Christina Lagoni

De nye bøger på dansk, jeg har læst i ugens løb, og som lød lovende, var i sidste ende ikke værd at bruge mere tid på. Til gengæld blev jeg grebet af den bog, som jeg havde mindst forventninger til. Der er tale om den seneste udgivelse af den amerikanske kritiker og forfatter Andrea Long Chu, der er blevet fremstillet som indstifter af en ny bølge i transteori, og som tidligere er blevet omtalt i Fri Kritik.

Jeg lærte Lars Vilks at kende i 2007, da han besøgte mig i København, efter at en svensk avis havde publiceret en af hans tegninger af profeten Muhammed som rundkørselhund som en kommentar til en populær form for gadekunst, som på det tidspunkt havde bredt sig i Sverige. Borgere placerede håndlavede hundefigurer i rundkørsler som dekorationer, og det blev hurtigt til en mindre folkebevægelse, efter at en hund var blevet udsat for hærværk.

Det skandaleombruste par Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard, der i begyndelsen af 00’erne var på toppen af den danske ejendomsmæglerscene, er tiltalt for svindel i millionklassen med offentlige midler. Parret forsøgte at få statskassen til at dække lønnen på flere medarbejdere i mæglervirksomheden B2B Property, som ifølge Anklagemyndigheden slet ikke var berettiget til at få lønkompensation fra coronahjælpepakkerne.

Det kan næsten ikke blive værre for ernæringseksperten Christian Bitz og virksomheden F&H, der i to retsinstanser er blevet dømt for at have kopieret keramikeren Kasper Würtz. Men nu vender to uvildige skønspersoner, der blev brugt som forsvar for Christian Bitz og F&H, sig mod dem.   “Ifølge min vurdering er der ingen tvivl om, at Bitz (Christian Bitz, red.) har kopieret og kigget efter,” siger keramiker Finn Dam Rasmussen til Frihedsbrevet om lighederne mellem Würtz og Bitz’ stel. Han var med til at udarbejde den uvildige skønsrapport for F&H, der skulle bruges til Bitz’ forsvar. 

Det gik ikke stille af sig, da finansminister Nicolai Wammen (S) sidste sommer præsenterede Danmarks Genopretningsfond, der med et budget på 10 milliarder kroner skulle sørge for, at samfundsbærende virksomheder kunne holde skindet på næsen under coronakrisen. Ni måneder senere er der kun dumpet tre ansøgninger ind til fonden, der ikke har kastet penge efter en eneste virksomhed på trods af, at regeringen estimerede, at 2-300 virksomheder skulle leve op til kravene for investering. Alligevel er der lagt op til, at fonden, der tæller en stjernespækket bestyrelse, skal fortsætte. Fondens levetid er foreløbigt sat til juni 2023 og investeringsperioden, der skulle udløbe ultimo september er netop søgt forlænget.

Radio LOUD får nu hård kritik af Radio- og tv-nævnet, efter at nævnet har gennemgået radiokanalens public service-redegørelse. Nævnet kritiserer, at kanalen på en række væsentlige punkter ikke lever op til kravene i programtilladelsen. ”Det ser pænt hidsigt ud,” siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

Roubaix er et vidunderligt sted!  En lille fransk industriby giver til trods for al sin beskedenhed sportens verden et skue, som bekræfter, at store og svulstige ord som heroisk, tappert, bravt og grusomt med indlysende selvfølgelighed kan bruges til at beskrive cykelryttere og cykelløb.  Det, som trofaste cykeltilhængere havde ventet på i 19 år, skete i dag, da uvejret ramte Nordfrankrig på denne hellige søndag, hvor årets største klassiker blev afgjort. 

Først skal jeg spørge, om du mon fik læst Bastian Emil Goldschmidts 💣 af en reportage, som vi sendte ud i går? Den handler om det legendariske cykelløb Paris-Roubaix, som mange nok kender fra Jørgen Leths film En Forårsdag i Helvede (1977). Personligt holder jeg især af følgende passage, hvor Bastian Emil Goldschmidt mediterer på de våde og beskidte brosten, som rytterne skal ud og køre på:  “Jeg sidder på mit hotel i udkanten af Roubaix. Det regner udenfor, og jeg forestiller mig brostene liggende i deres kaotiske formationer – nu indhyllet i mørke. Som man står på en færge om natten og kigger ned i bølgerne, og havet synes mere truende og altopslugende end om dagen. På samme måde forestiller jeg mig brostenenes kanter og hemmeligheder, som er skjult i mørket. Men når morgenens lys møder havet, er færgen i havn og bragt sikkert i land.” Læs mere her...

Roubaix er et sørgeligt sted. Landskabet er tungt og præget af svær og forladt industri, slid og slæb, krig og slagmark gennem hundrede år. Husene er udfærdiget og støbt i beton med store vinduer med plastik-rammer, og gaderne er uden træer. Jeg kan ikke komme i tanke om andre omstændigheder, hvor et sådant landskab bliver hyldet og romantiseret. Her til aften er det mit yndlingslandskab! Det er det ukueliges æstetik, og det er netop det, der skal til, for at rytternes kørsel bliver virkelig heroisk. 

Madens Folkemøde 2021. Engestofte Gods Lolland. Hvis man godt kan lide mad – det kan de fleste vel egentlig – så er Madens Folkemøde et rimeligt ok sted at dukke op. Som ordet ”folkemøde” antyder, er det en anledning til at samle såvel store som små inden for fødevare. Her er debatter, foredrag, oplæg, workshops og ikke mindst en mulighed for at møde og sætte ansigt på mange af de folk, der til hverdag synes, de gør en forskel for os som forbrugere.