Christina Lagoni

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Den øverste ledelse i Danmarks Radio forsøgte at stoppe Detektor-redaktionens arbejde, da de i efteråret 2020 var i gang med at faktatjekke deres egen arbejdsplads, Danmarks Radio. Det fortæller flere tidligere medarbejdere på DR-programmet Detektor til Frihedsbrevet. Kulturdirektøren Henrik Bo Nielsen forsøgte sammen med ledende redaktionschef Gustav Lützhøft at få Detektor til at droppe en historie, der handlede om, hvorfor DR havde afvist at bringe en interviewartikel med en muhammedtegner – og om hvorfor DR havde givet forskellige begrundelser indadtil og udadtil.

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

Der er stort set ikke det, en handlekraftig montage ikke kan klare, når mainstreamfilmen rækker hånden ud efter hjælp. Med montagen som motor kan man dele flyers ud til det halve af en storby, rengøre og reparere et totalsmadret hus før forældrenes hjemkomst eller udrydde et forbrydersyndikat over en velkoordineret nat – på præcis den tid, det tager en velvalgt popsang eller et taktfast soundtrack at spille tingene fra A til B. Eksemplerne på montagens belejlige magi er utallige, men i Elvis, der i sidste uge landede på streamingtjenesten HBO Max, går Moulin Rouge-instruktøren Baz Luhrmann skridtet videre og statuerer et slags nyt eksempel. Det skal det handle om i denne uges Fri Kritik, hvor jeg også tager en høtyv under armen og svinger forbi DR.

Indenrigsflyvninger stod – ifølge en rapport fra Flyfartens Klimapartnerskab – kun for omkring 0,28 procent af Danmarks årlige emission før corona. Alligevel har grønne indenrigsflyvninger siden årsskiftet været en politisk darling for Mette Frederiksen. Ambitionen dukkede igen op i statsministerkandidatdebatten på DR den 4. september, hvor forslaget blev remset op som et af de tre vigtige skridt, der ifølge statsministeren skal tages i den grønne omstilling. Hos klimatænketanken CONCITO håber man, at statsministeren ikke lader sig forblænde af projektet og i stedet retter sit fokus et andet sted hen.

Der var ikke plads til dem i fængslerne. Det kan coronabedragere prise sig lykkelige for i dag. Det står klart efter en opsigtsvækkende og principiel dom fra Højesteret, der blev afsagt fredag middag, hvor to personer dømt for svindel med hjælpepakker fik klækkelig strafrabat. I den ene af de to sager slipper en person, der er dømt for svindel med hjælpepakker for 1,6 millioner kroner, helt fra at komme i fængsel, selvom vedkommende i Landsretten havde fået 2 års ubetinget fængsel. I stedet står dommen nu på 200 timers samfundstjeneste. Baggrunden for dommen fra Højesteret er, at den særligt skærpede straf, der som hastelovgivning blev vedtaget i begyndelsen af pandemien og gav mulighed for firedobbelt straf, ikke længere er en mulighed, fordi politikerne opdagede, at der simpelthen ikke var plads i fængslerne.

Siden den 11. september 2001 har forskere, politikere, sikkerhedseksperter, advokater, journalister, kunstnere og den generelle offentlighed over hele verden og i særdeleshed i Vesten været optaget af at undersøge og forklare salafi-jihadisme, islamistisk ekstremisme, radikalisering og terror fra en lang række forskellige perspektiver. I 2008 blev det i en undersøgelse vurderet, at der hver sjette time bliver publiceret en ny bog om terrorisme, og i tiden efter 9/11 steg antallet af videnskabelige artikler omhandlende salafi-jihadistisk terror markant. I søndags var det 21 år siden, at 2.977 mennesker døde i fire brutale, blodige jihadistiske terrorangreb, og kampen mod den voldelige jihadisme har kun vokset sig større. Er der stadig nyt at lære om angrebene i forhold til den måde, vi håndterer problemer knyttet til voldelig jihadisme på? Det kigger jeg på i denne uges Fri Jihad.

Mystikken breder sig om den meget omtalte ferie, som De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og en højtprofileret feriedelegation var på i Den Dominikanske Republik i februar 2018. Gruppen talte blandt andre daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, daværende socialminister Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsens ægtefælle Josue Medina Vasquez Poulsen samt den konservatives partiformands private ven Frans Hammer Hjorth, der under besøget fejlagtigt blev præsenteret som “vicesportsminister i Danmark”. Gruppen, herunder Søren Pape Poulsens ægtefælle, var også til privat middag med daværende præsident Danilo Medina og udenrigsminister Miguel Vargas. Desuden poserede Inger Støjberg med Marjorie Espinosa, der var viceminister med ansvar for migration, som delegationen også var til møde med, og de mødtes også med viceudenrigsminister Hugo Riviera, viser billedmateriale.

Som tidligere generalkonsul for Liberia til Den Centralafrikanske Republik er jeg naturligvis meget optaget af Det Konservative Folkepartis partiformand Søren Papes pudseløjerlige eksperimenter med privat diplomati i skrøbelige, korruptionsplagede stater – nærmere bestemt i Den Dominikanske Republik. Og som 1,2% ashkenazi er jeg selvfølgelig også optaget af, at Papes ægtefælle – den enigmatiske Josue Medina Vasquez Poulsen – og jeg tilsyneladende tilhører det samme etno-religiøse fællesskab: Så det vil jeg skrive om. Og så er der selvfølgelig smertensbarnet Danmarks Radio, hvorom man igen må spørge sig selv, hvordan det mon kan gå til, at et udgangspunkt som er, at man får 3,5 milliarder skattekroner kørt ind ad ladeporten hvert år, nok engang resulterer i had og tænders gnidsel. Det vil jeg også skrive om, men først er det selvfølgelig Frihedsbrevet, som jo altid ligger mig meget på sinde.

En række hidtil ukendte e-mails får nu nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater til at skærpe kritikken markant i sagen, hvor Kriminalforsorgen i potentielt flere år ulovligt har optaget og aflyttet fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i fængslerne. Det er tidligere kommet frem, at Kriminalforsorgen allerede i marts 2021 blev advaret om problemerne, men intet gjorde før omkring et år senere. Nu viser det sig, at antallet af advarsler er flere, og indholdet af dem er noget mere omfattende, end Kriminalforsorgen selv har givet udtryk for i den redegørelse, som den 30. juni blev oversendt til Folketinget. Det viser en gennemgang af en række interne e-mails, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i og sammenholdt med oplysningerne i myndighedens egen redegørelse om forløbet.