Christina Lagoni

De danske Superliga-spillere kan ikke lide at spille på kunstgræs. Men måske er plastik vejen til guld, for de to eneste klubber, der spiller på det underlag i den bedste danske fodboldrække, FC Nordsjælland og Silkeborg IF, har indtaget henholdsvis første- og andenpladsen i den nye sæson. Fri Spark spørger i denne udgave Spillerforeningen, der står bag den årlige kåring af Danmarks bedste stadionbane, om banerne ikke bør ensrettes, ligesom FCN forholder sig til at lægge navn til Danmarks dårligste bane fire år i træk.

Siden Vladimir Putin i 2012 vendte tilbage til posten som præsident, er Rusland blevet mindre frit og mere autoritært, selvom der har været plads til enkelte kritiske medier og en kontrolleret opposition – i 2013 stillede den nu fængslede Aleksej Navalnyj således op til overborgmestervalget i Moskva og fik en tredjedel af stemmerne. Der findes nu en del politiske fanger, og siden Ruslands invasion af Ukraine for næsten et halvt år siden er der vedtaget en række love, som har givet staten flere instrumenter til at slå ned på civilsamfundet, lukke munden på kritiske medier og indespærre den politiske opposition. Eller få dem til at gå i eksil. I denne uges Fri Tænkning ser jeg på, hvor vidtgående regimets undertrykkelse har været siden invasionen i februar.

Det hele stritter i alle retninger, buske, træer, hække, skovbund – ja, det hele er i gang. Ligesom i sidste uge skal vi igen konfronteres med bærbusken. Denne gang skal det handle om et af undertegnedes yndlingsbær: Brombær. Min kære mor laver verdens bedste brombærsyltetøj: Det er totalt modne brombær, noget vanilje, noget citron og rørsukker. Koge, koge, koge. Køle, køle, køle, og som trukket ud af røven på en magisk agame. Verdens bedste brombærsyltetøj.

Vi har i denne uge været forbi spritnye Juju til en “working lunch”. Som resten af byen elsker vi koreansk mad, og forventningerne bliver selvfølgelig sat lidt ekstra højt, når det er en Michelin-mand, der står i køkkenet. Det blev en frokost, der bød på gætterier for hver eneste hemmelige sovs på bordet, og hvor vi fandt en skarp kandidat til en af vores favoritretter.

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Den danske techambassadør inviterede på to dyre middage, hvor en privat kok lavede mad til gæsterne. Begge arrangementer løb op i en kuvertpris, der umiddelbart ser ud til at ligge to en halv gange over, hvad de interne retningslinjer ellers siger hos Udenrigsministeriet, som den danske techambassade sorterer under. Men fordi det ikke kan ses på regningen, hvor meget kokken får, og hvor meget maden koster, ved Udenrigsministeriet ikke, om middagene er for dyre. Derfor vil ministeriet fremover have et øget fokus på “bedre dokumentation”. Udenrigsministeriets forklaring bliver ikke købt af kommunalforsker Roger Buch. “Det er den samlede pris, som er afgørende, i forhold til hvor mange offentlige penge man må bruge på forplejning og repræsentation,” siger Buch.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) må nok engang til lommerne og betale penge tilbage, fordi han uretmæssigt har ladet skatteyderne betale for sine rent private udgifter. I sin tid som fungerende kulturminister tørrede Rasmus Prehn en tube superlim til den beskedne pris af 59 kroner af på skatteyderne, som skulle bruges til at reparere ministerens private og knækkede brillestel. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået. Nok slår beløbet ikke store huller i de offentlige finanser, men udgiften er blot det seneste i rækken af eksempler, hvor Prehn har måtte betale penge tilbage. Tidligere er det blandt andet sket efter en række dyre restaurantbesøg med journalister – betalt med ministeriets kreditkort. Tilbagebetalingen for superlimen til de ødelagte briller skete, først fire dage efter Frihedsbrevet fik indsigt i bilagene i begyndelsen af juli fra Rasmus Prehns tid som kulturminister. Og netop den slags tilbagebetaling på bagkant har Prehn selv tidligere tordnet imod. I 2008 måtte forhenværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen betale 642,50 kroner tilbage til Sundhedsministeriet for køb af blandt andet cigaretter og en arbejdsfrokost i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister. Det faldt i dén grad Rasmus Prehn for brystet.

Om få måneder finder VM i fodbold sted i Qatar, og mens langt de fleste medier fokuserer på døde migrantarbejdere i tusindvis, brud på menneskerettigheder, dårlige rettigheder for kvinder og korruption i landet, har DR valgt at sende rejseprogrammet Nul Stjernerafsted til ørkenstaten. De to værter på programmet, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, møder ikke nogle af de tusindvis af migrantarbejdere, der lever under slavelignende forhold, selvom det er den store historie om landet. Til gengæld er de blandt andet til kamelløb og ude at se nærmere på et bæredygtigt landbrug. Frihedsbrevet har talt med Anne Garlichs, programchef for eksterne produktioner i DR, om, hvorfor DR vælger at sende et rejseprogram om et land, hvor migrantarbejdere dør i hobevis i forbindelse med planlægningen af det kommende VM, som Qatar har fået på korrupt vis.

En, der med særlig ret kan tale med om emnet "frihed", er den verdensberømte kinesiske aktivist og kunstner Ai Wei Wei (f. 1957), der nu udkommer på dansk med bogen 1000 års sorger og glæder. Værket er på den ene side et dobbeltportræt af Wei Wei og hans far, digteren Ai Qing (f. 1910). På den anden side er bogen en ætsende kritisk skildring af det moderne Kina og af det totalitære regime i Beijing.

Tidligt om morgenen den 31. juli likviderede amerikanske styrker lederen af al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, mens han stod på en balkon i et hus i velhaverkvarteret Sherpur i Kabul. I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på, hvordan Zawahiris død er blevet modtaget i jihadistiske kredse. Derudover ser jeg på, hvilken funktion terrorledere har for en terrorgruppes medlemmer – særligt vestlige fremmedkrigere.