Christina Lagoni

Fri Kritik tager i denne uge hul på en autoteoretisk miniserie i tre dele. Anledningen er udgivelsen af et selvbiografisk funderet fiktionsværk, hvis skildrede virkelighed jeg er førstehåndsvidne til. Første del af serien indeholder refleksioner over litteraturen som en kampplads for bestemmelsen af virkeligheden og en introduktion til genren autoteori.

Der findes næppe et land, der er vigtigere for megen af den software, vi i Vesten tager for givet, end Ukraine. Landet er fødested for nogle af verdens største tech-brands, og der ligger ukrainsk kode i mange af de apps og programmer, vi bruger til dagligt. Og der er et klart bånd til Silicon Valley i Californien, hvor mange af de største virksomheder, har outsourcet en stor del af det vigtigste ingeniørarbejde til Ukraine. For måneder tilbage var frygten for et totalt kollaps af en af Ukraines vigtigste eksportvarer stor. Her snart tre måneder efter, at russerne begyndte invasionen af Ukraine er situationen anderledes.

Når op mod 100.000 borgere i Region Hovedstaden dagligt kom forbi et af Copenhagen Medicals testcentre, blev de efter udført coronatest bedt om at svare på en tilfredshedsundersøgelse. Nu viser det sig, at Copenhagen Medicals egne ansatte også har svaret på spørgeskemaet for at puste resultaterne op. Det viser interne korrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i.

Vi har efterhånden en del viden om mandlige salafi-jihadister og deres handlemønstre. Men hvad motiverer kvinder til at blive en del af salafi-jihadistiske miljøer og for nogens vedkommende deltage i fremmedkrig? Dét ser jeg nærmere på i denne uges Fri Jihad.

Som det sikkert er mange bekendt, bekommer skørhed mig vel, så selvfølgelig skal mit nyhedsbrev nummer 51 handle om seneste afsnit i føljetonen om Claus Hjort Frederiksen. Desuden, og vanen tro, kommer jeg ind på, hvad man kan glæde sig til fra Frihedsbrevet i denne uge. Velkommen til.

Irina Bjørnø, dansk-russisk politiker og folketingskandidat for Alternativet, fordømmer i skarpe vendinger den russiske invasion af Ukraine, når hun interviewes i danske medier. Samtidig er den dansk-russiske politiker også en del af en russisk organisation, hvor personkredsen udgør en sælsom blanding af Putin-apologeter, nuværende og forhenværende russiske politikere og en sanktionsramt oligark.

I kølvandet på Maidan-revolutionen i 2014 tog den danske forfatter og performancekunstner Madame Nielsen til Ukraine klædt som en engel, hun kaldte “Miss World”. I en samtale om krigens machokultur og kunstens rolle i konflikter, spoler Madame Nielsen nu tiden tilbage til dengang, hvor hun rejste rundt i Ukraine i flagrende hvid kjole. I interviewet reflekterer Nielsen over, hvordan oplevelserne præsenterer et perspektiv på krigen og over den måde, vi forholder os til den i Danmark.

I denne udgave af dit ugentlige nyhedsbrev om fodbold tager vi afsked med Mino Raiola, der er død i en alder af 54 år. Fodboldagenten havde Zlatan, Paul Pogba og Erling Braut Haaland blandt sine mange højtprofilerede klienter, og spørgsmålet er, hvad i alverden der nu bliver af dem. Vi lukker med et afsnit om Ronald Reagan og Lionel Richies indflydelse på international topfodbold.

Intet tyder på en snarlig afslutning på krigen i Ukraine. De, der med frygt eller håb havde set frem til Vladimir Putins tale i anledning af 77-året for Sovjetunionens sejr over Hitler-Tyskland, måtte se i vejviseren efter signaler om, hvornår og hvordan Putin forestiller sig krigen afsluttet. Men han gjorde det dog klart, at den russiske hær kæmper på sin egen jord, og derfor må det være hans plan at annektere mere ukrainsk territorium. Talen er allerede blev grundigt analyseret. Når jeg alligevel beskæftiger mig med den i denne uges Fri Tænkning, skyldes det et aspekt af Putins tale, som er blevet overset. Jeg tænker på hans beskrivelse af invasionen af Ukraine som et forebyggende eller præventivt angreb, og de associationer til Hitlers angreb på Sovjetunionen i juni 1941 samt debatten om Stalins planer om at slå først, som det vækker.

I denne uge er vi cyklet hele vejen til Amager for at prøve kræfter med restaurant Thrilla in Manila og deres filippinske hverdagsmad. Her fik vi masser af mad til en virkelig god pris, vi blev overraskede over serveringerne, og den ene pige fik sig et blåt mærke på ballen.