Christina Lagoni

Jyllands-Posten bragte tidligere på ugen et debatindlæg, der handlede om, at USA og Vesten bør stoppe med at udskamme Vladimir Putin og Rusland, før det hele ender i en krig. Skribenten bag indlægget stod angivet som “Jørn Nielsen, forfatter, Svendborg”, men hvad Jyllands-Posten ikke vidste, var, at skribenten er den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen.

Hos Copenhagen Fashion Week har man lavet en treårig bæredygtighedsplan, som de selv kæmper med at indfrie. De kalder på mere lovgivning, men direktøren for foretagendet har endnu ikke haft et møde med en eneste politiker på Christiansborg. I stedet har de haft fokus på at gøre tingene selv i en branche, som historisk har været lukket om sig selv. Men sandheden bliver stadigt mere tydelig: Branchen klarer ikke problemet alene.

Det er for dårligt, når kommunaldirektøren i Aalborg Kommune, Christian Roslev, igen og igen giver modstridende forklaringer i den mystiske Aalborg-sag, som Frihedsbrevet har dækket de seneste uger. Og nu forlanger flere partier, at Helle Frederiksen, den vikarierende borgmester i Aalborg Kommune, skal redegøre for, hvordan det gik til, at den socialdemokratiske storsponsor Jesper Skovsgaard under uklare omstændigheder fik 100.000 kroner af kommunen. Det var konklusionen på et møde, som gruppeformændene i de borgerlige partier i Aalborg havde mandag aften.

Den tidligere børneadvokat Gry Rambusch synes at have overordentlig svært ved at overholde de advokatetiske regler. Den seneste bøde, som er advokatens bøde nummer 15 fra Advokatnævnet, kommer efter, at Gry Rambusch havde været intimiderende over for en klient og blandt andet sendt vrede og truende sms’er til vedkommende. Kendelsen i Advokatnævnet faldt prompte og kostede advokaten en bøde på 30.000 kroner.

Jeg synes, at det her til sidst er på sin plads at svinge sig op i historiske højder. For i disse måneder kører den vel nok største terrorsag i nyere europæisk historie: Sagen mod Salah Abdesalam og 19 andre for deres indblanding i terrorangrebet den 13. november 2015 i Paris mod Bataclan, Stade de France og en række spisesteder. Sagen dækkes sparsomt og kun lejlighedsvis i de danske medier, så det er begrænset, hvad der er kommet frem om den. Det er ærgerligt, for retssager afdækker ofte en masse interessant information om rationalet bag et terrorangreb, individernes motivation og radikaliseringsforløb samt den konkrete planlægning. Så lad os tage et kig på sagen.

Var det corona-pressemøde nummer 26 eller 27 med Mette Frederiksen i Statsministeriet forleden? Det er svært at holde styr på antallet, for det hele glider ind og ud af hinanden. Som i en drøm. Der er noget grundlæggende drømmeagtigt over den nuværende S-regering. Der sker hele tiden ting, som normalt kun sker i drømme, hvorfor det er passende, at pressemøderne foregår i et rum, der hedder Spejlsalen.

Regeringen og flere af de blå partier har tordnet mod at give dansk pas til personer med en fængselsdom på straffeattesten. Sidste år vedtog Socialdemokratiet sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny indfødsretsaftale, som blandt andet skulle forhindre netop det. “Vi bliver nødt til at trække en streg i sandet. Folk, der har fået fængselsstraf, skal ikke have dansk statsborgerskab,” lød det i den forbindelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

I England findes der et særligt udtryk for røverier i fodboldspilleres hjem, mens de er på arbejde. Away-day robberies, siger man. Udebane-indbrud. Banderne, der står bag, ved med andre ord godt, hvornår ejeren ikke er hjemme. Det er blot at holde øje med kampprogrammet. Fri Spark benytter vinterpausen i Premier League til at se nærmere på sagen.

Vi begynder i det skønlitterære hjørne. For godt 400 år siden udkom den første moderne roman – Miguel Cervantes’ geniale Don Quixote. Den handler om en frustreret mand fra den spanske lavadel, der finder sin tilværelse meningsløs og monoton. I sine bestræbelser på at undslippe virkeligheden sluger han alt om riddere og deres spændende liv, som han kan få fingre i. Manden læser så meget, at han til sidst ikke længere kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Han antager det potent klingende navn Don Quixote og bliver i sin fantasi til en respektindgydende og handlekraftig ridder.

Yngletiden og lysten til at føre arten videre er hos fisk som hos mennesker. Når temperaturen stiger, så stiger også blodet til hovedet, og så skal der sættes yngel i verden. Siden jeg var barn, har fiskeæg af enhver afskygning været noget af det, jeg allermest elsker at spise. Mine forældre har aldrig skortet på at give os børn fuldstændig det samme, som de selv spiste – på godt og ondt. Men fiskeæg har for mit vedkommende altid været for det gode. JEG ELSKER FISKEÆG!