Christina Lagoni

Hvis man gik og troede, at den ideelle socialdemokratiske kostpyramide består af makrel i tomat, hjemmebagte hvidløgsflûtes, kartoffelmadder og dåseøl fra Royal, så tegner klimaminister Dan Jørgensens besøg i Singapore i efteråret et noget andet billede. Her spiste og drak ministeren og den danske ambassadør, Sandra Jensen Landi, nemlig som konger på skatteborgernes regning.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Nå, jeg kan forstå på fagbladet Journalisten, at jeg i forrige uges nyhedsbrev gjorde mig skyldig i hele to “vilde overdrivelser”. Den ene af dem havde jeg selv opdaget og rettet online, før Journalisten bragte historien. Det var nemlig en fejl, at jeg oprindeligt skrev, at der er blevet indberettet flere end 60.000 langvarige corona-vaccine-bivirkninger til myndighederne.

Når Christian Eriksen på mandag har første træningsdag i sin nye klub, Brentford FC, er der gået næsten otte måneder, siden han i Danmarks EM-åbningskamp mod Finland faldt om med et hjertestop. London-klubbens danske cheftræner, Thomas Frank, fortæller i denne udgave af Fri Spark om, hvordan han og fynboen i første omgang fandt hinanden i en svensk træningsturnering – og siden samlede op på relationen kort før jul. Til slut runder vi finaleweekenden i Africa Cup of Nations med et Fri Spark-yndlingsemne: Hvilke miljøer kommer talenterne fra?

I dag advarer bekymrede og kritiske røster i USA imidlertid mod et andet kompleks med voksende magt: det diversitets-industrielle kompleks, hvis indflydelse og ressourcer bliver stadigt større. Inden for de seneste årtier er gigantiske bureaukratier vokset frem med fokus på diversitet og inklusion. Det begyndte på universiteterne, men har siden bredt sig til erhvervslivet og nu også til offentlige institutioner, myndigheder og organisationer. Det er et multi-milliardforetagende, som bare vokser og vokser, mens ressourcer til forskning og undervisning har svært ved at følge med. Menige medarbejdere i diversitets-bureaukratiet tjener som regel mere end en universitetslektor, der forsker og underviser. Siden 1970’erne er antallet af universitets-bureaukrater mere end fordoblet. På offentlige universiteter var der i 2018 to bureaukrater for hver forsker og lærer, mens forholdet på private universiteter er endnu mere skævt i bureaukraternes favør.

I krydset mellem Frederiksborggade og Nørre Farimagsgade ligger Restaurant Ark. Vi kan ikke være de eneste, der gentagne gange er gået forbi uden at lægge videre mærke til den sådan lidt højpandede facade, der både stikker ud og er usynlig midt i helvedeslyskrydset, der forbinder de to ekstremt larmende gader. Efter sigende har flere restauranter gennem tiden forsøgt sig på adressen uden den store succes, og det er da vitterligt også en ægte skod placering rent stemningsmæssigt. Altså hvordan får man lige skabt en nice vibe, når Panduro Hobbys udstillingsvinduer overbelyser alt i hundrede meters omkreds?

Coronaen har langt om længe indfundet sig i min krop, hvilket i skrivende stund indebærer fire dages isolation. Fire dage! Jamen, det har størstedelen af befolkningen jo efterhånden prøvet. Nogen endnu mere. Og nogen endda med et kompliceret og langvarigt sygdomsforløb med forfærdelige konsekvenser og langtidsskavanker med i posen. Jeg er med andre ord i gang med en mild version af pandemiens svøbe.

Efter tidligere transportminister Benny Engelbrecht torsdag aften måtte træde tilbage, har statsminister Mette Frederiksen fredag foretaget en ministerrokade. På flere poster bliver der rykket rundt, men særligt ét ministerbytteri har fanget fleres opmærksomhed. Ligestillingsministeriet, der historisk set har ført lidt af en nomadetilværelse, er nemlig atter på ressortvandring. Fra at være placeret i Beskæftigelsesministeriet under Peter Hummelgaard (S), vil ligestillingsområdet fremover høre under Transportministeriet med tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) i spidsen. Hos flere organisationer, der arbejder for ligestilling mellem kønnene, lyder der stor ærgrelse over, at området igen-igen bliver sendt rundt som en kastebold.

Da politiets teknikere i november 2021 forsøgte at genskabe de slettede mink-sms’er på blandt andre statsminister Mette Frederiksens telefoner, var de ikke alene i rummet. Bisidderne for mindst to af de fire centrale personer i Statsministeriet overværede nemlig dele af politiets arbejde. Politiets undersøgelser pågik fra den 2. november til den 12. november, hvor resultaterne blev lagt i forseglede kuverter. De blev dog først åbnet dagen efter kommunalvalget, den 17. november. De nye oplysninger, som Frihedsbrevet i dag bringer, åbner muligheden for, at flere af bisidderne potentielt har vidst, at politiet ikke kunne genskabe beskederne langt tidligere.