Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I et omfattende projekt har Frihedsbrevet kortlagt ejendomme i Danmark, der er ejet af selskaber i udlandet.  Næsten 30.000 danske ejendomme trækker tråde til personer og selskaber, der har hjemme i lande som Liechtenstein, Malta, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater, der tilbyder lav gennemsigtighed i en virksomheds økonomi og lav eller ingen skat.

Spansk politi løfter nu lidt mere af sløret i den ellers hemmeligholdte sag om et svensk par og deres 15-årige søn, der mistænkes for at have rekrutteret teenagere til at udføre drabsforsøg. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på en dramatisk uge i international politik. Krigen i Ukraine eskalerede, for første gang blev der udstedt arrestordrer på ledere i et land, der har Vestens støtte, og på internationale topmøder i Latinamerika blev det skåret ud i pap, at Vestens magt og indflydelse er vigende, og intet tyder på, at den udvikling kan vendes, tværtimod.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Med en ny regelforenklingskampagne kaldte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) til kamp mod bøvl og bureaukrati. I juni i år forsikrede han, at 70 regler var på vej til enten at blive fjernet eller justeret, men nu halvandet år efter projektets søsættelse oplyser hans eget ministerium selv, at det tal er halveret til 35, og af dem er kun 9 i skrivende stund gennemført. Resten er i proces, lyder meldingen fra ministeriet.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En septemberdag i år blev en 35-årig mand eskorteret til det psykiatriske hospital i Aarhus af politiet. Ved ankomsten beskrev en læge manden som meget psykotisk med tankeforstyrrelser og hallucinationer. Det fremgår af en ny bekymringsskrivelse sendt fra en overlæge i retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet, der er skrevet af en overlæge i Retspsykiatrien, rejses der hård kritik af en navngiven arrestlæge i Kriminalforsorgen.  Arrestlægens navn er Kristian Kærup Sloth, og hvis du synes, det navn lyder bekendt, er det, fordi han er hovedpersonen i en omfattende sag om svigt af psykisk syge patienter i psykiatrien i Randers. Han blev fyret fra sit job som ledende overlæge i maj måned i år, men arbejder altså fortsat for Kriminalforsorgen. Det er dette arbejde, som denne historie handler om. I skrivelsen rejses der bekymring over et konkret forløb, som udspillede sig i arresten i Hobro i slutningen af august i år. Her blev Kristian Kærup Sloth tilkaldt som arrestlæge for at vurdere en anholdt person, der opførte sig underligt. Personen var tidligt om morgenen blevet stoppet med en stor jernstang i hånden, som han bankede mod parkerede biler på en stille villavej i Hammel. Det viste sig, at manden var mistænkt for et hjemmerøveri begået i timerne forinden, og han blev derfor anholdt. Frihedsbrevet kan på baggrund af centralt placerede kilder i sagen sammen med skriftlig dokumentation fortælle, at den anholdte mand lider af skizofreni. En sygdom, han modtager behandling for i psykiatrien. Trods betjentenes mistanke om, at manden var sindssyg, og en lægejournal, der bakkede mistanken op, vurderede Kristian Kærup Sloth, at manden skulle blive i arresten frem for at modtage behandling i psykiatrien.

Siden Kamala Harris’ nederlag har det vrimlet med ligsyn af hendes kampagne. Selvransagelsen i partiet har budt på både sorg og skarpe, interne beskyldninger. Der findes en fortælling bag udfaldet, der er mere ligetil, men også en dybere, mere kompleks forklaring, der gemmer sig under vraget. Ikke desto mindre er konturerne af de forskellige skoler og generelle brudflader i partiet allerede kommet til syne i selvransagelsen. De mange flugter fint med Demokraternes overvejelser om, hvordan man vinder valg, og de kredser alle om moderteorien om et mistillidsvotum mod den siddende regering og status quo. Dog er én overordnet, herskende forklaring svær at komme udenom: Det Demokratiske Parti endte i en hårdknude på grund af Joe Bidens og hans stabs beslutninger.

I Vesten har man siden foråret 2022 håbet, troet og forudset, at sanktionerne mod Rusland på et tidspunkt vil tvinge den russiske økonomi i knæ og på den måde stille Vladimir Putin og hans krigsmaskine stolen for døren.  Og hvis ikke tvinge økonomien i knæ – det erkendte seriøse eksperter i løbet af 2023, ville blive svært – så i hvert fald påføre den russiske økonomi så stor skade på kort og mellemlangt sigt, at det vil begrænse Putins muligheder for at fortsætte krigen i årevis. Den antagelse nedskyder tre førende økonomer med russisk baggrund, som nu alle befinder sig i eksil i Vesten. Det gør de i en ny rapport med titlen Diktatorens pålidelige bagland: Den russiske økonomi i en krigstid. Det betyder ikke, at det går strålende for den russiske økonomi, men det går bedre, end de fleste forudsagde, og der er ingen tegn på en forestående akut krise. Forfatterne konkluderer:

I sin tid som løsgænger i 2022 holdt Naser Khader ikke ligefrem igen med at bruge løs af de såkaldte gruppestøttemidler. Den tidligere folketingspolitiker har nemlig haft et enormt forbrug – alene udgifter til rejser og konsulenter udgjorde tilsammen godt 700.000 kroner.  Det beløb er godt tre gange højere sammenlignet med det næststørste parti, Venstre.

En fejl i en teknisk opgradering var årsagen til, at 14.375 regionalt ansatte fik en lønseddel for september, som var propfyldt med fejl. Halvdelen af de ramte er sygeplejersker.

Efter otte år med Udrejsecenter Kærshovedgård i baghaven er de nærmeste naboer blevet tilbudt statslig overtagelse af deres ejendom, så de kan flytte væk uden tab.  Men altså kun på den betingelse, at naboerne – tre landmænd – helt ophører med at drive virksomhed, ikke genoptager deres virksomhed eller bruger pengene til at starte en ny virksomhed i fremtiden.  Landmændene føler sig stavnsbundet af afgørelserne, der er ulig andre afgørelser i lignende sager, og partier, der var med til at stemme loven igennem, kalder afgørelserne “absurde” og kritiserer dem for at gå imod regeringens løfter.

Skriver kirker “gaver” i stedet for “donationer” i deres regnskaber, mister de retten til at være trossamfund. 29 menigheder i Danmark, hvor over halvdelen er kristne kirker, har på fem år, af Kirkeministeriet, fået frataget retten til at være trossamfund og dermed retten til at vie par, have udenlandske prædikanter og skattefrihed, hovedsageligt på grund af mindre fejl i deres regnskab. “Man trækker jo tæppet væk under de trossamfund for at have lavet småfejl og afleveret rettelserne til deres regnskab for sent. Det er en urimelig hård straf,” siger generalsekretær Emil Hilton Saggau fra Danske Kirkers Råd.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Siden Rasmus Jarlov (K) annoncerede sin afgang fra dansk politik efter næste folketingsvalg og tilbagekomst til arbejdsmarkedet “i den virkelige verden”, har politikeren skudt med skarpt mod de af hans kolleger, der skifter Folketingssalen ud med kontorer hos interesseorganisationer. Men til trods for den seneste tids knubbede ord om svingdørskulturen vil den tidligere minister ikke “lægge restriktioner på sig selv” og på forhånd afvise et lobbyjob som det næste stop i karrieren.

Ofre for vold og seksuelle overgreb må ofte vente længe på retfærdighed.  Der er nemlig sket en stigning i, hvor lang tid der går, fra at man anmelder en forbrydelse, til at gerningsmanden bliver dømt – for seksualforbrydelser gik der i 2023 i gennemsnit 453 dage, mens det for vold lød på 292 dage, viser nye tal fra Justitsministeriet.  Det er på trods af, at flere justitsministre gennem en årrække har lovet at nedbringe ventetiden.  “Det er komplet uforsvarligt og krænkende for ofrene, at det skal tage så lang tid, før man bliver dømt,” siger Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg.

Et svensk ægtepar og deres 15-årige søn blev onsdag anholdt i Alicante. Trioen er mistænkt for at rekruttere sårbare unge på sociale medier til at begå drab i Danmark og Sverige. Anholdelsen skete på baggrund af et samarbejde mellem spansk, dansk og svensk politi samt Europol og Eurojust.

Lars Boje Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lars Boje Mathiesen fik ret i sin forudsigelse, da han allerede tirsdag morgen erklærede Donald Trump som vinder af det amerikanske præsidentvalg.  “I det her tilfælde er det ren matematik :-),” skrev han på det sociale medie X og henviste til resultaterne for optællingen af de første stemmer i USA’s syv svingstater.  Mindre klar i mælet var partistifteren, da en bruger nogle uger forinden spurgte, om Lars Boje Mathiesen ville svare på, om Donald Trump tabte valget i 2020 “på helt fair vis”.  “Hvor skulle jeg vide det fra,” svarede Boje og kaldte spørgsmålet “langt mere kompliceret” end et simpelt ja/nej-svar.

I denne uges Fri Tænkning reflekterer jeg over en meningsmåling, der viser, at danskerne er det land i Europa, hvor opbakningen til Demokraternes kandidat og det amerikanske præsidentvalgs taber, Kamala Harris, har været størst. Desuden ser jeg nærmere på Donald Trumps ambitioner om hurtigst muligt at få gjort en ende på krigen i Ukraine. Er det realistisk, og hvilke alternativer er der?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Som de gode mennesker ovre hos Zetland så rigtigt siger det:  “Vi brænder for at fortælle om det vigtige, der sker i verden, men for tiden taler vi meget med hinanden om, at det er svært at holde modet oppe. Når selv journalisterne får lyst til at slukke for verden, hvad gør man så?”  Ja, hvad gør man så? Hvad gør man, når der er sket noget, der er så forfærdeligt, at man fattes ord? Sandt at sige har jeg selv været på nippet til at give op, hvilket er medvirkende til, at jeg er flere uger bagud med mine reportager fra Folketinget. Man kan godt kalde det en skriveblokering, men det er nok for mildt et udtryk for en tilstand, hvor livet har mistet sin mening.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Forretningsmodellen lyder kynisk. Først sælger du kviklån for hundredvis af millioner kroner til forbrugere, du ved ikke kan betale lånene tilbage.  Dernæst sender du de dårlige betalere til dit eget inkassofirma, hvor du derefter tjener styrtende på rykkergebyrer, renter og afdragsordninger.  Sådan lød forretningsmodellen for en dansk finanskoncern, inden kviklånsloven fik sat en stopper for virksomheden.

Politikernes tillid til hospitalsledelsen i Region Midtjylland skal i dag stå til en foreløbig prøve.  Det sker på et regionsrådsmøde, hvor en foreløbig redegørelse om psykiatriskandalen i Randers er på dagsordenen.  Redegørelsen kommer efter Frihedsbrevets afdækning af, hvordan flere ledelsesniveauer i psykiatrien i Region Midtjylland blev advaret adskillige gange om alvorlige svigt af patienter. Svigt som en tidligere ledende overlæge er anklaget for at bære hovedansvaret for. Frihedsbrevet har afdækket, at Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet advaret om overlægen Kristian Kærup Sloth syv gange i sagen uden at opdage de alvorlige fejl, han nu anklages for.

Foto: Carol Guzy/Zuma/Ritzau Scanpix, Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Lad os tage et kig på, hvad der skal til for, at de to kandidater, Kamala Harris og Donald Trump, opnår de nødvendige 270 valgmænd, og ikke mindst hvad man bør holde øje med på valgnatten og i dagene, der følger. Tre delstater i Midtvesten – Michigan, Pennsylvania og Wisconsin – havde i generationer fungeret som en "Blå Mur" for demokratiske præsidentkandidater. Men det sluttede i 2016, da Donald Trump vandt dem alle snævert, hvilket muliggjorde hans overraskende sejr over demokraten Hillary Clinton. Trump var den første republikanske kandidat til at gøre det siden 1980'erne.  Fire år senere vandt Joe Biden præsidentskabet ved at genvinde de tre svingstater i rustbæltet, samtidig med at han også sikrede overraskende sejre i Georgia og Arizona – to stater, der historisk set havde stemt republikansk.  Det er stadig de samme svingstater, du skal have for øje, sammen med North Carolina og Nevada. Og for at gøre det hele en tand mere nervepirrende: Ræset i år er endnu tættere end i 2020. Dengang ville et ryk fra Joe Biden til Donald Trump på blot 43.000 stemmer i de tre stater i rustbæltet have været nok til at give Trump sejren.  Kandidaterne har i den sidste uge turneret rundt i landet i forsøg på at vinde støtte fra uafklarede vælgere i de syv svingstater og rykke på marginalerne.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Aftenens amerikanske præsidentvalg bliver efter alt at dømme som at slå plat eller krone. Det er det tætteste nogensinde i landets historie, og de afgørende svingstater ligger inden for den statistiske usikkerhed, hvilket betyder, at ingen af kandidaterne har en klar føring. Uanset hvad målingerne, sofaeksperterne på X eller betting-hjemmesiderne spår, er der ingen klar favorit, og ingen som ved, hvad der kommer til at ske.  Ikke desto mindre ved vi en hel del om valget. Vi ved, at selv de mindste ryk i en håndfuld svingstater kan gøre forskellen. Vi ved, hvilke emner og vælgergrupper, der har domineret valgkampen og amerikansk politik i bred forstand i Trump-årene. Og vi ved, hvordan vælgerkorpset typisk opfører sig, når Donald Trumps navn står på stemmesedlen.

Mærsk mindede flere gange borgmester Jacob Bundsgaard om, at de kunne udvide deres forretning betydeligt på de eksisterende arealer på Aarhus Havn. Men informationen blev ikke lagt frem for byrådet som en del af den samlede pakke, da de skulle stemme om havneudvidelsen.  En professor med ekspertise i havnedrift vurderer, at oplysningen er helt central. Nu kritiserer en række byrådspolitikere borgmesteren for at tilbageholde den centrale viden, da de skulle stemme om vedtagelsen af havneudvidelsen.