Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Et halvt år uden svar: Mini­ste­ri­um beskyl­des for nøl i sag om erstat­ning til kostsko­lebørn

Det er nu knap seks måneder siden, at 19 tidligere elever på den skandaleramte Havregården Kostskole sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne, ifølge eleverne, ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Men ministeriet har endnu ikke givet elevernes advokat Mads Pramming svar på, om staten ønsker at betale den 5,4 millioner kroner store erstatning, eller om sagen skal for retten. I stedet trækker ministeriet sagen i langdrag, mener Mads Pramming, der kalder forløbet “grotesk”.

Det dår­li­ge sel­skab

I en periode, når udeholdets fans kom til Sundby Idrætspark, stod der altid en række øl klar til dem. Den gestus var en del af en charmeoffensiv, klubben begav sig ud på, efter at nogle rødder, efter sigende fra Urbanplanen, ryddede FC Midtjyllands omklædningsrum for alt af værdi under en pokalkamp for nogle år siden (i oktober 2016, red.). De fleste Fremad-fans er stadig flade af grin over den historie, for det er unægtelig svært for det amagerkanske proletariat at føle ægte medlidenhed med en flok merkantile jyder, der bliver ribbet for deres Rolex’er og nøglerne til deres Porsche Cayenne’r. Men klubbens ledelse havde røde ører.

Oligark: Flyt Ruslands hoved­stad til Sibi­ri­en

Det føles som en tidsalder eller to siden. I efteråret 1994 krydsede jeg med en lille passagerbåd floden Amur, som udgør grænsen mellem Rusland og Kina i det nordøstlige Asien. Herfra er afstanden til Moskva nogenlunde den samme som fra København til New York. På havnepromenaden på den russiske side af floden var et filmhold i færd med at optage den første russisk-kinesiske spillefilm, siden formand Maos kulturrevolution i 1960’erne, en dramatisk forværring af forholdet mellem Moskva og Beijing og væbnede sammenstød mellem den kinesiske og sovjetiske hær om Damanskij, en lille ø i en biflod til Amur.

Pari­ser­bøf eller “Boeuf de Paris”? Fransk er den i hvert fald ikke

Parisermode, pariserrøv, pariserstemning. På alle måder og som tillægsord har Paris altid været noget, der har hentydet til en vis anstand, kvalitet eller “fornemmelse af noget finere”. Og så er der pariserbøffen. På trods af dens navn er den vel omtrent lige så fransk som risalamande. De aner simpelthen ikke, hvad det er i Frankrig. På en skøn tur til Paris oplevede jeg engang en her unavngiven meget dygtig dansk kok efterspørge en “Boeuf de Paris”, fordi han mente, at når vi nu var her, skulle vi da prøve den ægte vare. Tjeneren tog imod bestillingen, og min kammerat lignede et barn, der ventede på juleaften. Men da serveringen endelig kom, kunne man se de forventningsfulde julelys i barneøjnene slukke.

Capa: Damn, that’s a good ste­ak!

I denne uge har vi været ude at spise en vaskeægte internetsensation. Det har vi, fordi vi selvfølgelig skulle se what the fuss was all about, men også fordi vi for nylig begyndte at undre os over manglen på steakhouses i København. Findes der andre end MASH og Hereford? Derudover skriver vi også lidt om tv i denne udgave af vores ugentlige nyhedsbrev.

Ale­ne i krig under frem­med flag

Adskillige tusinde udlændinge, herunder et ukendt antal borgere fra Danmark, rejser i disse dage til Ukraine for at gribe til våben og kæmpe under fremmed flag. Men selvom danske krigere bliver en del af potentielt livsfarlige krigshandlinger, kan hverken partier på Christiansborg eller myndigheder svare klart på, om de danske fremmedkrigere får særlig hjælp og støtte, hvis de overlever og en dag vender hjem igen. Det viser en række svar til Frihedsbrevet.

Enheds­li­sten afvi­ser hyk­le­ri i egne ræk­ker efter kri­tik af “hyk­le­risk” udlæn­din­gepo­li­tik

En ny særlov, der skal hjælpe fordrevne ukrainske borgere, er “diskriminerende” og udstiller “hykleriet” i dansk udlændingepolitik. Det mener regeringens støtteparti Enhedslisten, der alligevel vil stemme for særloven, der giver ukrainske flygtninge ret til midlertidigt ophold uden om de normale regler på asylområdet. Frihedsbrevet har i et interview med ordføreren spurgt, om Enhedslisten selv gør sig skyldige i hykleri ved at stemme for en lov, der legitimerer forskelsbehandling af flygtninge.

Foto afslø­rer dan­ske våben i brutalt fol­ked­rab

Et fotografi fra det indonesiske folkedrab afslører nu landets politi tage fanger med danske våben fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat i hænderne. Fangerne, der sidder på ladet af en lastbil på billedet, er fra en kommunistisk ungdomsgruppe. Folkedrabet var rettet mod landets kommunister, sympatisører med kommunismen, enkelte etniske grupper og kvindegrupper.

Topem­beds­mand under beskyd­ning i Aal­borg-sag: “Det er dumt og fjol­let”

I februar blev der sat punktum i 100.000 kroner-sagen, da Aalborg Kommune hyrede advokatfirmaet HjulmandKaptain til at foretage en uvildig undersøgelse. Men firmaet havde også en af sagens hovedparter, byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E som klient. Formanden for antikorruptionsorganisationen Transparency Internationals danske afdeling er uenig i, at advokatundersøgelsen kan kaldes for uvildig. Aalborg Kommunes kommunaldirektør, Christian Roslev, blev gjort opmærksom på klientforholdet, fortæller Birte Rasmussen, ejerpartner i HjulmandKaptain og den ene af to forfattere bag granskningen. Men tilsyneladende kom den besked aldrig videre, bekræfter flere medlemmer af Økonomiudvalget over for Frihedsbrevet.

John Kør­ner gik af som for­mand efter at have cen­su­re­ret rus­sisk kunst­ner: “Jeg vil ikke kal­de det en bom­mert”

Kunstneren John Kørner, der tirsdag trådte tilbage som formand for Charlottenborg Fondens bestyrelse, fortæller, at det var ham, der i sidste uge tog beslutningen om at censurere den russiske kunstner Sergei Prokofiev på Forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg. John Kørner siger dog til Frihedsbrevet, at han senere ændrede holdning til sagen, da det gik op for ham, at Sergei Prokofiev faktisk er kritisk overfor det russiske regime.