Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Tim­ing er alt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Timing is everything, lyder en engelsk talemåde, som jeg ikke kunne lade være med at tænke på, da justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag erklærede, at myndighederne vil indlede en forbudssag mod rockerklubben Bandidos MC. Det var nemlig, mindre end et døgn efter at der var faldet afgørelse i en drabssag, der involverede tre nuværende og et tidligere medlem af organisationen samt en erhvervsmand. Nævningetinget idømte de fem mænd i alt 31 års fængsel.

Bay­er Never­lo­sen

Bayer Leverkusen, tysk fodbolds hidtil evigt forsmåede toer, kan i weekenden sikre sig klubbens første Bundesliga-mesterskab i historien. Fri Spark har talt med Keld Bordinggaard, der har stået i spidsen for at udvikle den spillestil, der i første omgang førte til ansættelsen af Xabi Alonso som cheftræner, og som i dag har skubbet tilnavne som Bayer Neverkusen og Bayer Vizekusen i baggrunden til fordel for Bayer Neverlosen. Men hvad er næste skridt, spørger vi den tidligere danske landstrænerassistent.

Kina og Rusland ryk­ker sam­men, men hvor læn­ge?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på de seneste to års tilnærmelse mellem Kina og Rusland, som i strid med vestlige iagttageres forudsigelser er tættere på hinanden, end da Rusland invaderede Ukraine. Hvordan er det gået til? Jeg gør også status på russisk økonomi set med en skeptikers øjne, selvom man ikke skal regne med et kollaps, som det skete for Sovjetunionen. Og så undrer jeg mig til sidst over, hvorfor et rekordstort antal russere mener, at det går den rigtige vej for deres land.

DF og Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne kal­der Lars Løk­ke i sam­råd: “Kryster­ag­tigt, at rege­rin­gen har ladet sig pres­se”

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne indkalder nu Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i samråd for, om muslimske landes ambassadører fik regeringen til at lave en koranlov. Det sker efter Frihedsbrevets interview med den palæstinensiske ambassadør og leder af de arabiske ambassadører, Manuel Hassassian. Han fortæller, at koranloven aldrig ville være blevet til noget uden dem, og de møder, som han var med til at holde med regeringen.

Leder af ara­bi­ske ambas­sa­dø­rer: Kor­an­loven var ikke ble­vet til noget uden os

Foto: Privat

Da den såkaldte koranlov blev til virkelighed i Danmark, var det vigtigt for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at slå fast, at det var på regeringens eget initiativ. Men den udlægning går Palæstinas ambassadør og leder af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, nu i rette med i et opsigtsvækkende interview. Han fortæller, at koranloven aldrig var blevet indført uden hans, ambassadørernes og de muslimske landes fælles pres på Danmark.

Stjer­ne­tyd­ning og cen­tral­ban­ker­nes para­dis

‘r*’ eller ‘r-star’ er et centralt begreb, når centralbankerne skal sætte den pengepolitiske rente. r* er den rente, der på sigt leder til paradisets have for centralbankerne. For centralbanker er det en tilstand, hvor produktionen svarer til økonomiens potentielle kapacitet, og inflationen svarer til centralbankernes mål. Problemet er, at det er svært at bestemme r* – eller bare forstå det, der driver den. Det er ikke en rar erkendelse, hvis man som danske låntagere er dybt afhængige af centralbankernes opfattelse af r*. Jo højere r* er, jo højere skal centralbankerne sætte deres pengepolitiske renter, og jo højere bliver renten på dit realkreditlån.

Rege­rin­gen skub­ber Ras­mus Palu­dan for­an sig i debat om stram­nin­ger af offent­lig­heds­lo­ven: “Det er kate­go­risk usandt”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Blandt kritiske røster har regeringens koranlov fået tilnavnet “Lex Paludan” – opkaldt efter partilederen i Stram Kurs, hvis navn blev synonymt med regeringens ønske om at sætte en stopper for offentlige koranafbrændinger med “en nålestiksoperation” sidste efterår. Nu er Rasmus Paludans navn så dukket op igen i den politiske debat. Denne gang som et – ifølge flere af regeringens politikere – godt eksempel på den slags chikanerende brug af retten til aktindsigt i offentligt ansattes oplysninger, som regeringen ønsker at forhindre med et nyt lovforslag. I et længere interview med Frihedsbrevet kalder Rasmus Paludan det “kategorisk usandt”, at han har chikaneret de politifolk, der er sat til at beskytte ham. Samtidig advarer han mod, at regeringen med sit lovforslag øger afstanden mellem landets offentligt ansatte og de borgere, der er afhængige af deres ydelser.

Jeg har 99 pro­ble­mer, men dine gode inten­tio­ner er ikke et af dem

Femte og sidste del af schweiziske Kim de l’Horizons debutroman, Blodbog, er skrevet på engelsk – “the language that has other eyes than my mother tongue”. Her ankommer hovedpersonen Kim sammen med vennerne og skrivekollegerne Dina og Mo til en nedlagt chokoladefabrik i Blenio-dalen i alpelandet Ticino for at færdiggøre sit romanprojekt. Efter bad og velkomstdrinks foreslår Mo, at de ifører sig turkis glimmerneglelak – som et begyndelsesritual for deres tid sammen “i stedet for at blande blod”. Kim afslår afvigende, og Mo insisterer først kælent, så plagende, indtil Kim pludselig koger over:

Top­læ­ges øko­no­mi skal ende­ven­des: Skjul­te pen­ge­strøm­me i omstridt stu­die om fed­me

En toplæge fra Amager og Hvidovre Hospital stod bag et fedmestudie, der var favorabelt for Novo Nordisk og ifølge eksperter byggede på en tvivlsom metode. Dokumenter viser, at overlægen ikke fortalte om sine forbindelser til Novo Nordisk, der i samme periode aflønnede ham og samtidig delte fortrolige informationer om medicinalgigantens forsøg på at opnå statsligt tilskud til slankemidlet Wegovy. Toplægen skal – efter Frihedsbrevets henvendelse – til en samtale med direktionen på Amager og Hvidovre Hospital, hvor hans indtægter skal gennemgås.

Afslø­ring: Novo Nor­disk skrev kon­klu­sion i top­læ­gers fed­mestu­die

Tre toplæger fra Hvidovre Hospital var – sammen med Novo Nordisk – afsendere på et studie, der kom frem til, at overvægtige kostede samfundet et tocifret milliardbeløb. Derfor burde der gøres mere for at sætte ind mod overvægt, lød konklusionen. Interne dokumenter afslører, at Novo Nordisk påvirkede studiets konklusion, og at en af toplægerne fra hospitalet råbte vagt i gevær mod at bruge metoden bag studiet.