Lasse Sandborg

Lasse Sandborg er journalist på Frihedsbrevet og skriver primært om kultur og finans. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2023 og har arbejdet på Frihedsbrevet siden 2022.

lasse@frihedsbrevet.dk

Amne­sty “kan ikke leve med” tøjpro­duk­tion i Kina, men får pen­ge fra sør­ge­bind­strø­je pro­du­ce­ret i Kina: “Den risi­ko tager vi”

En af DBU’s protestaktioner er en helt sort landsholdstrøje, tredjetrøjen, der måske kommer i brug, hvis modstanderen dukker op i en farve, der ikke kan skelnes fra de danske røde eller hvide dragter. Landsholdstrøjen med det sorte monokrome look skal ifølge Hummel symbolisere et sørgebind for de tusindvis af døde migrantarbejdere i Qatar. Hummel har desuden et erklæret mål om at “ændre verden gennem sport” og giver derfor en procentdel af overskuddet fra trøjesalget til Amnesty. Men landsholdstrøjerne, også sørgebindstrøjen, er produceret i Kina. Et land, som Amnesty mildest talt har et bøvlet forhold til. For bare en måned siden trak Amnesty en kasket tilbage fra en tøjkollektion, fordi kasketten var produceret i Kina, og det kan Amnesty generelt ikke leve med. Det møder kritik, at Amnesty på den ene side tager afstand fra Kina, men på den anden side gladeligt modtager en del af overskuddet og lader sig indrulle i Hummels markedsføring af landsholdstrøjen.

Nyvalgt fol­ke­tings­med­lem for Mode­ra­ter­ne begik fejl i end­nu en sag om sår­ba­re asylan­sø­ge­re: Over­så omskæring

Nyvalgt folketingsmedlem for Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm gik til valg på at “humanisere” det danske asylsystem. Men som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, har han i sit erhverv som advokat flere kritisable sager bag sig, hvor han har repræsenteret sårbare asylansøgere. Nu kan Frihedsbrevet så yderligere afdække, hvordan Tobias Grotkjær Elmstrøm begik afgørende fejl i en sag, hvor en somalisk kvinde og hendes fire børn stod til at få inddraget deres opholdstilladelse.

Soci­al­de­mo­kra­ti­et brug­te kaf­fe­vog­ne uden overenskomst under valg­kam­pen: “Det ser jo dår­ligt ud”

Socialdemokratiet i København har under valgkampen delt gratis kaffe ud fra en kaffevogn pyntet med partiets logo og velkendte røde farve. Hvad der ikke prydede kaffevognene var, at baristaerne, der serverede kaffe til vælgerne, ikke var på overenskomst. Firmaet bag vognene, Kalles Kaffe, fortæller til Frihedsbrevet, at Socialdemokratiet i København godt nok lagde ud med at spørge ind til firmaets overenskomstaftale, men da partiet ikke kunne finde andre udbydere, der havde overenskomster, valgte de alligevel Kalles Kaffe. At det gamle arbejderparti i valgkampens hede er gået på kompromis med ét af den danske models centrale elementer, imponerer ikke formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.

Til­ba­ge til fortiden

Mette Frederiksen p vej til partilederrunde. Valgaftenen efter folketingsvalg hos Socialdemokratiet p Christiansborg tirsdag den 1. november 2022. Tirsdag er der folketingsvalg i Danmark.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

LA-kan­di­dat vej­led­te om at skju­le dona­tion: Skal være den før­ste til at bekla­ge, hvis man får det indtryk

Den afgående formand Carl Andersen. Liberal Alliances Ungdom holder landsmøde på Høje Taastrup Gymnasium, lørdag den 23. februar 2019. Syv kvindelige medlemmer af Liberal Alliances Ungdom (LAU) fortæller i anonyme vidnesbyrd om voldtægt, seksuelle krænkelser og tilnærmelser begået af mandlige medlemmer af ungdomspartiet.De bliver offentliggjort på LAU's landsmøde lørdag. Sagerne er blevet anmeldt til politiet torsdag, og der er nu åbnet en efterforskning. Det bekræfter Københavns Politi, ifølge Dagbladet Information, som er blevet oplyst om sagerne af tidligere formand for LAU Rasmus Brygger.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Mange partier er faldet i, og Liberal Alliance er altså ingen undtagelse. I den skjulte optagelse med Mads Grønlund Dinesen kommer Carl Andersen, der også selv er folketingskandidat for partiet, med flere forslag til, hvordan man kan splitte donationen op, så giveren holder sig under beløbsgrænsen på 22.200 kroner og dermed er anonym. Samtalen er en klokkeklar instruktion i at omgå reglerne for partistøtte, lyder det fra en række eksperter, som Frihedsbrevet har vist optagelserne til. Da Frihedsbrevet konfronterer Carl Andersen med de skjulte optagelser, siger han, at han skal være den første til at beklage, hvis det ligner, at han hjælper med at omgå reglerne.

DF-pro­fil vej­led­te i at omgå loven for par­ti­støt­te på skjult opta­gel­se: “Det er jo for at lok­ke ham frem.”

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen og Løsgænger Lars Løkke Rasmussen under Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg, mandag den 23. maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.

Mode­ra­ter­nes par­ti­stif­te­re er ueni­ge om hår­de­re straf­fe: “Det må han jo ger­ne mene, men det mener jeg ikke”

Lars Løkke Rasmussen på Moderaternes pressemøde om deres økonomiske plan på Christiansborg mandag den 19. september 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Spørger man Moderaterne, om der skal være hårdere straffe i særligt udsatte boligområder, får man vidt forskellige svar afhængigt af, hvilken kandidat man spørger. Det kan lyde, at “det er logik, at man ikke skal forskelsbehandle folk alt efter, hvor de bor”, men det kan også lyde, at “vi må lægge en hårdere linje mod de få, så de fleste ikke bliver ramt”. Den interne uenighed opdagede Frihedsbrevets valganalytiker Mads Fuglsang Hove, da han gennemgik DR’s kandidattest. Det viser sig nemlig, at to tredjedele af kandidater fra Moderaterne har svaret, at de er overvejende skeptiske overfor idéen om hårdere straffe i udsatte boligområder, mens den sidste tredjedel er positivt stemt. Kun tre af partiets i alt 50 kandidater har ikke svaret på kandidattesten, herunder partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Ny intern uro i Soci­al­de­mo­kra­ti­et over Rwan­da-lej­re: Fle­re S‑kandidater går nu imod partilinjen

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Mette Gjerskov (S) under Folketingets åbning på Christiansborg Slot i København, tirsdag den 4. oktober 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Inger Støj­bergs kan­di­dat har haft for­bin­del­se til høj­re­ra­di­kal orga­ni­sa­tion – nu træk­ker han sig

Thor Laage-Petersen Poulsen, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne, har en fortid i den højrenationalistiske organisation SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Grupperingen arbejder – som navnet antyder – mod islamisering og foreslår blandt andet i deres politiske program at oprette bevogtede ø-lejre for alle, der ikke følger dansk “sæd og skik” og for “at fremme de fremmedes udlængsel”. Adskillige gange har bevægelsen trukket overskrifter for deres demonstrationer og civile grænsekontrol. Da Frihedsbrevet mandag konfronterede Thor Laage-Petersen Poulsen med hans fortid, ville han først “ikke gå ind i” spørgsmålet om forbindelsen til SIAD. Senere mandag bekræftede han dog skriftligt sit tidligere engagement i foreningen og fortalte, at han nu har trukket sig som kandidat fra Danmarksdemokraterne.

Ny mystik om cen­tral for­kla­ring i sagen om Ras­mus Pre­hns luksus­mid­dag: “Giver ikke rig­tig mening”

Fødevareminister Rasmus Prehn er indkaldt i samråd i samråd om diverse restaurant- og barregninger på Christiansborg torsdag den 25. august 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Udgifterne til fødevareminister Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde om “fremtidens landbrug” voksede til en kuvertpris på hele 2.826 skattekroner, fordi planlægningen blev kørt i to forskellige “spor”, som ikke blev “ført sammen”. Sådan har forklaringen indtil videre lydt fra topembedsfolkene i Fødevareministeriet, som offentligt har taget skraldet for det høje forbrug til Rasmus Prehns netværksmøde. Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger var det den samme medarbejder fra Rasmus Prehns ministersekretariat, som stod for begge “spor” i form af henholdsvis booking af kokken og leje af lokalerne på Hotel- og Restaurantskolen, hvor eventet blev afholdt.