Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Dansk pen­sions­boss invol­ve­ret i grøn­land­sk mil­li­ons­kan­da­le: “Jeg har ikke nogen kom­men­ta­rer”

En dansk pensionskassedirektør bliver nu hvirvlet ind i en voksende skandalesag i Grønland, som i sidste uge kostede en borgmester jobbet. For Peter Olsson, ejendomsdirektør i en af landets største pensionskasser AP Pension, har siden 2019 haft en bestyrelsespost i det stormombruste, kommunale ejendomsudviklingsselskab Siorarsiofik – Nuuk City Development.AP Pension profilerer sig på ansvarlighed og samfundsansvar og er “tæt forbundet med det danske velfærdssystem”. Nuuk City Development er i søgelyset for det stik modsatte. Selskabet spiller en hovedrolle i en spektakulær sag, som kommer til at koste de grønlandske skatteydere millioner og atter millioner de kommende år.

Inger Støj­berg og detro­ni­se­ret DF-for­mand stjal bil­le­det på en halv­ke­de­lig val­gaf­ten

Vi mindes ikke, at vi er gået så tidligt i seng på en valgaften, som det var tilfældet onsdag aften, hvor afstemningen om forsvarsforbeholdet fandt sted. For det var mildest talt en udramatisk affære, der kaldte mere på en god nattesøvn end en sen nat. Allerede klokken 20 stod det nemlig klart, at resultatet ikke ligefrem ville blive en gyser. Den første exit poll viste et overbevisende flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, og i de følgende timer gik den ene partileder efter den anden hurtigt ud og holdt sin tale.

Rege­rin­gen træk­ker i land og kan alli­ge­vel ikke regu­le­re soci­a­le medi­er: “Mag­tar­ro­gan­ce”, “til grin” og “spild af tid”

Man skal have boet under en sten for ikke i det mindste at have overhørt, at den siddende socialdemokratiske regering har et ønske om at regulere “techgiganterne”, som de kalder firmaerne bag de sociale medier. Allerede i februar præsenterede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som en del af regeringens medieudspil en plan for, hvordan man skal sikre regulering af ulovligt indhold og gennemsigtighed på sociale medier. Forslaget endte med at hedde L 146, men i dag, et par måneder senere, er det stort anlagte lovforslag om regulering af sociale medieplatforme lagt i graven, fordi det ikke kan godkendes af EU-Kommissionen.

Poul Pava efter hær­værk: “Bjørn Nør­gaards mund er fyldt mere op med lort end cho­ko­la­de”

Der har længe hersket debat om, hvorvidt kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard begik værk eller hærværk, da hun for en måned siden klistrede et billede af sig selv på værket Den Foruroligende Ælling af Asger Jorn og efterlod sin signatur med sprittusch. Nu kommer kunstneren bag værkerne med små karakteristiske ansigter Ibi-Pippi til undsætning. Poul Pava, der nemlig er kendt for sine naive og spontane tegninger af menneskelige motiver, er skuffet over den danske kunstscenes reaktion på aktionen, som han til gengæld mener, at Asger Jorn havde elsket, havde han stadig været i live.

For­sker boy­kot­ter DR på grund af ‘Ellen Imel­lem’ – uden at have set pro­gram­met

DR’s satireprogram Ellen Imellem har skabt enorm vrede blandt mange danske forskere. Det har det, fordi forskere er blevet lokket ind i et format, hvor det slet ikke er vært Ellen Kirstine Jensen, der stiller spørgsmålene, men eksempelvis en fladjordsteoretiker, der igennem Ellens øresnegl stiller spørgsmål til astrofysiker Anja C. Andersen. To forskere fra Københavns Universitet har endda været ude at proklamere, at de ikke længere vil deltage på DR’s flader, medmindre DR sletter programmet eller siger undskyld. Dog fortæller den ene forsker Lars Juhl Jensen til Frihedsbrevet, at han ikke engang har set Ellen Imellem – og at han heller ikke har lyst til det.

Neder­la­get som en ople­vel­se

epa09982344 Ecuadorian rider Richard Carapaz of the Ineos Grenadiers team reacts after crossing the finish line of the 20th stage of the 105th Giro d'Italia cycling tour over 168km from Belluno to Marmolada (Passo Fedaia), Italy, 28 May 2022. EPA/MAURIZIO BRAMBATTI

Giro d’Italia blev afgjort i søndags, og udgaven, der strakte sig over 3.000 kilometer fra Budapest til Verona, endte med at blive et vindue til afmagt og nederlag, da løbets førende rytter og forhåndsfavorit Richard Carapaz kørte sig ind i sit livs krise på næstsidste etape op ad bjerget Marmolada. Hans føring smuldrede på trods af, at han inden etapen lignede en mand, der ikke var til at slå. I stedet overtog australske Jai Hindley løbets lyserøde førertrøje og blev modsat Carapaz billedet på unedbrydelig styrke. Læs her, hvordan kampen om sejren i den tre uger lange italienske rundtur udfoldede sig.

Søren Fauth ude­la­der den mør­ke­ste del af vir­ke­lig­he­den i sin nye bog

Ugens Fri Kritik bringer anden del af den autoteoretiske miniserie, der begyndte i forrige nyhedsbrev, hvori jeg forbinder litteraturkritik og fortælleteoretiske refleksioner med privatliv. Anledningen er udgivelsen af et nyt dansk selvbiografisk værk af Søren Fauth, En rejse til mørkets begyndelse, som jeg indgår i, idet jeg i den skildrede periode i forfatterens liv var hans partner og samlever. Denne uges brev består i en kritik af den brutale og overgrebslignende fejlrepræsentation af virkeligheden i første scene i bogen samt en omtale af et læserbrev, som råder mig til at abortere mit autoteoretiske projekt i Fri Kritik.

Tvivl om mini­sters for­kla­ring i sag om dyr mid­dag med deba­tre­dak­tør: “Det gør det svæ­re­re at for­sva­re mid­da­gen”

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der er tilsyneladende forskellige opfattelser af formålet med den dyre middag til 2.233 kroner, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) og B.T.’s debatredaktør, Sanne Fahnøe, spiste og drak delvist på skatteydernes regning. Middagen foregik en sen tirsdag aften og havde ifølge Fødevareministeriet til formål at “drøfte debatmiljøet om bl.a. den grønne omstilling i landbruget, biodiversitet og bæredygtigt fiskeri”. B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Pernille Holbøll, forklarer derimod, at hovedformålet skulle have været, at Rasmus Prehn ønskede at få sin egen klumme i avisen. Det svækker ministerens forklaring, at der er tale om to tilsyneladende divergerende forklaringer, siger professor i forvaltningsret.

Eks­pert rev­ser mil­jøord­fø­rers hyl­dest til bio­di­ver­si­te­ten: “Det er ube­skri­ve­ligt dumt”

Jacob Jensen (V) efter åbent samråd i transportudvalget, hvor transportministeren og miljøministeren er i samråd om Lynetteholmen og i den forbindelse tildeles en 'næse', Christiansborg, torsdag den 12. maj 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, er havnet i et stormvejr, efter han i går delte et billede på Facebook, hvor han, omringet af pink og lilla lupiner, hylder hjemstavnens "biodiversitet". Lupiner er nemlig en såkaldt invasiv art og er derfor dårligt nyt for naturens biodiversitet. Ifølge Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, er Jacob Jensens opslag “over the top noller” og “ubeskriveligt dumt”.

Direk­tør ankla­ger kom­mu­ne og sto­ren­tre­pre­nør for nepo­tis­me: “Vi er syd for Napo­li”

Alt var klappet og klar til underskrift, da ejendomsudvikleren Martin Nielsen indgik en aftale med Aalborg Kommune om at købe et areal til parkeringspladser ved Aalborg Havn.

Eller rettere sagt: Det troede han, at alt var.

For kommunen endte med at hæve prisen og vilkårene. Og tilsyneladende havde Asger Enggaard, en af Nordjyllands rigeste mænd og ejer af storentreprenøren A. Enggaard, et tungtvejende ord.

I en mail afsendt en sen nattetime gjorde han kommunen opmærksom på, hvilken pris han mente, kommunen skulle sælge grunden for til Martin Nielsen.

Det fremgår af dokumenter, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

“Jeg sidder med en følelse af, at nepotismen lever i bedste velgående, og at kommunen konstant klapper ting af med Enggaard og Asger Enggaard selv,” lyder kritikken fra Martin Nielsen.