Christina Lagoni

Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator hos Weekendavisen – men hun bijobber samtidig som facilitator af et prominent kulturnetværk, hvor en lang række fremtrædende kulturchefer sidder til bords og betaler Hermansen for at styre slagets gang. Det bør deklareres, hvis man får betaling fra de folk, man samtidig skriver om i avisen, mener ekspert. Men det er der ingen grund til her, lyder svaret fra Hermansen og hendes chefredaktør.

Jeg var taget på årets sidste stuegang. Det var torsdag den 22. december, og Folketinget var ved at lukke ned. En af de vildeste sæsoner i dansk politik nogensinde var ved at finde sin afslutning. Folk var udmattede. Tænk lige på alt det, de havde været igennem, de 179 medlemmer af Folketinget: Oplukningen, afstemningen om forsvarsforbeholdet, FE-sagen, Minkskandalen og så til sidst et folketingsvalg, som havde været et festfyrværkeri af gak og løjer. Alle trængte til et time out, til at få slikket deres sår og gøre gevinster og tab op.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har brugt kommunalt ejede lokaler til at mødes med de hemmelige sponsorer i borgmesterens pengeklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af lækkede dokumenter, der viser, at borgmesteren i mindst et tilfælde har inviteret til møde i den kommunalt ejede virksomhed Aalborg Havns lokaler. Flere eksperter kritiserer i skarpe vendinger havnen og borgmesteren, som Venstre også peger fingre ad.

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard fra Radikale Venstre, har ifølge en lang række tidligere og nuværende medarbejdere trukket et brutalt arbejdsmiljø med ind i forvaltningen med udskamning af medarbejdere, nedværdigende tale og generel utilregnelig adfærd overfor de ansatte. Det kan Frihedsbrevet nu fortælle, efter at have talt med mere end 10 kilder med tilknytning til forvaltningen. Flere af kilderne arbejder med direkte reference til borgmesteren eller i afdelinger, som er tæt knyttet op af direktions- og ledelsessekretariatet.

Det er i Île-de-France og Gran Buenos Aires, det sker, når det kommer til at udvikle flest VM-spillere i moderne tid. Faktisk kunne Paris plus forstæder og den argentinske hovedstad med ditto have spillet sin helt egen VM-finale i Qatar for godt 14 dage siden. Og så er der Rosario: Hvordan har Argentinas tredjestørste by kunnet udklække så mange verdensmestre gennem tiden?

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

I et stort interview med Frihedsbrevet fortæller Nye Borgerliges tidligere pressechef Lars Kaaber om den politiske ambition, der har motiveret hans arbejde for fire forskellige partier i fire forskellige årtier, om ikke at være “likeable” nok til selv at blive politiker og om Nye Borgerliges største udfordring i årene, der kommer.

To gamle mennesker sidder i en lejlighed. Og der bliver de siddende. Så kort og tørt vil en skeptiker kunne pitche den absolut bedste film, jeg så i 2022 – et værk af så drøj, ufortyndet styrke, at det har været vanskeligt at fordele vægten i det her nyhedsbrev og rent faktisk snakke “årets film” i flertal fremfor ental. På trinnet lige under – for sådan et var der trods alt – stod en lille, islandsk film på tæer for at fastholde et kvælertag, jeg stadig mærker som en ømhed i struben den dag i dag. Den film var i øvrigt ikke Hlynur Palmassons storroste og ligeledes islandske prisvinder, Vanskabte Land, men den kan du til gengæld også læse om i afsnittet med årets skuffelser og overraskelser samt de fremragende film, der havde mesterværket inden for rækkevidde. Og det er der, vi begynder.

Kulturpolitisk Netværk er en klub, hvor den danske kulturbranches spidser har mulighed for at mødes, hvis de køber et medlemskab. Netværket er faciliteret af virksomheden Samuelsen, og medlemmerne repræsenterer en lang række kulturinstitutioner, store og små, private og offentlige. Eksperter har mildt sagt deres betænkeligheder ved dette netværk, og de undrer sig over, hvordan det mon kan bidrage til kulturens i forvejen velkendte habilitetsproblemer.

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.