Christina Lagoni

Der er regler, der gælder for alle, og så er der regler, der kan bøjes, hvis de rigtige spørger. Da spredningen af den mere smitsomme britiske coronavariant sidste vinter fik Udenrigsministeriet til at farve verdenskortet rødt og på det kraftigste fraråde “alle rejser til hele verden”, var det ikke alle rejser, som ministeriet bad alle danskere aflyse. For mens udenrigsminister Jeppe Kofod udadtil forklarede, at det gjaldt om ikke at sætte “alt det, vi har kæmpet for, over styr”, så knoklede ministerens egne folk i kulisserne for at få Vestas’ topledelse til Singapore.

Det var givetvis ildevarslende for mange, da Sundhedsstyrelsen mandag meddelte, at man nu finder det nødvendigt at købe 2 millioner jodtabletter af den slags, som kan indtages, hvis “et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk” i vores nærområde eller fra “en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

I 2019 besluttede den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, at man skulle rykke det, der dengang hed Radio24syv, ud af København for at sikre genkendelighed i radioens indhold blandt den almindelige dansker og gøre op med københavneriet. Det borgerlige flertal på Christiansborg – anført af Dansk Folkeparti – besluttede, at 70% af radioen fremover skulle produceres 110 kilometer væk fra København, hvilket betød, at folkene bag Radio24syv besluttede ikke at søge udbuddet. Ud af Radio24syvs aske rejste Radio4 sig som en fugl føniks med hovedsæde i Aarhus. På trods af kanalens adresse viser det sig dog nu, at de mest populære og lyttede programmer fra kanalen stadig bliver produceret i hovedstaden.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.

I disse uger finder retssagen mod to medlemmer af den britiske gruppe jihadister, der – qua deres britiske ophav – har fået tilnavnet ’the Beatles’ sted i USA. I DR-podcasten Opgøret dækkes sagen grundigt. Her gennemgår Puk Damsgård retssagen, forhistorien og omstændighederne, og jeg kan i øvrigt på det varmeste anbefale podcasten. I dette nyhedsbrev vil jeg ikke dykke ned i selve retssagen, men i stedet fokusere på nogle af dem, der sidder (eller burde have siddet) på anklagebænken.

Velkommen til mit nyhedsbrev nummer 46, som altså står i klovnens tegn. Jeg skriver om, at Frihedsbrevet har vundet en sag i Pressenævnet, som knytter an til vores fortløbende undersøgelse af den aalborgensiske rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. Det bringer mig videre til en af dansk journalistiks helt store klovne, nemlig Morten Løkkegaard, som i dag er politiker for Venstre.

Det vakte stor opsigt, da den amerikanske præsident Joe Biden for nyligt opfordrede den russiske befolkning til at vælte præsident Vladimir Putin. Ikke overraskende mødte udtalelsen hård kritik i Rusland, men også blandt eksperter og politiske kommentatorer var udlægningen, at talen eskalerede stormagternes i forvejen spændingsfyldte forhold. Måske derfor fik udtalelsen ikke lov til at stå længe. Kort efter var Det Hvide Hus ude og forsikre om, at USA ikke har en officiel politik om et regimeskifte i Rusland. Der var udtryk for præsidentens egen “moralske forargelse” og “personlige følelser”, lød forklaringen. Herhjemme er regeringens støtteparti Enhedslisten anderledes klar i mælet. Udenrigsordfører Søren Søndergaard er ikke bleg for at sige det, som den amerikanske præsident har travlt med at trække i land: Putin skal væltes.

Ejendomsmægleren Rasmus Frank indtog en mærkværdig dobbeltrolle ved både at stå for salget af et ældre ægtepars bolig, samtidig med at han agerede køber. Den dobbeltrolle var en klar fordel for Rasmus Frank, da en anden interesseret køber meldte sig på banen. Men det fortalte ejendomsmægleren aldrig det ældre ægtepar. Den interesserede køber var ellers interesseret i at give et bud, der var væsentligt højere, end hvad Rasmus Frank havde sat boligen til salg til.

Torsdag aften skete det igen: FK Bodø/Glimt slog en europæisk storklub på hjemmebanen højt mod nord. Fri Spark kigger i denne uge på, hvordan den lille norske forening, der engang var mest kendt for skihop og andre snediscipliner, ikke bare er blevet hjemlandets, men hele Nordens bedst præsterende fodboldhold. Og som noget helt særligt runder vi i denne uge nyhedsbrevet af med en kultursektion, der samler op på genrerne fodboldteater og fodboldromaner.