Mikkel Jensen

Det skorter ikke på grønne gloser, når fødevareminister Rasmus Prehn toner frem i offentligheden. Han spiser grøn, klimavenlig mad, som kostrådene foreskriver. Han elsker at tage toget, og så har han fået en grøn ministerbil. Men mens han lovpriser de grønne valg, sætter han sig flere gange om måneden i et indenrigsfly og flyver mellem bopælen i Aalborg og København. På bare 16 måneder har transporten udledt tre tons CO2, viser beregninger, som Frihedsbrevet har lavet. En aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået i Rasmus Prehns rejser mellem Aalborg og København i sin tid som udviklingsminister, viser, at ministeren i en periode på 16 måneder fra den 12. juli 2019 til den 12. november 2020 har fløjet omtrent 80 gange. Det svarer i gennemsnit til, at Rasmus Prehn har fløjet mellem København og Aalborg mere end én gang om ugen.

Siden 1920’erne er menstruationsprodukter blevet kommercialiseret og har i dag udviklet sig til en milliardindustri. I år forventes menstruationsindustrien at omsætte for mere end 150 milliarder kroner på verdensplan. Menstruation er altså big business. Den norske kulturhistoriker Camilla Røsvik er aktuel med bogen Cash Flow: The business of menstruation, hvor hun undersøger de seneste 100 års erhvervshistorie indenfor menstruationsindustrien. Men hvorfor er det overhovedet et emne, som er værd at tage op? Frihedsbrevet har sat den norske historiker i stævne.

Der er én ting, der går igen, når tech-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth beskriver den virksomhed, hun har skabt over de seneste syv år. Den er bygget på hendes forskning ved Aalborg Universitet. Derfor har Frihedsbrevet i længere tid undersøgt fundamentet for det hele, nemlig den forskning som Sahra-Josephine Hjorth påstår, at hun har lavet, og som har fået prominente investorer og den danske stat til at kaste millioner af kroner efter den fremadstormende iværksætter. Sahra-Josephine Hjorth har ikke ønsket at svare på, hvad det er for noget forskning, som hendes forskningsbaserede virksomhed CanopyLAB er baseret på. Og det er der måske en grund til. I sine ni år som p.hd.-studerende har Frihedsbrevet kun kunne finde frem til én videnskabelig artikel, som Sahra-Josephine Hjorth har fået publiceret. En artikel som handler om rumænske migranter. Den eneste forskning som relaterer sig til CanopyLABs læringsplatform, og som Frihedsbrevet har kunne finde frem til, er en ikke-udgivet videnskabelig artikel fra 2018. En artikel som er blevet afvist og dumpet med et brag af tidsskriftet Interactive Learning Environments. “Der er ingen resultater i artiklen, som er understøttet af videnskabelig dokumentation,” står der i afvisningsbrevet, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Den 4. august 2020. Klokken er slået 18, da en massiv eksplosion rammer Libanons hovedstad Beirut.

En silo på havnen fyldt med kemikaliet ammoniumnitrat er eksploderet og mindst 218 mennesker omkommer.

Braget var så højt, at det kunne høres på øen Cypern - 240 kilometer væk. Mere end 7.000 bliver såret og 300.000 bliver hjemløse.

En enorm tragedie.

Men selvom det snart er to år siden eksplosionen fandt sted, er der stadig ingen der er blevet holdt ansvarlig - indtil nu.

Danske myndigheder indefryser fortsat værdier fra rige russiske oligarker, der er på EU’s sanktionsliste. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i de danske myndigheders seneste indefrysninger, der viser, at der samlet set er indefrosset værdier for 36,6 millioner kroner. Men hvor myndighederne fortsætter med at indefryse værdier med den ene hånd, så afslører dokumenterne også, at en stor del er blevet frigivet igen.

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Minkkommissionens beretning har kastet grus i maskineriet i det ellers så højeffektive og topstyrede parløb mellem statsminister Mette Frederiksen og hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Statsministeriet “har handlet meget kritisabelt”, og Barbara Bertelsen har ifølge Minkkommissionen “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed”, at hun kan drages til ansvar for sin ageren i de hektiske døgn i november 2020, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Men hvad med Mette Frederiksen, der håndplukkede Barbara Bertelsen og centraliserede magten og dermed beslutningerne i Statsministeriet?

Kommissionen har ikke haft til opgave at undersøge om regeringens ministre brød loven, men Mette Frederiksen får kritik for sine udtalelser på pressemødet 4. november som “objektivt set var groft vildledende, men at hun subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”

Det kræver en nærmere undersøgelse at give et kvalificeret bud på, om en rigsretssag mod statsministeren vil have gang på jord, forklarer juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet:

“Det handler om, hvorvidt hun har udvist grov uagtsomhed eller ej. Der ser jeg ikke en entydig strømpil som i Støjberg-sagen. Det virker umiddelbart ret mudret,” siger han til Frihedsbrevet.

Men selvom Mette Frederiksen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, kritiserer kommissionen Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens magtkoncentration i Statsministeriet og dermed de to øverst ansvarliges parløb.

Statsministeriet indtog "en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces.”

Når selskabet CanopyLAB med den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth i spidsen har omtalt sig selv i medierne, har det været med store ord. Med påstande om massiv vækst og tårnhøje ambitioner om en værdisætning på seks milliarder dollars har det trukket tunge investorer til. Udover en pengeindsprøjtning i selskabet CanopyLAB, der i 2020 blot omsatte for fem millioner kroner, så har de tunge investorer i den grad været med til at brande selskabet. Således har Sahra-Josephine Hjorth adskillige gange henvist til investorerne, når der skulle søges om offentlige tilskud – hvilket der ofte er blevet gjort. Flere af investorerne fortæller nu til Frihedsbrevet, at deres engagement i selskabet langt fra har været et lykkeligt ægteskab.

Luftfartsselskabet SAS kæmper med næb og kløer for at overleve. Tirsdag klokken 24.00 kan planen for at overleve lide et alvorligt knæk. Her er varslet pilotstrejke, som ifølge SAS kan “risikere hele virksomhedens fremtid.”

Et konsulentselskab ejet af to danske byggerådgivere spiller en central rolle i en spektakulær skandalesag i Grønland. Nuuk-kommunen Sermersooq beskylder nemlig virksomheden PJ Management for at fakturere kommunekassen for millioner af kroner uden at have leveret nogle nævneværdige ydelser. Frihedsbrevets har fået aktindsigt i kommunikationen mellem Sermersooq Kommune og PJ Management og kan nu skrive endnu et kapitel i en spektakulær sag fra Nuuk, der ender med at koste kommunekassen millioner.