Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Dan­sker bla­ck­li­stet af Ukrai­ne: Har prom­ove­ret “rus­si­ske for­tæl­lin­ger”

Som den første dansker er historiker og tidligere korrespondent i Rusland Jens Jørgen Nielsen blevet placeret på en nyligt offentliggjort ukrainsk sortliste over personer, der promoverer “russiske fortællinger”. Danskeren er kommet på listen, der indeholder en række prominente navne og er lavet af det ukrainske Center for Bekæmpelse af Disinformation, som hører under det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd i Ukraine. Frihedsbrevet har talt med Jens Jørgen Nielsen, der selv peger på sin deltagelse i et online-symposium ved Schiller Instituttet som værende den primære årsag til, at hans navn er blevet nedfældet på den ukrainske liste. Her pegede han blandt andet på, at en NATO-indlemmelse af Ukraine kunne føre til øget aggression fra russisk side.

DR blø­der tv-see­re: Kun halvt så sto­re som TV 2

Danmarks Radio skal samle befolkningen om det, der er vigtigt. Sådan lyder det fra DR’s egen mund, men også på Christiansborg, når politikerne – som under maj måneds medieaftale – øger bevillingen med over 100 millioner kroner til moderkanalen. Men hvordan går det så med at samle befolkningen, kunne man spørge. Seermålingerne viser, at DR har mistet grebet om flow-tv-seerne. Selvom det kan lyde gammeldags at se tv gennem et stik i væggen, er flow-tv stadig en vigtig og samlende platform, der har over en halv million trofaste brugere. Men tv-seerne vælger i dobbelt så stor stil at se TV 2.

282.000 dan­ske hus­stan­de har sagsøgt sta­ten for licens-mil­li­ar­der: “Vi mener, at det er for­budt at læg­ge moms på licens”

I denne måned blev danmarkshistoriens største gruppesøgsmål sendt afsted til EU-Domstolen, hvor retten i Luxembourg nu skal tage stilling til, om DR og staten i årtier ulovligt har opkrævet moms på licens for samtlige danskere. Vinder de, står 282.813 husstande til at få mellem otte og ti milliarder kroner tilbage. Det svarer til omkring 30.000 kroner per husstand.

Ind­sat­te i Dan­marks nye kvin­de­fængsel adva­rer om elen­di­ge afso­nings­for­hold: “Man bli­ver mere kri­mi­nel af at være her”

I dag er det næsten et år siden, at Jyderup Fængsel blev omlagt til Danmarks første og eneste kvindefængsel, og at alle landets dømte kvinder blev fragtet hertil fra nær og fjern. Ifølge politikere og Kriminalforsorgen skulle øvelsen sikre mere trygge afsoningsforhold og styrke resocialiseringen – altså arbejdet med at få kvinderne ud af kriminalitet. Men det er langt fra det, der er sket. Det fortæller flere indsatte fra kvindefængslet nu til Frihedsbrevet. Overordnet mener kvinderne, at de efter omlægningen afsoner under ringere vilkår end mændene. De peger blandt andet på kortere besøgstider, isolerede tilværelser, dårlige muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse samt urimeligt lange ventetider til sundhedspersonale. Og de påpeger, at man nærmere bliver mere kriminel af et ophold i kvindefængslet.

Dansk for­e­ning på rege­rin­gens for­bud­s­li­ste for anti­de­mo­kra­ti­ske orga­ni­sa­tio­ner: “Ingen har for­talt os hvor­for”

For lige omkring en måned siden blev Assalam Charity som den første danske organisation placeret på regeringens forbudsliste mod modtagelse af donationer. Udlændinge- og Integrationsministeriet afgør, hvem der ender på listen, som dækker over personer og organisationer, der “vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer”. Listen er omgærdet af en vis mystik. Det er svært at blive klog på, præcist hvad der afgør, hvem der kommer på listen, og indtil videre har listen kun talt én enkelt person fra Kuwait og to organisationer fra samme land. Men nu er en organisation fra Viby i Aarhus altså også havnet på listen. Det vidste de ifølge deres eget udsagn dog intet om, før Frihedsbrevet ringede dem op, og de har nu opløst deres organisation som følge af opkaldet.

Radi­ka­le vil­le tage sig god tid, men haste­de egen eks­pert­vur­de­ring af minksa­gen igen­nem på få timer: “Pin­ligt,” siger tid­li­ge­re lands­for­mand

Flere fremtrædende politikere i det radikale bagland var ellers klar på en uvildig advokatvurdering, efter kommissionen havde offentliggjort sin beretning. Men ifølge TV 2 havde den radikale folketingsgruppe allerede besluttet sig inden hovedbestyrelsesmødet om lørdagen, to dage efter offentliggørelsen, at Mette Frederiksen skulle væltes. Søren Bald, der er tidligere landsformand for Radikale Venstre, er rystet over forløbet, som han kalder for pinligt.

Afslø­ring: Kon­tro­ver­si­el tech-iværk­sæt­ters forsk­ning blev dum­pet med et brag – for­søg­te at skju­le det med vildt spind af løg­ne

Der er én ting, der går igen, når tech-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth beskriver den virksomhed, hun har skabt over de seneste syv år. Den er bygget på hendes forskning ved Aalborg Universitet. Derfor har Frihedsbrevet i længere tid undersøgt fundamentet for det hele, nemlig den forskning som Sahra-Josephine Hjorth påstår, at hun har lavet, og som har fået prominente investorer og den danske stat til at kaste millioner af kroner efter den fremadstormende iværksætter. Sahra-Josephine Hjorth har ikke ønsket at svare på, hvad det er for noget forskning, som hendes forskningsbaserede virksomhed CanopyLAB er baseret på. Og det er der måske en grund til. I sine ni år som p.hd.-studerende har Frihedsbrevet kun kunne finde frem til én videnskabelig artikel, som Sahra-Josephine Hjorth har fået publiceret. En artikel som handler om rumænske migranter. Den eneste forskning som relaterer sig til CanopyLABs læringsplatform, og som Frihedsbrevet har kunne finde frem til, er en ikke-udgivet videnskabelig artikel fra 2018. En artikel som er blevet afvist og dumpet med et brag af tidsskriftet Interactive Learning Environments. “Der er ingen resultater i artiklen, som er understøttet af videnskabelig dokumentation,” står der i afvisningsbrevet, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Kræf­tens Bekæm­pel­se tab­te fem mil­li­o­ner på kasi­no

Kræftens Bekæmpelse på Østerbro er en dansk organisation, hvis tre hovedområder er forskning, forebyggelse samt rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende

Allerede inden roulettekuglen nåede at tage den første omgang i hjulet, havde Danmarks største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, tabt 5,3 millioner kroner på deres eget kasino. Kræftens Bekæmpelse annoncerede nemlig lukningen af kasinoet sidste år ved at melde det offentligt ud via Ritzau, efter de havde mødt massiv kritik for deres påfund, men fortalte intet om det økonomiske tab, det medførte. Det skete først 12 dage efter, da historien var drevet væk i nyhedsstrømmen. Her rettede foreningen pressemeddelelsen, som havde mundet ud i en række avisartikler, til og skrev det store økonomiske tab ind i bunden. Det var der dog ingen, som opdagede. Frihedsbrevet er derfor det første medie, der skriver om milliontabet på kasinoet.

Der fin­des de dage, som er umu­li­ge at glem­me

Jumbo-Visma teamDanish rider Jonas Vingegaard wearing the overall leader's yellow jersey (2-L)celebrates flanked by his teammate Jumbo-Visma team's Belgian rider Wout Van Aert (2-R) wearing the sprinter's green jersey and Jumbo-Visma team's Belgian rider Tiesj Benoot (L) and Jumbo-Visma team's French rider Christophe Laporte as they crosses the finish line of the 109th edition of the Tour de France cycling race, after the 21st and final stage, 115, 6 km between La Defense Arena in Nanterre, outside Paris, and the Champs-Elysees in Paris, France, on July 24, 2022.

Der findes de dage, som er umulige at glemme, og så er der alt det resterende, som passerer, som er at bygge op og vokse, falde fra hinanden, forsøge igen, at køre en nedkørsel og en stigning. Sådan kan Tour de France og livet beskrives og Jonas Vingegaard, den 25-årige Thybo, blev i går kronet som vinder af årets løb som en total kulmination på sit livs slidsomme indsats som cykelrytter i et uforglemmeligt sceneri på Champs-Élysées. På den store boulevard, som er navngivet efter de elysiske marker i den græske mytologi, hvor helte blev stedt til hvile efter deres bedrifter, i den enorme menneskemængde, mens aftensolen sænkede sig bag Napoleons triumfbue, stod dette menneske, som har klaret så mange udfordringer de seneste tre uger og afvist al modstand, i sit livs mest strålende øjeblik, med et bevæget blik i øjnene og oplevede, hvad det vil sige at indfri sine egne forventninger og modtage folkets hyldest.