Christina Lagoni

I Europa, herunder i Danmark, udspiller der sig en intens diskussion om bankernes rentefastsættelse, efter at de pengepolitiske renter er begyndt at stige. Bankernes rentefastsættelse påvirker os alle og er derfor også politisk interessant. Den afgør, hvad vi får af rente på vores lønkonto, og hvad vi betaler på vores billån.

Der er meget antipati mod præsident Joe Biden for tiden. Han er bagud i flere svingstater og har store udfordringer med demokratiske kernevælgere. I et forsøg på at vinde den tabte støtte tilbage udsender Biden i øjeblikket sin vicepræsident, Kamala Harris, til svingstater for at overbevise yngre vælgere, latinovælgere og sorte vælgere om, at Trump og Det Republikanske Parti er en trussel mod deres “friheder”, som hun har betegnet det på sin turné.

De buldrende motorcykler skinnede om kap med forårssolen, da godt og vel 100 bikere fra mindst 17 forskellige klubber sidste søndag stimlede sammen på Rådhuspladsen i København. Hele forsamlingen var i fuldt ornat i form af læderveste med rygmærker, og det skortede bestemt heller ikke på svulmende overarme, tatoveringer og attitude.

Hamburgs anden fodboldklub, FC St. Pauli, efterlader den fine, gamle nabo, Hamburger Sport-Verein, blandt de næstbedste og rykker op i Bundesligaen. Klubben, hvis fanskare og identitet er vokset ud af både byens venstreorienterede undergrundsmiljø og sexindustrigaden Reeperbahn, har først og fremmest en særdeles ung, ambitiøs træner at knytte sine sportslige forhåbninger til, fortæller oprykkerens danske angriber.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske historiker Stephen Wertheim om hans roste bog Tomorrow, the World: The Birth of U.S. Global Supremacy, der handler om, hvordan USA halvandet år før Japans angreb på Pearl Harbor i december 1941 traf en epokegørende beslutning om at påtage sig rollen som verdens politimand og om nødvendigt med militær magt sikre en verdensorden, der stemte overens med amerikanske værdier og principper.

Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en mail, der florerer blandt de ansatte på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet med en opfordring til at skrive under på en støtteerklæring til de pro-palæstinensiske demonstranter på Københavns Universitet. Mailen opfordrer de ansatte til at bakke op om de studerendes krav, der blandt andet hedder, at universitetet skal fordømme “det igangværende folkedrab,” selvom der endnu ikke er påvist noget israelsk folkedrab.

Talsperson for baglandsoprøret i Socialdemokratiet, Musa Kekec, fortæller nu i Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, hvad der blev sagt under et kaffemøde med udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Han påstår blandt andet, at Vad har forstået, at det fremover skal være slut med generaliseringer i udlændingedebatten.

Ifølge Kekec er protestgruppen mod udmeldingerne fra Christiansborg vokset til tæt på 100,

og Socialdemokratiet risikerer at miste flertal i flere kommuner, hvis ikke konflikten bliver løst, påstår han.

“Jeg tror, at Frederik Vad har fået en bedre forståelse af, hvordan hans budskaber er blevet modtaget, og det har han taget til sig,” siger Musa Kekec om kaffemødet.

Frederik Vad kan ikke stå inde for udlægningen af mødet, og han afviser at referere fra interne møder. Han fastslår, at mødet ikke har givet anledning til at ændre tidligere udtalelser.

Tre firmaer, der leverer offentlige transportmidler til Danmark, har også forretninger i Palæstinas besatte områder. Bare i Aarhus kører 155 bybusser fra firmaet CAF – og i år skal kommunen have leveret 56 flere elbusser fra firmaet. De nye oplysninger får byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) op af stolen.

Vi er ovre i noget, der hedder Danmark anno 1950, små fem år efter at nazisterne blev smidt ud af landet, og Hitler skød sig selv, sin schäferhund og Eva Braun i førerbunkeren i Berlin. Vi er midt i noget, der hedder Heretica-kredsen, opkaldt efter et dengang kendt litterært tidsskrift. Vi er et sted, hvor hvide litterære mænd sad tungt på både den symbolske og den reelle magt i kulturens rige, og så er vi er sted, hvor de fleste unge mænd traskede rundt med alpehuer, olivengrønne Loden-frakker, havde fuldskæg og røg pibe og var frygteligt alvorlige og oprigtige. Patos var ikke alene tolereret, men rådyrket, og ironi var kun en fjern drøm i de unge kvinders forestilling om de børnebørn, der skulle vokse op i 1980’erne og 1990’erne.

Først var det Peter Bartram, så var det Michael Holm. Men også Anja Bechmann blev vippet ud af Jyllands-Postens Fond af formand Jørgen Ejbøl. Nu kan Frihedsbrevet fortælle indgående om, hvorfor tre fondsmedlemmer blev bedt om at forlade skuden, hvad de fik af begrundelse, og hvordan man i hvert fald ikke skal opføre sig i Jyllands-Postens Fond, hvis man gerne vil være sikker på at blive inviteret til næste møde.