Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

DR går i ekst­a­se over sig selv: Bru­ger 40 minut­ter om ugen på at skam­ro­se “Bor­gen” i ny podcast

Vild med Borgen er navnet på en ny podcast på DR, der, som navnet antyder, elsker alt ved tv-serien Borgen, der lige nu ruller over skærmen hver søndag på DR1. I podcasten bliver det slået fast, at skuespillerne i serien er helt fantastiske, emnet for den nye sæson er relevant, og der er faktisk ikke grænser for, hvor helt ustyrligt godt det hele er sat sammen. Frihedsbrevet har spurgt Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef for Kultur, Debat og Musik, om DR har overvejet, at det kan opfattes for selvforherligende, at DR roser sit eget produkt til skyerne på den måde.

For­æl­de­de dan­ske mis­si­ler er alli­ge­vel hav­net i Ukrai­ne

Selvom en række danske Stinger-missiler blev vurderet til at være for gamle til at sende til Ukraine, er danske missiler af selvsamme type og årgang nu havnet netop der. Det afslører billeder fra den lettiske og ukrainske forsvarsminister på Twitter. Tilbage i 2017 købte Letland et parti af missilerne fra Danmark, og det er præcis de missiler, der er havnet i Ukraine, bekræfter det lettiske forsvarsministerium i et svar til Frihedsbrevet.

Rig­mand bag kæm­pe kar­tel­sag over­ta­ger Lyng­by Sta­dion

Et splinternyt stadion med plads til 6500 tilskuere, 130 ældre- og ungdomsboliger og et sundhedshus til kommunens borgere. Sådan lyder planen fra ejergruppen bag Lyngby Boldklub, der i sidste måned efter et årelangt politisk tovtrækkeri fik lov til at købe Lyngby Stadion for 500.000 kroner af Lyngby-Taarbæk kommune, som den eneste byder. I spidsen for stadionprojektet står multimillionær Jens Hørby Jensen, som er ejer af Danmarks største nedrivningsfirma J. Jensen. I 2019 blev J. Jensen og datterselskabet CMP Nedrivning idømt en bøde på henholdsvis 1 og 5 millioner kroner for at have udvekslet priser på nedrivningsopgaver med konkurrenter.

Rege­rin­gens støt­te­par­ti opfor­drer til kule­grav­ning af våbensalg efter afslø­rin­ger

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Fri Mads #39: Ret­ti­dig fortræng­ning 🧿

Som man siger på engelsk: Always leave your audience wanting more. For mit eget vedkommende har jeg gjort den opdagelse, at mit publikum glædes ved, at jeg giver regeringens ministre tørt på. Så det vil jeg styre udenom denne gang, her i mit nyhedsbrev nummer 39, om ikke andet for at bevare mit overraskelsesmoment. I stedet vil jeg kigge tilbage på den forgangne uge, og så vil jeg gribe til et af mine andre slagnumre, hvilket selvfølgelig er det farligste emne, man overhovedet kan skrive om i disse tider: vacciner. Sagen er nemlig den, at jeg i fredags interviewede den amerikanske videnskabsmand Jonathan Max Berman, forfatter til bogen Anti-vaxxers: How to Challenge a Misinformed Movement. Og hvad det førte med sig, kan du læse mere om nedenfor.

Dansk scout: Qata­rs lands­hold byg­ger på talen­t­ud­vik­ling – ikke import

Historien om opbygningen af et slagkraftigt fodboldlandshold i Qatar til VM-slutrunden på hjemmebane sidst på året er ifølge Kenneth Santa et resultat af et stykke imponerende målrettet og ambitiøst talentudviklingsarbejde. Danskeren, der har scoutet to-tre af de spillere, der kommer med i emiratets VM-trup, kender ikke noget til import af andre landes spillere. Velkommen til ugens Fri Spark.

Rusland skul­le have inva­de­ret Ukrai­ne den 16. febru­ar kl. 3.00 – hvor­for ske­te det ikke?

Til denne uges Fri Tænkning havde jeg på forhånd annonceret et interview med en af verdens førende eksperter i Nordkorea, Andrej Lankov. Jeg kan desværre ikke holde, hvad jeg lovede, da snakken om en storkrig i Europa kom i vejen. Til gengæld kan jeg love, at Lankovs analyse af Nordkorea er skarp, indsigtsfuld og sine steder politisk ukorrekt, og at jeg snarest vil dele den med dig. Grunden til at jeg har sadlet om i løbet af ugen er selvfølgelig, at USA's præsident Joe Biden forudsagde en russisk invasion af Ukraine den 16. februar kl. 3 om morgenen – som du sikkert har opdaget, fandt den ikke sted. I de forgangne dage har heppekor i forskellige lejre skændtes om, hvad det betyder. Er invasionen udsat og hvorfor? Blev Putin så skræmt af udsigten til sanktioner fra helvede, at han trak følehornene til sig? Var det hele bare bluff for at finde de svage led i den vestlige alliance? Måske var det aldrig planen at invadere Ukraine?

Mær­sk-skib smug­le­de våben til Indo­nesi­en midt under blo­digt fol­ked­rab

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.