Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”. Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019-2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.  Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge. Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen. Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.  På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.

Timer forinden et allerede omtalt stormøde, kaldet “Nyhedsforum”, hvor DR Nyheders chefredaktør Thomas Falbe undskyldte forløbet omkring DR’s dokumentar Grønlands hvide guld, fandt et andet møde sted i DR Byen.  Mødet var mellem DR Nyheders erhvervs- og økonomiredaktion og DR Nyheders øverste ledelse, nyhedsdirektør Sandy French og chefredaktør Thomas Falbe.  Mødet var sat i stand efter voldsom utilfredshed blandt medarbejderne på DR’s erhvervs- og økonomiredaktion. Her var flere af de ansatte journalister blevet sat til at lave nyheder om DR’s stormombruste dokumentar, men allerede lang tid før dokumentaren blev sendt, havde de ansatte råbt vagt i gevær om de centrale tal i dokumentaren. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger førte det til, at dele af dokumentaren blev klippet om, men det fik ikke de ansattes kritiske røster til at forstumme – tværtimod. Det var særligt brugen af det samlede omsætningstal på 400 milliarder kroner fra kryolitminen, som journalisterne opponerede imod. 

“Alle unge piger var i farezonen. Han lagde an på stort set alle unge kvinder. Der var fri jagt. Han var helt uhæmmet.” Ordene kommer fra en kvinde, der nu står frem og fortæller om sine oplevelser, da hun for mange år siden arbejdede på forlaget Gyldendal.  Den person, hun taler om, hedder Lars Boesgaard og er for tiden en vidt og bredt omtalt forlagsdirektør på Lindhardt & Ringhof. Omtalen skyldes en række vidnesbyrd fra en række medarbejdere på forlaget under Boesgaards ledelse, der beskrives som grænseoverskridende og seksualiseret. Men nu fortæller flere kilder, at problemerne ikke begrænser sig til Boesgaards tid på Lindhardt & Ringhof. Det er nemlig en stil, han har praktiseret, siden han i 00’erne var chef på Gyldendal. En tidligere chef på Lindhardt & Ringhof, Hans Henrik Schwab, står desuden frem og fortæller indgående om de kulturændringer og om de konkrete episoder, han som mangeårig chef oplevede på forlaget, da Egmont købte Lindhardt & Ringhof og siden indsatte Lars Boesgaard som direktør. For at forstå, hvad kulturen på forlaget er skabt af, og hvorfor Boesgaards ledelsesstil har stået på i så mange år, må man over 20 år tilbage i tid. Til en tid, hvor Lindhardt & Ringhof endnu ikke var blevet købt af Egmont, og hvor Lars Boesgaard stadig var chef på Gyldendal. Til en tid, hvor man kunne blive bedt om at sætte sig på chefens skød, og hvor man med fordel kunne lære sig ikke at stå med ryggen til, når chefen gik forbi.

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Det vakte opsigt i dele af den danske presse, da den amerikanske erhvervsmand Andrew ‘Drew’ Horn i sidste uge landede i Nuuk. Men langt fra alt om besøget er blevet fortalt – indtil nu.  Frihedsbrevet har som det første danske medie fået Drew Horn – der er tidligere efterretningsmand og elitesoldat – i tale, og det skal vise sig, at interessen for grønlandsk selvstændighed strækker sig dybt, dybt ind i både centrale dele af det amerikanske erhvervsliv og i USA’s præsident Trumps allernærmeste inderkreds.  Gennem to interviews foretaget med halvanden uges mellemrum kan Frihedsbrevet nu løfte en del af sløret for de store kommercielle og politiske interesser, som øjensynligt spiller en rolle i de amerikanske tilstræbelser for at få Grønland under sig. Og så var han en af dem, der stod i spidsen for Donald Trumps indsats for at erhverve sig Grønland under præsidentens første valgperiode. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med en af Ruslands førende udenrigspolitiske analytikere, Fjodor Lukjanov. Vores snak fandt sted, umiddelbart før Donald Trump ringede til Vladimir Putin og gav det officielle startskud til forhandlinger mellem Moskva og Washington, som hvis alt går, som Trump ønsker, skal munde ud i en afslutning på krigen i Ukraine og et topmøde mellem Putin og Trump – måske i Saudi-Arabien, men det er alt sammen fortsat uvist. Den 58-årige Lukjanov er chefredaktør for Ruslands svar på det amerikanske magasin Foreign Affairs, et job, han har haft siden 2002. Han er desuden vært på et ugentligt udenrigsmagasin på russisk tv, som kan ses på YouTube.  Lukjanov kommenterer også løbende udenrigspolitik i flere russiske medier. Han er forskningsdirektør for tænketanken Valdai Forum, hvor han hvert år interviewer Vladimir Putin, en seance, der sjældent varer under tre timer og transmitteres direkte i russisk tv.  Lukjanov er endvidere formand for den udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign and Defense Policy, og han sidder også i bestyrelsen for Russian Council on Foreign Relations, som er knyttet til det russiske udenrigsministerium. Endelig er han forskningsprofessor ved Den Højere Økonomiske Skole i Moskva. Lukjanov er med andre ord tilknyttet en række institutioner, som er involveret i formuleringen af russisk udenrigspolitik, og derfor er han havnet på Ukraines og Canadas sanktionsliste. Det kommer ikke bag på ham. ”Det er desværre en generel tendens. Vi bliver sat på vestlige lister, og det russiske udenrigsministerium svarer igen med sine lister.” Vi talte om Lukjanovs indtryk af sin mangeårige dialog med Putin, om den russiske præsident har forandret sig, om hvorfor Ruslands såkaldte militære specialoperation i Ukraine, der har udviklet sig til en opslidende krig, ikke er den bedste måde at løse et sikkerhedspolitisk problem på, selv hvis krigen skulle ende med en total russisk sejr. Vi talte også om den udbredte opfattelse i Vesten om, at Rusland er på vej til at blive en kinesisk vasalstat, og at Ruslands udenrigspolitiske kurs og udvikling står og falder med Vladimir Putin. Endelig talte vi om baggrunden for bruddet mellem Rusland og Vesten, om det er definitivt og om, hvordan Moskva er ved at tilpasse sin kurs i forhold til det tidligere Sovjetunionen til ny en verden, hvor Rusland ikke længere sidder for bordenden og kan diktere sin vilje til nabolandene, og om hvorfor Fjodor Lukjanov ikke ser verden som hverken unipolær, bipolær eller multipolær.

I årevis har der været harmdirrende kritik af Familieretshusets lange ekspeditionstid, når udsatte borgere skal have behandlet sager. Det viser sig nu, at en lang række medarbejdere i den udskældte myndighed i vid udstrækning bliver belønnet for deres arbejde ved at få udbetalt store bonusser. En gennemgang, som Frihedsbrevet har lavet, viser, at bonusser er fast kutyme. Men det hænger ikke sammen, lyder det fra flere partier, der kræver den ansvarlige minister på banen.

Reportage: Sidst på eftermiddagen sænker februarsolen sig over kongens iskolde København. En kraftig blæst fra vest er på vej, men i indre by kan man finde læ hos det politiske værtshus Toga. Her er særligt hedt i aften, hvor lokalerne er udlånt til en oprømt fraktion af yngre mænd og kvinder fra den danske højrefløj.  Den blå time er over os – i mere end en forstand: På vej i graven er åbenbart 2010’ernes progressive “wokeisme”, og den nåede vel sit højdepunkt som dominerende bevægelse omkring 2020, da Black Lives Matter-demonstrationer spredte sig til flere europæiske hovedstæder — og nu forlyder det, at atter en ny bevægelse vil tage over. Denne gang i en ideologisk set modsat retning.  Fænomenet er af amerikanerne døbt et “vibe shift”. Budbringeren blev præsident Trump, da han under sin indsættelsesceremoni i januar varslede en ny “guldalder” og en “revolution for sund fornuft”, forstået som en afsked med wokeisme og progressive idealer.  Siden har alverdens dagblade og podcasts diskuteret, om revolutionen har hold i virkeligheden. Selv liberale medier som Financial Times og The New York Times behandler nu the vibe shift som et faktum. Danske Weekendavisen har udgivet en håndfuld tekster om samme, og i sidste uge nåede erkendelsen endeligt helt til Zetland, hvor chefredaktør Lea Korsgaard med tilsyneladende afklaret mine gjorde boet op efter woke-bevægelsen: Hvad har vi lært, og hvad bør vi glemme igen, spurgte Korsgaard sine medlemmer.  Andre oplagte spørgsmål er: Hvad følger i stedet? Er Trump og MAGA-bevægelsens vibe shift nået til Danmark – og i så fald: Hvem i den danske befolkning stiller sig forrest i den kommende kulturrevolution?

Det var den næstsidste dag i januar måned, og aftenen forinden var den 38-årige svensk-irakiske koranafbrænder Salwan Momika blevet skudt og dræbt, da han stod ude på altanen til sin lejlighed i byen Södertalje syd for Stockholm. Af uvisse årsager havde det svenske samfund ikke været i stand til at beskytte ham. Kort tid efter blev fem personer anholdt, men snart gik det hele i glemmebogen på grund af Trump og Grønland, og længere fremme indtraf så skoleskyderiet i Örebro, der trængte drabet på Salwan Momika endnu længere tilbage i korttidshukommelsen.  Til sidst var det, som om det aldrig var sket, at en mand i Sverige var blevet slået ihjel, fordi han havde stukket ild til en bog. Men torsdag den 30. januar var det stadig friskt stof, og alles tanker gik naturligvis til vores egen Rasmus Paludan, som vel strengt taget er disse breddegraders førende koranafbrænder og derfor Danmarks mest truede person. 

På en café i Aarhus møder Frihedsbrevet en kilde med tætte forbindelser til Aarhus Airport. Med i tasken har kilden dokumenter, der giver indsigt i en række hemmelige oplysninger om lufthavnens økonomi. Dokumenterne spiller en central rolle for, at Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2022 investerede 200 millioner kroner i Aarhus Airport, som de tre kommuner ejer. De hemmelige rapporter samt en forretningsplan fik Kammeradvokaten til at konkludere, at investeringen ikke var i strid med EU's statsstøtteregler. Men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Kammeradvokatens konklusionen baserede sig på tal, der i bedste fald var for optimistiske. Ifølge to eksperter i regnskab og revision har rapporterne ramt helt skævt, og Aarhus Airport klarer sig i dag langt værre end forventet.

Efter Frihedsbrevet har afsløret, hvordan DSB bevidst betaler overpriser for sine vedligeholdelser, træder to eksperter nu frem og retter kras kritik mod tog-giganten. 

Hvad lavede to teenagere fra Næstved med en håndgranat på Amager en nat i december 2023? Og vidste de, at den skulle bruges som våben i en blodig konflikt mellem gadebanden Loyal To Familia (LTF) og rockerklubben Hells Angels (HA)?  Frihedsbrevet har fået aktindsigt i sagen mod de to unge fyre, der i Retten på Frederiksberg for nylig blev idømt henholdsvis 10 og 16 års fængsel for medvirken til drabsforsøg.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg læst en fascinerende beretning om et relativt nyt fænomen i USA: Folk der flytter fra demokratisk kontrollerede stater som Californien, Illinois, New York og Minnesota, hvor den ideologiske drejning i retning af identitetspolitik og woke er slået igennem især i undervisningssystemet, til stater, hvor Republikanere er ved magten.

Landbrugets fonde deler i stor grad penge ud til landbrugslobbyen. Det viser en gennemgang, Frihedsbrevet har foretaget af bevillinger for 546 millioner kroner fra 2021 til 2023. Her fremgår det, at 70 procent af beløbet er endt i lommerne hos Landbrug & Fødevarer og deres nærmeste samarbejdspartnere.

Mens Danmark og Grønland nidkært navigerer den højspændte krise med USA og afventer nyt fra Trump-administrationen, er en amerikansk charmeoffensiv blevet søsat i Grønland uden for officielle diplomatiske kanaler.

I alt er 12 personer dømt for alvorlige forbrydelser i Grønland gået fri, fordi myndighederne ikke fængslede dem, før deres domme efter fem år var forældede. 

Der rettes nu hård kritik mod et af de helt store prestigeprojekter i Aarhus – opførelsen af en helt ny bydel med plads til op mod 14.000 borgere.

Onsdag klokken 15.27 modtog svensk politi et alarmopkald om, at en mand var ramt af skud et sted i nærheden af tunnelbanestationen Husby i det nordvestlige Stockholm. Nogle betjente var allerede i nærheden og kunne høre høje smæld. De kørte straks til stedet.  Det viste sig, at skyderiet fandt sted på et rejsebureau. Her var en 64-årig mand blevet dræbt af skud, og den formodede gerningsmand var stadig i området. Da politiet nåede frem, befandt gerningsmanden sig tæt på rejsebureauet. Ved synet af politiets patrulje begyndte han at skyde mod betjentene. Situationen udviklede sig til en regulær skudveksling mellem politi og gerningsmand, men ingen af parterne blev ramt.

Vidste du, at kun cirka seks procent af de drivhusgasser, der bliver lukket ud i atmosfæren, er menneskeskabte? Det gjorde jeg ikke, indtil Andrej Melnitjenko, en af Ruslands rigeste og formand for Det Russiske Industriforbunds udvalg for klimapolitik og CO2-regulering, gjorde mig opmærksom på det. Det er de seks procent, verden årligt bruger tre-fem billioner dollar på at bekæmpe, men hvad med de resterende 94 procent?  Ifølge Melnitjenko findes der metoder til at bekæmpe dem, men det indebærer menneskets indgriben i naturen med henblik på at påvirke klima og miljø, for eksempel ved at tilbagekaste solens stråling på forskellig vis og på den måde sænke temperaturen. Den slags metoder går under navnet geoengineering.  Og i øvrigt er det ifølge Melnitjenko muligt, at naturens udledning af drivhusgasser, de såkaldte metan-bomber, nu sker i et tempo og omfang, som gør det meningsløst at bekæmpe den globale opvarmning.  Det og meget andet talte jeg om med den 52-årige Melnitjenko, da jeg for nylig mødte ham i Dubai, hvor han har slået sig ned med sin familie, efter at han i marts 2022 blev sat på EU’s sanktionsliste i forlængelse af den russiske invasion af Ukraine. Det handlede første del af vores samtale om.

Til at begynde med virkede det hele bare som én stor cirkusforestilling, hvor Donald Trump ville være i centrum, husker Galya Morrell.  “Han gør alt det her med Grønland, fordi han synes, det er sjovt,” tænkte den 64-årige sovjetisk-amerikanske polarfarer og kunstner, som har rejst, arbejdet og boet i Arktis det meste af sit liv.  “Det er for hans egen fornøjelse,” sagde hun dengang og mindede sig selv om, at Trump stortrives i den storm af kaos og forargelse, han genererer. Men da hendes mand, Ole Jørgen Hammeken, en 69-årig grønlandsk polarfarer og opdagelsesrejsende, ringede fra Odense tidligt om morgenen den 16. januar efter at have set statsminister Mette Frederiksens udtalelser om samtalen med Donald Trump, sneg alvoren sig ind. “Det var det største chok, siden det hele begyndte. Mit hjerte blev knust, da min mand ringede i morges.” Fra sin lejlighed på Upper East Side gik det op for Galya Morrell, at USA’s nye præsident ikke havde rokket sig en tøddel i spørgsmålet om at bemægtige sig Grønland.

Gang på gang har den profilerede grønlandske politiker Kuno Fencker slået fast, at et nyligt besøg i Washington D.C skete spontant og på eget initiativ.  Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at politikeren modtog billetter til arrangementer for mere end hundrede tusinde kroner, ligesom han har deltaget i hemmelige møder med amerikanske politikere og meningsdannere. Og det spontane besøg… var knap så spontant. Det hele var nemlig arrangeret af Trumps mand i Grønland, Tom Dans. 

Frihedsbrevet var med, da formanden for Medieansvarsudvalget, Søren Pind, forklarede, hvorfor det er en god ide at etablere en ny medieombudsmand, der skal være finansieret af staten og holde øje med medierne. Forslaget har mødt hård kritik fra flere bekymrede dele af mediebranchen.  Men den er altså helt galt med medievirkeligheden, og der er brug for en statsfinansieret medieombudsmand, siger Pind uden dog at give et eneste konkret eksempel på dårligdommen. Udvalgsmedlemmer som Ulrik Haagerup og Lea Korsgaard bakker op om ideen. Den svenske medieombudsmand er “bekymret” over at høre de danske anbefalinger, der “leder tankerne hen på, hvordan det er i visse mindre demokratiske lande”.

Efter Frihedsbrevets afsløringer af en ledende overlæges arbejde i Regionspsykiatrien Randers, meldte Region Midtjylland ud, at de ville undersøge alle de patientforløb, han havde haft berøring med, for fejl. I alt var der tale om 1.614 patientsager.  Men nu stopper regionen undersøgelsen efter at have været 555 journaler igennem og konkluderet, at 49 procent er under faglig standard.

Det er om at finde en grimasse, der kan passe, når man ser i hvert fald tre kunstværker, som Københavns Kommune har købt i 2024.  De hedder Shitface #1, Shitface #2 og Shitface #3 og består af metalplader med forstenet lort på, som udgør øjne og mund.  De tre værker har kostet rundt regnet 30.000 kroner og er købt samme år, som Københavns Kommune undersøger muligheden for at sælge ud af noget af al den kunst, som kommunen tidligere har købt, og som har været opmagasineret i længere tid.  Man har fået 69 værker, som ikke har været udstillet i fem år, vurderet ved firmaet Auktionshuset. Deres indkøbspris var 721.640 kroner. De er i dag vurderet til 172.800 kroner med en mindstepris på 83.750 kroner. Det viser aktindsigt i Københavns Kommune.

Men før vi går til vaflerne, må jeg lige meddele nogle ting, som jeg brænder for at komme af med.  Vigtigst er, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er begyndt at ryge pibe. Det har jeg fra flere kilder. En god kilde har endda mødt Løkke i fuld firspring hen over Kongens Nytorv i København med en snade i munden.  Min kilde sagde, at det klædte ham.  Målt op imod evigheden er det en lillebitte ting, at Løkke ryger pibe, javist, men alligevel; hvad betyder det? Inden for drømmetydning denoterer en pibe typisk noget seksuelt. Mødet mellem pibens mundstykke og læberne er helt oplagt coitalt, men det at ryge pibe kan også være et call back til det, som Freud kalder den orale fase, og kan derfor have med en følelse af usikkerhed at gøre. Men som salig Freud også bemærkede; nogle gange er en cigar bare en cigar. I øvrigt begyndte Løkke allerede at ryge pibe i gymnasiet i Helsinge, så måske han bare har genoptaget en gammel vane? 

Det handler om at få venner og bekendte til at sælge Zinzinos helseprodukter – i hvert fald, hvis man vil tjene gode penge i Zinzino. Så klart slår en af de førende danske sælgere Pete Andersen det fast under et hvervemøde med en potentielt kommende samarbejdspartner. Det vækker bekymring blandt eksperter, som synes, Zinzino ligner et pyramidespil, der opfordrer til forbudt vennehvervning. Men eksperterne er “uvidende”, lyder svaret fra Pete Andersen, der afviser al kritik.