til sin celle. 12 timer senere døde han. På baggrund af politiets afhøringer af de ansatte, aktindsigter og interviews kan Frihedsbrevet oprulle sagen, hvor modsatrettede forklaringer og et glas og en pose med hvidt pulver spiller en central rolle i at finde en forklaring på, hvorfor den 39-årige mand skulle dø. En professor i kriminologi er kritisk over fængslets håndtering af sagen, og familiens advokat mistænker myndighederne for urent trav.

Satudarah Tetap, Tetap Satudarah og Angels Forever, Forever Angels. Sådan lyder et par af rockerklubberne Satudarah og Hells Angels’ mest berømte bonmoter. Med miljøets forkærlighed for bogstav- og talkoder ofte forkortet til STTS og AFFA. For er man først sluppet igennem nåleøjet til de ubrydelige broderskaber, som organisationerne bryster sig af at være, ja, så varer fællesskabet og troskaben mod klubbens navn, logo og farver for evigt. Eller… i hvert fald lige indtil klubben skifter navn, eller man selv bliver smidt ud.