Lars Fogt

Lars er journalist. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2005. Har tidligere været på Berlingske, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende og TV2.

lars@frihedsbrevet.dk

Mere end 1.000 sager om mis­brug af For­sva­rets kre­dit­kort: Nu kræ­ver DF en rede­gø­rel­se fra for­svars­mi­ni­ste­ren

Før forsvarsminister Morten Bødskov (S) besøger Livgardens Kaserne i København fredag den 24. juni 2022. Ministeren overværer årsparaden, taler til Hold 2, som skal udsendes og afløse Hold 1 i Letland, og holder efterfølgende doorstep.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

På fem år har der været 1.096 sager, hvor ansatte i Forsvaret har brugt deres personalekreditkort privat. Det afslører en aktindsigt hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Hele 345 af sagerne var så alvorlige, at de blev videresendt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Nu kræver Dansk Folkeparti en redegørelse fra forsvarsministeren og foreslår sammen med De Konservative at mindske det store antal af kreditkort i Forsvaret.

Efter ind­køb af vin for mere end 200.000 skat­te­kro­ner: Fol­ke­tin­get kræ­ver rede­gø­rel­se fra Dansk Fol­ke­par­ti

Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF), som har siddet på anklagebænken, tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk i den såkaldte Meld og Feld-sag, blev frifundet i Retten på Frederiksberg. Det blev fejret på Christiansborg efterfølgende.

Ledelsen i Dansk Folkeparti skal nu aflevere en redegørelse i sagen, hvor den forhenværende ledelse i partiet er blevet afsløret i at bruge skattekroner på store mængder italiensk vin samt et medlemskab af en eksklusiv erhvervsklub i Tivoli med lukrative fordele. Det er Folketingets Administration, som har bedt om en redegørelse, oplyser formanden for Folketinget, Søren Gade (V), i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet.

Ida Auken modt­og kæm­pe dona­tion fra udlands­dan­sker: Nu risi­ke­rer hun stort skat­tes­mæk

Ida Auken på talerstolen ved Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag den 18. september 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Ida Auken kan stå overfor et skattesmæk, der vil få de fleste til at spærre øjnene op. Hun risikerer at blive personligt beskattet af alt, hvad der er strømmet gennem hendes støtteforening Foreningen Grøn Omstilling, der blev oprettet i 2014. Det vurderer flere eksperter, der betragter støtten som personlig indkomst for folketingspolitikeren. Det drejer sig eksempelvis om et bidrag på 215.600 kroner fra en udlandsdansker og alle andre bidrag, foreningen har modtaget.

Nye oplys­nin­ger om ekstra­va­gant for­brug i DF: Sekre­ta­ri­ats­chef køb­te vin for 216.348 skat­te­kro­ner af sin egen bror

Den forhenværende sekretariatschef i Dansk Folkeparti Jeanie Nørhave købte store mængder vin til partiet fra en lille vinimportør i Ringsted, som er ejet af hendes egen bror. De nye oplysninger føjer endnu et lag til sagen om det ekstravagante forbrug i Dansk Folkeparti, som både tæller vin for 216.348 skattekroner over halvandet år og et medlemskab til Tivolis eksklusive erhvervsklub, som koster mere end 100.000 kroner årligt. Faktisk købte partiet knap 1.300 flasker vin til gennemsnitligt 166 kroner flasken – eller hvad der svarer til godt to flasker vin om dagen gennem lidt mere end halvandet år.

Bilag afslø­rer ekstra­va­gant for­brug hos Dansk Fol­ke­par­tis tid­li­ge­re ledel­se: Ita­li­ensk vin for 216.348 skat­te­kro­ner og med­lem­skab af fin Tivo­li-salon for 111.875

Vinflaskerne har klirret hos Dansk Folkeparti. På lidt mere end halvandet år købte Dansk Folkeparti mere end 1.300 flasker vin for i alt 216.348 kroner fra partikassen på Christiansborg, afslører interne bilag. Andre bilag viser, at partiet også har brugt skattekroner fra partikassen på at være med i Tivolis eksklusive erhvervsklub, hvor et medlemskab koster mere end 100.000 kroner årligt. I dag er vinen forsvundet, siger ledelsen i Dansk Folkeparti, som retter kritik af den tidligere sekretariatschef for at stå bag det store indkøb af vin. Selv afviser chefen, der i dag arbejder hos Danmarksdemokraterne, at kommentere sagen via hendes advokat, som også er draget ind i den spegede sag.

Svin­del­sag mod chef i For­sva­ret vok­ser til 2,8 mil­li­o­ner kro­ner – nu vil For­sva­ret have hen­de fyret

Før forsvarsminister Morten Bødskov (S) besøger Livgardens Kaserne i København fredag den 24. juni 2022. Ministeren overværer årsparaden, taler til Hold 2, som skal udsendes og afløse Hold 1 i Letland, og holder efterfølgende doorstep.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Sagen om den 36-årige svindelmistænkte chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) vokser nu markant. I januar kunne Frihedsbrevet og TV 2 afsløre, at den kvindelige chef var mistænkt for at have forsøgt at overføre knap 1,9 millioner kroner til sig selv. Men nu viser en kendelse fra Retten i Sønderborg fra januar, at beløbet for svindlen er vokset til 2,8 millioner kroner, og at kvinden nu er mistænkt for både bedrageri og forsøg herpå.

Ingen tvivl efter svar fra Skat­te­mi­ni­ste­ri­et: Sofie Car­sten Niel­sen og Ida Auken bur­de have betalt skat af honorar

Toppolitikere som den forhenværende leder af Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets Ida Auken kan have ført valgkamp for penge, der skulle være betalt skat af. Det kan Frihedsbrevet fortælle på baggrund af et nyt svar fra Skatteministeriet, som fastslår, at politikere ikke kan frasige sig at betale skat på arbejde ved i stedet af føre penge over i kampagnekasserne, som Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken gjorde i 2019. Det sker, efter at Frihedsbrevet i oktober kunne afsløre, at Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken begge har gjort brug af en smart fidus, som fritog dem fra at betale skat på deres arbejde for netværksvirksomheden Samuelsen. Svaret viser, at begge politikere skulle have betalt skat, vurderer flere eksperter. Ida Auken erkender nu, at hun ikke har betalt skat, som hun burde. Som en direkte konsekvens af det har politikeren betalt pengene tilbage til Samuelsen.

Nye sager: Dan­ske sol­da­ter brug­te For­sva­rets kre­dit­kort på lap­dan­ce, seksu­el­le ydel­ser og græn­se­han­del

Før forsvarsminister Morten Bødskov (S) besøger Livgardens Kaserne i København fredag den 24. juni 2022. Ministeren overværer årsparaden, taler til Hold 2, som skal udsendes og afløse Hold 1 i Letland, og holder efterfølgende doorstep.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Forsvaret har tidligere været hårdt plaget af svindel med kreditkort, men på trods af kritik og politisk forargelse får misbruget af skattekroner lov at fortsætte. Ifølge en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, der håndterer alle straffesager mod militært ansatte, har de siden 2020 haft 34 sager om uberettiget brug af Forsvarets kreditkort, som blandt andet involverer køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel. Fire af sagerne har ført til en dom for mandatsvig, hvoraf to er endt i fængselsstraf, og det er både usædvanligt og alt for mange sager, lyder det fra eksperter.

Nye oplys­nin­ger: Kvin­de­lig chef i For­sva­ret poli­ti­an­meldt for for­søg på mil­li­onbed­ra­ge­ri med fup-fir­ma­er

En kvindelig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er mistænkt for at have forsøgt at overføre knap to millioner kroner til sig selv. Det kan Frihedsbrevet og TV 2 nu afsløre på baggrund af aktindsigter og kilder med indsigt i sagen. På kvindens privatadresse har der i løbet af en kort periode sidste år været tilmeldt firmaer med navne, som var identiske med store fragtfirmaer. Herfra er der ifølge FMI blevet sendt falske fakturaer til Forsvaret. Chefen, der nu er blevet politianmeldt og fritaget fra tjeneste, afviser alle anklager.

Carls­berg sponso­re­re­de jule­froko­ster for jour­na­li­ster: “Det er et vildt eksem­pel på noget, vi skal hol­de os meget langt fra”

Gennem en årrække har bryggerigiganten Carlsberg afholdt gratis julefrokoster og påskefrokoster for en række journalister ved erhvervsmedier som eksempelvis Børsen, hvor deltagerne fik en eksklusiv ølsmagning. En chefredaktør på et konkurrerende medie tager kraftigt afstand fra arrangementerne, som han mener, at uafhængige journalister bør holde sig langt fra. Carlsberg har nu taget et opgør med den slags events, lyder det fra bryggeriet.