Christina Lagoni

Hvis Frihedsbrevet havde opdaget det før Ekstra Bladet gjorde, havde vi selvfølgelig bragt historien, men nok mest som en sidebemærkning. Den er som følger: Forretningsmanden Denis Viet-Jacobsen, der er medejer af Mediehuset Friheden A/S – udgiveren af Frihedsbrevet – har flyttet det holdingselskab, hvori hans ejerandel befinder sig, ned til storfyrstendømmet Luxembourg, som er et kendt skattely. I forhold til hvad der ellers er i svang i denne tossede verden altså ret udramatisk, men ikke for Ekstra Bladets rubriksnedkere, der lørdag aften gik i totalt breaking mode med gule bjælker: “Afsløring: Pengemand flytter Brüggers medie i skattely,” stod der at læse. 

Klimaforandringer og overgangen til brug af andre energikilder end især olie og kul vil påvirke magtforhold og velstand rundt omkring i verden. Nogle lande vil komme stærkere ud af omstillingen, andre vil blive svækket. Netop den proces er udgangspunkt for Thane Gustafsons nye bog om klimaforandringernes betydning for Rusland, Klimat: Russia in the Age of Climate Change. Som nogen måske allerede har regnet ud, så hedder klima på russisk klimat. Gustafson er ekspert i russisk energipolitik og professor ved Georgetown University i Washington D.C. Han er forfatter til flere bøger om sovjetisk og russisk økonomi og forskellige dele af energisektoren. I denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Gustafson om, hvordan Rusland vil blive påvirket af klimaforandringer og overgangen til vedvarende energi.

Valget af Qatar som VM-vært har udstillet en korrupt fodboldverden og sat fokus på et regime, hvor menneskerettigheder krænkes. Den internationale offentlighed er blevet præsenteret for den ene afsløring mere horribel end den anden om forholdene for de migrantarbejdere, der opfører de otte VM-stadioner i emiratet. Men en anden skandale lurer også: Har Qatar skabt sit landshold ved at importere spillere udefra? I denne uges Fri Spark går vi denne påstand efter i sømmene.

Jeg får stadig lyst til at spise smørrebrød, når jeg ser Keld fra Olsen Banden i raseri forsøge at åbne en bakke flymad, eller Buster Larsen i Olsen Banden ser rødt, hvor han som den store berømte chef fra Maxim’s Catering skal lave sine VERDENSBERØMTE retter: Helstegt ung stud og ålepostej, laksepostej, kogt laks, røget laks, gravad laks, lammekoteletter, højreb, sauce bearnaise, sauce bordelaise, og hvad der ellers er. Når jeg genser den film, får jeg straks lyst til at lave ålepostej og helstegt ung stud. Og igen: Det er løssluppen familieunderholdning, men de nævnte retter fejler sgu ikke noget.

Dansk Folkepartis deroute rammer dem hårdt på pengepungen. Offentlig partistøtte, som er rygraden i danske partiers økonomi, uddeles nemlig ud fra det antal stemmer, der høstes ved kommunalvalg og folketingsvalg, og derfor bidrager Dansk Folkepartis seneste valgfiaskoer også finansielt til partiets nedsmeltning – og mulige undergang. Deres elendige resultat ved tirsdagens kommunalvalg betyder ikke mindre end en halvering i den offentlige støtte, som partiets lokale foreninger vil modtage de næste fire år. Et indhug i budgettet, som kommer oven på et grumt folketingsvalg, der kostede Dansk Folkeparti hele 13 millioner kroners nedgang i offentligt tilskud. Her faldt deres indtægt fra stemmer over 50 procent – fra cirka 23 millioner kroner til omkring 10 millioner kroner.  

Kristian Thulesen Dahl er ingen hellig ko. Da DF-formanden mødte pressen tirsdag aften, efter de første resultater var tikket ind, lignede han en mand, der var parat til at give op. Nu skulle resultatet evalueres, grundigt, og her var ingen køer hellige. Heller ikke ham selv. Allerede på dette tidspunkt så man konturerne til partiets totale nedsmeltning ved kommunalvalget, hvis resultat taler for sig selv: Dansk Folkeparti er gået tilbage i alle kommuner over hele landet, og partiet er blevet mere end halveret siden seneste kommunalvalg.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er den helt store taber ved kommunalvalget. Men Socialdemokratiet er lige bagefter. Den massive vælgeropbakning, som statsminister Mette Frederiksen oplevede under corona-epidemien, er forduftet i skæret af knap 17 millioner døde mink. Samtidig har statsministeren stadig en minkkommission hængende over hovedet og en sag om slettede sms’er, som ikke vil dø.  Før og efter valget tog Frihedsbrevet temperaturen i de kommuner i Danmark, hvor der indtil november sidste år var allerflest minkfarme. Og efter Socialdemokratiets dårlige valg begynder de første kritikere i baglandet at røre på sig. 

For det mangeårige byrådsmedlem og tidligere forstander på den skandaleramte og nu lukkede Havregården Kostskole Morten Ulrik Jørgensen, betød tirsdagens valgresultat et farvel til kommunalpolitik.  Morten Ulrik Jørgensen blev sidste år fyret og bortvist som forstander på kostskolen, efter DR kunne afsløre, at der i årevis havde foregået overgreb, misbrug og vold på skolen.  Og nu har vælgerne i Gribskov Kommune også fyret ham.  Undervejs i valgkampen opfordrede flere politikere og borgere i kommunen, herunder tidligere elever og lærere på Havregården, Morten Ulrik Jørgensen til at trække sit kandidatur. Både på grund af DR’s afsløringer, men også fordi den tidligere forstander stadig efterforskes af anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi for sin rolle i kostskolens skandalesag.  Men dén opfordring har den erfarne lokalpolitiker set stort på. Nu taler valgresultaterne sit tydelige sprog, men den tidligere forstander er fortsat tavs.

Striden over Amager Fælled har været et højspændt emne op til kommunalvalget.  Mens Enhedslisten har gjort det til sin mærkesag at bremse det omdiskuterede byggeri på fælleden, har Socialdemokratiet fastholdt en kølig distance til protesterne og demonstrationerne for at bevare naturområdet.  Før valget kaldte Københavns nyvalgte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) for eksempel 52.000 støtteunderskrifter for “et fint stunt”, der måske burde være sendt til Folketinget i stedet.    Men kigger man på tallene står det nu klart, at Socialdemokratiet i København har fået baghjul af naturforkæmperne bag dette “stunt”. Det påpeger TV-kok og fremtrædende forkæmper for Amager Fælled, Nikolaj Kirk, i et interview til Frihedsbrevet. 

Stephanie Storbank (V) er ny borgmester i Billund Kommune, efter Venstre og Socialdemokratiet tirsdag aften blev enige om at pege på hende. Men den nyvalgte borgmesters vej til toppen har ikke været uden bump. Sidste år svirrede vedholdende rygter om, at sponsorerede medlemskaber i Venstres lokale vælgerforening var med til at sikre hende pladsen som borgmesterkandidat.  Stephanie Storbank afviste i medierne påstandene om, at der var tale om betalte stemmer.  Det til trods har rygterne også været oppe og vende i Venstres kommunale partiforening, der efter et overstået valg nu vil drøfte, om vedtægterne skal laves om, så det for eksempel kræver længere tids indmeldelse, før man kan stemme til opstillingsvalgene.   Frihedsbrevet har spurgt den nyvalgte borgmester, hvorfor vedtægterne skal til eftersyn, hvis der ikke er noget om rygterne. Det spørgsmål er Stephanie Storbank ikke vendt tilbage med svar på.