Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Dansk Fat­tig­par­ti: Kata­stro­fe­valg koster kas­sen — og måske par­ti­et

Dansk Folkepartis deroute rammer dem hårdt på pengepungen. Offentlig partistøtte, som er rygraden i danske partiers økonomi, uddeles nemlig ud fra det antal stemmer, der høstes ved kommunalvalg og folketingsvalg, og derfor bidrager Dansk Folkepartis seneste valgfiaskoer også finansielt til partiets nedsmeltning – og mulige undergang. Deres elendige resultat ved tirsdagens kommunalvalg betyder ikke mindre end en halvering i den offentlige støtte, som partiets lokale foreninger vil modtage de næste fire år. Et indhug i budgettet, som kommer oven på et grumt folketingsvalg, der kostede Dansk Folkeparti hele 13 millioner kroners nedgang i offentligt tilskud. Her faldt deres indtægt fra stemmer over 50 procent – fra cirka 23 millioner kroner til omkring 10 millioner kroner.  

Nekro­log: Nu skal Tul­le gå ale­ne

Kristian Thulesen Dahl er ingen hellig ko. Da DF-formanden mødte pressen tirsdag aften, efter de første resultater var tikket ind, lignede han en mand, der var parat til at give op. Nu skulle resultatet evalueres, grundigt, og her var ingen køer hellige. Heller ikke ham selv. Allerede på dette tidspunkt så man konturerne til partiets totale nedsmeltning ved kommunalvalget, hvis resultat taler for sig selv: Dansk Folkeparti er gået tilbage i alle kommuner over hele landet, og partiet er blevet mere end halveret siden seneste kommunalvalg.

Soci­al­de­mo­kra­tisk Minkland: Blod­bad peger til­ba­ge på Met­te Fre­de­rik­sen

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er den helt store taber ved kommunalvalget. Men Socialdemokratiet er lige bagefter. Den massive vælgeropbakning, som statsminister Mette Frederiksen oplevede under corona-epidemien, er forduftet i skæret af knap 17 millioner døde mink. Samtidig har statsministeren stadig en minkkommission hængende over hovedet og en sag om slettede sms’er, som ikke vil dø.  Før og efter valget tog Frihedsbrevet temperaturen i de kommuner i Danmark, hvor der indtil november sidste år var allerflest minkfarme. Og efter Socialdemokratiets dårlige valg begynder de første kritikere i baglandet at røre på sig. 

Skræk­for­stan­der på Hav­re­går­den vra­get efter 23 år i kom­mu­nal­po­li­tik

For det mangeårige byrådsmedlem og tidligere forstander på den skandaleramte og nu lukkede Havregården Kostskole Morten Ulrik Jørgensen, betød tirsdagens valgresultat et farvel til kommunalpolitik.  Morten Ulrik Jørgensen blev sidste år fyret og bortvist som forstander på kostskolen, efter DR kunne afsløre, at der i årevis havde foregået overgreb, misbrug og vold på skolen.  Og nu har vælgerne i Gribskov Kommune også fyret ham.  Undervejs i valgkampen opfordrede flere politikere og borgere i kommunen, herunder tidligere elever og lærere på Havregården, Morten Ulrik Jørgensen til at trække sit kandidatur. Både på grund af DR’s afsløringer, men også fordi den tidligere forstander stadig efterforskes af anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi for sin rolle i kostskolens skandalesag.  Men dén opfordring har den erfarne lokalpolitiker set stort på. Nu taler valgresultaterne sit tydelige sprog, men den tidligere forstander er fortsat tavs.

Ken­diskok og natur­for­kæm­per fry­der sig over soci­al­de­mo­kra­tisk til­ba­ge­gang i Køben­havn

Striden over Amager Fælled har været et højspændt emne op til kommunalvalget.  Mens Enhedslisten har gjort det til sin mærkesag at bremse det omdiskuterede byggeri på fælleden, har Socialdemokratiet fastholdt en kølig distance til protesterne og demonstrationerne for at bevare naturområdet.  Før valget kaldte Københavns nyvalgte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) for eksempel 52.000 støtteunderskrifter for “et fint stunt”, der måske burde være sendt til Folketinget i stedet.    Men kigger man på tallene står det nu klart, at Socialdemokratiet i København har fået baghjul af naturforkæmperne bag dette “stunt”. Det påpeger TV-kok og fremtrædende forkæmper for Amager Fælled, Nikolaj Kirk, i et interview til Frihedsbrevet. 

Ryg­ter om betal­te stem­mer svir­re­de om Bil­lund-borg­mesters vej til top­pen

Stephanie Storbank (V) er ny borgmester i Billund Kommune, efter Venstre og Socialdemokratiet tirsdag aften blev enige om at pege på hende. Men den nyvalgte borgmesters vej til toppen har ikke været uden bump. Sidste år svirrede vedholdende rygter om, at sponsorerede medlemskaber i Venstres lokale vælgerforening var med til at sikre hende pladsen som borgmesterkandidat.  Stephanie Storbank afviste i medierne påstandene om, at der var tale om betalte stemmer.  Det til trods har rygterne også været oppe og vende i Venstres kommunale partiforening, der efter et overstået valg nu vil drøfte, om vedtægterne skal laves om, så det for eksempel kræver længere tids indmeldelse, før man kan stemme til opstillingsvalgene.   Frihedsbrevet har spurgt den nyvalgte borgmester, hvorfor vedtægterne skal til eftersyn, hvis der ikke er noget om rygterne. Det spørgsmål er Stephanie Storbank ikke vendt tilbage med svar på. 

Ung dansk rap­per myr­det: Pla­de­sel­ska­ber­ne tager ikke ansvar for kri­mi­na­li­te­ten 

Frihedsbrevet har talt med Ali Sufi, der i starten af 2010’erne var manager for en række artister, der stod bag den nye bølge af “autentisk” dansk rap.  I den hårde del af dansk rap har man set flere dødsfald og voldshandlinger. Senest i denne uge blev den 19-årige rapper Milan Rahim dræbt.  Ali Sufi mener, at de danske pladeselskaber har et ansvar, som de bør tage på sig, når de profiterer på musik fra kriminelle miljøer.  “De må tage ansvar. De kan ikke få alt, hvad de kan fra kulturen og samtidigt være ligeglade,” siger Ali Sufi. 

Pilot på vej i døden: Det er alt­sam­men fik­tion

I sin nye bog med den irriterende mainstream-kække og pleasende titel The Sweet Spot: Suffering, Pleasure and the Key to a Good Life kaster den canadisk-amerikanske psykolog Paul Bloom lys over sammenhængen mellem smerte og eksistentiel meningsfuldhed. En hovedpointe i bogen er, at menneskeligt velbefindende ikke så meget beror på nydelse og komfort, men er knyttet til oplevelsen af mening. 

Hypet fir­mas topu­lov­li­ge cyk­ler tril­ler rundt: “De skub­ber lor­ten vide­re til kun­der­ne”

En af firmaet Mate.Bikes cykelmodeller, Mate X-modellen, som er udstyret med en motor på 750 watt, der er tre gange så kraftig, som lovgivningen tillader, triller fortsat rundt på danske veje, selvom den er ulovlig. Det er dog ikke noget, der får stifter og medejer Julie Kronstrøm Carton til at ligge søvnløs om natten. “Vi forventer selvfølgelig, at forbrugeren sætter sig ind i, hvad reglerne er i Danmark,” siger Julie Kronstrøm Carton, der er storesøster til Christian Adel Michael, der er den anden medstifter.