Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Enheds­li­sten stem­te ved en “fejl” for at sæl­ge plads i Køben­havn til P‑pladser – nu vil borg­me­ster købe plad­sen til­ba­ge

Nej Tak til P-kælder på Dantes Plads - skilt sat op af beboere - og uddyber på nettet: "Hermed protesteres mod, at der uden demokratisk proces, lokalplan og miljøvurdering (VVM) planlægges opførelse af et unødvendigt og forurenende p-anlæg under Dantes Plads. Et sådant p-anlæg er uforeneligt med den akutte klimakrise og det, regeringen blev valgt ind på, nemlig reduktion af CO2 på 70 % i 2030. "

Flere politikere og beboere tæt på Dantes Plads i København forsøger i disse dage at skrue tiden tilbage, til før et flertal på rådhuset solgte pladsen til et underjordisk p-anlæg. Blandt dem, der ønsker planerne bremset, er Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod. Hun mener, at projektet virker “skørt” og “helt forkert”, og stod det til hende, burde “man” aldrig være gået i gang med opførelsen af p-anlægget til at starte med. “Man skulle aldrig have solgt pladsen,” sagde hun til Berlingske i sidste uge. Hvad, Line Barfod ikke fik nævnt, er, at “man” i virkeligheden gemmer på et “vi”. I 2018 stemte Enhedslisten nemlig selv for at sælge pladsen til parkeringsfirmaet Q-Park.

Fler­tal vil fjer­ne par­ti­støt­te til små par­ti­er: “Demo­kra­ti­ske kar­tel-ten­den­ser”

I al ubemærkethed og uden offentlig debat er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at tage en kontroversiel beslutning. Flertallet vil nemlig ændre reglerne, så små partier, der ikke får nok stemmer til at komme i Folketinget, fremover ikke skal modtage partistøtte, som de gør i dag. Forslaget fremgår af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden, som nu har bedt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om at fremsætte et lovforslag om de nye regler til efteråret. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan forslaget koste små partier livet.

Orak­let fra Mila­no

Fabrizio Romano har efterhånden udkonkurreret de klubber og spillere, han skriver om, i antal af følgere på Twitter. Vi tegner et portræt af den italienske journalist, der sætter dagsordenen på transfermarkedet. Niels-Erik Eriksen er indtil videre gået under Romanos radar. Men det kan der måske laves om på nu: Angrebstalentet, der spiller sine hjemmekampe med G-44 i den vestgrønlandske by Qeqertarsuaq, mens isbjergene glider lige forbi i Diskobugten, er en del af Grønlands landshold, som nu vil spille officielle landskampe.

Vid­ste du, at Vik­tor Orbans auto­ri­tæ­re regi­me i Ungarn er mere demo­kra­tisk, har mere pres­se­fri­hed og er min­dre kor­rupt end Volo­dy­myr Zelenskiys Ukrai­ne?

I denne uge vil jeg fokusere på forholdet mellem Ukraine og EU, og til den ende har jeg talt med Henrik Larsen, som er seniorforsker på Center for Sikkerhedsstudier i Zürich ved Schweiz Forbundsinstitut for Teknologi, en schweizisk pendant til det legendariske Massachusetts Institute of Technology, M.I.T., i Boston, hvor man i forlængelse af det såkaldte Manhattan Project under Anden Verdenskrig har samlet naturvidenskab og samfundsvidenskab for både at kunne forstå de tekniske processer bag atomvåben og de politiske konsekvenser. Men før jeg giver ordet til Henrik Larsen for at høre hans vurdering af Ukraines ansøgning om EU-medlemskab, vil jeg henlede opmærksomheden på et paradoks, som har slået mig, men som stort ingen interesserer sig for.

Vild med ild

Forleden dryssede jeg rundt i et byggemarked og ledte efter noget så almindeligt som en pakke 3,5 x 60 træskruer til noget makværk, jeg render og skruer i derhjemme. Det var imidlertid en kort aktion, eftersom jeg udmærket godt vidste, hvilken gang og hylde jeg kunne finde mine skruer på. På vej mod kassen passerer jeg så en grilludstilling, men det er ikke så meget en udstilling, som det er et miljø – et grillmiljø. Jeg tæller, at der står 18 forskellige slags gasgriller og 9 slags kulgriller. Hele herligheden var faktisk i to etager, for på en stor hylde over reolerne med de vanvittigt mange grill accessories, stod der faktisk også et par små kulgriller. Hvis man dyrker grill, så må det her da være en slags stykke med lykke.

Først var Ven­stre i Ege­dal ble­vet “hack­et”, så var det bare “en joke”, og nu har lokal­for­e­nin­gen “ingen kom­men­ta­rer”

Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet 2022. Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold p forsvarsomrÂdet. Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som pÂvirker forsvarsomrÂdet. Her ses valgplakat for Venstre, der anbefaler et ja -i KrusÂ

Et mysterium udspiller sig hos Venstre i Egedal Kommune bag bagtæppet af den nu overståede afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Kort før valget lød den foruroligende melding fra den lokale partiforening, at foreningen så ud til at være blevet ramt af et hackerangreb. Meldingen kom, efter Venstre i Egedals officielle Facebook-profil i kække vendinger havde opfordret en erklæret nej-siger til at udfylde sin stemmeseddel forkert, så stemmen ville blive kasseret ved optælling. Den kontroversielle opfordring fik dog ikke lov at stå længe. Hurtigt var gruppeformand og tidligere borgmester i kommunen Karsten Søndergaard (V) ude og forklare, at lokalforeningen var blevet “hacket”, og at kommentaren ikke kom fra dem. Noget tyder dog på, at den forklaring var mere belejlig, end den var sand.

Tid­li­ge­re V‑minister var erklæ­ret inha­bil i sag om kon­tro­ver­si­el gas­led­ning til Lol­land-Fal­ster – alli­ge­vel lob­by­e­de han i det skjul­te

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

Frem­træ­den­de film­folk kri­ti­se­rer ny ret­tig­heds­af­ta­le, der er en bom­be under dansk film: “For­hand­ler­ne bur­de fyre sig selv”

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Cre­a­te Den­mark affe­jer film­folks kri­tik: “Det er sim­pelt­hen bare noget pis. Den bøf vil jeg ger­ne sen­de til­ba­ge i køk­ke­net”

Benjamin Boe Rasmussen ©Henning Hjorth 2018 Fotografens navn SKAL nævnes hver gang billedet bliver brugt

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.