Magnus Mio

Som den første dansker er historiker og tidligere korrespondent i Rusland Jens Jørgen Nielsen blevet placeret på en nyligt offentliggjort ukrainsk sortliste over personer, der promoverer “russiske fortællinger”. Danskeren er kommet på listen, der indeholder en række prominente navne og er lavet af det ukrainske Center for Bekæmpelse af Disinformation, som hører under det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd i Ukraine. Frihedsbrevet har talt med Jens Jørgen Nielsen, der selv peger på sin deltagelse i et online-symposium ved Schiller Instituttet som værende den primære årsag til, at hans navn er blevet nedfældet på den ukrainske liste. Her pegede han blandt andet på, at en NATO-indlemmelse af Ukraine kunne føre til øget aggression fra russisk side.

For lige omkring en måned siden blev Assalam Charity som den første danske organisation placeret på regeringens forbudsliste mod modtagelse af donationer. Udlændinge- og Integrationsministeriet afgør, hvem der ender på listen, som dækker over personer og organisationer, der “vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer”. Listen er omgærdet af en vis mystik. Det er svært at blive klog på, præcist hvad der afgør, hvem der kommer på listen, og indtil videre har listen kun talt én enkelt person fra Kuwait og to organisationer fra samme land. Men nu er en organisation fra Viby i Aarhus altså også havnet på listen. Det vidste de ifølge deres eget udsagn dog intet om, før Frihedsbrevet ringede dem op, og de har nu opløst deres organisation som følge af opkaldet.

Allerede inden roulettekuglen nåede at tage den første omgang i hjulet, havde Danmarks største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, tabt 5,3 millioner kroner på deres eget kasino. Kræftens Bekæmpelse annoncerede nemlig lukningen af kasinoet sidste år ved at melde det offentligt ud via Ritzau, efter de havde mødt massiv kritik for deres påfund, men fortalte intet om det økonomiske tab, det medførte. Det skete først 12 dage efter, da historien var drevet væk i nyhedsstrømmen. Her rettede foreningen pressemeddelelsen, som havde mundet ud i en række avisartikler, til og skrev det store økonomiske tab ind i bunden. Det var der dog ingen, som opdagede. Frihedsbrevet er derfor det første medie, der skriver om milliontabet på kasinoet.

Siden Rosalina Krøyer offentligt fortalte, at hun som 16-årig oplevede, at en video af hende, der har sex, blev delt på sociale medier uden hendes samtykke, har anonyme profiler på især internetforummet Reddit truet med at dele flere videoer og beskeder fra hende, som angiveligt skulle bevise, at hun lyver. Det sker som følge af dokumentarserien Misbrugt i Nattelivet fra TV 2 ECHO, hvor kvinder fortæller om seksuelle overgreb, digitale krænkelser og systematisk udnyttelse af teenagepiger i det københavnske natklubmiljø. Ved du noget? Så skriv helt anonymt til os på maya@frihedsbrevet.dk.

Den 22-årige mand, der sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling mistænkt for at stå bag det brutale masseskyderi i shoppingcentret Field’s i søndags, havde en snæver omgangskreds, førte en ensom tilværelse og ytrede ønske om at få hjælp. Det fortæller en af hans få venner i et interview med Frihedsbrevet. På betingelse af anonymitet - vi kalder ham derfor Anders i denne artikel - sætter han nu for første gang ord på venskabet, månederne op til skyderiet og selve den tragiske hændelse, som han ikke begriber et sekund af.

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Mange ønsker en at dele livet med, og flere og flere leder efter netop dén person på online-dating-platforme. Det var i hvert fald tilfældet for tre mænd, som alle faldt pladask for den danske kvinde Jasmin El-Ghassani. Men i stedet for at finde kærligheden blev de efterladt ruinerede og med knuste hjerter. Frihedsbrevets nye podcast-serie Det Falske Match dokumenterer nemlig, at personen Jasmin El-Ghassani slet ikke eksisterer, og beskriver hvordan hun narrede penge ud af mændene med dramatiske historier om være under pengeafpresning fra en brutal bande. En historie, som, alt tyder på, er rent bedrag.

Den danske kvinde Jasmin El-Ghassani har snydt mænd online under aliasset “Perkerlinse”. I flere tilfælde forførte hun sine ofre med overdrevne kærlighedserklæringer og lokkede enorme pengebeløb ud af dem med en historie om, at en brutal bande afpressede hende. Men i en ny podcast-serie kan Frihedsbrevet afsløre, at Jasmin El-Ghassani slet ikke findes. Og at hendes dækhistorie tilsyneladende er det pure opspind. Alt peger i stedet på, at en dansk kvinde ved navn Soma står bag profilen “Perkerlinse”, hvorigennem mænd er blevet franarret hundredtusindvis af kroner.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.