Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Kon­tro­ver­si­el rig­mand hyre­de Ven­stre-poli­ti­ker Mor­ten Løk­ke­gaard til kri­se­hjælp om S‑sponsorat

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Fra­væ­ren­de, usyn­lig og på ferie: Her er histo­ri­en om Hen­rik Qvortrups lynkar­ri­e­re som che­fre­dak­tør på Ekstra Bla­det

Ni måneder. Så kort tid varede Henrik Qvortrups ansættelse som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Ifølge den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har Henrik Qvortrup forladt sin stilling, fordi han hellere vil koncentrere sig om journalistik end om ledelse. Kilder med indgående viden om Henrik Qvortrups tid på Ekstra Bladet har dog en anden udlægning: Henrik Qvortrup blev fyret. Han var en fraværende chef, lyder det. Og går man Qvortrups CV efter i sømmene, vil man hurtigt bemærke, at han i udtalt grad er en mand, som ikke er begejstret for ledelse. Derfor undrer flere kilder sig over, at han overhovedet fik jobbet i første omgang.

Dan­mark støt­ter Ruslands ambas­sa­de med mil­li­o­ner: “Det skri­ger til him­len”

Ruslands ambassade p p ÿsterbro p Kristianiagade

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

Kryp­tova­lu­ta som våben i kri­gen i Ukrai­ne: 25.000 rus­si­ske kon­ti låst

I kryptoverdenen er det svært at sige krypto uden at sige Coinbase – de rimer nærmest på hinanden. For Coinbase er en af verdens absolut største platforme for handel med kryptovaluta, og de er nu stemplet ind i krigen i Ukraine i de gule og blå farver. Coinbase har fundet 25.000 mistænkelige russiske konti på sin platform og låst dem. Det betyder, at de russiske ejere ikke kan benytte sig af deres konti. Det skriver Coinbase på sin hjemmeside.

Læk­ket mail afslø­rer rig­mands S‑støtte: “Har altid fået god behand­ling”

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Ryt­ter­nes blik­ke fører dig ind i til­væ­rel­sens dybe­ste afkro­ge

Belgiens største stjernerytter Wout van Aert, som jeg har brugt så meget tid på at hylde hele foråret frem mod netop dagens løb, og som jeg har præsenteret som sin generations mest lysende klassikerrytter kom slet ikke til start i sit hjemlands vigtigste løb, Flandern Rundt. Dagen før løbet fik han konstateret Covid-19. Først skuffede det mig helt enormt, men senere blev jeg mindet om en vigtig lektie, som cykelsporten har lært mig: Når løbet først køres, er der ikke tid til at tænke på dem, som ikke er med. Eller som det engelske talent Tom Pidcock sagde på startstregen i Antwerpen med poetisk præcision: I can only race against the ones who race. Fra toppen af Oude Kwaremont oplevede jeg den 106. udgave af det belgiske brostensløb.

Fri Mads #45: Op i røven med den demo­kra­ti­ske sam­ta­le 😈

Ordet compliance kommer fra engelsk, men det kan også bruges på dansk, og hvis man udtaler det ligesom “ambulance”, lyder det ovenikøbet ret godt. Hvad ordet betyder, er “føjelighed” eller “indvilligelse”; altså at man giver efter eller indordner sig. Og hvis man sætter andre ord bag på, som for eksempel “kvartetten”, ligner det næsten en romantitel: Compliancekvartetten. Hvem ville ikke gerne læse den bog?

Rus­si­ske jager­fly fløj “aggres­sivt” tæt på dansk mili­tær­sejlads i Øster­sø­en

Jagerberedskabet er det danske afvisningsberedskab i luften. Det er Danmarks hurtigste sheriffer og holder til på Fighter Wind Skrydstrup.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.