Christina Lagoni

Byggeri af absolut højeste kvalitet, tilfredse kunder og en hæderlig virksomhed. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de mærkater, Jesper Skovsgaard sætter på sin virksomhed, ejendomskoncernen 2E. Flere forskellige kilder, der har gjort deres egne erfaringer med Jesper Skovsgaard og 2E, beretter dog om en helt anden historie. En kommunaldirektør, en borgmester og en børnefamilie fortæller om det, de oplever, som en udspekuleret forretningsmodel, brudte løfter og problemer som skimmelsvamp i tredje afsnit af Ulven fra Aalborg, Frihedsbrevets podcastserie om den aalborgensiske byggematador Jesper Skovsgaard, der ved sidste folketingsvalg var blandt de største støtter til Socialdemokratiet.

Manchester City har ikke kun brugt sommerpausen på at opruste på den sportslige front med indkøbet af supermålscoreren Erling Braut Haaland. Selskabet bag det regerende engelske mesterhold har netop overtaget italienske Palermo FC, og City Football Group ejer nu 11 fodboldklubber fordelt på alle kontinenter undtagen Afrika og Antarktis. Med franchise-modellen kommer Manchester City tættere på både den enkelte potentielle fan i for eksempel Kina og Indien og det, lad os sige, sydamerikanske talent, som måske kan ende i moderklubben en dag. Samtidig fremstår ejerskabet fra Abu Dhabi som entreprenante folk, der giver noget til verden, men det er måske ikke det sande billede af det hovedrige emirat.

Det er næppe en nyhed at hævde, at demokratiet er under pres i disse år. Men hvis man påstår, at demokratiet sådan set altid har været i krise, vil nogen nok spidse ører. Og hvis man insisterer på, at demokratiet aldrig har eksisteret som et folkestyre, men altid er blevet brugt af et lille velorganiseret mindretal til at regere og manipulere flertallet; og at forestillingen om folkets vilje og suverænitet er en illusion og altid har været det, vil mange nok spærre øjnene op. Det er ikke desto mindre den britiske forfatter Neema Parvinis påstand. Han fremsætter den i en ny bog med titlen The Populist Delusion. Den er skrevet under indtryk af Brexit og Donald Trumps fire år som præsident i USA. I udgangspunktet blev de to valg set som den almene befolknings oprør og sejr over eliterne, men i sidste ende resulterede det ifølge Parvini ikke i nogen virkelig forandring. Eliterne fortsatte, som om intet var hændt.

”Havet er skønt” synger Thomas Eje i Disneys tegnefilm Den Lille Havfrue. Hr. Eje lægger stemme til Sebastian, som er havfruen Ariels BFF, og han er en noget neurotisk hummer, der med en kærlig og lidt overbeskyttende attitude er mægler mellem den post-teenagede havfrue Ariel, der er lidt for nysgerrig på livet, og hendes far Kong Neptun. Lad os dvæle ved skaldyret Sebastian, for serverede man ham kogt med en lille skål smeltet smør og lidt godt brød, så ville man med garanti være i skaldyrshimlen. Hvis man er til den slags, og det er jeg!

Der er skudt en ny københavnsk madspiller op midt på Vesterbrogade – en kælderrestaurant, der måske ved første øjekast ser noget udtærsket ud, men hvor der ikke skulle gå mange minutter, før vi følte os over ordentligt velkomne og godt bespiste. Men det var ikke uden slinger i valsen, og vi fik da også en not so nice surprise ved gennemgang af kvitteringen.

Den 30. juni var en stor nyhedsdag. Stort set hele den danske journaliststand ventede på Minkkommissionens beretning om regeringens ulovlige aflivning af alle mink tilbage i november 2020, og det endte som bekendt med en historisk hård kritik af regeringstoppen. Alle store nyhedssites blev ikke overraskende tæppebombet med vinkler på historien. I ly af mink-beretningen blev der i al ubemærkethed listet en anden møgsag ud. For klokken klokken 10.29 om formiddagen den 30. juni – en halv time inden Folketinget blev briefet om indholdet af Minkkommissionens kritik – sendte Kriminalforsorgen en pressemeddelelse ud via Ritzau med en længe ventet rapport om en stinker af en sag.

Da rigspolitichef Thorkild Fogde trådte frem på pressemødet den 7. november 2020, var det med beskeden om, at man nu ville skrue yderligere op for aflivningen af mink. Tre dage forinden havde Mette Frederiksen den 4. november på et pressemøde sammen med rigspolitichefen beordret alle mink slået ned uden at have loven på sin side. Den indsats havde nu været i gang i tre dage, men kritikken af regeringens udryddelse af et helt erhverv for rullende kameraer tog til i styrke. Men hvor Mette Frederiksen og de andre ministre på pressemødet ifølge Minkkommissionen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at slå minkene ned, så vidste dansk politis øverste embedsmand Thorkild Fogde det godt. Han var nemlig blevet advaret den 5. november, skriver kommissionen. Alligevel greb han ikke ind, og Minkkommissionen konkluderer, at Thorkild Fogde “har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar”. Hovedpersonen selv mener dog ikke, at der er hold i kritikken. Med udgangspunkt i Minkkommissionens fulde beretning rekonstruerer Frihedsbrevet de dage, hvor rigspolitichefen udførte Mette Frederiksens ulovlige ordre velvidende, at det var imod loven.

En atlet er et symbol på at holde en drøm i live. Drømmen om sejr og styrke. Om at håndtere modgang og nederlag. At prøve alt og nå så langt man kan. Når jeg som det første skriver om drømme, er det, fordi Jonas Vingegaard, som sensationelt vandt gårsdagens store bjergetape i Tour de France og erobrede den gule trøje med mere end to minutter ned til Tadej Pogačar, århundredets cykelrytter, i interviewet efter etapen sagde: “Dette er min drøm.” Her følger min reportage fra den historiske 11. etape.

Siden Rosalina Krøyer offentligt fortalte, at hun som 16-årig oplevede, at en video af hende, der har sex, blev delt på sociale medier uden hendes samtykke, har anonyme profiler på især internetforummet Reddit truet med at dele flere videoer og beskeder fra hende, som angiveligt skulle bevise, at hun lyver. Det sker som følge af dokumentarserien Misbrugt i Nattelivet fra TV 2 ECHO, hvor kvinder fortæller om seksuelle overgreb, digitale krænkelser og systematisk udnyttelse af teenagepiger i det københavnske natklubmiljø. Ved du noget? Så skriv helt anonymt til os på maya@frihedsbrevet.dk.

I sidste uge dukkede et nyt mandeblad pludselig op på kioskhylderne. Neoman hedder bladet, og både navnet og forsidedesignet minder til forveksling om det allerede eksisterende mandeblad Euroman. På forsiden af Neoman figurerer Brian Lykke, der er komiker, skuespiller og ur-redaktør på Euroman. Men det er ikke med hans gode vilje, at han er endt på forsiden af Neoman. Komikeren blev interviewet for et år siden, og her fik han ikke at vide, hvad bladet hed. Et år efter bliver det klart, at han har talt med en journalist fra Neoman.