Mikkel Jensen

Tidligere journalist hos Frihedsbrevet. Født 1991. Journalist på Fri Finans. Uddannet journalist på RUC. Har en fortid på DR Nyheders erhverv- og økonomiredaktion. Har du spørgsmål til det journalistiske arbejde, som Mikkel Jensen har lavet, kan du kontakte os på hej@frihedsbrevet.dk.

mikkel@frihedsbrevet.dk

Dan­ske soci­al­de­mo­kra­ter i Euro­pa-Par­la­men­tet beta­ler hund­redt­u­sind­vis af EU-kro­ner til Soci­al­de­mo­kra­ti­et for at skri­ve om Socialdemokratiet

Socialdemokratiet sælger annoncer i deres partiblad til en noget usædvanlig køber. Partiets egne medlemmer køber sig nemlig til omtale med EU-midler. Det er partiets tre europaparlamentarikere, der bruger hundredtusindvis af parti-kroner fra EU til at købe annonceplads i bladet Socialdemokraten. Andre, som bliver omtalt redaktionelt i bladet, får omtalen gratis. Det viser oversigter over partigrupperne i EU’s udgifter. Annoncekøbene er sket konsekvent gennem en årrække. Mens socialdemokraterne i EU må til lommerne og betale deres eget parti hundredetusindevis af kroner for omtale i deres eget medlemsblad, trykker de andre danske partier omtale og nyheder om deres europaparlamentarikere kvit og frit. Alene 12 sider i medlemsbladet fra december 2019 kostede partigruppen S&D (Socialists & Democrats), som er den gruppe, Socialdemokratiet i EU er en del af, mere end 220.000 kroner.

Her er che­fer­ne, der fik 400 med­ar­bej­de­re til at ned­læg­ge arbej­det i HK

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Kaos i Dan­marks næst­stør­ste fag­for­e­ning: 300–400 med­ar­bej­de­re ned­læg­ger arbej­det på grund af util­freds­hed med én chef

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Omstridt iværk­sæt­ter i des­pe­rat over­le­vel­ses­kamp for offent­li­ge mil­li­o­ner: Påstår at sam­ar­bej­de med ame­ri­kan­ske eli­te­u­ni­ver­si­te­ter uden deres viden

I en kamp for at holde et projekt benævnt som UnFoLD i live – og dermed udsigten til de resterende offentlige millioner – har Sahra-Josephine Hjorth og selskabet CanopyLAB være på jagt efter nye partnere i projektet. Her foreslår Sahra-Josephine Hjorth at udskifte UCN Nordjylland med det amerikanske eliteuniversitet Georgetown University. Aalborg Universitet skal udskiftes med verdens måske mest kendte universitet, Harvard. Problemet er bare, at flere af de nye samarbejdspartnere aldrig har hørt om hverken projektet eller CanopyLAB.

Mystik­ken bre­der sig om Papes pri­va­te diplo­mat-tur: Papes mand var med til møder

Mystikken breder sig om den meget omtalte ferie, som De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og en højtprofileret feriedelegation var på i Den Dominikanske Republik i februar 2018. Gruppen talte blandt andre daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, daværende socialminister Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsens ægtefælle Josue Medina Vasquez Poulsen samt den konservatives partiformands private ven Frans Hammer Hjorth, der under besøget fejlagtigt blev præsenteret som “vicesportsminister i Danmark”. Gruppen, herunder Søren Pape Poulsens ægtefælle, var også til privat middag med daværende præsident Danilo Medina og udenrigsminister Miguel Vargas. Desuden poserede Inger Støjberg med Marjorie Espinosa, der var viceminister med ansvar for migration, som delegationen også var til møde med, og de mødtes også med viceudenrigsminister Hugo Riviera, viser billedmateriale.

Pape på pri­vat diplo­mat­vi­sit: Vil­le styr­ke sam­ar­bej­de med omstridt justits­mi­ni­ster, der nu sid­der bag trem­mer i gigan­tisk korruptionssag

Det var ikke hvem som helst, den konservative partiformand Søren Pape Poulsen trykkede hænder med under sin meget omdiskuterede private ferie i Den Dominikanske Republik i 2018, mens han var justitsminister. Under besøget poserede Søren Pape Poulsen med justitsministeren i Den Dominikanske Republik Jean Alain Rodríguez Sánchez, der i dag er hovedmistænkt i en kæmpe korruptionssag i det caribiske land. En sag, der strækker sig fra 2016 til 2020. Selvom Søren Pape Poulsen var på ferie, aftalte han og Jean Alain Rodríguez Sánchez at styrke det internationale samarbejde på retsområdet mellem Danmark og Den Dominikanske Republik. Det viser sagens dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Ifølge en pressemeddelelse fra justitsministeriet i Den Dominikanske Republik deltog flere afdelingschefer fra ministeriet desuden i mødet.

Rock­wool begræ­der kri­gen i Ukrai­ne – men laver afta­ler med Putins støtte

Selvom den danske stenuldsgigant Rockwool udadtil i Danmark signalerer, at man begræder Ruslands invasion af Ukraine, så foregår der helt andre ting på selskabets kontorer i Rusland. Så sent som den 17. juni i år mødtes selskabets topchef i Rusland Marina Potoker med præsidenten for den russiske republik Tatarstan, Rustam Minnikhanov. Rustam Minnikhanov er en yderst kontroversiel skikkelse, og han spiller en stor rolle i den russiske invasion af Ukraine.

Omstridt iværk­sæt­ter fik offent­li­ge mid­ler ved at inklu­de­re inte­ta­nen­de eks­pert i ansøg­nin­gen: Brug­te pen­ge­ne på at hyre stu­den­ter­med­hjæl­per i stedet

Ove Christensen er en anerkendt ekspert inden for e-læring, og normalt arbejder han på professionshøjskolen Absalon, men i 2017 var han, uden at han vidste det, også tilknyttet et projekt i det stærkt omstridte selskab CanopyLAB med iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth i spidsen. I en ansøgning til knap en halv million kroner sendt til Innovationsfonden fra CanopyLAB bliver Ove Christensen nemlig fremhævet af selskabet som en person, der er “essentiel” for, at projektet kan lykkes. Problemet er bare, at Ove Christensen ikke var klar over, at hans navn stod på ansøgningen, før Frihedsbrevet gjorde ham opmærksom på det i sidste uge.

Mini­ster pud­se­de vagt­hund på “grå­di­ge” ban­ker – nu beskyl­der de ham for at være populist

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde fået nok. Grænsen var nået, tordnede ministeren i et Facebook-opslag i april sidste år. Han havde ikke konkrete planer. Men vagthunden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle i en rapport gå bankernes negative renter i sømmene for at undersøge, om de banker, ministeren udskammede for at være grådige, satte egen indtjening over hensynet til kunderne. I sidste uge landede den længe ventede rapport. Men den bekræftede ikke ministerens tese om, at bankerne tjente for meget til at retfærdiggøre at tage sig betalt for at holde på småspareres penge. Det efterlader et lidet flatterende billede af Simon Kollerup og hans korstog.

Olie­gi­gant behol­der hjæl­pe­pak­ke på 100 mil­li­o­ner efter kanonoverskud

The JS Ineon Insight ship carrying the first shipment of shale gas from the United States arrives to dock at Grangemouth in Scotland on September 27, 2016. The carrier, transporting 27, 500 cubic metres of ethane, was given a traditional Scottish welcome, passing under the Forth's iconic 19th century steel rail bridge as a lone bagpiper played from the ship. A £2 billion (2.3 billion euros, $2.6 billion) investment by Ineos, the world's third largest chemical company, will create a "virtual pipeline" with eight tankers transporting regular shipments across the Atlantic to Britain and Norway. Andy Buchanan / AFP

Sidste år var et rigtigt godt år for den multinationale virksomhed Ineos. I den danske afdeling, der overtog Ørsteds olieproduktion i Nordsøen, lød overskuddet på 1,6 milliarder kroner. Det overskud er især båret af højere energipriser, som mange danskere har kunnet mærke, når eksempelvis bilen skal tankes. Dermed overstiger overskuddet også sidste års underskud på 250 millioner kroner betragteligt. Samme virksomhed, som nu tjener milliarder på inflationen i energipriserne, modtog året før tæt på 100 millioner danske skattekroner i hjælpepakke. Men selvom tiderne nu er vendt, og pengene fosser i kassen, så vælger selskabet at beholde pengene fra hjælpepakken.