Christina Lagoni

Lørdag den 7. oktober 2006 – på Vladimir Putins fødselsdag – blev den kendte russiske journalist Anna Politkovskaja myrdet. Hun blev likvideret i elevatoren på vej op til sin lejlighed i Moskva centrum tæt på Den Hviderussiske Banegård. Det skete en sen lørdag eftermiddag, efter at den 48-årige Politkovskaja havde været ude at handle. Morderen efterlod på gerningsstedet sin Makarov-pistol og patronhylstre til de fem kugler, han affyrede. Alt tyder på, at Politkovskaja blev myrdet som følge af sit journalistiske virke. Politkovskaja efterlod sig to børn, Ilja og Vera. I forbindelse med den danske udgivelse af Vera Politkovskajas bog En russisk mor: Anna Politkovskajas liv og kamp for sandheden har jeg talt med hende om hendes mor, tilværelsen i eksil efter den russiske invasion af Ukraine, synet på dagens og fremtidens Rusland, de seneste 30 år og censur. Vera Politkovskaja forlod Rusland i april 2022 sammen med sin datter. De bor nu et sted i Nordeuropa.

Det var endnu en dag i Farcørernes Fyrstendømme. Helt præcist den 31. maj, og klokken var lidt over ét om eftermiddagen. Foran mig ventede min længste stuegang nogensinde; nemlig selveste afslutningsdebatten. Alt, hvad jeg havde gjort, sagt og skrevet indtil nu, havde blot været en opvarmning til denne begivenhed: Denne den sidste dans med kliken, før alle disse stressede politikere skulle på sommerferie. Og måske, måske var det statsminister Mette Frederiksens sidste tale i Folketinget nogensinde. Hvis hun altså snart skal ned til Bruxelles og være generalsekretær for NATO. Skal hun ikke det, er der efterhånden blevet klemt så meget pasta ud af tuben, at hun får svært ved at få dette rygtebaserede fludium mingeleret ind i foderalet igen.

Onsdag var der afslutningsdebat i Folketingssalen. Landets folketingspolitikere er ligesom landets niendeklasseselever blevet sendt på læseferie. Noget var nyt ved denne ellers så traditionsbundne dag. De senere år har det været Folketingets formand, der ringede hele forestillingen i gang, men i år var det i stedet den tidligere stolte ejer af internetdomæner som sexfan.dk, cybersafter.dk og netfisse.dk, Jeppe Søe, der stod på talerstolen og bød velkommen med klokkeværket i hånden.

Op til de forestående forhandlinger om et nyt forsvarsforlig gennemførte man et ”kasseeftersyn”, der afslørede et efterslæb på 38 milliarder kroner på Forsvarets bygninger og materiel. Det blev en stor mediehistorie, men personligt fik historien det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. At bede Forsvaret om at gennemføre sådan et kasseeftersyn i det nuværende politiske klima er som at bede en 8-årig om at redegøre for det strukturelle efterslæb på elektronik, legetøj og pelsdyr på hans værelse.

Hun er kvinde. Hun er europæer. Hun er mindst hadet af de andre statsledere, og så forholder hun sig moderat til flere af de emner, som ellers kunne splitte alliancen ad. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er en “reel” kandidat til posten som NATOs næste generalsekretær og også bliver anset sådan på den internationale scene. Det er i hvert fald vurderingen fra flere internationale eksperter, som Frihedsbrevet har talt med om statsministerens chancer for at lande det prestigefyldte topjob.

En højspændt konflikt mellem flyvelederne og deres arbejdsgiver Naviair om løn og arbejdsvilkår har påvirket over halvanden million passagerer siden starten af april. Nu viser det sig, at konflikten – alene i forsinkelser – har kostet samfundet et stort trecifret millionbeløb, vurderer tænketanken Kraka. Flyvelederne mener, at det er Naviairs problem. I sidste uge var mere end halvdelen af alle ankomster og afgange i Københavns Lufthavn mere end 15 minutter forsinket.

Her i Fri Kritik skal vi fulde af ydmyghed forsøge at leve op til Kants fordring. Det gør vi nu ved at gå videre til forfatteren Simon Holm Pedersens barokke og sjove roman Dødsmoden (Gyldendal); ved derfra at spurte videre til Ingeborg Bachmanns noveller i Det tredivte år (Sisysfos), ved at strejfe Samuel Becketts ungdomsessay Proust (Multivers), og ved til slut at annoncere, hvad der skal ske næste gang. Det sidste kræver måske ikke umiddelbart den helt store tankeindsats, men lad os nu se, om ikke vi kan tvinge en lille forkrøblet tanke frem.

I alle år siden 2010 har Finansministeriet undervurderet statskassens overskud med i gennemsnit 2,5 procent af BNP om året. Det viser en ny analyse fra de økonomiske vismænd. Omsat til kroner og øre giver det et samlet fejlskøn over den offentlige saldo på omkring 700 milliarder kroner. Ifølge flere økonomer bør tallet kalde på selvransagelse i Finansministeriet. Men spørger man finansminister Nicolai Wammen (S), hæfter han sig ved, at “vismændene vurderer, at de offentlige finanser er sunde”.

Giro d’Italia sluttede søndag aften i Rom. Det har været en usædvanlig udgave af det gamle løb. Efter de første to ugers heftige regnvejr blev løbet på grund af sin vanskelighed pakket ind i en dyne af passivitet. Mange var udgået, og de tilbageværende blev forsigtige. Regnen og kulden havde tilsyneladende taget modet fra klassementsrytterne. Når bjergetaperne var lange, tøvede de og forsøgte først at udfordre hinanden på de sidste meter.

Myndighederne gik langt for at imødekomme dronning Margrethes ønsker, viser en gennemgang af de offentliges gaver til regenten, som afslører, at der er blevet brugt flere hundrede tusinde kroner på luksusgaver. Det er ikke en opgave for det offentlige at give gaver til Kongehuset, lyder det fra en ekspert, der kritiserer Kongehuset for manglende åbenhed.