Christina Lagoni

“Hold da op, så får du nok at skrive om, hvis det er ham, det handler om.” Ordene kommer fra en lille entreprenør, der mangler at blive betalt. Men de kunne i virkeligheden lige så godt tilhøre en hvilken som helst anden direktør i en af de mange virksomheder, der har brændt nallerne på at gøre forretning med en mand, der figurerer som en ud af ni på listen over Socialdemokratiets største bidragsydere.

Smitteopsporingen har vist sig at være en lukrativ forretning for konsulenthuset PwC. Alene i år har smitteopsporingen postet 5,2 millioner skattekroner i virksomheden. For pengene har myndighederne købt hjælp til at rydde op i indsatsen efter sidste vinters totale kollaps. Spørger man nuværende og tidligere medarbejdere i smitteopsporingen, har de svært ved at se, at konsulentbistanden løftede indsatsens sundhedsfaglige kvalitet. Flere peger på, at PwC’s effektiviseringer primært betød et øget dokumentationskrav og brug af måltal. 

Der er alt for stram regulering af bankerne, der ikke længere selv kan bestemme, hvem der skal lede dem, og så er erhvervsminister Simon Kollerup ligeglad med bankerne. Sådan lyder budskabet fra Steen Thomsen, der forsker i god selskabsledelse og er professor på Center for Corporate Governance på CBS.

Jeg har lidt forskelligt i godteposen til dig i dag. Det er jo snart jul. Som varslet i sidste uge skal vi denne gang uden for Danmarks grænser. Vi skal østpå til Afghanistan, hvor Taliban nu har haft regeringsmagten i snart fire måneder. Jeg vil forsøge at give dig et indtryk af, hvordan Taliban er lykkedes med denne kolossale opgave. Derudover flager jeg til sidst også et par korte nyheder og kommer med et bogtip her op til jul til alle dem, der bare ikke kan få nok Jihad i jeres liv.

Den er god nok: Frihedsbrevets længe ventede app kan nu hentes til både iOS og Android. Der er tale om en yderst elegant og smart løsning, der fletter tekst og lyd sammen på fineste vis. Så det skal det meste af mit nyhedsbrev nummer 29 selvfølgelig handle om; jeg vil fortælle dig alt om denne app, som er appen, der vil dominere alle andre apps. Og ved vejs ende, når jeg har skrevet mig helt ud, vil du forstå, at du er nødt til at melde dig ind i Frihedsbrevet, som er en lille pris at betale for at få adgang til denne applikationernes applikation. Men det er ikke kun mig, der sælger op på appen. Det er også mig, der skriver om noget af det fremragende indhold, som er på vej fra Frihedsbrevets journalister og skribenter i kommende uge, hvorom jeg helt kort kan sige, at der er rigtigt meget at glæde sig til.

Hvis du har sympati for hold som FC Barcelona, Liverpool eller Bayern München, har du sikkert også i løbet af de seneste år næret et vist had til Diego Simeone. Du har måske endda råbt efter ham, når han i sit signatursæt – sort slips på sort skjorte – har spænet hen over din tv-skærm i ekstase over endnu et defensivt mesterværk. I tirsdags gjorde han det igen: Atlético Madrid tabte stort på boldbesiddelse, men hentede det nødvendige resultat i Champions League-kampen mod Porto. Denne jul fejrer den 51-årige argentiner ti-års-jubilæum med det forsvarende spanske mesterhold – Fri Spark bringer her, undskyld udtrykket, en slags defensorat. God lørdag!

Når det gælder Benatars filosofi, er han udmærket klar over, at masserne ikke just står i kø for at tilslutte sig en ide, der argumenterer for, at det ville være i alles interesse, hvis ingen af os mennesker og andre væsener, der kan sanse og føle, nogensinde var blevet født. Derfor er Benatar karrig med at fortælle detaljer om sig selv. Forhold jer til mine argumenter, ikke til min person, lyder hans ræsonnement. Hvis Benatar fortæller om sig selv og sit eget liv, frygter han, at anti-natalismen vil blive bortforklaret med en psykoanalytisk granskning af hans personlighed for at kunne reducere hans filosofi til resultatet af en ulykkelig barndom eller noget andet i hans personlige historie. Så denne uges Fri Tænkning handler ikke om mennesket David Benatar, men om hans filosofi.

Spæk, sul, saltkar, røgovne, sylteforme og rullepølsepresser af træ, der skulle skoldes og renses med eddike. Knive der tabte sig en halv bladlængde som følge af de hårde slibninger, huggeblokke der blev slebet og saltet hver dag, indtil de nærmest var hule og benene skæve. Det er de mest fantastiske historier om traditionelle aspekter af et håndværk, industriproduktionen også har været med til slå ihjel. Og der er jo i bogstaveligste forstand også røget en del finker af fadet i forbindelse med håndlavet julesul.

Vi fortsætter ufortrødent vores ridt gennem det københavnske restaurant landskab – denne gang på en helt spitze ny italiener på Tagensvej. Velvidende, at der er en uskreven regel om, at madanmeldere skal give nye spisesteder 10-14 dage til at komme på fode, bookede vi bord – vi ku’ altså ikke vente. Og vi er i øvrigt ikke enige i den regel heller; altså, hvis man er klar til at byde folk indenfor, så gælder det vel også os. But now u know! 

I krig er sandheden som bekendt det første offer, og derfor er det vigtigt at sortere i alle de – somme tider modstridende – informationer, der lige nu strømmer ud fra den kriminelle underverden. Nogle detaljer lader det til, at der efterhånden er konsensus om hos mine kilder. Det drejer sig blandt andet om de tråde, som skyderierne angiveligt trækker til Christiania og et røveri af en hashtransport. Det vil jeg fortælle mere om. Jeg kommer selvfølgelig heller ikke uden om NNV-gruppen, der spiller en stor rolle i gadekrigen. Jeg vil i ugens nyhedsbrev også forsøge at give dig et crash course i Christianias struktur, da det kan give en bedre forståelse af, hvad der holder hjulene i den danske underverden i gang.