Det vil­le være en under­dri­vel­se at kal­de stem­nin­gen dår­lig, da ni mænd i alde­ren 21 til 38 år klok­ken 9.30 tors­dag blev frem­stil­let i grund­lovs­for­hør i Ret­ten på Fre­de­riks­berg, sig­tet for med­vir­ken til drab på en 32-årig mand og drabs­for­søg mod to andre i Ting­b­jerg den 20. juli.  Alle ni næg­ter sig skyl­di­ge. Poli­ti­et beteg­ner… Continued

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske historiker og forfatter, Jonathan Haslam, om hans nye bog Hubris: The Origins of Russia’s War Against Ukraine. Haslam er en af Vestens førende eksperter i russisk udenrigspolitisk historie og i vestlige og sovjetiske efterretningstjenesters historie samt de sovjetiske atomvåbens rolle i Europa i de sidste 20 år af Den Kolde Krig.  Haslam er forfatter til det vestlige standardværk om Den Kolde Krigs historie set fra Moskva: Russia’s Cold War: From the October Revolution to the Fall of the Wall (2011), og fire år senere udgav han på baggrund af adgang til nyt arkivmateriale et værk om den sovjetiske efterretningstjenestes historie Near and Distant Neighbors: A New History of Soviet Intelligence (2015). Haslams seneste bog før den aktuelle om, hvad der efter afslutningen på Den Kolde Krig gik galt mellem Rusland og Vesten, hedder The Spectre of War: International Communism and the Origins of World War II og udkom i 2021. Den leverer et nyt og originalt perspektiv på optakten til Anden Verdenskrig, hvor de vesteuropæiske regeringers frygt for kommunismen ifølge Haslam spillede en større rolle end hidtil antaget.

Dette er tredje kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande, som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation. Hvis du ikke har læst eller lyttet til de første to kapitler, anbefaler vi, at du gør det først.  Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling: Det sidste budskab, Torkil Lauesen sørgede for at levere, da han sad på scenen i baglokalet i Amsterdam i juni, var, at ungdommen er historisk og moralsk forpligtede til at udnytte det “momentum”, som deres antiimperialistiske bevægelse befinder sig i:  “Det næste årti bliver afgørende”, sagde Torkil Lauesen og uddybede: I tre årtier har bevægelsen ligget i dvale, fordi “neoliberalismen” lagde sig som en kapitalistisk og amerikaniseret dyne henover Europa efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning.  Men nu kan bevægelsen endelig vejre morgenluft igen, vurderede den gamle røver. Og spørger man den danske efterretningstjeneste PET, er Torkil Lauesens analyse faktisk ikke helt ved siden af.  Også de vurderer, at den palæstinensiske dagsorden er blevet “genaktiveret”– og at truslen fra venstreekstremister er vokset efter terrorangrebet 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig. “Det er en dagsorden, hvor man samles og mobiliseres omkring konflikten i Mellemøsten og den palæstinensiske sag,” fortæller Michael Hamann, chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET.

Mens Israel fortsætter sin voldsomme krig i Gaza, inviterer Israels ambassade i Danmark politiske medarbejdere fra flere partier på en tur til blandt andet Jerusalem og Tel Aviv. Det fremgår af en invitation, som Frihedsbrevet er bekendt med indholdet af.  Men det er ikke alle danske partier, der har modtaget en invitation, og to partier har allerede takket nej, mens Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance deltager.

Succeserne har ikke stået i kø hos ATP de seneste år. Fejlslagne investeringer og én omdiskuteret investeringsstrategi – som betyder, at ATP’s formue i 2024 var 200 milliarder kroner mindre end i 2021 – har sat ATP i udskældt position. Men alligevel er der nogle, der er blevet forgyldt af ATP.

I april 2025 husede et kommunalt ejet kulturhus flere arrangementer med den kontroversielle moské Masjid al-Faruq som vært. Moskéen er foruden at have tætte forbindelser til Hizb ut-Tahrir også berygtet for at være den moské, som Krudttønden-terroristen Omar El-Hussein besøgte, og har også dannet rammer om islamiske prædikener, der opfordrer til drab på jøder. Hos Københavns Kommune, som ejer lokalerne, lyder forklaringen, at kommunen ikke vidste, at lejeren var den omstridte moské.

Præsidenten for en Hells Angels-afdeling på Fyn – toprockeren Nick Carsten Nielsen – har været dybt involveret i en spritny millionrenovering af havnebadet på Islands Brygge. Det dokumenterer billeder, som Frihedsbrevet har taget under byggeriet.  Faktisk har HA-præsidenten ifølge Frihedsbrevets oplysninger fungeret som en form for leder af det kommunale renoveringsprojekt.  Forelagt sagen og Nick Carsten Nielsens status som toprocker oplyser Københavns Kommune, at man ikke har været “bekendt med de her oplyste oplysninger om vedkommende”.

Lars Løkke Rasmussen har sendt sig selv på sommerferie og er – hvis man ser bort fra et par enkelte pip fra partiets sociale medier – praktisk talt gået under jorden.  Han ligger formentlig og grubler over, hvad der møder ham, når han vender snuden hjemover og skal tilbage til dansk politik.  I dag vil jeg derfor benytte lejligheden til at slå fast med cirkustelt-pløkker, hvad Lars Løkke med sikkerhed vender tilbage til og kan forvente sig af Frihedsbrevet på den anden side af sommerferien.   Man kunne nemlig godt fristes til at tro, at Lars Løkke og Moderaterne går rundt og håber, at en god lang sommerferie kan slette de grimme minder om, hvad der egentlig var på dagsordenen, inden den stod på strandtur.  Det er dog – heldigvis, får jeg lyst til at sige – ikke alle hos Moderaterne, der er gået på ferie.  Ja, man kunne faktisk godt mistænke sommerholdet for at have tænkt, at sommer er lig med cirkus, og at et rigtig godt klovneshow sidder i kroppen så længe, at ingen kan huske, hvad der gik forud.

Klokken var 21.36, da politiet efter anmeldelse om skyderi tirsdag aften talstærkt rykkede ud til en parkeringsplads ved boligområdet Grankoglen i Glostrup. Fremme på stedet lå en 30-årig mand tæt ved sin bil og var ramt af skud. Han blev straks kørt til hospitalet i en ambulance. Offeret har tidligere været en del af det kriminelle miljø i Københavns Nordvestkvarter og blev i første omgang meldt i kritisk tilstand. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var han ramt af tre skud i hovedet, hvilket straks udløste rygter på sociale medier om, at han ikke ville overleve. Torsdag gik et familiemedlem til den sårede dog til tasterne med en opdatering: “Min bror har det godt, og operationen gik godt. Han overlever og er inshallah meget snart på benene.” Familiemedlemmet har tidligere også selv været en del af det kriminelle miljø, men er i dag kendt som forfatter og deltager i debatten om unges vej væk fra kriminalitet. Han har også medvirket i film om emnet.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på de seneste to ugers drama i Ukraine, hvor præsident Zelenskyj forsøgte et kup mod antikorruptionsmyndighederne, der er ude med riven efter folk i hans inderkreds. Zelenskyj havde imidlertid gjort regning uden vært. EU’s trusler om stop for finansiering og demonstrationer i flere ukrainske byer fik den ukrainske præsident til at vende på en tallerken, men nu står han svækket tilbage, og de vestlige regeringers officielle fortælling om Ukraine som et demokrati er kollapset. Lad os begynde med Joe Biden. Som USA's vicepræsident aflagde han i marts 2016 et af mange besøg i Kyiv, hvor regeringen ventede på en lånegaranti fra Den Internationale Valutafond på en milliard dollar. Ifølge Bidens egen forklaring advarede han i direkte vendinger den daværende præsident Petro Porosjenko om, at garantien ikke ville blive udstedt, med mindre Porosjenko afsatte landets rigsadvokat.  Og det skulle være her og nu, altså inden Bidens fly seks timer senere lettede fra lufthavnen i Kyiv. Efter lidt debat frem og tilbage gjorde den ukrainske præsident, som Biden krævede. Ifølge Biden og den amerikanske regering skyldtes det, at rigsadvokaten ikke slog tilstrækkeligt hårdt ned på korruption i Ukraine, der var – og er – et ekstremt korrupt land. Det penible i den daværende situation var, at Bidens søn Hunter uden faglige forudsætninger havde fået en plads i bestyrelsen hos det ukrainske energiselskab Burisma til en hyre på 80.000 dollars om måneden, og anklagemyndigheden havde nogle år tidligere efterforsket netop den virksomhed for korruption, men ikke i den periode, hvor Hunter Biden sad i bestyrelsen. Episoden illustrerer en dybest set usund relation mellem Ukraine og Vesten. Som følge af Ukraines totale afhængighed af økonomisk og militær bistand fra USA og EU har Bruxelles og Washington vidtgående indflydelse på Kyivs indenrigspolitik og udnævnelse af personer til nøgleposter. Det så man et kuriøst eksempel på helt tilbage i 2014, da USA's daværende viceudenrigsminister Victoria Nuland i en aflyttet telefonsamtale med den amerikanske ambassadør i Kyiv gjorde det klart, hvem der skulle have posten som Ukraines næste premierminister og i øvrigt bad EU gå ad helvedes til, fordi man i Bruxelles foretrak en anden kandidat. USA fik sin vilje. Og siden da er Vestens kontrol med den politiske proces i Ukraine kun blevet stærkere, selvom den mest foregår bag kulisserne. Hvis man ønsker at anlægge et positivt spin på denne afhængighed, kan man fortælle en historie om, at det er afgørende for bekæmpelse af korruption og magtmisbrug og for at bistå Ukraine på vejen mod EU-medlemskab. Hvis man derimod er knapt så positivt anlagt, kan man pege på, at det gør Ukraine til et vestligt protektorat uden egentlig suverænitet.

Dette er andet kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Hvis du ikke har læst eller lyttet til det første kapitel, anbefaler vi, at du gør det først. Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling.  Torkil Lauesens masterclass i Amsterdam i juni var rig på detaljer. Men også på udeladelser.  For mens Torkil Lauesen med stolthed i stemmen indførte den nye generation af revolutionære unge i, hvordan Blekingegadebanden med grundighed og stor kreativitet undgik at blive afsløret gennem to årtier, sprang han behændigt over de blodige og mest ekstreme kapitler i fortællingen om banden. Vil man forstå, hvilke erfaringer og idéer, som den nye generation af revolutionære faktisk dyrker, når de hylder Torkil Lauesen, må vi derfor genfortælle historien om ham og Blekingegadebanden med afsæt i alt det, som han ikke selv fortæller.  Historien om den livslange dedikation til PFLP og verdensrevolutionen begynder i en ørken for et halvt århundrede siden. Begyndelsen, Jordan, 1970 Ved en nedlagt militærflyvebase står et dansk par og observerer en palæstinensisk terrorgruppe udføre en gidseltagning af flere end 400 passagerer fra tre forskellige fly, der er plastret til med sprængstoffer.  Synet er ikke noget, den 47-årige Gotfred Appel fra Taastrup eller hans ti år yngre kæreste, Ulla Hauton, forarges eller rystes af.

Først fik socialrådgiveren Dijana Bøndergaard ansvaret for at anbringe udsatte børn fra Slagelse Kommune i private sociale tilbud. Og derefter faldt valget på velfærdsvirksomheden Vidar. En virksomhed, hvis ejer hedder Casper Bøndergaard, der, som navnet indikerer, har en relation til Dijana Bøndergaard.  De to er gift, og da kommunen pludselig begyndte at sende børn og unge til Vidars akuttilbud, begyndte millionerne også at strømme ind hos Casper Bøndergaard, har Frihedsbrevet tidligere kunnet afsløre.

Nedkastningen af over fire tons våben og ammunition i 1995 har medvirket til, at Danmark og Indien i mange år har haft et usædvanligt køligt forhold. Nu tager den indiske ambassadør til Danmark bladet fra munden i et interview med Frihedsbrevet. “Vi har brug for en løsning,” siger ambassadøren, som vil have den danske statsborger Niels Holck udleveret for den rolle, han spillede i våbennedkastningen.

438 mindreårige er forsvundet fra de danske asylcentre siden den 1. januar 2021, viser nye tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.  Myndighederne svigter, og strukturelt mangler der en indsats, når mindreårige flygtningebørn, der kommer til Danmark uden forældre, forsvinder, lyder kritikken fra generalsekretæren for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen. “Disse børn har ret til beskyttelse og sikkerhed,” mener hun og efterlyser nationale retningslinjer for politiet.

Iført partisanertørklæde og med stor selvtilfredshed i stemmen indtog 73-årige Torkil Lauesen for nylig en scene i Amsterdam.  Han gik formentlig ud fra, at det kun var de cirka 100 fremmødte fans og sympatisører fra den yderste venstrefløj i salen, der lyttede med.  Som et af de centrale medlemmer af Blekingegadebanden var Torkil Lauesen med til at begå en række voldsomme røverier i Danmark gennem 1970’erne og 1980’erne; alt sammen for at sende våben og stjålne millioner til terrorgruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP.  Og her stod han nu foran en ny generation, der anså ham for at være en blanding mellem en rockstjerne, Che Guevara og Malcolm X.  Han fortalte anekdoter fra den ekstremt voldsparate bandes tid, der gik rent hjem hos publikum. Han opildnede ungdommen til at skride til handling og delte en række sandheder med de fremmødte – eller i hvert fald de sandheder, han havde lyst til at turnere med.  Hvad Torkil Lauesen derimod ikke vidste denne sommeraften i 2025 var, at Frihedsbrevet også var bænket i salen og optog hele det fire timer lange foredrag.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den russiske eksil-økonom, politiker og erhvervsmand Dmitrij Nekrasov, der de seneste år har haft sin base på Cypern, hvor han siden 2023 har været direktør for tænketanken Center for Analysis & Strategies in Europe. Nekrasov blev for nylig sanktioneret af den russiske regering som ”fremmed agent” – et tiltag, der oprindeligt var rettet mod de ngo’er i Rusland, der er finansieret af udenlandske penge, men som nu bruges vilkårligt mod Kremls kritikere. Jeg talte med Nekrasov om den russiske økonomi og om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens skæve og manipulerende udtalelser under et nyligt besøg i Washington. Desuden talte vi om sanktioner, om forskellen på ord og handling i Europas sanktionspolitik, hvor robust den russiske økonomi egentlig er, og om man overhovedet kan karakterisere den som en krigsøkonomi, og hvordan landet ligger for den russiske økonomi, når krigen i Ukraine slutter.  Mange iagttagere forudser en dyb krise for Rusland. Den vurdering er Nekrasov uenig i, og han mener, at Vesten allerede i foråret 2022 affyrede hele sit arsenal af sanktioner, og at der derfor ikke længere findes økonomiske og finansielle tiltag, der kan forværre situationen radikalt i Rusland.  Den 45-årige Nekrasov har i et par årtier været aktiv i den liberale opposition til Vladimir Putin. Han stillede op til valget til Dumaen i 2007, men blev ikke valgt. Siden har han arbejdet med økonomisk udvikling i Moskva-regionen, i en periode var han ansat i Kremls såkaldte ekspertstyrelse, hvor han beskæftigede sig med skattepolitik og pensionsreform. Herefter var han i et par år chefanalytiker i det russiske skattevæsen, hvor han også havde ansvar for Ruslands internationale samarbejde om bekæmpelse af offshorevirksomhed. Nekrasov har desuden været direktør for Fonden til Støtte for Frie Medier i Rusland og sekretær for den russiske oppositions koordinationsråd.  Sideløbende med sit politiske engagement har Nekrasov haft en erhvervskarriere som investor og direktør i byggebranchen i Rusland. Han blev for nogle år siden som følge af en tiltagende repressiv kurs over for Kreml-kritikere tvunget til at sælge sin virksomhed. Siden 2016 har han været hovedaktionær i en frugtproducent i Den Dominikanske Republik.  Summa summarum:  Nekrasov har direkte erfaring med den russiske økonomi både som bureaukrat i statsapparatet og som aktiv erhvervsmand, og han har samtidig 20 år på bagen som samfundsdebattør, aktivist og politiker. Det giver ham et unikt perspektiv.

Dette er første kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Artiklen kan også lyttes som en lydfortælling. Undervejs finder du desuden udvalgte, længere klip med skjulte optagelser fra Torkil Lauesens oplæg, som kan lyttes særskilt. Amsterdam, klokken 21.00 Meningen var, at Torkil Lauesens masterclass i lavpraktisk voldsromantik skulle vare to timer, men nu er der gået fire, og den historiske danske forbryder ligner ikke en mand, der har tænkt sig at forlade gerningsstedet frivilligt.  Ikke nu, hvor spotlyset endelig er tændt igen, og slet ikke her, hvor chefideologen fra Blekingegadebanden er meget mere end et fortidslevn: Herinde, i denne højloftede, hvidmalede sal med tykke, blå søjler, er Torkil Lauesen et forbillede for en ny generation af aktivister, der idoliserer bandens handlekraft. Dagens lære er, hvordan fortiden forbindes til nutiden, hvordan Torkil Lauesen forbinder Vietnamkrigen med den aktuelle Gaza-krig og med den anti-imperialistiske bevægelse som sådan.  Pensum består af Lauesens praktiske erfaring med at plyndre sit eget land og smugle penge og våben videre til den palæstinensiske terrorgruppe kaldet Folkefronten til Palæstinas Befrielse i håbet om, at netop de ville føre an i kommunistisk verdensrevolution. PFLP, som terrorgruppens navn forkortes, findes stadig og markerede sig senest ved at deltage i Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023. Det er med afsæt i den historie, at Torkil Lauesen for et øjeblik siden løftede blikket, spejdede ud over de unge aktivister og opfordrede dem til at spørge hinanden: “Fører vores praksis os videre på rette vej?” Kan vi gøre mere eller andet for at “støtte palæstinenserne direkte”? Den moralske opsang, han er blevet bedt om at give, leverer han i et langsommeligt men intenst toneleje uden udsving, siddende på en firkantet scene dækket af et stort, persisk tæppe. Med et rød-hvid-ternet partisanertørklæde hvilende som et sjal over skuldrene, let foroverbøjet ryg, spredte ben, én hånd i lommen og den anden konstant gestikulerende ud i luften.

Flere af landets forlag sælger bøger under falsk varebetegnelse, mener en fremtrædende boghandler. Bøger sælges som “hæftede”, selvom de er limede.   “Det er noget svineri,” lyder det fra boghandleren, der mener, at der er tale om svindel og humbug, når forlagene slækker på kvaliteten uden at nedsætte prisen. Hos forlagene lyder forklaringen, at betegnelsen “hæftet” ikke skal tages for bogstaveligt.

Det er sjældent, at offentligt ansatte på for eksempel skoler eller i politiet får hoteloplevelser eller middage betalt af sin arbejdsgiver. Men for ansatte i DR er det ikke helt unormalt. Frihedsbrevet kan i dag fortælle, at public service-mastodonten i 2024 brugte hele 3.986.692 kroner på hoteller i forbindelse med afholdelse af seminarer.

Direktøren for det statsejede selskab Energinet, Thomas Egebo, bor igen og igen på ekstravagante luksushoteller, når han rejser ud i verden. Det viser Energinets interne rejseudgifter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det er ingen hemmelighed, at statens selskaber som regel har stramme rejsebudgetter. Men noget kunne tyde på, at det ikke er gået op for Energinets direktør, Thomas Egebo.  Da han skulle deltage i konferencen Energy Transition Forum i USA i november 2024, foregik flyrejsen nemlig på business class med billetter, der kostede 16.190 kroner.  Turen gik til Washington D.C., og her tilbragte direktøren tre nætter på det femstjernede luksushotel St. Regis, der er kendt for sin italienske renæssancestil og for at have haft besøg af alle amerikanske præsidenter siden dets åbning i 1926. Hans tre overnatninger kostede 13.113 kroner svarende til 4.371 kroner per nat.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil hellere forblive gode venner med Kinas kommunistiske styre end at forsvare vestlige værdier, lyder det fra flere oppositionspartier.  Reaktionerne kommer, efter at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i skarpe vendinger kritiserede Lars Løkke for at være bange for Kina.  Danmark lægger pres på Kina gennem EU, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har haft en ærlig snak med den kinesiske udenrigsminister om Kinas “problematiske støtte” til Rusland, skriver han til Frihedsbrevet.

I 2024 blev der brugt 66,4 milliarder skattekroner på det specialiserede socialområde. Det er mere end prisen på byggeriet af de 14 nye supersygehuse tilsammen. Selvom beløbet stiger år for år – særligt til en række nye private aktører – er der meget begrænset kontrol med de virksomheder, der forgyldes for at passe på samfundets svageste.  Muligheden for stor profit og manglen på regulering er et stort problem for retssikkerheden og forvaltningen af vores alle sammens skattekroner, mener en ekspert.

Gennem en række portrætter af tech-milliardærerne tæt på Donald Trump har Frihedsbrevet kortlagt et centralt element i USA’s nye politiske orden og magtlandskab. I denne artikel afdækker vi det netværk, der binder dem sammen. De libertære tech-chefer fra Silicon Valley har vundet betydelig indflydelse i Trump-administrationen og ført en markant ideologisk vision med sig helt ind bag murene i Det Hvide Hus. De har kendt hinanden i årtier, investeret sammen og opbygget et stærkt netværk, der i dag rækker dybt ind i magtens centrum. Da Donald Trump i januar blev indsat som præsident, sad tech-moguler som Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk på forreste række som udstillede trofæer. Det var en magtdemonstration uden lige – et sindbillede på, at USA’s teknologiske elite nu havde sluttet sig til den nyvalgte leder og stod til at få voksende indflydelse. Men ikke alle fra Silicon Valley var til stede i Kongressens rotunde. En anden, mere diskret – og langt mere indflydelsesrig – gruppe tech-entreprenører med tætte bånd til Trumps inderkreds og centraladministrationen holdt sig ude af rampelyset. Denne gruppe af tech-milliardærer er også kendt som PayPal-mafiaen – de oprindelige stiftere og ansatte hos betalingstjenesten – og hertil kommer “familiens” nære ven, Marc Andreessen. Ud over Andreessen tæller tech-kredsen investorerne Peter Thiel og David Sacks – samt Elon Musk, der dog for nylig røg ud i en bitter, offentlig fejde med Trump. Thiel og Musk har været forbundet siden PayPal-årene i slutningen af 90’erne, som førstnævnte grundlagde, og sidstnævnte arbejdede som CEO for. David Sacks, Trumps toprådgiver indenfor kunstig intelligens og kryptovaluta, samt Ken Howery, Trumps nominerede ambassadør til Danmark, er også en del af den stiftende kreds i PayPal. Howery forblev nært forbundet til Thiel. De to stiftede ventureselskabet Founders Fund sammen og arbejdede hos Clarium Capital i årene efter PayPal blev solgt.  I ryggen har de alle fire en underskov af nære, ansigtsløse allierede, der kredser om stifterne af betalingstjenesten, der ved dets frasalg gjorde dem til nogle af USA’s rigeste og affødte en stribe store teknologi-succeser.  Siden århundredeskiftet har mændene opbygget venskaber, arbejdet tæt sammen, investeret i hinandens selskaber, siddet i de samme bestyrelser, konkurreret heftigt indbyrdes og svømmet i de samme sociale, kulturelle og politiske farvande.  “Vi taler i virkeligheden om 20 eller 30 personer, der har en helt uforholdsmæssig stor magt – og som konstant taler sammen. De taler bogstaveligt talt bare hele tiden med hinanden,” siger Silicon Valley-historikeren Margaret O’Mara til Frihedsbrevet. For et års tid siden besluttede PayPal-mafiaen sig for at stille sig bag præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance og kastede sig dermed for alvor ind i politik. Firkløveret er på mange måder stadig intakt, trods Elon Musks konflikt med bevægelsens høvding. Deres fælles vision fremmes af Sacks og Andreessen samt af Theils og Musks mange allierede i administrationen. Indtil videre synes tech-milliardærernes støtte til Trump at have givet pote – både politisk og økonomisk. Men de har også lidt nederlag, mødt forhindringer og skabt sig fjender i Make America Great Again-bevægelsen, heriblandt Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, der har lovet sin iltre følgerskare, at han vil gøre alt, hvad han kan for politisk at udradere indflydelsesrige tech-moguler som Musk.  Tesla-chefen forlod Washington med et blåt øje og har siden været i åbent skænderi med Trump på især sociale medier. Samtidig har hans nære Silicon Valley-venner vist sig at være adrætte nok til at tilpasse sig det omskiftelige politiske klima og se, hvor meget de kan få ud af omvæltningerne i Washington.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talte med Hugh White, forfatter til et opsigtsvækkende essay i Australiens toneangivende politiske tidsskrift The Quarterly Essay. Titlen er Hard New World: Our Post-American Future, og siden det for nylig blev udgivet, har White deltaget i et hav af debatter og interviews. Hans essay er talk of the town i Australien, men selvom Australien er langt væk, så er Hugh Whites analyse af verden, og hvor den er på vej hen, højst relevant for os i Europa. Hugh White er en af Australiens førende strategiske tænkere med en lang karriere bag sig som rådgiver og højt placeret embedsmand.  Han studerede filosofi i Melbourne og Oxford, hvor han i 1978 vandt John Locke-prisen. Han har arbejdet som efterretningsanalytiker og været rådgiver for en australsk premierminister og forsvarsminister. I 1995 blev han udnævnt til viceforsvarsminister med ansvar for strategi og efterretninger, og fem år senere var han med til at forfatte det australske forsvarsministeriums hvidbog om landets fremtidige forsvar.  Hugh White har også været direktør for tænketanken Australian Strategic Policy Institute og er nu professor emeritus ved Center for Strategi og Forsvar på The Australian National University i Canberra. Hugh White er forfatter til en række bøger, heriblandt Power Shift: Australia’s future between Washington and Beijing (2010); The China Choice: Why America Should Share Power (2012) og Sleepwalk to War: Australia’s Unthinking Alliance with America (2022).  Hugh White er ingen fan af Donald Trump, men efter en lang karriere i det vestlige sikkerhedspolitiske establishment er han ikke tvivl om, at den amerikanske præsident har en bedre forståelse af, hvad der sker i verden i disse år, end Whites kolleger i ministerier og tænketanke i USA og Europa, og han tilføjer, at den aktuelle krise ikke er forårsaget af Trump på trods af hans til tider uforudsigelige og selvmodsigende ageren. ”Der er dybere historiske kræfter på spil,” siger Hugh White. Ifølge Hugh White er den vestlige verden i krise som følge af kollapset af den amerikansk ledede verdensorden, der tog form efter afslutningen på Den Kolde Krig i slutningen af 1980’erne. De vestlige eliter klamrer sig fortsat til den verdensorden, selvom den ikke længere eksisterer, og det er dødsensfarligt, advarer han. Hugh White mener, at den verdensorden, som uigenkaldeligt er forbi, men som fortsat har et fast greb om de vestlige eliters fantasi, var baseret på tre fundamentale antagelser, som alle har vist sig at være forkerte. For det første at USA ikke længere er så magtfuldt på globalt plan, som man troede i 1990’erne. For det andet at USA står over for langt mere magtfulde rivaler, end man forudsagde for 30 år siden, og for det tredje at de rivaler har atomvåben, og det er blevet et centralt element i den måde, den globale magtkamp udspiller sig på. Hugh White kommenterer: ”Det betyder, at de omkostninger og risici, der er forbundet med USA's fortsatte rolle som leder af en unipolær verdensorden, er langt større end dem, der udtænkte den nye orden i 1990’erne, havde forestillet sig.”

På den berygtede revisor Johnny Hast Hansens kontor i Odense mødte Amira Smajic første gang manden, hun senere gav tilnavnet Sorteper. Det er i hvert fald sådan, hun beskriver det i et interview med Frihedsbrevet. Interviewet blev til, længe inden hun blev kendt som Den sorte svane og derfor også lang tid før optagelserne, hvor politiet instruerede Smajic i at lyve under afhøringen af hende i sagen om Sorteper, så dagens lys. Hør det sidste afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene, der kommer helt tæt på Smajics relation til den mystiske Sorteper.

Danmark går på listefødder i forhold til Kina. Det fortæller en bekymret Anders Fogh Rasmussen i et interview med Frihedsbrevet. Eksstatsministeren klandrer sin tidligere Venstre-partifælle Lars Løkke Rasmussen for at vægte danske eksportinteresser over værdier for at behage stormagten og taler om den lærestreg, Kina gav Lars Løkke for 16 år siden, der ifølge Fogh trækker spor helt frem til i dag.