Christina Lagoni

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske kommentator og forfatter Douglas Murray om hans nye bog The War on the West. De fleste vil i den forbindelse sikkert tænke på Kina, Rusland eller andre autoritære regimer, der ses som Vestens fjender. Men ifølge Murray er den indre trussel langt større end den, der kommer udefra. Jeg har spurgt ham, hvad han mener med det og meget andet.

Lige midt i brostensmareridtet på Jægersborggade er en mikrobiks med tapas fra himlen dukket op. Her kom vi omkring simple, men gode råvarer, en steak der slog hårdt og en nødvendig snak om, hvorvidt hyldesten af de spanske traditioner også bør gælde, når det kommer til brødet.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

Forsangeren i Kandis, Johnny Hansen, fortæller til Ekstra Bladet, at deres fælles performance af Kim Larsens “Tarzan Mama Mia” opstod på hans opfordring, og at statsministeren tilfældigvis “var i nærheden” af festivalen. Men ifølge festivalarrangøren blev der ringet på vegne af statsministeren flere dage før koncerten specifikt for at sikre Mette Frederiksen adgang til Kandis. Instruktøren bag dokumentarfilmen Kandis for Livet, Jesper Dalgaard, siger, at Kandis selvfølgelig må gøre, hvad de vil, men han forholder sig dog kritisk til Mette Frederiksens nyfundne Kandis-feber, der startede, da hun delte et billede fra filmen på sine sociale medier, da den udkom. “Jeg bryder mig ikke om at blive kontekstualiseret i hendes ønske om at skabe et eller andet folkeligt image. Det har jeg ikke givet samtykke til.”

DBU har det som en mærkesag at forbedre vilkårene for migrantarbejderne – både før, under og efter VM i Qatar. Derfor har Frihedsbrevet spurgt DBU, hvad de synes om, at migrantarbejdere bliver anholdt i massevis, når de strejker, fordi de ikke får løn. Når du så læser, at 60 migrantarbejdere bliver anholdt, fordi de strejker, kan man så ikke se det som et tilbageslag for udviklingen? “Det kunne man godt, men hverken du eller jeg ved, hvad der er gået forud for de anholdelser, og derfor synes jeg, at det er meget, meget svært at udtale sig om den konkrete sag,” siger DBU’s direktør Jakob Jensen til Frihedsbrevet.

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.

Den danske designer Elaine Hersby anklagede for en uge siden modegiganten Ganni for at have kopieret hendes design. “Det er virkelig nedslående at se mit design blive kopieret i et så dårligt forsøg på en efterligning. Og med tanke på den store forskel i størrelsen på vores virksomheder, føler jeg mig ret flov på jeres vegne over, at I ikke har designet noget selv,” skrev hun på sin Instagram-profil i et opslag, hvor hun vedhæftede et billede af en top fra Elaine Hersby og en top fra Ganni, der ifølge Elaine Hersby ligner til forveksling. Det danske modehus ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Ganni har trukket deres top ud af deres kollektion, på trods af at de ikke mener, at der er tale om en kopi.

"Er du jomfru?" Sådan lød en henvendelse fra en knap 60-årig værkstedschef til en værnepligtig på et af Beredskabsstyrelsens seks centre, hvor der samlet er cirka 500 værnepligtige. Værkstedschefen kunne ofte finde på at skrive seksuelle beskeder og tilnærmelser til de unge værnepligtige kvinder, fortæller flere af dem til Frihedsbrevet. For tre kvindelige værnepligtige blev det i 2018 for meget, og de skrev derfor en klage til chefen på beredskabscentret. Det kom der ikke meget ud af, fortæller kvinderne i dag. Frihedsbrevet har talt med to af de tre kvinder bag brevet til ledelsen om værkstedschefen.

Årets Danmark Rundt kørtes over fem etaper fra Sjælland over Fyn til Jylland, hvor løbet sluttede i Vejle. På første etape fra Allerød til Køge var jeg med Brian Holm i Quick Steps bil. Arbejdet som sportsdirektør er intenst. Det kræver overblik og ro, for rollen er vigtigst, når løbet er mest turbulent, uforudsigeligt og farligt. Jeg sagde intet i bilen, men fulgte med blikket landskabet og rejsen fra by til by, hvor rytterne badede sig i glade tilråb og klapsalver fra publikum langs vejkanten. Magnus Cort, der kørte i bjergtrøjen i Tour de France og vandt en etape, var sammen med OL-guldvinderen Michael Mørkøv de ryttere, der blev hyldet mest konsekvent, og hyppigt så jeg bannere og skilte, hvorpå deres navne stod skrevet med store bogstaver. Fra bilruden så jeg tusindvis af smilende ansigter, som mødte rytterne, der ufortrødent gik i gang med endnu en dags arbejde, en ny dag med slid, bevægelse og jagten på sejr.

I dag skal vi endnu engang bese litteraturens mægtige sociale og politiske kraft – det skal vi gøre ved at høre om Salman Rushdie; ved at flimre forbi nogle af de største begivenheder og navne på årets Louisiana Literature; og endelig ved at dykke ned i et par af sæsonens vigtigste tidlige udgivelser; den unge journalist Johan Varning Bendtsens fremragende reportagebog om Sverige, Det svenske eksperiment (Gads Forlag); George Orwells desværre udødelige klassiker Animal Farm (Lindhardt & Ringhof) og endelig Nobelpris-modtageren Peter Handke, der skildrer litteraturen som ”det andet sværd”.