Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Vær­s­go, nu skal du omskri­ve histo­ri­en om din kar­ri­e­re

Der findes comeback efter skader og formnedgange. Og så findes der comeback, efter at dine personlige fejl har kostet din klub et eftertragtet trofæ, og du efter fem år uden kampe på nævneværdigt niveau pludselig skal være med til at sikre din klub dens første titel i umindelige tider. Newcastles målmand Loris Karius har det pres på sine skuldre, når han (hvis han som forventet bliver udtaget) løber ind på Wembley i søndagens Carabao Cup-finale.

Et år med magisk tænk­ning

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på et år med krig i Ukraine, gør status og giver ordet til en række forskellige stemmer, hvoraf nogle også forsøger at kigge ind i fremtiden. Der er kommentarer til den aktuelle situation på slagmarken, og hvordan perspektivet ser ud med modstridende budskaber fra Det Hvide Hus. Der bliver også plads til hård kritik af medierne, til en stemme fra Det Globale Syd samt til et bud på, hvordan man med Vesttyskland som model kan forestille sig Ukraines plads på Europakortet i 2030.

Et år med krig i Ukrai­ne: “Vi har fået et nyt Euro­pa­kort”

Den vigtigste forandring, der er sket siden den 24. februar 2022, er, at vi har fået et nyt Europakort. Ét hvor det er fuldstændig ukontroversielt at regne Ukraine med i det europæiske fællesskab – og sådan har det ikke altid været. “Nu diskuterer vi jo pludselig et EU med 36 lande,” siger direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. På årsdagen, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, gæster hun Frihedsbrevets podcast Fri Ukraine.

Muse­ums­chef anbe­fa­le­de selv fæt­ter og svo­ger til stil­lin­ger i egen afde­ling – nu vil muse­et under­sø­ge sig selv

Holmegaard Værk 2020

Direktøren for Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen, bekræfter nu over for Frihedsbrevet, at det var museumschef Thorbjørn Kolbo selv, der anbefalede sin svoger og fætter til rollerne som henholdsvis VVS’er og grafiker. Stillinger, der senere er blevet til ejendomsleder og art director. I et skriftligt svar skriver Keld Møller Hansen, at der efter Frihedsbrevets afsløringer nu er igangsat arbejde med både en habilitetspolitik og en undersøgelse af forholdene på museet.

Bryg­ge­ri­er­nes lob­by­or­ga­ni­sa­tion er dybt invol­ve­ret i Fol­ke­tin­gets ølklub: Beta­ler for fest­li­ge indslag og sør­ger for gode ram­mer

Bryggeriforeningen med tidligere justitsminister Nick Hækkerup i spidsen har direkte adgang til et bredt udsnit af politikerne på Christiansborg, når Folketingets Øl Laug i næste uge holder årsmøde. Klubbens folkevalgte medlemmer begyndte for år tilbage at betale kontingent efter kritisk medieomtale, hvor det kom frem, at bryggerierne sponsorerede øl til møderne. En række nye oplysninger viser dog, at bryggerierne i skikkelse lobbyorganisationen Bryggeriforeningen den dag i dag stadig yder økonomisk og praktisk støtte til arrangementerne. Transparency International kalder konstruktionen for “hyggekorruption”.

Fra CEPOS til Sola­ris: Libe­ra­lis­me og sci­en­ce-fiction på tape­tet

Jeg sad øverst oppe på Landgreven 3 midt i København K, i hjertet af den liberale tænketank CEPOS’ hovedsæde; neonlyset skinnede ned i hovedet på os, en stor flok stole var stillet op, kraftige saltstænger var gavmildt drysset ned i skåle – og ude på sidelinjen stod dagens hovedperson, Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der netop efter en stresskrise var vendt tilbage til Folketinget, og som tilmed nu havde begået en bog om den hedengangne legende, lagerforvalter Peter Rindal (1923-2009), manden fra folkedybet, der i 60’erne var blevet til en regulær -isme: Rindalisme. Bogen hedder Rindal. Kampen mod kultureliten og velfærdsstaten og er udkommet på forlaget Grønningen 1.

Afslø­ring: Ven­stre-borg­mesters kone vil­le have kæm­pe ride­ba­ne – så kom kom­mu­nen med kon­tro­ver­si­el til­la­del­se

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen (V) fik lov til at lave en kæmpe ridebane med høje lysmaster midt i det åbne landskab i den kommune, hvor han selv er chef. Efter Danmarks Naturfredningsforening klagede, trak kommunen tilladelsen tilbage. Men før det forsøgte kommunen på vegne af borgmesteren at lande et forlig med Danmarks Naturfredningsforening.

Fri Mads #89: Trist­heds­tre­kan­ten

Op på sadlen igen! Og lad mig sige det med det samme: Dette nyhedsbrev, som indeholder en beskrivelse af min attende stuegang i Folketinget, er ikke ligefrem et overflødighedshorn af nyheder. Det mest interessante af dét, jeg har opdaget, er nok, at regeringspartierne – altså samtlige medlemmer af S, V og M’s folketingsgrupper – skal ud at spise med kniv og gaffel med hinanden i morgen aften. Det har jeg fået bekræftet af flere kilder, men ingen ville sige hvilken restaurant, der lægger lokaler til arrangementet. Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at det ikke skal foregå i Folketinget.