Christina Lagoni

Elpriserne er i øjeblikket mere ustabile end normalt. På den europæiske elbørs Nord Pools hjemmeside kan man eksempelvis se, at elprisen bare i går den 3. januar svingede fra 0,74 kroner til over 1000 kroner for en megawatt-time. Frihedsbrevet har derfor spurgt konsulent i brancheorganisationen Dansk Energi, Kristian Rune Poulsen, hvad der ligger bag de store svingninger. 

Modsat folk i Adam McKays 75 millioner dollars dyre og helt igennem elendige Netflix-komedie Don’t Look Up kigger vi faktisk op. Lige omkring juleaften, den 25. december, røg en Ariane 5 raket afsted fra Fransk Guyana medbringende det såkaldte James Webb Rumteleskop; en infrarød interstellar kikkert, som vil gøre os i stand til at se længere ud i rummet end nogensinde før. Samtidig, en måned forinden, blev en satellit sendt op fra Vandenberg Space Force Base i Californien med det ene formål at smadre ind i en måne til asteroiden Didymos. Ideen med missionen er at gøre os klogere på, hvordan vi kan beskytte Jorden mod de kometer og asteroider, der truer med at ramme os. Så ja, den trætte gamle menneskehed, med alle dens mange fejl og mangler, kigger faktisk op, og ikke alt er ved at gå ad hekkenfeldt til. Det, tænker jeg, er et glædeligt budskab at starte mit nyhedsbrev nummer 32 med.

Den italienske landsholdsspiller og europamester Francesco Acerbi har lagt sig ud med Lazios mest hardcore fans – de fascistiske ultras, der nu kræver, at klubben skiller sig af med Acerbi. Og fanfraktionen har en lang tradition for at intimidere folk, der svigter deres tillid.

Emnet for årets første Fri Tænkning drejer sig om et menneske, som de færreste i Danmark har hørt om. Hans navn er Aleksandr Ljubisjtjev. Han blev født i det russiske imperium i 1890 og døde i Sovjetunionen i 1972. Længe før nutidens snak om time management og anden narrefisse havde Ljubisjtjev udviklet et system, som skabte grundlaget for det mest virkelighedsnære forhold til tid, jeg er stødt på. Ljubisjtjev tog tiden alvorligt, og netop derfor lykkedes det ham at knække dens kode.

Happy New Year! Vi har spist på cirka 150 restauranter, bagerier, caféer, whatever i 2021, og i det her nyhedsbrev samler vi op på året, der nu er slut. Til allersidst kommer vi med et par fifs til den weekend, du går i møde. Enjoy, og vi ses på den anden side!

Siden jeg var 17 år, har jeg været på arbejde de fleste nytårsaftener. Først som garderobe-dreng på Arkaden i Roskilde, et legendarisk sted med en café, en bar, et diskotek og en sindssyg mexicansk restaurant med karaoke anlæg.  Senere blev jeg forfremmet til afrydder, derpå til bartender og til sidst til DJ. Nytårsaften var en af de HELT store dage. Folk kom i byen ved 01.00-tiden, og det var altid pænt vanvittigt. Det var her, jeg første gang hørte udtrykket “amatørernes verdensmesterskab”. Et lidet flatterende udtryk men enormt rammende for nogle af de folk, for hvem J-Dag, firmajulefrokost og NYTÅRSaften er de gange på året, hvor der lægges op til dans, galskab og ”Jeg-er-stadig-pisse-ung”-attitude. Heldigvis er nytårsaften for de fleste en højstemt aften med pænt tøj, dum hat, torsk og bobler.

Hvis du allerede har styr på torsken, champagnen og den dumme hat, så synes jeg, at du nu skal smække benene op på bordet, læne dig godt tilbage og nyde dette tilbageblik på årets bedste politiske historier fra Frihedsbrevet. Der er nok at tage af og læsestof til adskillige timer, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det blandt andet må skyldes dette noget ekstraordinære år, som vi nu kører i garagen. For er du vimmer, hvor har det dog været et helt igennem vanvittigt år i dansk politik. Jeg troede ellers ikke, at det kunne blive vildere efter 2020, hvor corona brød ud og metoo tog den ene mandlige politiker ud efter den anden. Jo, det hele kunne åbenbart godt overgås. 

Denne uges Fri Kritik, som også er årets sidste, giver en anbefaling af en uaktuel udgivelse om verdens mest radikale hukommelsestab. Desuden afsløres min største læseoplevelse i det forgangne år.

Ugens nyhedsbrev bliver altså lidt anderledes, for her i løbet af årets sidste dage har jeg valgt at strikke et tilbageblik sammen over nogle af årets bedste kulturhistorier fra Frihedsbrevet. Det er selvfølgelig en meget subjektiv øvelse, men om ikke andet tænker jeg, at du gennem den følgende kavalkade, vil få et meget godt indtryk af, hvad det er, vi stræber efter at opnå med vores kulturjournalistik.

Jeg vil gerne tage dig med en tur rundt i bagkataloget for det første halve år på Fri Finans. Man kan kalde det en Tour de Greatest Hits over de finanshistorier, som har været blandt de mest læste hos os samt noget af det, som jeg personligt har været gladest for. Historierne skulle gerne give dig et godt pejlemærke om, hvad det er for en journalistisk vision, som du abonnerer på hos Frihedsbrevet.