Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Udendørsservering, livemusik, dart og kolde fredagsfadøl. Torvekroen i den nordjyske havne- og turistby Hals emmer af dansk sommeridyl. Men salget af den gule ejendom på byens torv udløser for tiden panderynker på rådhuset i Aalborg. Kommunen mener nemlig, at de nye ejere har relationer til rockerklubben Comanches MC. “Vi er naturligvis (…) bekymrede, når vi hører, at de har opkøbt et værtshus i Hals, og derfor kommer vi til at følge situationen meget tæt sammen med politiet for at finde ud af, hvad værtshuset skal anvendes til,” har rådmand for Job- og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin Hussein (S), udtalt til TV 2 Nord. Rockerklubben har selv afvist at have købt kroen. Et opslag i tingbogen viser, at der ved redaktionens deadline endnu ikke er tinglyst nye lån i forbindelse med den formodede handel.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske geopolitiske analytiker Carlos Roa om det nye, amerikanske imperium og det, han kalder en Amerikansk Sfære Doktrin. Vi talte om logikken bag Trump-regeringens kursskifte og nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik; om historiske fortilfælde, når det gælder den indenrigspolitiske krise; hvad det betyder for Europa, og hvorfor Trumps tarifpolitik ikke nødvendigvis vil ende som en fiasko. Carlos Roa er i øjeblikket gæsteforsker ved The Danube Institute i Budapest, en tænketank, der blev etableret i 2013 af den britiske premierminister Margaret Thatchers tidligere rådgiver og taleskriver, John O’Sullivan. Tænketanken står på et konservativt og klassisk liberalt fundament. Carlos Roa er uddannet på Georgetown University’s Walsh School of Foreign Service i den amerikanske hovedstad. Han har tidligere været chefredaktør for tidsskriftet The National Interest, hvor repræsentanter for den realistiske skole i amerikansk udenrigspolitik ofte kommer til orde. Roa har sine familierødder i Mexico og Costa Rica, hvor jeg fangede ham dagen efter hans brors bryllup. Hans bedstefar begyndte som bonde i Mexico, men interesserede sig for udenrigspolitik og endte med at gøre karriere inden for diplomatiet, så Roa er vokset op med at læse det britiske magasin The Economist og følge med i, hvad der sker i verden.

Thomas Plenborg, mangeårig formand for DSV, har været usædvanligt meget i vælten den seneste tid, hvor han er blevet beskyldt for at være magtfuldkommen. Her ses han til DSV’s årlige generalforsamling torsdag, hvor han kom vidt omkring. (Foto: Jørgen True/DSV)

Thomas Plenborg, mangeårig formand i DSV, har været én stor skydeskive de seneste uger, hvor han er blevet anklaget for at være magtfuldkommen, egenrådig og have problemer med interessekonflikter. Torsdag var der den årlige generalforsamling i Danmarks næststørste virksomhed. Frihedsbrevet var med til arrangementet, hvor den omtalte formand red stormen af – men aldrig nævnte elefanten i rummet.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Milliarderne fosser ud af ATP. Gennem de seneste år har Danmarks absolut største pengetank formået at tabe milliarder af pensionsformuen på fejlslagne investeringer, mens der i resten af pensionssektoren har været pengeregn over landets nuværende og kommende pensionister. Nu kan Frihedsbrevet beskrive, hvordan to af ATP’s øverste chefer har brugt lønmodtagernes penge på dyre flyrejser og ekstravagante hoteller. Hos ATP’s topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektør Mikkel Svenstrup er det kutymen at rejse dyrt – i nogle tilfælde på business class – og bo på femstjernede hoteller. Faktisk har ATP-cheferne brændt 286.655 kroner af på luksus på de 10 rejser, hvor de enten har opgraderet flyrejsen, boet på femstjernet hotel eller gjort begge dele, og det er kun opgraderede flybilletter og 5-stjernede hoteller, der er med i regnestykket.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Efter måneders massiv kritik fra en lang række tidligere medarbejdere kunne Egmont-koncernen konkludere, at arbejdsmiljøet på deres forlag Lindhardt & Ringhof altså er godt, og forlagets direktør, Lars Boesgaard, er stadig er den rette mand til jobbet. Men undersøgelserne møder skarp kritik fra en række navngivne kilder, der nu står frem og fortæller, hvorfor de fravalgte at deltage – hvis de da overhovedet blev inviteret. Egmont-koncernen undersøger bare sig selv, lyder kritikken af “skinundersøgelsen”, hvor man ifølge kilderne ikke kunne være anonym og derfor ikke følte sig tryg. Juraprofessor Mads Bryde Andersen kritiserer advokatundersøgelsen og siger, at hvis nogen spurgte ham, om de skulle deltage i undersøgelsen, ville svaret være “et klokkeklart nej”. Egmont afviser kritikken og siger, at man har valgt “det undersøgelsesformat, som efter vores vurdering har været det mest ordentlige og metodisk rigtige i denne situation”.

USA's tidligere ambassadør i Danmark, Carla Sands. (Foto: US Embassy of Denmark)

Den danske regering har været blind for Donald Trumps store og vedvarende interesse i Grønland, og fra dansk side har man ikke forstået vigtigheden af at pleje relationerne med Grønland i en tid med spændinger i Arktis. Sådan lyder det nu fra flere udenrigs- og sikkerhedspolitiske eksperter på baggrund af en hidtil ukendt rapport fra USA’s tidligere ambassadør i Danmark Carla Sands, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Statsministeriet. Dokumentet tegner et billede af, at den danske regering burde have forberedt sig bedre på, hvad den ventede med Trump ved magten, lyder det fra professor i statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen, som har læst den 27 sider lange rapport. “Rapporten er endnu et eksempel på, at i det øjeblik Trump vinder præsidentvalget, burde den danske regering forberede sig på, at spørgsmålet om Grønland vil komme op igen.”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Har man en sød tand for det skøre, er det her for tiden nemt at få stillet sin sult. For hvor end man kigger hen, sker der fuldkommen vanvittige ting lige for næsen af en, og det er svært at holde styr på alle tosserierne.  For eksempel er der sket det ubegribelige, at Søren Pind er blevet administrerende direktør for interesseorganisationen Aktive Ejere og er således nu chef for Henrik Sass Larsen, der giver den i rollen som politisk direktør. Skal man trække paralleller til tegneseriernes verden, svarer det lidt til, at Jokeren og Pingvinen er teamet op og nu arbejder sammen som lobbyister for kapitalinteresser. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det står næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at der er flere penge på vej til Danmarks soldater. Midt i den historiske oprustning af Forsvaret er debatten om soldaternes lønninger blusset gevaldigt op. Særligt efter at en række af Forsvarets håndgangne mænd valgte at give Frihedsbrevet indsigt i deres lønsedler i februar. Her viste det sig, at både konstabler, korporaler og sergenter var ansat til lønninger, som kun med få tusinde kroner slog dagpengesatsen. Og selvom regeringen længe har afvist at poste flere kroner i de danske jensers løn, har de – efter alt at dømme – gode nyheder i vente. For både regeringen og en lang række af Folketingets partier har siden Frihedsbrevets historie i mere eller mindre konkrete vendinger erklæret sig åbne for at hæve lønnen. Men det er bestemt ikke ukontroversielt. For flere oppositionspartier ønsker et lønløft fra politisk side, udenom den danske model, som jo har tradition for at lønforhandle mellem arbejdsmarkedets parter. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser med stor bekymring på forslagene om at hæve lønnen fra politisk side, som også er et kildent spørgsmål, der martrer regeringspartierne i SVM-regeringen.

Foto: TV 2

En ung psykisk syg mand på bostedskæden Frisk-Pust ApS fik en syngende lussing af en ansat for at gå i bad uden tilladelse.  Da han i frustration over forholdene på bostedet sprang ud ad vinduet med knoglebrud til følge, så han ikke kunne gå, fik han i stedet for toilethjælp en overskåret sodavandsflaske til at tisse i.  Historien er blot ét af flere eksempler på alvorlige omsorgssvigt, som Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre efter at have afdækket forholdene på bostedskæden.  Nu kan vi så tilføje et nyt og opsigtsvækkende kapitel om Frisk-Pust ApS, der er grundlagt af Khazar Alexander Malik, en tidligere ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø. Amira Smajic, også bedre kendt som Den Sorte Svane, dukker nemlig op, når man undersøger selskabets papirspor.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Egentlig er det kun sundhedspersonalet på det offentlige hospital Steno Diabetes Center Copenhagen, der skal sidde med ved morgenmøderne. Men en onsdag morgen i september 2023 var der tre nye ansigter at finde blandt de fremmødte. Tre kommercielle medarbejdere fra Novo Nordisk var nemlig troppet op hos det offentlige sygehus for at informere om nye lægemidler, hvor de fandt sig til rette foran 40-50 læger, sygeplejersker og professorer fra hospitalet. Da det opsigtsvækkende besøg kom frem sidste år, vakte det harmdirrende kritik fra eksperter og politikere, der mente, at det såede tvivl om uafhængigheden hos det offentlige hospital.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

På overfladen er bostedskæden Frisk-Pust ApS en succeshistorie.  En ejergruppe med anden etnisk baggrund end dansk beslutter sig for at oprette et bosted,  der skal passe på samfundets allermest sårbare og udsatte borgere.  Over tid vokser foretagendet fra ét bosted til fem fordelt rundt om på Sjælland, og en lang række kommuner betaler millioner af skattekroner for pleje og omsorg af deres borgere.  Men Frihedsbrevet kan nu afdække massiv omsorgssvigt på bostederne, og at én af de to ejere har en fortid som ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Ifølge flere kilder med nært kendskab til bostederne spøger den religiøse fortid stadig inden for bostedernes mure. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Politiet havde igennem længere tid haft øjnene rettet mod tung skibstrafik på vej til destinationer, som medførte, at de ville passere gennem dansk farvand. Man ved, at den maritime grænse bliver udnyttet til indsmugling af narkotika, og derfor fulgte man en særlig gruppe skibes bevægelser nøje, samtidig med at de danske kyststrækninger blev gennemsøgt for mistænkelig aktivitet. Tanken var, at man operationelt ville sætte ind for at forstyrre og svække narkosmuglernes arbejde. Men forude ventede en fangst, der ville overraske selv de mest erfarne betjente.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Kan man kritisere Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og den politiske og økonomiske orden, der siden 2019 er blevet etableret under ham, og som har taget fart efter den russiske invasion i februar 2022? Ikke i Danmark, hvor personkulten omkring Zelenskyj har nået religiøse højder. Den ukrainske præsidents beundrere stempler al kritik som gudsbespottelse og blasfemi og reagerer emotionelt som troende, der føler, at deres helligdom er blevet udsat for hån, spot og latterliggørelse. Til forskel fra danskerne sparer Andrii Baumeister, en af Ukraines førende filosoffer, ikke på krudtet. Han er af den opfattelse, at Ukraine under Zelenskyj har bevæget sig fra demokrati i retning af et stadig mere undertrykkende og totalitært styre. Det har jeg talt med ham om i denne uges Fri Tænkning. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En toplæge på et offentligt sygehus har brudt loven. For i al hemmelighed blev Frederik Persson, der i dag er cheflæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, i slutningen af 2022 sendt på en luksustur til Sydøstasien på Novo Nordisks regning. Turen kan bedst beskrives som noget, der kunne ligne et marketingfremstød for medicinalgiganten. Alt blev fra ende til anden arrangeret af Novo Nordisk. Det afslører dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

I en enorm messehal i Toronto står to medarbejdere fra den grønlandske regering og passer en stand til verdens største minekonference. Omkring dem myldrer hundredvis af repræsentanter fra multinationale mineselskaber, underleverandører, regeringer og nystartede teknologifirmaer, som imponerer forbipasserende med kunstig intelligens og robothunde på størrelse med små mennesker – uundværlige værktøjer til at efterforske og udvinde råstoffer nu om dage. 30.000 mennesker fra mere end 100 lande er rejst til den nordøstlige canadiske storby. Her er McKinsey-konsulenter, investeringsbankfolk, mine-ranchers iført cowboyhatte og hurtigbriller fra Australien og Sydafrika, saudier iført thawb, geologer i farverigt friluftstøj og høvdinger fra oprindelige stammer – alle er kommet hertil for at handle, netværke og sladre. Frihedsbrevet er også med for at snuse til, hvad mineindustriens pinger har på spisesedlen. Og hvordan det hele hænger sammen med Donald Trumps fortsatte insisteren på at indlemme Grønland i USA.

Administrerende direktør for ATP, Martin Præstegaard. (Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix)

Hele Danmarks pensionskasse ATP tilføjer endnu et milliardtab til porteføljen af grønne investeringer på få måneder.  “ATP har måske haft en tendens til at ville redde verden og kæmpe for den grønne omstilling i langt højere grad end at søge at tjene deres primære mål – at skaffe de bedst mulige pensioner til dem, der ikke har andet end folkepensionen,” lyder det fra en ekspert. Ifølge ATP er både “debat og gode råd velkommen,” men pensionskassen fastholder over for Frihedsbrevet, at deres eneste mål er, at deres investeringer gavner danskerne.  

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Lige nu kulegraves et omfattende kompleks på 1.614 patientsager fra Regionspsykiatrien Randers med en tættekam. Sagen er blevet kaldt den største psykiatriskandale i nyere tid. En betydelig andel af de gennemgåede sager er så alvorlige, at Region Midtjylland har vejledt patienterne til at søge erstatning. I flere tilfælde har regionen været nødsaget til at sende erstatningsvejledningen til de pårørende, fordi patienterne har begået selvmord. Hidtil har fortællingen fra Region Midtjylland været, at psykiatrisagen fra Randers var et udtryk for en enkelt læges systematiske fejlbehandling. Ikke et systemisk svigt i regionen.  Men nu viser nye, opsigtsvækkende dokumenter, at en anden overlæge fra Regionspsykiatrien Randers gennem flere måneder har været i myndighedernes søgelys.  Oplysningen er kommet frem i en afrapportering fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Den tidligere Stasi-spion og tyske erhvervsmand Matthias Warnig har fået ny betydning for europæisk energi- og sikkerhedspolitik.  For angiveligt står den sanktionsramte Warnig nemlig i spidsen for at lokke Trump-administrationen ind i det kontroversielle gasprojekt Nord Stream 2 ved at række ud til amerikanske investorer, skriver Financial Times. Selvom Matthias Warnig siden Ruslands invasion af Ukraine har været sortlistet af både USA og Storbritannien, hvor han optræder på deres sanktionslister, så er han ifølge Financial Times bindeleddet i det, der kan vise sig at være en forbrødring mellem USA og Rusland om gasleverancer. Avisen har i sidste uge beskrevet, at både embedsmænd i Washington og EU følger nøje med i drøftelserne om en mulig genåbning af Nord Stream 2-ledningen, hvor amerikanske investorer er udset til en nøglerolle, hvortil en aftale med Gazprom kan udformes, hvis sanktionerne mod Rusland bliver ophævet.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Natten til den 30. december 2023 fik betjentene i en patruljevogn øje på en person, som forsøgte at komme ind ad hoveddøren til en opgang på Nyborgvej i Odense. Synet af politiet fik personen til at flygte fra stedet, og politiet begyndte at lede efter ham med assistance fra hund og hundefører. Henne ved hoveddøren fandt betjentene en 50 centimeter høj, 25 centimeter dyb og 35 centimeter bred plasticbalje med låg. I baljen lå der noget brunt og sølvfarvet papir samt et stykke grøn ledning. Et sted på papiret stod der blandt andet “explosives”. Ved nærmere eftersyn viste der sig at ligge 4.438 gram sprængstof og et såkaldt Cobra 8-kanonslag under papiret. Den grønne lunte på kanonslaget var forlænget med en ekstra lunte fæstnet til den første med noget gul tape.

Museumsdirektør Keld Møller Hansen. Foto: Museum Sydøstdanmark

Efter at Frihedsbrevet for efterhånden to år siden kunne bringe en række historier om nepotisme og kummerlige arbejdsforhold på Museum Sydøstdanmark, er sagen nu havnet i retten.  Det er dog ikke museet, der står for skud, men et medlem af byrådet i Næstved. Museumsdirektøren har stævnet en lokal byrådspolitiker for injurier, fordi hun gik til Kultur- og Idrætsudvalget i Næstved Kommune og viderefortalte en række historier, som hun havde hørt fra bekymrede borgere, der drejede sig om yderligere problemer på museet.  Ærekrænkende rygter, mener sagsøgeren, mens den sagsøgte mener, at hun bare gjorde sin pligt. Frihedsbrevet sad med på tilskuerrækkerne til det, der kan blive en principiel sag.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Til den uges Fri Tænkning har jeg talt med den tidligere diplomat Ian Proud, der var ansat i den britiske udenrigstjeneste fra 1999 til 2023. Den 57-årige Proud udsendte for nylig sine erindringer om fem år på den britiske ambassade i Moskva i perioden fra 2014 til 2019, hvor han havde til opgave at komme med forslag til, hvordan man kunne sanktionere Rusland; en opgave, han også havde, da Rusland i 2022 invaderede Ukraine. Bogens titel er 'A Misfit in Moscow: How British Diplomacy in Russia Failed'.  Proud var i 2013 ansvarlig for organiseringen af G8-topmødet i Nordirland, det sidste med deltagelse af Vladimir Putin, som blev ekskluderet året efter som følge af annekteringen af Krim. Proud beskriver selv samarbejdet med premierministerens kontor i Downing Street som et kaotisk mareridt. Proud stod også bag organiseringen af London Konferencen om Libyen i 2012, hvor 50 udenrigsministre og FN’s generalsekretær deltog, og i 2010 var han udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan med ansvar for strategisk kommunikation, hvor han gjorde tjeneste side om side med den danske styrke, og før da tjente han fire år på den britiske ambassade i Bangkok. Ian Proud var en af den britiske udenrigstjenestes mest anerkendte kriseeksperter. Han håndterede den britiske respons til et jordskælv i Indien, var involveret i reaktionen på terrorangrebet på USA i 2001, terrorangrebet på Bali i 2002, tsunamien i det sydøstlige Asien i 2004, Det Arabiske Forår i 2011, den japanske tsunami og ulykken på Fukushima-atomkraftværket i 2011 og det russiske nervegasangreb i Salisbury i 2018.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

For at parafrasere Dan Turèll; man skulle have været folketingsmedlem. For det skulle man virkelig. Mens riget stander i våde, krigstrommerne buldrer, og de røde postkasser skrottes, har det for eksempel været muligt for medlemmerne af Finansudvalget at komme en hel uge til Japan med alt betalt for – citat – “at få en status og fremtidsudsigter for Japans økonomi”.  Mens dette læses, er de afsted, og “de” er blandt andre store personligheder som Simon Kollerup (S), Jesper Petersen (S) og Benny Engelbrecht (S).  Ifølge programmet kan de glæde sig til at komme på cykeltur i Kyoto, men det er skam ikke sjov og spas alt sammen, for i anledning af kvindernes internationale kampdag er der også sat hele 45 minutter af til at diskutere lighed mellem kønnene, når danskerne besøger det japanske parlament. Bemærk i den forbindelse at Japan målt på ligestilling ligger helt i bund, som nummer 118 ud af 146 lande ifølge World Economic Forum. Prisen for den samlede pakke lyder på hele 600.000 kroner. 

Nyhedsredaktør og livereporter på TV 2 Nord Malthe Birger Jensen bliver interviewet af sin egen arbejdsplads iført et sponsoreret jakkesæt. (Skærmbillede)

Prustende, men med et stort smil på læben, bliver nyhedsredaktør og livereporter på TV 2 Nord Malthe Birger Jensen interviewet af sin egen arbejdsplads den 7. februar.  Han tramper iført et jakkesæt fra Shaping New Tomorrow løs på en kondicykel, mens han forklarer, hvad det er, han har gang i. “Jeg vil prøve en dobbelt ironman indendørs og så med noget lidt usædvanligt tøj, fordi Shaping New Tomorrow smider nogle penge til Lykkeliga,” siger han i et klip på TV 2 Nords liveblog. Men kan man optræde som kilde på et public service-medie som privatperson, der modtager et sponsorat den ene dag, og være nyhedsreporter på selvsamme public service-medie den anden? Ikke ifølge flere eksperter som Frihedsbrevet har talt med. De mener, at det er rodet, når en nyhedsredaktør og live-reporter optræder som kilde til et sportsarrangement iført et sponsoreret jakkesæt.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Engang kunne han nærmest gå på vandet. I bedste sendetid fik byggematadoren lov til at forære huse til millioner af kroner væk i TV 2-programmet 'Nybyggerne'. Men de seneste år har været en lang deroute for den nordjyske erhvervsmand Jesper Skovsgaard. Livsværket – det store ejendomsimperium 2E – er under konkurs med krav for adskillige hundrede millioner kroner. Historien begyndte i det nordlige Farum ved det gamle kaserneområde. Her har det svenske ejendomsinvesteringsselskab Niam købt 72 nybyggede lejligheder af Jesper Skovsgaards selskab i en større ejendomshandel med flere andre ejendomme, som knap løb op i 400 millioner kroner.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Når grønlandske og danske medier skal have et skarpt øje til at analysere, hvad der sker i grønlandsk politik, så er det Ineqi Kielsen, de går til. I foråret 2024 blev Ineqi Kielsen nemlig hyret som uvildigi politisk analytiker hos det grønlandske statsmedie KNR.  Her blev han beskrevet som tidligere politiker, ligesom det blev beskrevet, at han havde meldt sig ud af partiet Siumut. Dermed var det Ineqi Kielsen, der blev sat til at analysere lederen af det grønlandske selvstyre Múte B. Egedes nytårstale for både KNR og DR i starten af året. En analyse, som også blev citeret vidt og bredt i danske medier. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I september 2023 sendte en af Europas allertungeste topchefer en mail til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. En mail, der indeholdt en alvorlig advarsel. “Vi vil være nødsaget til at lukke for medicinproduktion i EU,” stod der i mailen, hvortil der var vedhæftet en rapport. I bedste fald er flere vigtige påstande i rapporten fejlagtige – i værste fald er de bevidst misinformation. Men ifølge mailens afsender, administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, var det lige præcis den rapport, som Ursula Von der Leyen burde lade sig inspirere af, inden EU skulle lovgive yderligere om det farlige stof PFAS.