Christina Lagoni

Rasit Ufuk Tas er blevet centrum for stor opmærksomhed, efter han i 2017 blev en del af holdet bag den uudgivede dokumentarfilm om forfatteren Sara Omar. Manyar Parwani og Omar Marzouk omtaler ham som en “praktikant”, der på trods af sit medejerskab i produktionsselskabet, der skulle producere dokumentarfilmen om Sara Omar, ikke havde erfaring nok til at stå til ansvar for filmoptagelserne. Men hvem er “praktikanten”, der pludselig ejer selskabet og overdrager rettighederne til Sara Omar? Det er tæt på umuligt at blive klog på.

Retten forventer at komme med en afgørelse efter uge 7 i sagen om nedlæggelse af fogedforbud mod den ufærdige dokumentar om Sara Omar, der i de seneste uger har været omdrejningspunkt for spektakulære retsmøder på Frederiksberg. Frihedsbrevet har destilleret fogedsagen, der tager det danske kulturliv med storm.

I denne uge giver Fri Kritik en lille håndfuld anbefalinger til den forgangne uges litterære og filosofiske indhold – nærmere bestemt en filosofisk-videnskabelig samtale om bevidsthed, en ny og mørk filmatisering af den klassiske fortælling om Pinocchio og et indblik i Stephen Kings kommende bog. Det sidste ord bliver den afsluttende monolog i Mike Flanagans gyserserie Midnight Mass – som rummer spoilers af afgørende plotelementer.

Hvis man gik og troede, at den ideelle socialdemokratiske kostpyramide består af makrel i tomat, hjemmebagte hvidløgsflûtes, kartoffelmadder og dåseøl fra Royal, så tegner klimaminister Dan Jørgensens besøg i Singapore i efteråret et noget andet billede. Her spiste og drak ministeren og den danske ambassadør, Sandra Jensen Landi, nemlig som konger på skatteborgernes regning.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Nå, jeg kan forstå på fagbladet Journalisten, at jeg i forrige uges nyhedsbrev gjorde mig skyldig i hele to “vilde overdrivelser”. Den ene af dem havde jeg selv opdaget og rettet online, før Journalisten bragte historien. Det var nemlig en fejl, at jeg oprindeligt skrev, at der er blevet indberettet flere end 60.000 langvarige corona-vaccine-bivirkninger til myndighederne.

Når Christian Eriksen på mandag har første træningsdag i sin nye klub, Brentford FC, er der gået næsten otte måneder, siden han i Danmarks EM-åbningskamp mod Finland faldt om med et hjertestop. London-klubbens danske cheftræner, Thomas Frank, fortæller i denne udgave af Fri Spark om, hvordan han og fynboen i første omgang fandt hinanden i en svensk træningsturnering – og siden samlede op på relationen kort før jul. Til slut runder vi finaleweekenden i Africa Cup of Nations med et Fri Spark-yndlingsemne: Hvilke miljøer kommer talenterne fra?

I dag advarer bekymrede og kritiske røster i USA imidlertid mod et andet kompleks med voksende magt: det diversitets-industrielle kompleks, hvis indflydelse og ressourcer bliver stadigt større. Inden for de seneste årtier er gigantiske bureaukratier vokset frem med fokus på diversitet og inklusion. Det begyndte på universiteterne, men har siden bredt sig til erhvervslivet og nu også til offentlige institutioner, myndigheder og organisationer. Det er et multi-milliardforetagende, som bare vokser og vokser, mens ressourcer til forskning og undervisning har svært ved at følge med. Menige medarbejdere i diversitets-bureaukratiet tjener som regel mere end en universitetslektor, der forsker og underviser. Siden 1970’erne er antallet af universitets-bureaukrater mere end fordoblet. På offentlige universiteter var der i 2018 to bureaukrater for hver forsker og lærer, mens forholdet på private universiteter er endnu mere skævt i bureaukraternes favør.

I krydset mellem Frederiksborggade og Nørre Farimagsgade ligger Restaurant Ark. Vi kan ikke være de eneste, der gentagne gange er gået forbi uden at lægge videre mærke til den sådan lidt højpandede facade, der både stikker ud og er usynlig midt i helvedeslyskrydset, der forbinder de to ekstremt larmende gader. Efter sigende har flere restauranter gennem tiden forsøgt sig på adressen uden den store succes, og det er da vitterligt også en ægte skod placering rent stemningsmæssigt. Altså hvordan får man lige skabt en nice vibe, når Panduro Hobbys udstillingsvinduer overbelyser alt i hundrede meters omkreds?