Christina Lagoni

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Ove Christensen er en anerkendt ekspert inden for e-læring, og normalt arbejder han på professionshøjskolen Absalon, men i 2017 var han, uden at han vidste det, også tilknyttet et projekt i det stærkt omstridte selskab CanopyLAB med iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth i spidsen. I en ansøgning til knap en halv million kroner sendt til Innovationsfonden fra CanopyLAB bliver Ove Christensen nemlig fremhævet af selskabet som en person, der er “essentiel” for, at projektet kan lykkes. Problemet er bare, at Ove Christensen ikke var klar over, at hans navn stod på ansøgningen, før Frihedsbrevet gjorde ham opmærksom på det i sidste uge.

Som sådan minder Mette Frederiksens figur i disse dage lidt om den administrerende overlæge Einar Moesgaard – suverænt spillet af Holger Juul Hansen – i Lars von Triers Riget (der nu kan streames hos Viaplay, mens vi venter på Riget Exodus). Tidligt i tv-serien ser vi, hvordan Moesgaard forsøger at booste nedtursstemningen hos personalet på Rigshospitalet med en dybt kikset HR-kampagne, han kalder for “Operation Morgenluft”. En fast bestanddel af “Operation Morgenluft” er afsyngningen af den klassiske børnesang, hvor man synger “vi er her alle sammen, jeg synes, der mangler nogen”. Pointen med sangen er, at alle skal føle sig set. Og hørt. Og velkomne. Pointen med scenen i Riget er at vise, at Moesgaard har spillet fallit som leder, for stemningen på hospitalet står ikke længere til at redde. Det hele er på vej til Helvede i en håndtaske.

Indtil for nyligt var HR-direktør Ronnie Andersens navn stadig at finde på milliardvirksomheden Copenhagen Medicals hjemmeside. Det er det ikke længere. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes det, at HR-direktøren ikke længere er ansat i virksomheden. Det sker, efter Frihedsbrevet i sidste uge kunne afdække, at Ronnie Andersen ifølge flere tidligere medarbejdere har opført sig “grænseoverskridende”, “upassende” og “ubehageligt” over for dem.

Jihadistisk ekstremisme antager mange former. Den voldelige ideologi findes i store dele af verden, og dens måde både at manifestere sig og påvirke sine omgivelser på er vidtrækkende, komplekse og svære at acceptere. I denne uges Fri Jihad vil jeg forsøge at tydeliggøre en del af den kompleksitet, som hver uge breder sig til mange forskellige sfærer.

Jakob Dedenroth Bernhoft er et af de navne, der ofte går igen, når journalister skriver om økonomisk kriminalitet. På få år er juristen, der ejer firmaerne Revisorjura, Fraud React og Whistlesoft, blevet en af mediernes foretrukne eksperter til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til hvidvask eller underslæb. Desuden underviser Jakob Dedenroth eksempelvis revisorer i, hvordan de overholder lovgivningen. Tilsyneladende har han knap så godt styr på sin egen butik. Han har nemlig overtrådt momslovgivningen i selskabet Whistlesoft, der leverer systemer til whistleblowerordninger til virksomheder og myndigheder, som netop skal leve op til lovkrav og have orden i penalhuset.

Jo, Manchester United ligger sidst i Premier League, men da Fri Spark ikke er den type, der konkluderer i blokbogstaver efter to spillerunder, har vi i stedet ladet os inspirere af det tidligere engelske storholds forfærdelige sæsonstart for at undersøge, hvordan fodboldtrænere straffer uduelige, uengagerede spillere. Erik ten Hag, Uniteds nytiltrådte manager, nyfortolkede en gammel kending i genren, nemlig løbetur på en fridag, i søndags, men hvad er kulturen i andre klubber? Og hvordan har den udviklet sig? Vi slutter i retten.

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om, hvordan et af Salman Rushdies mest effektfulde argumenter for ytringsfrihed tog form. Det skete i forlængelse af hans forsøg på at gyde olie på vandene, efter at han blev truet, kritiseret og klandret for alverdens ulykker.

I denne uge skal I med til Amager, hvor vi har besøgt en lille hyggelig sommerrestaurant, der serverer italiensk og spansk hverdagsmad. Selvom sommerferien i Danmark har været (helt vildt) solrig, havde vi brug for en lille mental rejse til sydligere himmelstrøg, og på flere punkter levede Restaurant Pulpo op til vores forventninger om netop dette. Og så kiggede vi på mænd i bar kasse og konspirerede lidt om noget mafia.

Skulle det ske, at Søren Pape Poulsen (K) i en ikke så fjern fremtid bliver statsminister, sådan som han selv ønsker det, kan det meget vel blive et gensyn med hans gamle makker; Barbara Bertelsen, den allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet. Den konservative formand og nyslåede statsministerkandidat har tidligere udtrykt sin udelte begejstring for Barbara Bertelsens fornemmelser for embedsmandshåndværket. Hun er “en kapacitet”, en “arbejdshest”, som i “stedet for at sige, at det ikke kan lade sig gøre, prøver at se på, hvordan det kan lade sig gøre”, har Pape Poulsen udtalt til Berlingske. Det var inden Minkkommissionens beretning, hvor topjuristerne pillede glansen af fænomenet Barbara Bertelsen. Hun har “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar”, lød det. Men hvad så nu? Har den måske kommende regeringschef Pape Poulsen stadig tillid til sin gamle højre hånd, eller har den historisk hårde kritik af den højt besungne embedsmand slået skår i tilliden? Det forsøgte Frihedsbrevet at få svar på hele to gange i denne uge, men Pape Poulsen gled af.