Christina Lagoni

Det kostede skatteyderne 132.110 kroner, da den såkaldte presselogefest i Folketinget blev afholdt tilbage i 2019. En fest, hvor journalister samt udvalgte politikere hvert år mødes med det formål at sætte fokus på relationen mellem magthaverne og pressen. Folketinget oplyser, at der var 130 tilmeldte deltagere, hvilket svarer til en kuvertpris på 1.016 kroner. På menuen var både en luksusmiddag og en optræden fra det kendte band Jung. Festen var for dyr, erkender Folketingets formand Søren Gade (V) nu.

Mediekommentator og journalist Kurt Strand har set sig sur på DR’s nye strategi, særligt i forbindelse med omlægningen af P1-programmet Orientering. Men han glemmer at nævne, at hans kone har været ansat på programmet i mange år – indtil strategien gik ud over hende.

Torsdag den 5. januar, omkring frokosttid, fandt jeg mig selv oppe på anden sal i Den Røde Gang inde i Folketinget i København. Jeg havde taget hul på årets anden stuegang, men hvis man gik og troede, at Christiansborg nu ville summe af aktivitet, at folketingsmedlemmerne alle var godt i gang med at smøge ærmerne op og rigtigt tage fat, måtte man tro om igen. Der var lige så tomt som en fuglerede i december. Eller tomt som i statsminister Mette Frederiksens seneste nytårstale, der jo var en masterclass i at sige ingenting med så lavt et lixtal som overhovedet muligt.

Spiller Lionel Messi og Cristiano Ronaldo egentlig god skak? Og kan man overhovedet have respekt for udøvere af en tankesport, der hæver deres lønninger i henholdsvis Qatar og Saudi-Arabien? Fri Spark samler op på løst og fast – herunder også en tiltrængt guide til fænomenet expected goals – i international fodbold.

I denne uges Fri Tænkning taler jeg med historikeren Christian Egander Skov om den borgerlige krise. Vores snak falder i tre kapitler. Vi taler først om den aktuelle situation efter folketingsvalget, og hvad det betyder for det borgerlige Danmark. Dernæst får du et indblik i Egander Skovs baggrund og politiske ståsted, og til sidst taler vi om den postliberale tidsånd i et historisk perspektiv, og hvordan det skal forstås.

Man får dagsordensættende journalistik som abonnent på Frihedsbrevet, og ugens bedste eksempel på det er vores historie om Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard fra Radikale Venstre, som vi forleden kunne afsløre i at bedrive en form for ledelse, som hendes medarbejdere fortæller involverer chikane, overfusninger og frygt.

Den kontroversielle byggematador og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard gik ud i et opsigtsvækkende forsvar i en skandalesag for Aalborg Kommune, som i flere år havde brudt loven. 14 dage senere fik han byggetilladelse. Ifølge eksperter er det et mudret forløb.

Politiske profiler fra Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen, har i skarpe vendinger kritiseret den tidligere socialdemokratiske regerings storstilede planer om at sende asylansøgere på et fly til det centralafrikanske land Rwanda. Nu hvor partiet er kommet i regering, spiller der tilsyneladende andre toner fra det moderate partiapparat. For trods gentagne forsøg vil ingen i partiet svare klart på, om man fortsat vil gennemføre Rwanda-projektet. Gruppeformand Henrik Frandsen vil ikke hjælpe med at oversætte de noget uklare formuleringer i det nye regeringsgrundlag om et eventuelt modtagecenter.

Arbejdsmiljøet hos kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard er nu så giftigt, at der tirsdag blev indført nye regler for, hvem der må deltage i møder med borgmesteren – og hvem der ikke må. Men selvom det altså nu tilsyneladende er nødvendigt at skærme medarbejderne i sådan en grad, at de ikke længere kan være fysisk tilstede i samme rum som Mia Nyegaard, vil den radikale byrådsgruppe ikke forholde sig til deres partifælles adfærd.

I dag skal vi meget vidt omkring i Fri Kritik – friheden bringer os til en udsyret tysk science fiction-klassiker fra 1913, til en hjerteskærende amerikansk klassiker fra The Harlem Renaissance (der udkom i 1937), hvorefter vi lander midt i samtidslitteraturen og Paris med franske Édouard Louis. Det, der forbinder disse tre litterære værker, er forskellige ideer om rejsen. Vi står foran et 2023, der udgør endnu et kapitel i menneskehedens vilde og hæsblæsende ekspedition ud i fremtiden, så lad os se, hvad litteraturen gør med ideen om rejsen. Eller måske rejser vi ikke så meget, men vi bliver snarere skudt ud af en kanon. Nu skal vi kigge lidt nærmere på et par af granaterne.