Kerstine Winther

Journalistpraktikant fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Kerstine arbejder bl.a. på podcasten "Korea papirerne".

kerstine@frihedsbrevet.dk

Novos dia­be­tes­cen­tre anmeldt for at udskri­ve åre­lan­ge recep­ter på Ozem­pic: Tåbe­lig og ube­tænk­som adfærd, siger professor

Steno Diabetes Centre, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har i 2023 udskrevet store mængder af diabetesmedicinen Ozempic til patienter. I et af tilfældene til næsten tre års forbrug på én gang. Det fremgår af en bekymringshenvendelse, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, og som er sendt fra de fem regioner sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed i februar.

Kort­læg­ning over sær­li­ge råd­gi­ve­re: Rege­rin­gen ansæt­ter lob­byi­ster på livet løs

22 ud af regeringens 36 spindoktorer er tidligere lobbyister i interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Metal.

Det viser en optælling, Frihedsbrevet har lavet over, hvor mange særlige rådgivere, der har været ansat i en interesseorganisation, og hvor mange af dem, der har taget turen frem og tilbage mellem interesseorganisationer og embedsværket.

Nye tal afslø­rer: Met­te Fre­de­rik­sens ynd­lings­fa­brik koster sam­fun­det milliarder

Aalborg Portland kostede det danske samfund 2,3 milliarder kroner i 2021. Det viser nye tal fra det Europæiske Miljøagentur, som Frihedsbrevet har fået adgang til som en del af et samarbejde med europæiske journalistnetværk CORRECTIV.Europe. Tallene er opgjort i, hvor mange der bliver syge, dør for tidligt, belastninger på sundhedsvæsenet og miljøskader som følge af Aalborg Portlands luftforurening. Aalborg Portland vurderer modsat, at de bidrog med 831 millioner kroner til det danske samfund i 2021, et bidrag væsentlig mindre end omkostningerne.

NGO-for­mand bli­ver frem­hæ­vet af medi­er og poli­ti­ke­re som red­nings­mand for udsat­te kvin­der – nu ankla­ger fle­re af dem ham for udnyt­tel­se, trus­ler og kontrol

Formanden for organisationen Ny Identitet, Nader Ashkani, slår sig op på at hjælpe udsatte kvinder, der er udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede forbrydelser. Men nu fortæller flere af de sårbare kvinder, han skulle hjælpe, til Frihedsbrevet, at de føler sig udnyttet af formanden, der bruges vidt og bredt i medierne og samarbejder med flere politikere. I flere tilfælde er Frihedsbrevet bekendt med sager, hvor kvinder anklager ham for grænseoverskridende adfærd, udnyttelse og kontrol. Derudover har Frihedsbrevet talt med fem krisecentre, der ikke længere har lyst til at samarbejde med Nader Ashkani, fordi de føler, at hans tilgang til arbejdet med sårbare, udsatte kvinder ikke er fagligt forsvarlig. Nader Ashkani kan ikke genkende kritikken, der fremgår i artiklen. Han skriver i et skriftligt svar, at han og organisationens frivillige igennem mange år har udøvet en fantastisk indsats – og at de i øvrigt har et godt og ordentligt samarbejde med rigtig mange krisecentre på landsplan.

Slan­ke­læ­ge top­per listen: Her er de læger, der har solgt mest af Novos medi­cin mod sukkersyge

Flere af de 20 læger, der har langet mest af Novo Nordisks medicin mod sukkersyge, Ozempic, over disken, har stærke bånd til medicinalgiganten. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have kortlagt lægernes forbindelser til Novo Nordisk. En af dem er en aarhusiansk slankedoktor, der – mod hensigten med den populære medicin mod sukkersyge – i stor stil har benyttet Ozempic som slankemiddel. Alligevel betaler Novo Nordisk ham for at undervise andre læger og giver ham plads i advisory boards.

Novo fløj slan­kedok­tor over Atlan­ten med alt betalt – året efter slog han alle Wegovy-rekorder

I 2022 inviterede Novo Nordisk ejeren af en aarhusiansk slankeklinik med til San Diego til fedmekongres – med alt betalt. Året efter satte doktoren rekord, da han blev den danske læge, der med længder havde flest indløste recepter på Novo Nordisks hyperpopulære slankemiddel, Wegovy. “Det er ikke i orden,” siger en ekspert, der anklager Novo Nordisk for at agere uetisk. Ifølge slankedoktoren og Novo Nordisk er alt foregået efter bogen.

“Uanstæn­digt”: Mini­ster vil­le sus­pen­de­re skan­da­le­ramt adop­tions­bu­reau, men fort­sæt­ter nu sam­ar­bej­det om adop­tio­ner fra Sydafrika

Danish International Adoption (DIA), der som den eneste organisation i Danmark formidler internationale adoptioner, lukkede i sidste måned. Det skete, efter at Ankestyrelsen suspenderede adoptioner fra Sydafrika og sanktionerede DIA efter mistanke om, at adoptionerne ikke foregik efter reglerne. Men nu vil socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil bruge adoptionsbureauet til at hente adoptivbørn hjem til kommende forældre på venteliste.

Hård kri­tik af stif­ter af cen­ter for psy­kisk sår­ba­re – “på et tids­punkt sag­de hun: Jeg kan jo fak­tisk tvangsind­læg­ge jer alle sammen”

Stifteren af Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed møder nu hård kritik fra en række tidligere ansatte. Hun, Birgit Bundesen, skaber konflikter, bryder sin tavshedspligt, har mere fokus på sig selv end på sine ansatte og indtager en problematisk dobbeltrolle som psykiater og leder, lyder kritikken blandt andet. Selv kan Birgit Bundesen ikke genkende al kritikken i denne artikel, men hun siger dog undskyld til dem, der måtte have haft dårlige oplevelser.

Dan­mark ind­gik hem­me­lig afta­le med dik­ta­tursty­ret i Syd­korea i jag­ten på fle­re adop­tivbørn – løj raske børn handicappede

De danske myndigheder var desperate i 1970’erne, da Sydkorea indsatte kvoter for antallet af adoptioner til Danmark. Derfor indgik Udenrigsministeriet en hemmelig aftale med den sydkoreanske regering, der betød, at handicappede børn kunne blive undtaget de strikse kvoter, viser nye dokumenter. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at adoptionsbureauerne udnyttede den hemmelige aftale i en sådan grad, at raske sydkoreanske børn blev løjet handicappede på papiret af adoptionsbureauer, så de hurtigere kunne komme ud af landet uden om det officielle system.

Korea-papi­rer­ne: Mil­li­ondo­na­tion til udsat­te børn gik til feri­e­cen­ter ejet af syd­kore­ansk adoptionsbureau

Siden begyndelsen af 1970'erne og helt frem til 90’erne donerede danske adoptivforældre og et dansk adoptionsbureau knap 54 millioner danske kroner til et adoptionsbureau i Sydkorea. Pengene skulle blandt andet gå til et center for udsatte og forældreløse børn i Sydkorea ved navn Greenhill. Men i dag viser ejerdokumenter, at Greenhill nu er et feriecenter og en campingplads, som i første omgang har været ejet af familiemedlemmer til ledelsen i det sydkoreanske adoptionsbureau Korean Social Services (KSS).