Christina Lagoni

Gennem mere end en måned er topfolk i regeringen kommet med skiftende forklaringer på spørgsmålet om Danmarks muligheder for at donere våben til Ukraine. I slutningen af januar udtalte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Danmark ikke var i besiddelse af de våben, som ukrainerne havde brug for. Kort tid efter kom det frem, at man var i besiddelse af våben, men som ikke kunne sendes afsted, fordi de var for gamle. Efter Ruslands invasion af Ukraine besluttede et enigt Folketing så at donere 2700 panserværnsvåben til Ukraine samt dele af de ellers for gamle missiler.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, der mandag kom på EU’s sanktionsliste og regnes for at være blandt de 15 rigeste russere, er nu kommet i danske myndigheders søgelys. Mangemilliardæren er nemlig indirekte medejer af et dansk oliefelt sammen med den statsejede, russiske energikæmpe Gazprom, viser Frihedsbrevets kortlægning.

Ekstra Bladets korrespondent i Ukraine skrev tidligere i dag i Facebook-gruppen “Danish Foreign Legion”, at han er i kontakt med “den oberst, som står for at organisere udenlandske frivilliges indtog i det ukrainske militær”. I opslaget beskriver han, at danskere, der skal afsted, kan kontakte ham direkte, hvis de skal afsted og “ikke ved præcis, hvad I skal gøre”, hvortil han tilføjer, at Ekstra Bladet er meget interesserede i, at lave interview med “en eller flere af jer, når I ankommer”. “Jeg anerkender, at det kan læses som om, at vi er nogen, der formidler kontakt mellem eventuelle frivillige og den ukrainske hær, og det skal aldrig være Ekstra Bladets opgave, for det kolliderer indlysende med vores rolle som uafhængig nyhedsformidler,” siger chefredaktør Henrik Qvortrup, der efter Frihedsbrevets henvendelser har bedt journalisten slette sit opslag.

Mens den rigtige, blodige krig står på i Ukraine, føres der sideløbende en anden, blødere krig i resten af Europa. Kulturkrigen er i gang, og flere og flere russiske kunstnere, sportsudøvere, malere, balletdansere og musikere bliver bandlyst, som minutterne skrider frem.

Præsident Volodymyr Zelenskij er unægteligt blevet ansigt på det ukrainske oprør mod russernes invasion af landet. På sociale medier spreder hans kortfattede, men konsekvente udtalelser sig som en steppebrand, og mange steder på nettet er det allerede muligt at købe merchandise med hans efterhånden ikoniske citat: “Jeg har brug for ammunition. Ikke et lift”.

Enhedslisten nærer indædt modstand mod militær oprustning og ønsker at nedlægge det danske forsvar. Alligevel gav partiets magtfulde hovedbestyrelse i weekenden grønt lys til danske våbenbidrag til Ukraine i form af 2700 panserværnsvåben. Beslutningen har skabt splittelse i hovedbestyrelsen og blev kun vedtaget med et snævert flertal med 12 stemmer for og 9 imod, fortæller flere medlemmer nu til Frihedsbrevet. “Jeg mener aldrig, at krig og våben er løsningen,” siger Anders Pedersen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, som stemte imod beslutningen.

Flere partier ønsker nu, at Danmark skal stoppe med at importere gas fra Rusland, og at Ørsted skal rive sin 20-årige milliardkontrakt med Gazprom i stykker som en reaktion på krigen i Ukraine. Hovedmanden bag den omstridte aftale med Gazprom er Kurt Bligaard Pedersen, der som koncerndirektør i Dong Energy – i dag Ørsted – forhandlede den på plads i 2006 med blandt andre Alexander Medvedev, som var næstformand for Gazproms direktion og tæt på præsident Vladimir Putin. Få år efter gassen begyndte at strømme ind i Danmark, var det russiske eventyr dog kun lige begyndt for Kurt Bligaard, der i dag er formand for Jyske Bank.

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

I skyggen af Ruslands voldelige og tragiske invasion af Ukraine blev den europæiske cykelsæson for alvor åbnet i weekenden. I De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig og vigtigst af alt i Belgien blev der kørt løb. Efter at have tilbragt måneder i højdetræningslejre på vulkaner og afsidesliggende, ensomme steder, hvor ambitionerne for den kommende sæson støbes, og hvor intet andet end tanken om at opbygge kroppens fysiske formåen får plads, vendte verdens bedste cykelryttere endelig tilbage til konkurrence.

Det første, jeg vil sige til dig, er, at hvis du allerede bruger Frihedsbrevets app og ikke har opdateret den, så skal du skynde dig at gøre det. Er du ikke medlem hos Frihedsbrevet, bør du sporenstregs melde dig ind og hente appen. For så kan du komme i gang med at lytte til vores nye podcast Fri Ukraine, hvor chefredaktør Flemming Rose øser af sin enorme viden om Rusland. For som Flemming Rose siger i det indledende afsnit, har hans speciale aldrig været Muhammedtegninger. Hans speciale er derimod Rusland. Han taler russisk, han er russisk gift, og han har tjent sine sporer som udenrigskorrespondent i Moskva, mens landet forvandlede sig fra Politbureauets Sovjetunion til Putins Rusland. Så hvis du savner dyb viden, eftertanke og refleksion om en krig, der er så ny, at den ikke engang har fået et navn endnu, så er Fri Ukraine svaret på alle dine bønner. Podcasten beværtes af vores journalist Sofie Frøkjær, og har du spørgsmål til Flemming Rose om, hvad der foregår i Rusland og Ukraine, så send dem straks til sofie@frihedsbrevet.dk.