Den farverige marketingsmand Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff har fået store ordrer fra den offentligt ejede Odense Havn på samlet mindst en million kroner, siger han selv.  Men det er hans svoger, Tony Hamilton, der er vicedirektør for Odense Havn og øverst ansvarlig for salgs- og marketingafdelingen i det kommunalt ejede selskab.  De to har et tæt forhold og nyder ifølge sociale medier hinandens selskab med årlige vinrejser og koncerter. Odense Havn er yderst sparsomme med detaljer om det tætte samarbejde, nægter at udlevere bilag og vil ikke kommentere på ansættelsen eller svare på spørgsmål om den i øvrigt.  “Vi driver havn inden for lovens rammer, og jeg har ikke yderligere kommentarer," siger vicedirektør Tony Hamilton til Frihedsbrevet. Men efter kritik fra en ekspert og flere byrødder, fortæller havnen nu til Frihedsbrevet, at alle nødvendige foranstaltninger er sat i værk for at undgå inhabilitet, havnen nægter dog fortsat at udlevere konkrete detaljer om samarbejdet.

Det var en solstrålehistorie uden lige, da Moderaterne kort tid efter partiets stiftelse tog vælgerne med storm, blev Danmarks tredjestørste parti og nappede 16 mandater ved folketingsvalget i 2022. Med klare politiske dagsordener og en skarp iscenesættelse af partiformand Lars Løkke Rasmussen formåede Moderaterne at få en plads i det gode selskab og skrive sig ind i Danmarkshistorien ved at indtage regeringskontorerne, bare seks måneder efter at partiet – på selveste grundlovsdag den 5. juni 2022– havde set dagens lys. Det har altid blafret i vinden, hvem der støbte det økonomiske fundament bag Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Der er skrabet millioner af kroner ind gennem den hemmelighedsfulde erhvervsklub Det Erhvervspolitiske Mødested, der er skabt af en forening med det noget ukarakteristiske navn Foreningen af 8. januar 2021, som lagde kimen til det, der blev til Moderaterne på grundlovsdag 5. juni 2022. Men en praksis om mørklagte regnskaber og skjulte erhvervsfolk i pengeklubben har gjort det umuligt for offentligheden at få indblik i, hvilke donorer der gjorde folketingsdrømmen mulig for Lars Løkke og co. Indtil nu. Frihedsbrevet kan i dag afsløre, hvem der i det skjulte har finansieret Løkkes drøm. Vi kan samtidig beskrive den sammensatte gruppe af erhvervsinteresser og rigmænd, der gennem foreningen har postet penge i partiet – og hvor afgørende erhvervsklubbens midler har været for partiets opstart.

Da Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i august 2024 stoppede som minister og meldte sig på banen som overborgmesterkandidat i København, fortsatte hun med at være medlem af Folketinget. “Det arbejde skal jeg passe,” forklarede hun dengang til DR.  Siden da har hun ikke deltaget i et eneste møde i de to udvalg, hun sidder i, eller stillet nogen spørgsmål i Folketinget, viser Frihedsbrevets gennemgang.   Over for Frihedsbrevet kalder hun det “helt naturligt”, at hun ikke har “deltaget ved nogle af møderne”.  I dag stopper hun i Folketinget for at hellige sig valgkampen i København.

Frihedsbrevet har tidligere kunnet beskrive, hvordan advokaturchefen for Københavns Politi først dansede for tæt og ragede en kvindelig medarbejder og fik en såkaldt tjenstlig irettesættelse for derefter at blive tilbudt en anden topstilling hos politiet. Nu, tre år efter, har advokaturchefen igen opført sig upassende overfor en kvindelig medarbejder og løjet for sin chef omkring det. Alligevel slipper han med en bøde og fortsætter i sin chefstilling.

Dansk politik er et vanvittigt sted, hvor den fortærskede kliche, at virkeligheden overgår fantasien, virkelig bliver mejslet i sten for tiden.  Tænk bare på sagen om formanden for snart sagt hvad som helst, Søren Gade, der kæmper med næb og klør for at holde på alle sine formandskasketter i stormvejret.  Denne uge på Frihedsbrevet har kun bekræftet, at der er fuld fart over feltet, og at der mere end nogensinde er brug for magtkritiske og uafhængige journalister, der kan afdække, hvad der foregår bag kulisserne.  Vi skal omkring definitionen på fadæser, valutaspekulation i FN og en minister, der ikke er for fin til at sætte sig selv på menuen for at sove sødt om natten.

Det Internationale Spionmuseum i Washington, D.C. anslår, at der er over 10.000 spioner i storbyen. “Verdens spionhovedstad,” er byen blevet døbt af det lokale magasin Washingtonian. Ifølge folk med kendskab til efterretningshåndværket er det netop her, verdens lande udstationerer deres bedste agenter. At et skyggefuldt og sofistikeret netværk af udenlandske og amerikanske spioner opererer i verdens mest magtfulde by, hvor både USA’s efterretningstjenester og mere end 175 ambassader har base, giver sig selv. Men i weekenden – efter at det kom frem, at Trump-administrationen angiveligt har beordret USA’s 18 efterretningstjenester om at øge sin spionage mod Danmark – valgte den danske mission i Washington at åbne portene for tusindvis af byens indbyggere. Over 5.000 nysgerrige gæster troppede op til åbent hus i ambassadekvarteret, få kilometer fra centrum – og Frihedsbrevet var også med for at lodde stemningen, tale med ambassadens ansatte, Danmarks ambassadør, Grønlands mand i Amerika, amerikanske besøgende – og ikke mindst: lede efter spioner.

Inde i bilen sad en 35-årig mand, som to dage efter døde af sine kvæstelser. Derudover befandt der sig også en 12-årig pige i bilen. Hun har en familiemæssig relation til den dræbte, men af sikkerhedshensyn er det ikke muligt at beskrive forholdet nærmere. Efter politiets opfattelse var pigen i livsfare, og derfor er de to mænd ud over drab også sigtet for drabsforsøg mod pigen.  Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi har sagt, at drabet og drabsforsøget var “yderst brutalt og kynisk udført”. Fredag formiddag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. De nægtede sig skyldige i sigtelserne mod dem, og da anklager Rasmus Kim Petersen begærede dørene lukket af hensyn til den videre efterforskning, får offentligheden foreløbig ikke kendskab til, hvilke beviser politiet mener at have mod dem.

Transportvirksomheden SCT, som har hyret Bergur Løkke Rasmussen som lobbyist, har stævnet en borger fra den nordsjællandske by Kagerup for injurier. Noget de tidligere har truet en folketingspolitiker og ekspert med. Frihedsbrevets podcast Gribbene i Skoven opruller historien og interviewer den lokale betonarbejder, som pludselig blev stævnet for sine kommentarer på Facebook. 

De seneste par uger har 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig fyldt meget i den globale offentlighed. Donald Trump har flere gange gjort opmærksom på, at det var USA, der vandt krigen, mens Xi Jinping og Vladimir Putin har fremhævet deres landes bidrag til sejren over fascismen i Europa og Asien.  Den slags er ikke nyt. Parterne er også uenige om, hvornår krigen begyndte. For USA begyndte den, da Japan i december 1941 angreb Pearl Harbor, mens den ifølge den russiske fortælling blev indledt i juni 1941, da Hitler invaderede Sovjetunionen. Kineserne var længe af den opfattelse, at Anden Verdenskrig tog sin begyndelse med den kinesisk-japanske krig i 1937, men har i den officielle udlægning nu flyttet startskuddet til den japanske besættelse af Manchuriet i 1931, mens europæerne betragter nazisternes invasion af Polen i 1939 som krigens begyndelse.

I denne uge havde jeg set frem til at bruge alle mine vågne timer på at snakke med folk, der bekymrer sig for PET-loven. Et lovforslag, der vil give PET en række yderligere muligheder for at overvåge danskerne for at gøre det nemmere at udpege potentielle trusler, og som i denne uge skulle have været førstebehandlet i Folketinget. Men justitsministeren, Peter Hummelgaard (S), anede skriften på væggen og på Twitter og har derfor udskudt lovforslaget, så det først skal til behandling en gang i efteråret.  Denne udskydelse betyder imidlertid, at Christiansborgs beboere, der havde udsigt til at bruge det meste af denne uge på at mene noget om PET-loven, nu skal finde noget andet at bruge deres tid på og noget andet at mene noget om. Derfor er jeg denne onsdag, den 14. maj, taget i Folketinget for at fornemme, hvad tiden går med, mens vi venter på PET-loven.

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Radio IIII fremgår ikke længere af Kantar Gallups ugentlige oversigt over lyttertallene hos de danske radiostationer. Lyttertallet ligner nemlig “et hjertekardiogram for en mand, der er ved at afgå ved døden”, erkender direktør Nikolai Thyssen. Han forklarer, at Radio IIII har så lille en andel radiolyttere, at målingen bliver for usikker til at kunne bruges til noget seriøst. Bortset fra det går det nogenlunde planmæssigt, siger Thyssen. Det er ærgerligt, at der ikke er flere lyttere, mener Enhedslistens medieordfører, der samtidig slår fast, at hele den efterhånden lange historie om Radio IIII bør tjene som politisk lærestreg.

FN-organisationen UNOPS, der har hovedkvarter og 736 ansatte i København, har måttet fyre 47 ansatte og lukke afdelinger med 110 ansatte yderligere efter økonomiske problemer. Først blev de ramt af en svindelsag, hvor souschefen modtog 21 millioner i bestikkelse. Nu viser en intern revisionsrapport, at de har tabt 15,2 millioner dollars eller 100 millioner kroner på valutaspekulation. “Jeg er noget rystet –  men også forundret over denne sag,” siger afdelingsleder Lars Krull fra Aalborg Universitet, der undrer sig over, at en ulandsorganisationen overhovedet spekulerer i valuta. 

Han er ikke meget for det. For det er en varm kartoffel. Men den respekterede Venstre-nestor Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget mellem 2003-2007, kan alligevel ikke helt dy sig for at komme med en slet skjult kritik af partifællen Søren Gades dømmekraft.  Partifællen er i vælten for at indtage en opsigtsvækkende dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn på én og samme tid. “Der er ingen tvivl om, hvordan min indstilling er til det. Jeg vil bare ikke ind i den debat,” lyder det afvæbnende svar fra Christian Mejdahl. Christian Mejdahl har tidligere sagt til TV 2, at han kvittede jobbet som formand for BG Bankens Aktionærråd i Løgstør, da han blev formand for Folketinget, fordi “det var reglen”.

Det er noget nær umuligt at finde gode og centrale overnatningsmuligheder på Folkemødet på Bornholm. Alle steder i eller lige omkring havnen i Allinge er booket månedsvis i forvejen – hvis ikke år. Derfor er det også belejligt for lobbybureauet Rud Pedersen, at de hvert år råder over hele Hotel Klostergaarden i Allinge, som de kan leje ud til deres kunder og de personer, deres kunder gerne vil møde. Og for andet år i træk kan man være heldig at støde ind i en minister over morgenkaffen.

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

Et lovforslag, der vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtrækkende beføjelser til at indsamle, integrere og analysere enorme mængder data om danske borgere, er blevet mødt med så voldsom kritik, at det nu er udskudt til efter sommerferien. PET-udspillet vil bane vejen for masseovervågning og profilering af befolkningen – uden krav om mistanke mod den enkelte borger eller pligt til at orientere dem. Ifølge mediet Radar er det sandsynligvis Palantir Technologies, der skal levere data- og analyseplatformen til PET. Softwaren fra den kontroversielle amerikanske tech- og forsvarsvirksomhed vil udruste ordensmagten med teknologi til at sammenkøre, analysere og visualisere enorme mængder følsomme oplysninger om danskerne – hentet fra alverdens myndigheder, registre, sociale medier og kommercielle datamæglere. Det har vakt bekymring blandt politikere, udenrigspolitiske tænkere og tidligere efterretningschefer. Ikke kun for potentialet for masseovervågning af danskere, men at Palantirs adgang til danske systemer og detaljerede datasæt udgør en sikkerhedstrussel med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. For techgiganten med en blakket forretningsportefølje har tætte forbindelser til Trump-lejren. Ligesom amerikanske troppers tilstedeværelse på dansk jord og ejerskab af amerikansk-kontrolleret militært isenkram nærer betænkeligheder, breder der sig en frygt for, at Palantirs software kan blive et redskab for Trump-regeringens udenrigspolitiske ambitioner – eksempelvis ønsket om at overtage Grønland.  Frihedsbrevet har interviewet den prisvindende amerikanske journalist Ali Winston, der for nogle år siden kulegravede Palantirs rolle i New Orleans’ politi for techmediet The Verge.  Han mener, der er god grund til at være bekymret fra dansk side. “Jeg synes, bekymringerne i Danmark er fuldt berettigede. De er faktisk længe ventede,” siger Ali Winston, som advarer mod at samarbejde for indgående med Palantir.   “Hvis jeg var jer, ville jeg tage et grundigt og kritisk kig på at afkoble jeres kritiske infrastruktur fuldstændigt fra Palantir. Fordi det er en ideologisk aktør. Hvis man er bekymret for national suverænitet og datasikkerhed, bør man ikke have dette selskab i sine systemer,” lyder Ali Winstons vurdering. Hvorvidt vedtagelsen af PET-loven faktisk vil være udslagsgivende, hvad Palantirs adgang til fortrolige danske oplysninger angår, er ikke sikkert. For den formodede leverandør har længe haft sine fangarme i danskernes digitale nervecentre.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser, hvor rasende Lars Boje Mathiesen er blevet på Frihedsbrevet over, at vi har afsløret, at han fik Nye Borgerlige til at betale for sine indkøb af alt lige fra undertøj til en computer for godt 35.000 kroner.  “Jeg er done med mainstream-medierne,” lyder det i en video, Lars Boje Mathiesen lagde på Facebook torsdag aften fra førersædet i sin bil på en Circle K-tank et mørkt sted i Danmark. Videoen markerede kulminationen på en dag, hvor han med flammeskrift og sludder havde fortalt sine følgere, at der ikke er fugls føde på Frihedsbrevets historie, som i øvrigt er velkendt og plantet af onde kræfter i Nye Borgerlige i forsøget på at stække ham, måtte man forstå på hovedpersonen selv.  “Jeg har den seneste tid følt mig som slave af mainstream-medierne, og hvordan man som folkevalgt ligger under for deres agenda og ageren. Og jeg siger stop og fra nu.  Kan man få et parti valgt til Folketinget uden at være slave af dem? Ja, det bliver spørgsmålet,” forklarer partiformanden.  Det er på mange måder en vild udmelding, hvor han indtager rollen som offer for en glubsk, uretfærdig og underfrankeret presse, men som jeg har svært ved at se som andet end et ynkeligt forsøg på at flytte fokus væk fra Frihedsbrevets journalistik.  For hvert opslag, han skriver, desto mere forvrøvlet og uforståelig bliver hans forklaring. Som formand for Borgernes Parti har han slået fast, at partiet skal være styret af sund fornuft. Så i Lars Boje Mathiesens bog må det således være sund fornuft at få så mange som muligt til at miste tilliden til medierne, når de skriver kritisk om ham.

Det var en mut 20-årig svensk mand, som fredag klokken 13 blev ført ind i Retten i Helsingør. En betjent fjernede håndjernene bag hans ryg og placerede ham i vidneskranken ved siden af en tolk. Manden var iført blåt joggingtøj fra Kriminalforsorgen og et par hvide tøfler. Hans blik virkede imødekommende, og han lyttede opmærksomt, mens en anklager begyndte at læse sigtelserne mod ham højt. Og der er tale om en alvorlig sag. Ifølge politiets efterforskning forsøgte den 20-årige at dræbe en mand midt i et beboelseskvarter onsdag formiddag. Offeret er ifølge Frihedsbrevets oplysninger et højtstående medlem af rockerklubben Hells Angels (HA). Drabsforsøget fandt sted i Byengen i Kokkedal klokken 10.15, hvor offeret befandt sig i en bil. Angiveligt sad der også en anden person i køretøjet. Gerningsvåbnet var en stormriffel af typen AK-47, som den sigtede ifølge politiet havde mindst ti patroner til. Drabsforsøget mislykkedes, og gerningsmanden kørte derpå fra stedet.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med forfatteren til en bog, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ikke bryder sig om. Den ukrainske præsidents uvilje mod bogen er så stærk, at han har indført sanktioner mod forfatteren, og bogen er så sprængfarlig, at intet forlag i Ukraine tør udgive den. Titlen er Jokeren: Den sande historie om Volodymyr Zelenskyjs vej til magten, og forfatterens navn er Konstantin Bondarenko.  Den 56-årige Bondarenko stammer fra det centrale Ukraine. Han er uddannet historiker med speciale i nationalistiske organisationer, heriblandt Den Ukrainske Oprørshær (UPA) i tiden fra Første Verdenskrig og til og med Anden Verdenskrig. Bondarenko har været strategisk rådgiver for en bred vifte af ukrainske politikere på tværs af det politiske spektrum – heriblandt den vestligt orienterede tidligere præsident Viktor Jusjtjenko og dennes daværende premierminister Julia Timosjenko samt parlamentsformand og den senere provestlige premierminister Arsenij Jatsenjuk. Han har også samarbejdet med Leonid Kutjma, der var præsident i årene 1994-2004. Bondarenko har skrevet flere bøger om Kutjma og betragter ham som den mest effektive ukrainske præsident, siden Ukraine i 1991 fik sin uafhængighed, fordi han på den ene side lagde fundamentet til en markedsøkonomi og på den anden førte en udenrigspolitik, der bevidst balancerede mellem øst og vest, mens efterfølgende præsidenter bragte Ukraine ud af balance ved at gå for meget i den ene eller anden retning. Endelig sad Bondarenko i den forhenværende præsident Viktor Janukovitjs Råd for Humanitære Anliggender. Janukovitj blev afsat i 2014 ved et oprør og havde sin magtbase i det østlige Ukraine. 

Det er altid spændende at ankomme til Rød Gang på Christiansborg en tirsdag klokken 10.30. Det er den gang, hvor de fleste partier har deres gruppelokale, hvori de fleste partier holder deres gruppemøde hver tirsdag lige omkring klokken 11. Hvis man som journalist vil have en hurtig kommentar, er Rød Gang lige inden klokken 11 et godt sted at befinde sig. Det spændende er ikke så meget, hvor pressen står, men derimod hvad pressen har valgt, at de vil forsøge at få Lars Løkke Rasmussen (M) til at svare på den givne dag. Som jeg ser det, er der i dag den 6. maj ikke det oplagte spørgsmål, hvilket efterlader en del mulige bud: Vil pressen mon spørge Lars Løkke ind til den nyeste meningsmåling, hvor Moderaterne står til at modtage blot 3,8 procent af stemmerne, og hvor regeringen kun står til at få 66 mandater? Vil pressen mon spørge til Moderaternes medlemstal? De er jo trods alt det eneste parti, der enten ikke vil eller kan oplyse dét. Eller vil pressen mon spørge ind til, hvordan det går med løsgængeren Jon Stephensen, som, det rygtes, kunne være på vej tilbage i partiet som tak for, at han reddede den stadigværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)? Umiddelbart efter redningen mødte Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen pressen, hvor der blev spurgt om, hvorvidt Jon Stephensen var velkommen i partiet igen. "Jamen, det har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen eller ej. Det her har noget at gøre med, at der er et flertal," svarede han. “Er Jon Stephensen velkommen tilbage i Moderaterne?” spurgte en anden journalist. “Jamen, Jon Stephensen er ikke medlem af Moderaterne.” “Så er svaret vel nej?” spurgte en tredje journalist.

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

“Nogen skal turde sige, at hvis vi drømmer om det, hvad sker der så?” Intet var urealistisk, da kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV), stormede frem med visioner om, at København skulle være vært for et kommende OL – oven i købet verdens mindste, billigste og mest bæredygtige udgave af den internationale sportsbegivenhed.  Foruden en inspirationstur til Paris afsatte Københavns Kommune 500.000 kroner til en forundersøgelse af mulighederne for at forvandle borgmesterens OL-drømme til virkelighed. Og der blev ikke gået stille med dørene. Trods kritik og stor skepsis forsvarede Mia Nyegaard nemlig hårdnakket ideen i adskillige medier. Men nu – ikke mere end et halvt år senere – er de storslåede planer pludselig blevet fejet af tegnebrættet. Frihedsbrevet har nemlig spurgt Mia Nyegaard, hvordan budgettet for OL-arrangementet ser ud.

21 uledsagede asylbørn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm de sidste fire år. Røde Kors og Center mod Menneskehandel vurderer, at børnene er i særlig risiko for at blive misbrugt til kriminalitet og blive udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke kan tilbageholde børnene. Samtidig efterlyser politiet dem ikke, ligesom de sjældent afhører vidner i sagerne, fortæller Røde Kors. Det afføder nu skarp kritik fra Moderaterne, SF, Alternativet og Enhedslisten, der vil have de relevante ministre på banen.

Når børn forsvinder i Danmark, sættes himmel og jord i bevægelse for at finde dem. Politiet udsender pressemeddelelser og opdaterer den bekymrede befolkning på timebasis, medier går i breaking, pårørende deler opslag i lokale Facebook-grupper, og frivillige møder talstærkt op til eftersøgninger.  Frihedsbrevet kan nu afdække, hvordan 21 helt små uledsagede børn er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, der har til huse ved Center Sandholm – også kendt som Sandholmlejren – uden at politiet har slået alarm. I en rapport om et syrisk barns forsvinden bemærker en-medarbejder fra børnecentret:  “Særlig bekymring: Er 7 år gammel.”  Den rapport og 20 lignende har politiet modtaget, tilsyneladende uden at starte en omfattende efterlysning. Alle 21 børn står i hvert fald stadig angivet som forsvundne i politiets kriminalregister. Det afviger i høj grad fra, hvordan man generelt handler på anmeldelser om børn, der forsvinder, mener politiforsker Adam Diderichsen.