Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

En ban­de­krig lurer i mør­ket

I mit første brev vil jeg tage dig med på en rejse ind i konflikten mellem rockerklubben Bandidos og gadebanden NNV og forklare, hvorfor endnu en bandekrig lurer i de mørke nætter. Jeg vil desuden give dig et indblik i politiets gennembrud med at få adgang til krypterede telekommunikationsværktøjer og betydningen af dette for underverdenen.

Tid­li­ge­re kor­pi­ger: Advo­ka­tun­der­sø­gel­se mis­ser fun­da­men­tale kul­tur­pro­ble­mer

Danmarks Radio har undskyldt offentligt, efter en advokatrapport har konkluderet, at miljøet i DR Pigekoret har været præget af grove seksuelle krænkelser i årtier. Tidligere kormedlemmer frygter dog, at DR’s målrettede fokus på seksuelle krænkelser betyder, at andre grundlæggende kulturproblemer og grænseoverskridende oplevelser er gået under radaren. Flere fortæller i den forbindelse til Frihedsbrevet, at de direkte undlod at indberette hændelser eller at bidrage til advokatundersøgelsen, fordi den fokuserede specifikt på grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter. 

Fre­de­rik Cili­us: DR gør os til med­skyl­di­ge i kræn­kel­ser­ne i pige­ko­ret

Frederik Cilius spiller med i tv-serien Orkestret, som skulle have haft premiere til januar. DR har dog valgt at udskyde premieren med et halvt år, fordi DR mener, at timingen ramler sammen med advokatundersøgelsen om krænkelsessagerne i DR’s pigekor. “Jeg er blevet hevet ind i en sag, som jeg intet har med at gøre,” siger Frederik Cilius, der ikke kan forstå DR’s beslutning.

For­bud­s­sag mod Sara Omar-doku­men­tar udsky­des til janu­ar

Efter første retsmøde mandag den 22. november i sagen om nedlæggelse af forbud mod visning af en ufærdig dokumentar om Sara Omar er de resterende to møder ifølge Frihedsbrevets oplysninger udskudt til den januar 2022. “Det er jer, der har startet det her cirkus,” lød det blandt andet i en udveksling mellem forfatteren og instruktøren i en pause under det seks timer lange retsmøde bag lukkede døre. 

Kok­ke­nes kok vil være kød­fri og bære­dyg­tig, men er selv støt­tet af slag­te­ri­er, meje­ri­er og dæk­fir­ma­er

Geranium er en af Danmarks stoltheder med sine tre michelinstjerner, og folk flyver ind fra nær og fjern for at spise på verdens næstbedste restaurant ifølge den anerkendte liste World’s 50 Best Restaurants. Når en så toneangivende kok, som verdensstjernen Rasmus Kofoed må siges at være, går ud og proklamerer, at man vil droppe kødet for klimaets skyld, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag beslutningen, og hvor bæredygtig Geranium egentlig er, når alt kommer til alt.

Kong Ødi­pus er uskyl­dig

Denne uges Fri Kritik giver en anbefaling af Glen Bechs intenst seriøse og vedkommende tekst om den manglende klassebevidsthed i Danmark samt en refleksion over skyld og uskyld og den filosofiske debat om fri vilje i relation til Sofokles' tragedie Kong Ødipus. Det afsluttes med to one-liners om henholdsvis fiktionens særlige egenskaber og naturalistisk erotisme.

Elle­mann tord­ner mod rege­rin­gen, men er poster­boy på Met­te Fre­de­rik­sens Ins­ta­gram

Venstre har de seneste uger kørt hårdt på med kritik af regeringens håndtering af minksagen og de slettede sms’er. Både i medierne og på de sociale medier har flere af partiets folketingsmedlemmer taktfast skudt med skarpt og blandt andet beskyldt regeringen for bevidst at give offentligheden “usande og misvisende oplysninger” og for at holde befolkningen “for nar”. Også partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har været ude med kras kritik. Han mener, at Mette Frederiksen ved flere lejligheder har haft et “lemfældigt forhold til sandheden”, og på direkte tv har han ladet danskerne vide, at han “ikke stoler på Danmarks statsminister.” Nu er de to så taget på tur sammen til Ghana for at besøge de danske udsendte, hvilket Mette Frederiksen ikke har været sen til at udnytte på sin Instagram. Her har statsministeren lagt et billede op af hende og Venstres formand, hvor hun bruger opslaget til fremhæve samarbejde og fællesskab på Christiansborg. 

Cor­ona­kri­sens køb­mand udsat­te ansat­te for øget smit­te­ri­si­ko

Efter lange testfri måneder har test-toget for alvor fået fart på igen. Hver dag bliver tusindvis af danskere testet af podere fra Copenhagen Medical, der udgør en helt central del af samfundets coronaberedskab.  Alligevel har Copenhagen Medical under epidemien haft ualmindeligt svært ved at beskytte sine medarbejdere mod den farlige virus, og i sidste ende har firmaet risikeret at øge smitten i samfundet, viser dokumenter, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. 

Beskæf­ti­gel­sen bul­drer frem i hotel- og restau­ra­tions­bran­chen, men sti­gen­de smit­te tru­er for­u­de

Der er for alvor gang i det danske arbejdsmarked. I september steg antallet af lønmodtagere med 13.000, hvilket bringer den samlede beskæftigelse op på 2.882.000 personer, som er det højeste niveau nogensinde.  Samtidig blev september den ottende måned i streg med stigende beskæftigelse, hvilket har medført, at der nu er 80.000 flere personer i beskæftigelse end før den første corona-relaterede nedlukning. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Men den stigende smitte i samfundet truer fremgangen, og både hos brancheforeningen Horesta og fagforeningen 3F går de vinteren i møde med afmålt optimisme. 

Julen er ter­r­orens høj­tid

De fleste forbinder julen med hygge, samvær, varme og selvfølgelig glæden ved at modtage og give sine nærmeste gaver. Det er tiden, hvor uldstrømperne findes frem, juletræet pyntes, gløggen bælles, og stearinlysene tændes. Det er for mange højtiden over dem alle, hvor vi lejlighedsvis kaster vores religionsforskrækkelse af os for at omfavne alskens religiøse ritualer. For den internationale terrorisme er julen ligeledes en højtid. Terroristerne fejrer ikke Jesu fødsel, men de udnytter, at vi gør. Ligesom Ramadan-måneden er en periode, hvor jihadister opfordres til at udføre terror, så er juletiden også særligt prioriteret. Gennem årene er flere terrorangreb blevet begået omkring højtiden, ligesom jihadisterne eksplicit opfordrer potentielle sympatisører til at angribe i juledagene.