Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Fri Mads #124: For Gud, Kon­ge og Boston Con­sul­ting Group

Som digteren T.S. Eliot har lært os, er april den grusomste måned. Ikke mindst for de Radikales leder Martin Lidegaard, som tirsdag i den forgangne uge erklærede, at han nu havde samlet et flertal udenom regeringen om et beslutningsforslag, der handler om, at der fremover skal tages referat til møderne i regeringens koordinationsudvalg. I øvrigt en ganske fornuftig ide, for det forekommer stadig helt absurd, at der ikke er skriftlighed i det kammer, hvor magten er størst.

Bye bye, bro­sten

“Pusher Street må dø, så Christiania kan leve.” Sådan sagde Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), da hun ganske symbolsk sammen med justitsminister Peter Hummelgaard (S) modtog en af de første nyopgravede brosten fra den verdensberømte strækning. Opgravningen lørdag den 6. april 2024 er, uanset hvad man måtte mene, historisk, og derfor er denne udgave af Fri Bandit helliget en foreløbig nekrolog for hashgaden.

Hvad skal vi stil­le op med nazi-kor­tet?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på analogier: Hvad er en analogi, hvorfor bruger vi dem og til hvad? Og hvorfor er historiske analogier så udbredte, når historikere stort set aldrig selv bruger dem? Hvorfor er det, at vi i en tid med et udbredt underskud af historisk viden så ofte præsenteres for den samme analogi, nemlig henvisningen til Hitler? Hvad enten det drejer sig om vaccinekrav, maskepåbud eller personer som Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel, Benjamin Netanyahu eller Saddam Hussein.

275 ansat­te i For­sva­ret dømt for vold, død­strus­ler og narko: Man­ge fik lov til at fort­sæt­te efter volds­dom­me

Siden 2014 har 136 ansatte i Forsvaret fået en voldsdom. Mindst 36 af de dømte, hvor flere af dem har fået en fængselsstraf, er dog fortsat med at arbejde i Forsvaret. Der er ligeledes 139 sager, hvor Forsvarets ansatte er blevet taget med narko. Her er det snarere reglen end undtagelsen, at man nøjes med at give de ansatte en advarsel.

Ita­li­en har nydt godt af Tys­klands pro­ble­mer

Den italienske økonomi har historisk set været en af de svageste i euroområdet – blandt andet som følge af stor offentlig gæld, dårlig konkurrenceevne og manglende villighed til at gennemføre reformer. Der har været kritiske situationer, hvor det var ved at gå helt galt. Italien blev kun reddet af andre lande og Den Europæiske Centralbank, fordi alternativet var værre. I øjeblikket nyder Italien imidlertid godt af, at Tysklands økonomiske model er presset af den globale omstilling. Spørgsmålet er, om det varer ved.

Krig og revo­lu­tion – og Har­rys kær­li­ge kjo­ler

Sikke et påskedrama, vi lige overlevede; al den død og genopstandelse og det evige liv – for ikke at tale om påskekyllinger, påskebryg og påskefrokoster i så endeløse mængder, at det er lige før, man tænker, at nu kommer døden, men ikke genopstandelsen. Men søreme om ikke de fleste af os vågner glade og veloplagte tirsdag morgen til endnu en omgang i den faldne verden. For Fri Kritiks vedkommende skal man nu ikke glæde sig for hurtigt, for i dag skal vi både forbi malabariske slagterier på krigens slagmarker (et motiv, der er ubehageligt aktuelt) og feberhede revolutionsdrømme fra Amerika.

Kort­læg­ning: Novo Nor­disk har fle­re hund­re­de gan­ge givet øko­no­misk støt­te til dan­ske læger

Novo Nordisk sætter alle andre medicinalselskaber til vægs, når det handler om økonomiske bånd til læger i Danmark. I næsten 400 tilfælde har Novo Nordisk ydet økonomisk støtte eller udbetalt penge til danske læger siden 2023, viser en omfattende kortlægning af danske lægers indberetninger af økonomiske forhold til Lægemiddelstyrelsen. Det er over 100 tilfælde flere end nummer to på listen, som er den amerikanske medicinalgigant Pfizer. Støtten dækker over alt fra at deltage i advisory boards, konsulentopgaver og undervisning til betalt deltagelse på konferencer.

Eks­per­ter om menings­må­lin­ger: “Stol på dem, men husk den anden side af mønt­en”

Foto: Jenn Ackerman/New York Times/Ritzau Scanpix

I øjeblikket bliver vi nærmest dagligt bombarderet med nye meningsmålinger om, hvem der er foran, og hvem der er bagud i den amerikanske præsidentvalgkamp. Nogle målinger viser et dødt løb mellem kandidaterne, mens andre indikerer en snæver føring til Donald J. Trump. Og den seneste uges tid har der været tegn på, at præsident Joe Biden langsomt er ved at indhente sin modstander. Målingerne stritter lidt i alle retninger, hvilket får nogle til at føle sig håbefulde og andre rædselsslagne for, hvad der måske venter i november.