Mathias Blædel

Mathias Blædel er journalist og skriver om finans. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2020. Har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen og Watch Medier.

mathias@frihedsbrevet.dk

Ingen tvivl efter svar fra Skat­te­mi­ni­ste­ri­et: Sofie Car­sten Niel­sen og Ida Auken bur­de have betalt skat af honorar

Toppolitikere som den forhenværende leder af Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets Ida Auken kan have ført valgkamp for penge, der skulle være betalt skat af. Det kan Frihedsbrevet fortælle på baggrund af et nyt svar fra Skatteministeriet, som fastslår, at politikere ikke kan frasige sig at betale skat på arbejde ved i stedet af føre penge over i kampagnekasserne, som Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken gjorde i 2019. Det sker, efter at Frihedsbrevet i oktober kunne afsløre, at Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken begge har gjort brug af en smart fidus, som fritog dem fra at betale skat på deres arbejde for netværksvirksomheden Samuelsen. Svaret viser, at begge politikere skulle have betalt skat, vurderer flere eksperter. Ida Auken erkender nu, at hun ikke har betalt skat, som hun burde. Som en direkte konsekvens af det har politikeren betalt pengene tilbage til Samuelsen.

Ulven vog­ter får: Seri­e­dømt advo­kat er til­ba­ge i nævn efter tur i skam­me­kro­gen

Advokatnævnet, der vurderer om landets advokater er gået over stregen, får nu en ny kollega, der før har haft svært ved at se forskel på rigtigt og forkert. For den omstridte advokat Søren Vasegaard Andreasen er nu tilbage som nævnsmedlem i Advokatnævnet efter et år i skammekrogen. Vasegaard trak sig midlertidigt fra Advokatnævnet i slutningen af 2021, efter Frihedsbrevet kunne afsløre, at han fire gange har fået bøder af Advokatnævnet for at have overtrådt god advokatskik.

Magt­fuld topem­beds­mand adva­re­de – nu har lan­dets uni­ver­si­te­ter tabt over en halv mil­li­ard kro­ner

De statsfinansierede universiteter har tabt 594 millioner kroner i 2022 på at spekulere i aktier og obligationer. Det sker samtidig med, at flere af landets universiteter i forvejen bokser gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen. En intern mail afslører, at en af landets absolut mest magtfulde embedsmand – for flere år siden – i skarpe vendinger advarede mod investeringerne.

Vild med vel­gø­ren­hed: Skat­tey­der­ne betal­te Claus Elm­ing for at under­hol­de udsat­te børn

Den kendte tv-vært Claus Elming har fundet sig en lukrativ sidegesjæft. Velgørenhed. Igennem velgørenhedsorganisationen KidsAid har Elming faktureret skatteyderne i Aarhus tusindvis af kroner for at stille op til et arrangement for udsatte på et bosted. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af en aktindsigt hos kommunen. Det er på trods af, at den tidligere Vild Med Dans-vært tidligere har bebudet, at KidsAids mange kendisambassadører stiller op til velgørenhed gratis. Overfor Frihedsbrevet nægter både KidsAids sekretariatschef og bestyrelsesformand, at organisationen har haft noget at gøre med det skatteyderbetalte arrangement, men Aarhus Kommune fastholder, at de har købt en ydelse af KidsAid i form af underholdning.

Læk­ke­de doku­men­ter afslø­rer: S‑bykonge brug­te kom­mu­na­le loka­ler til at mødes med hem­me­li­ge sponso­rer

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen Aalborg Komunne Foto: Lars Horn / Baghuset Dato: 09.06.22

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har brugt kommunalt ejede lokaler til at mødes med de hemmelige sponsorer i borgmesterens pengeklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af lækkede dokumenter, der viser, at borgmesteren i mindst et tilfælde har inviteret til møde i den kommunalt ejede virksomhed Aalborg Havns lokaler. Flere eksperter kritiserer i skarpe vendinger havnen og borgmesteren, som Venstre også peger fingre ad.

Vel­gø­ren­de orga­ni­sa­tion brug­te mil­li­o­ner på hotel­ler og fester – nu går kend­te til for­svar: “Det koster pen­ge at lave pen­ge”

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

Sto­re fir­ma­er stod ufri­vil­ligt som sponso­rer på vel­gø­ren­de ken­dis­fonds hjem­mesi­de: Nu kræ­ver de deres navn fjer­net

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.

Ken­dis­fond sam­ler mil­li­o­ner ind til syge børn, men de fle­ste af pen­ge­ne går til fester, hotel­ler og under­hold­ning

Velgørenhedsorganisationen KidsAid Danmark samler hvert år millioner af kroner ind til syge og udsatte børn, og ofte er det med hjælp fra nogle af Danmarks største kendisser. Men organisationen bruger samtidig millioner af kroner på fester, hoteller og underholdning, viser en gennemgang af regnskaberne. Nu kritiserer en lang række af landets førende eksperter inden for velgørenhed og bogføring organisationen for at have uigennemsigtige regnskaber, og samtidig sår de alvorlig tvivl om, hvor mange penge der reelt tilfalder børnene.

For to måne­der siden vil­le Dan­marks nye kli­ma­mi­ni­ster sæl­ge ud af Ørsted – i dag har han ingen kom­men­ta­rer

Ministeroverdragelse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Dan Jørgensen overdrager til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard torsdag den 15. december 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Man har et standpunkt, til man tager er nyt. For to måneder siden argumenterede den mangeårige toplobbyist Lars Aagaard – midt under valgkampen – for, at det statslige ejerskab af Ørsteds havvindmølleforretning skulle afhændes. Det var helt og aldeles forkert og dumt, når partier som Socialdemokratiet argumenterede for, at Ørsteds vindmølleforretning var kritisk infrastruktur, som ikke skulle på udenlandske hænder. “Den type protektionisme vil skade Ørsted og den grønne omstilling helt enormt,” argumenterede Lars Aagaard, der i 12 år har været topchef i lobbyvirksomheden Dansk Energi, i et indlæg i Berlingske. Onsdag blev Lars Aagaard ny klima-, energi-, og forsyningsminister. Ministerudgaven af Lars Aagaard har ikke samme lyst til at tale om salg af Ørsted, som lobby-Lars Aagaard havde. “Det har jeg ingen kommentarer til i dag,” lød det kortfattede svar fra Lars Aagaard, der er hentet ind som minister af Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmusen, ved onsdagens ministeroverdragelse.