Moderaternes gruppeformand og landbrugsordfører Henrik Frandsen har kaldt forholdene afdækket i TV 2’s nye dokumentar om svineproduktion for “uacceptable” og “forkastelige”.  Men en aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos hans egen svineproduktion afslører, at den har været helt gal hos politikeren, der drev svineproduktion frem til 2016. Frihedsbrevet advarer om stærke billeder. Fødevarestyrelsen konkluderede, at Henrik Frandsen havde udført “uforsvarlig behandling af dyr”, der blandt andet førte til, at seks grise måtte aflives på stedet.

En mærkværdig sag om groft kreditbedrageri begået af en pizzeria-ejer fra Vestegnen trækker tråde til en hastigt voksende velfærdskoncern.

Bedst som man troede, at støvet fra det nyligt overståede kommunalvalg havde lagt sig, er der blevet rusket op i Ballerup Kommune, der hidtil ellers havde klaret frisag fra de større dramaer, der har domineret andre kommuner i massevis.

Den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point er lige nu ved at etablere en raketbrændstoffabrik i Vojens. Men hvem er egentlig direktøren, der skal stå i spidsen for den danske fabrik? Frihedsbrevet fortæller her historien om manden, der har en broget fortid bag sig, blandt andet som skandaleramt entreprenør i Ukraines byggesektor. Her har han samarbejdet med en ukrainsk forretningsmand, der skulle have forbindelse til Zelenskyjs inderkreds og være under efterforskning for korruption.

En narkodom sendte rockerlærlingen Jesper Steenberg Larsen – alias Tupac – bag tremmer i Sdr. Omme Statsfængsel, hvor han besluttede sig for at drage i krig for Danmark mod Taliban. Men hvordan blev han som prøveløsladt med forbindelser til Hells Angels sikkerhedsgodkendt til en officiel mission? Tidligere chef for Jægerkorpset fortæller, at PET bad om et møde med Jesper Steenberg Larsen, inden han blev udsendt.

Opsigtsvækkende fund på indiske fabrikker hos to medicinalgiganter gjorde, at de amerikanske sundhedsmyndigheder slog alarm. Alligevel er en lang række forskellige lægemidler mod blandt andet kræft fra de samme fabrikker strømmet ind i Danmark med Lægemiddelstyrelsens velsignelse. Styrelsen hævder, at der ikke er nogen problemer, og at man stoler på informationerne fra de involverede medicinalvirksomheder.

På Frihedsbrevet får du historier, som du vil få svært ved at finde andre steder. Det synes jeg i al beskedenhed, at vi beviser igen og igen og uge efter uge. Et godt eksempel er vores nye podcast I krig med HA. Første afsnit af serien udkom i mandags, og den er blevet taget ekstremt godt imod.  Podcastserien handler om krigsveteranen Jesper Steenberg Larsen, der ikke bare har været udsendt til Afghanistan ad to omgange. Han havde samtidig tætte forbindelser til rockerklubben Hells Angels, for hvem han havde bestyret en hashklub i hjertet af Viborg. I rockermiljøet var Jesper kendt under navnet “Tupac”, og de danske efterretningstjenester vidste udemærket godt, at han havde disse forbindelser.

Det engelske udtryk enshittification har været årets ord i Storbritannien, USA og Australien og blev oprindeligt coinet af den canadiske forfatter Cory Doctorow. Det betegner en proces, hvormed digitale platforme og tjenesteydelser kvalitetsmæssigt forfalder og nedbrydes over tid og bliver til … lort.  På dansk kan udtrykket vel bedst oversættes til lortificering, og spørgsmålet er, om ordet ikke kan bredes ud til at omfatte samfundet i bred forstand? For eksempel det danske folkestyre. Og i hvert fald helt oplagt SVM-regeringen og i særdeleshed Socialdemokratiet, hvor Mette Frederiksen (S) på forbløffende kort tid er gået fra at være en uovervindelig, magtfuldkommen, præsidentiel statsminister til at være dansk politiks svar på Kamala Harris.

For det andet har Kuo i de seneste 15 år været vært på den populære The Sinica Podcast – Conversations on China with Kaiser Kuo, hvor han taler med alt, hvad der kan krybe og gå, som beskæftiger sig med Kina. Jeg talte med Kuo om et essay om Vestens syn på Kina, som han publicerede i oktober i The Ideas Letter, et magasin, der på tværs af ideologier og strømninger giver plads til ukonventionelle refleksioner og ideer. Kuos essay har påkaldt sig stor opmærksomhed og bliver debatteret vidt og bredt.  Jeg bad også Kuo om tre anbefalinger til dem, der gerne vil fordybe sig i kinesisk litteratur og rockmusik.

Det var den 3. december, da Dansk Folkeparti lancerede deres hidtil største og mest konkrete offensiv mod Socialdemokratiets nyligt udnævnte udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund.

Epstein-sagen presser Donald Trump og hans støtter, men juridiske undtagelser og justitsministeriets kontrol gør det uklart, hvor meget materiale offentligheden reelt får at se. Frihedsbrevet dykker ned i den seneste udvikling i sagen.

En stenrig velfærdsboss scorede millioner, da hans samlever, der arbejdede i kommunen, var med til at anbringe børn i hans virksomhed. Og det var uberettiget, viser en advokatundersøgelse. “Forældrene må spørge sig selv, om deres børn har været en handelsvare,” advarer bejler til borgmesterposten i Slagelse Kommune.

En klassisk debat, når snakken falder på satire, er den om, hvor grænsen mon går. Hvad kan man tillade sig at gøre grin med, og hvornår er det for meget? For TV 2’s vedkommende blev grænsen sat for nylig i forbindelse med årskavalkaden 'Året, der gak', der bliver sendt i weekenden på TV 2 Charlie.  Da programmet for nylig blev optaget, var satirekarakteren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, spillet af Frederik Cilius, hyret ind til at give en "roast" – en satirisk sviner – af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der som en del af showet skulle modtage en pris. Da satiremakkerparret Rasmus Bruun og Frederik Cilius, der begge skulle på scenen, indgik aftalen med TV 2, fik de at vide, at TV 2 var indforståede med, at en roast fra Kirsten Birgit og Rasmus Bruun ville gå over grænsen, og de fik at vide, at de havde kunstnerisk frihed.

I løbet af de sidste par uger er en kæmpe korruptionsskandale eksploderet i Ukraine. Skandalen nåede sit foreløbige højdepunkt i fredags, da præsident Zelenskyjs stabschef fik ransaget sin lejlighed i Kyiv og efterfølgende trak sig fra sin post. Han er ved flere lejligheder fotograferet midt i varme kram med statsminister Mette Frederiksen, som har været urokkelig i sin støtte til Ukraine, der har fået 75 milliarder danske skattekroner.  Sagen trækker desuden tråde til Zelenskyjs fortid som skuespiller, men også til Danmark, hvor en ukrainsk virksomhed, som vi har kastet kærlighed og penge efter, er godt og grundigt fedtet ind i det hele.

Jesper Steenberg Larsen var kendt som “Tupac” i den kriminelle underverden, hvor han var højre hånd for en Hells Angels-rocker. Men Danmark sendte ham til Afghanistan for at kæmpe mod Taliban trods bånd til flere HA-toprockere. I dag føler krigsveteranen sig svigtet af myndighederne, som han beskylder for at placere ham i livsfare ved at sende ham i krig med en bagtanke om at gøre ham til meddeler i rockermiljøet. Hør med i Frihedsbrevets nye podcast I krig med HA, hvor vi afdækker “Tupacs” rejse fra underverdenen til at tage imod fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen i Helmand-provisen.

Mangler du den sidste julegave? Så har Frihedsbrevet din ryg. Lige nu kan du give et årsabonnement som gavekort – og så får du et tryk af en original tegning af Frihedsbrevets tegner Malthe Emil Kibsgaard med.  Tegningen forestiller de burnerphones, som departementschef Barbara Bertelsen købte på Fisketorvet midt i skandalen om de slettede sms'er. Tegningen findes kun i 100 eksemplarer, og de er alle nummererede og signerede af mig.

Man siger, at Rusland er en gåde, pakket ind i et mysterium, der gemmer på en hemmelighed. Det er nok meget mere simpelt med den pæredanske bacon-konge Bent Kjærgaard Jensen. Han har fået rubler i øjnene.  Manden har af uvisse årsager officielt adresse i det jyske, men han skulle altså også være blevet russisk statsborger. Du har nok ikke hørt om ham før, og det tilgiver jeg dig. Men præcis derfor synes jeg, at du skal læse Frihedsbrevets fascinerende historie fra denne uge om manden, der er ved at bygge et kæmpe landbrugsimperium i Rusland. Mens de fleste vestlige virksomheder flygtede ud af Rusland efter invasionen af Ukraine, så gik han den anden vej og udvidede sit engagement i Putins rige.  For den bedrift og “sit bidrag til udviklingen af bryggeriindustrien i Rusland” har han da også fået en flot medalje. Det er nemlig ikke kun Datsky Bekon, som han forsyner russerne med. Når de skal have en øl til at skylle det danske svin ned, så har den entreprenante Bent måske også været involveret med sine maltmarker. Sagen trækker desuden tråde til superlandmanden Jørgen Tørnæs. Hver gang hans navn bliver nævnt, så kommer jeg til at tænke på miseren om smugling af ornesæd i shampooflasker til Australien. Det er en helt anden snak, men bestemt en Google-søgning værd. Tilbage til Rusland: Nej, Bent Kjærgaard Jensen gør intet ulovligt. Når Frihedsbrevet alligevel fortæller historien, er det, fordi det selvfølgelig er interessant og på sin vis også fascinerende, når danske forretningsmænd spinder guld i Rusland.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg i et historisk perspektiv på forhandlingerne mellem USA, Ukraine og Rusland om en fredsaftale.  Groft sagt befinder Ukraine sig nu, hvor 2025 lakker mod enden, i nøjagtig samme situation som i foråret 2022, da russiske tropper rullede over grænsen. Ukraine fik ikke de sikkerhedsgarantier af Vesten, man stilede efter dengang, og man får dem sandsynligvis heller ikke, hvis en fredsaftale skulle falde på plads.  Til gengæld har Ukraine i den mellemliggende tid fået decimeret sin økonomi med næsten en femtedel, flere hundrede tusinder soldater er blevet slået ihjel eller såret, landets infrastruktur ligger i ruiner, mange millioner er flygtet, og kun en lille del ventes at vende hjem, når krigen er slut, så Ukraines befolkning vil til den tid være skrumpet fra cirka 35 millioner til 20-25 millioner, og man vil have mistet de regioner i den østlige del af landet, hvor det meste af Ukraines industrikapacitet befandt sig. For den gigantiske pris er Ukraine ikke kommet så meget som en millimeter tættere på det NATO-medlemskab, man satte næsen op efter, og som ifølge mange iagttagere er en af de centrale årsager til krigen, og man er heller ikke kommet tættere på alternative sikkerhedsgarantier fra Vesten, som den ukrainske ledelse har insisteret på siden foråret 2022, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, nu har skærpet sine krav til Vesten i en endelig fredsaftale.

Alle fem danske regioner bruger kinesiske kameraer til overvågning på hospitaler og sygehuse. Det bekræfter de over for Frihedsbrevet. Det har ellers i årevis været bredt kendt, at optagelser med kinesiske kameraer kan risikere at ende i hænderne på det kinesiske styre.  I den nyeste trusselsvurdering “Cybertrussel mod Danmark" er Kina specifikt nævnt som en trussel.  “Det er meget sandsynligt, at fremmede stater også udfører cyberspionage med det formål at fremme egne økonomiske og teknologiske interesser inden for en række kritiske sektorer. Eksempelvis har Kina historisk set udøvet cyberspionage med henblik på teknologioverførsel,” skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed, der står bag rapporten. Desuden står “sundhed” nævnt som et af de temaer, hvor man har set en øget trussel fra cyberspionage. “Den største bekymring er selvfølgelig, at de her kameraer potentielt kan bruges til masseovervågning,” siger Jens Myrup Andersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

Den 11. november inviterede den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa til foredrag i indre København. Omkring 80 mennesker mødte op til foredraget på Store Kannikestræde, heriblandt Frihedsbrevets muldvarp bevæbnet med en optager. Aftenens tema var ledsmerter. Et emne, som man måtte betale 300 kroner for at få adgang til at høre Penkowa udbrede sig om.  Foredraget kom dog også omkring emner som forebyggelse af kræft, migræne og lupus. Bag arrangeret står også firmaet Braintimize, som Penkowas tætte samarbejdspartner Jesper Pedersen står bag. På firmaets hjemmeside kan man købe de vidundermidler, Penkowa præsenterede i løbet af aftenen. Til dem, der har glemt, hvem Milena Penkowa er, så var hun en stjerneforsker i 00’erne. Men det viste sig, at hun havde pyntet på sine resultater. Sagen blev afsløret i Weekendavisen og er blevet beskrevet som Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel. Penkowa har efterfølgende fået frataget sin autorisation. I 2019 blev der sat et punktum i sagen, da byretten stadfæstede, at hun ikke kunne få sin doktorgrad tilbage. Siden har der ikke været mange kritiske skriverier om Penkowa, der i dag har udviklet en forretning, hvor hun tilbyder rådgivning og foredrag – blandt andet henvendt til mennesker ramt af kræft. Råd, som man kan betale sig til gennem Milenas Medlemsklub eller ved at deltage i hendes foredrag. Derudover deler hun ud af sine anbefalinger på Facebook til sine 38.000 følgere.

Mens vestlige virksomheder de seneste år har forladt det russiske marked som konsekvens af landets invasion af Ukraine, er historien en helt anden, når det kommer til en mand ved navn Bent Kjærgaard Jensen. Nu kan Frihedsbrevet fortælle om den mystiske danske storbonde, der godt 350 kilometer syd for Moskva har skabt sig et stadigt ekspanderende landbrugsimperium. Til daglig står han i spidsen for et 7.000 hektar stort landbrug med navnet LLC Datsky Bekon – eller oversat til dansk: Dansk Bacon. Ejerkredsen er bestemt ikke hvem som helst.  Udover Bent Kjærgaard Jensen, og hans ejerandel på 7,26 procent, tæller kredsen otte prominente jyske landbrugskonger, hvoraf en af dem er mangemillionæren Jørgen Tørnæs, der i privaten er gift med den tidligere Venstre-minister Ulla Tørnæs.

Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Anders Vistisen har deltaget som betalt foredragsholder ved en luksuriøs konference i Malaysia, der handlede om skattetænkning og opnåelse af dobbelt statsborgerskab, samt hvordan man gemmer sine penge og sine ædelmetaller væk i skattely og bliver en global borger.  “Jeg oplevede dog ingen på konferencen tale om at unddrage sig skatter,” bedyrer Anders Vistisen over for Frihedsbrevet.  Gør man sig den ulejlighed ved selvsyn at gennemgå programmet for konferencen, kan man hurtigt se, at skattetænkning ikke desto mindre fyldte ganske meget på menuen. Samme dag som Anders Vistisen talte, var der blandt andet et panel med titlen “beskyt dine aktiver globalt”, efterfulgt af et oplæg om “udfordringer ved offshore banking”.

I 2024 blev Amira Smajic landskendt som Den sorte svane i TV 2-dokumentaren af samme navn. I dokumentaren stod hun frem og fortalte, hvordan hun gennem sit job som erhvervsjurist har medvirket til omfattende økonomisk kriminalitet. Som muldvarp for TV 2 afslørede hun, hvordan revisorer og advokater samarbejder med den kriminelle underverden om hvidvask og svindel – også med økonomiske midler fra statskassen. Nu har fortiden indhentet Amira Smajic, der er tiltalt for bedrageri begået i Odense tilbage i 2019. Det viser et anklageskrift, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Ifølge anklagemyndigheden har Amira Smajic, sammen med advokaten Julie Bernholdt Moosmand, begået systematisk bedrageri og forsøg på bedrageri mod Lønmodtagernes Garantifond, som udbetaler løn til ansatte i virksomheder, der går konkurs.

I den brede offentlighed har det hidtil været kendt, at den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point, der snart skal starte en produktion i Danmark, bliver efterforsket for korruption af Ukraines anti-korruptionsbureau. Men nu viser det sig, at virksomheden også er en del af en omfattende korruptionsskandale, som for nylig eksploderede i Ukraine, og som Frihedsbrevet tidligere har beskrevet. Her skulle et kriminelt netværk have begået underslæb i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver landets fire atomkraftværker. Sikkerhedsdirektøren i Energoatom, Igor Fursenko, er tiltalt for at være en del af det kriminelle netværk, og han skulle samtidig være blevet ansat som administrator i Fire Point som en del af netværkets forsøg på at hvidvaske penge fra Energoatom.

Der er noget ved vores statsminister, som jeg ikke forstår.  Nok har kommunalvalget vist os, at vælgerne for alvor er ved at være godt trætte af hende og Socialdemokratiet. Luften er simpelthen ved at suse ud af den socialdemokratiske ballon, og hvis du vil helt tæt på det fænomen, så skal du læse eller lytte til Frihedsbrevets Mia Skovbys fortrinlige reportage fra valgnatten i København. Hvis der sidder nogle socialdemokrater derude, så vil jeg næsten fraråde jer at hoppe om bord i reportagen. For hvis det katastrofale valg ikke har gjort jer deprimerede nok i forvejen, så vil Mia Skovbys iagttagelser fra partiets valgfest på Arbejdermuseet i København med garanti gøre det.  Den sørgelige fest var kulminationen på et forløb, hvor Mette Frederiksen og resten af toppen af Socialdemokratiet har udvist en nærmest forbløffende politisk umusikalitet og manglende boldøje. Mette Frederiksen ville have sin gode veninde Pernille Rosenkrantz-Theil til at være overborgmester i København, hvor de ikke kan lide Mette Frederiksen. Hvordan skulle Pernille Rosenkrantz-Theil bare en smule troværdigt kunne distancere sig fra Socialdemokratiet på Christiansborg og Mette Frederiksen, som hun ovenikøbet ejer et sommerhus sammen med, når de to er pot og pande?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på den gryende økonomiske krise, som truer med at hive tæppet væk under Ukraine. Det er en krise, hvor EU også risikerer at blive ramt, hvis man, som statsminister Mette Frederiksen i sin egenskab af EU-formand har lagt op til, konfiskerer russiske aktiver i EU – selvom man formelt kalder det noget andet – og giver dem til Ukraine, fordi man ikke selv kan finde pengene til den fortsatte finansiering af krigen og den ukrainske stat, efter at USA har indstillet al finansiel og militær støtte til Ukraine. Denne krise intensiveres, mens der parallelt udspiller sig både en politisk og militær krise i Ukraine, og alt dette foregår, netop som USA har præsenteret en 28-punkts fredsplan for Ukraine, som indebærer en række indrømmelser til Moskva, som er uacceptable for Ukraine og EU. Fredsplanen vil blive revideret undervejs, og dens endelige skæbne er uvis, men i sidste ende vil betingelserne for krigens afslutning blive afgjort af, hvad der sker på slagmarken og i det ukrainske bagland, økonomisk og politisk. Derfor giver det god mening at se nærmere på, hvad der sker på den økonomiske front. En af Ukraines førende historikere, Jaroslav Hrytsak, gav i sidste weekend et opsigtsvækkende interview til den italienske avis Corriere Della Sera, hvor han i forlængelse af flere episoder og bekymrende tendenser advarede om, at Ukraine er tættere på et sammenbrud end nogensinde.  Ifølge Hrytsak er der tale om tre parallelle kriser: En militærkrise, en økonomisk krise og en moralsk og politisk krise. Den 65-årige Hrytsak er professor ved det katolske universitet i Lviv og har været gæsteprofessor ved Harvard University og Columbia University i USA samt ved Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest. Han er forfatter til en populær bog om, hvordan det moderne Ukraine blev til, og står også bag en prisvindende biografi om Ivan Franko, digter og en hovedfigur i den anti-marxistiske socialistiske og nationale bevægelse i det vestlige Ukraine i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. Hrytstak har også siddet i et rådgivende organ for anti-korruptionsmyndighederne i Ukraine. Hrytsak frygter et statssammenbrud forårsaget af de tre parallelle kriser, der for det første er en følge af russernes fremrykning på slagmarken, og som ifølge ham skyldes, at USA har lukket for pengekassen til våben og skruet ned for den politiske støtte til Ukraine.  Selvom det er en vigtig faktor, så er det næppe den eneste forklaring på, at Ukraine er under pres på den militære front. Den ukrainske hær lider under en akut mangel på soldater, og det begynder nu for alvor at kunne mærkes på slagmarken.  Formanden for det ukrainske parlaments forsvarsudvalg, Roman Kostenko, sagde således for nylig til ukrainske medier, at antallet af soldater, der enten er deserteret eller har forladt deres militære enheder, snart vil være lige så stort som antallet af dem, der er indrulleret i de væbnede styrker. Kostenko tilføjede, at 80 procent af de mobiliserede stikker af fra de lejre, hvor man forbereder dem til at blive sendt til fronten. Det er omkring 20.000 af de omkring 25.000, som Ukraine mobiliserer hver måned, heraf en vis andel med magt. Det betyder altså, at den ukrainske militære ledelse reelt tilfører hæren blot 5.000 nye folk om måneden, mens man i snit mister 20.000 mand, enten fordi de bliver slået ihjel, eller fordi de pådrager sig skader, som gør, at de ikke kan sendes tilbage til fronten. Det indebærer, at de ukrainske styrker for hver måned skrumper med cirka 15.000 mand. Man skal ikke have en doktorgrad i matematik for at kunne se, at det regnestykke ikke er bæredygtigt i længden. Det betyder altså, at den ukrainske militære ledelse reelt tilfører hæren blot 5.000 nye folk om måneden, mens man i snit mister 20.000 mand, enten fordi de bliver slået ihjel, eller fordi de pådrager sig skader, som gør, at de ikke kan sendes tilbage til fronten. Det indebærer, at de ukrainske styrker for hver måned skrumper med cirka 15.000 mand. Man skal ikke have en doktorgrad i matematik for at kunne se, at det regnestykke ikke er bæredygtigt i længden.