Tilbage i 2022 fik Dansk Folkeparti besøg af Arbejdstilsynet på baggrund af, at der var et så dårligt arbejdsmiljø i partiet, at medarbejdere gik grædende hjem. Nu kigger Arbejdstilsynet i Dansk Folkepartis retning på ny. Det berettes nemlig, at der i de seneste år har været store problemer med arbejdsmiljøet i DF, hvilket, flere peger på, særligt skyldes Pia Kjærsgaard og hendes søn Troels Gamst. Frihedsbrevet er i besiddelse af klagen til Arbejdstilsynet, skjulte optagelser og har snakket med en række personer tæt på partiet, der alt sammen peger på store problemer i DF. Nu aflægger de partiet et besøg på ny.

Verdenseliten var i går vidne til endnu en ekstraordinær optræden fra præsident Donald Trump. I et snedækket Davos i de schweiziske alper, foran regeringsledere, multimilliardærer og alverdens topchefer, roste og truede USA’s præsident skiftevis Europa.  Samtidig fortsatte han med at kræve ejerskab over Grønland – men afviste, for første gang, at bruge militær magt. Kort tid efter sagde han, at han og NATOs generalsekretær, Mark Rutte, var nået frem til en ”rammeaftale” om Grønlands fremtid. En aftale, som ifølge embedsfolk blandt andet vil give USA suverænitet over små landområder med henblik på at opføre militærbaser. Hvad den ”nye rammeaftale”, som NATO og Trump-administrationen efter sigende er blevet enige om, helt konkret består af, er fortsat uvist.   Der er snak om alt fra øget europæisk militær tilstedeværelse til en amerikansk mineralaftale. Rutte sagde efterfølgende, at det ikke blev diskuteret, om Grønland stadig skal være en del af det danske kongerige.

I sin tale til World Economic Forum krævede præsident Trump øjeblikkelige forhandlinger med Danmark om USA’s overtagelse af “det store, smukke stykke is,” som han kalder Grønland. Præsidenten påstod, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Han nævnte blandt andet, at vi efter få timers kamp kapitulerede til Tyskland under 2. Verdenskrig. Han lovede ikke at bruge magt for at overtage Grønland, men ytrede dog også, at NATO-landene ville opleve konsekvenser, hvis de ikke hjælper USA med at få ejerskabet. Men hvad er den sande årsag til, at Trump så gerne vil have fingre i Grønland? Frihedsbrevet har talt med to tidligere rådgivere, som oplevede præsidenten på tæt hold under hans første præsidentperiode. De fortæller om, hvordan Trumps ønske begyndte at tage form – og de siger, at Trump ikke giver den rigtige forklaring til offentligheden, når han forklarer, hvorfor USA har brug for Grønland. Forklaringen skal nemlig findes et andet sted.

Midt under Grønlandskrisen har den danske regering valgt ikke at deltage i World Economic Forum i Schweiz.  Forklaringen fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) er, at deltagelsen simpelthen ville blive for dyr, og man har fra den danske regerings side valgt ikke at sende nogen andre.  Men måske er det en såkaldt nødløgn? Frihedsbrevet har talt med en række eksperter, der i hvert fald ikke giver meget for ministerens begrundelse. 

Trumps trusler mod Grønland har vendt alting på hovedet. Ikke mindst for de danske efterretningstjenester, som i årtier har haft et tæt arbejde med deres amerikanske kolleger i efterretningsbranchen. For hvor stiller det efterretningstjenesterne, at vores måske vigtigste samarbejdspartner pludselig blev vores fjende? Frihedsbrevet har talt med to eksperter med indsigt i efterretningshistorie, der nu nævner USA i samme åndedrag som Iran, Rusland og Kina, når man taler om spionagetruslen fra fremmede magter.

Selvom Retslægerådet anbefalede, at han skulle være i misbrugsbehandling, fik en ung, udviklingshæmmet mand fik fri adgang til at drikke alkohol hos bitcoin-bosted. Nu retter mandens mor og tidligere ansatte hårde anklager om svigt og markante mellemøstlige værdier mod bostedets to ejere, Mohamed Latrache og Mohamed El Maghlouk.

Vi kunne ikke stille med nogen bedre, lød det fra mange sider. Hvis der var nogen, der kunne få styr på situationen, var det naturligvis Løkke.  Den storrygende, danske udenrigsminister, der blev snydt af en brandmand fra Køge med en skoleelev som kæreste, skulle flankeret af den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, nu snyde Det Hvide Hus. Med pibe, fistbumps og cigaretter virkede det da også til, at der var noget at fejre for Rigsfællesskabet. Da mødet med J.D. Vance og Marco Rubio var overstået, kunne de med lettelse berette, at man havde nedsat en arbejdsgruppe på højt niveau.  “A high level working group.” For os i kongeriget ved vi godt, hvad formålet med sådan nogle arbejdsgrupper er, og for en gangs skyld så det faktisk ud til at have et ædelt formål.  Men jeg gad godt se tossen i Det Hvide Hus i hovedet, hvis Rubio og Vance rent faktisk har aflagt rapport til den amerikanske præsident og meddelt, at man har besluttet at nedsætte en sådan “high level working group”.  Jeg forestiller mig ikke, at Trump i modsætning til danske politikere er superbegejstret for arbejdsgrupper. Men der skal omvendt lyde en applaus til de diplomater fra kongeriget, som har fået sneget den Trump-agtige passage ind om, at arbejdsgruppen skulle være “high level”. 

I denne uges Fri Tænkning kaster jeg ved hjælp af efterretningstjenesten i Estland og anerkendte internationale eksperter et kritisk blik på den internationale bestseller Hvis Rusland vinder – et scenarie, som er skrevet af den tyske professor i international politik, Carlo Masala.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?  Så derfor Projekt X. I hvert afsnit, som udkommer en gang om ugen, mødes ejerkredsen online for at diskutere den forgangne uges nyhedsstrøm og for sammen at braine på, hvordan det lille nye medie, de barsler med, ville have grebet det an. Ja, i det hele taget for at finde et fælles fodslag.

I 2024 gav Folketinget grønt lys til at bygge en ny motorvejsforbindelse over Limfjorden vest om Aalborg via øen Egholm. Projektet til op imod 10 milliarder kroner skal sætte en stopper for de voksende trafikpropper i den eksisterende forbindelse gennem Limfjordstunnelen.  Der er bare ét problem.  Forbindelsen over Egholm vil ifølge Vejdirektoratets egen trafikmodel ikke løse de trafikale udfordringer. Der findes et alternativ, som er en bedre investering for skatteyderne, vurderer eksperter.

Da Lars Løkke kom ud fra Eisenhower-bygningen og delte cigaretter ud, kunne de fleste i Rigsfællesskabet ånde lettede op. Skæbnemødet var overstået, og Rigsfællesskabet havde købt sig tid. Men i Trumps Washington findes der en helt anden udlægning. For hvordan oplevede folk tæt på administrationen situationen? Og hvad sker der nu? Frihedsbrevet var i Washington D.C. på dagen, hvor det danske diplomati skulle stå sin prøve.

Før jeg går til stålet, vil jeg lige pege på en scene, der er at finde i første afsnit af første sæson af tv-serien Fargo, som er et spin off på spillefilmen af samme navn. Her mødes to mænd, som af højde og drøjde, men også i forhold til deres mentalitet, er perfekte i rollerne som avatarer for Mette Frederiksens Danmark og for Donald Trumps USA. Den førstnævnte er det evige mobbeoffer Lester Nygaard, som spilles af Martin Freeman. Hans modstykke er den skruppel- og grænseløse lejemorder Lorne Malvo, der spilles af Billy Bob Thornton.  De to mænd mødes på en diner i en provinsby i Minnesota for at tale om, at Lorne Malvo netop har myrdet Sam Hess, ejeren af et lokalt speditionsfirma, som har været Lester Nygaards plageånd lige fra barnsben af. Lorne Malvo er af den opfattelse, at Lester Nygaard har bedt ham om at dræbe Sam Hess, hvilket ikke helt er sådan, Lester Nygaard ser på sagerne. Men nu er det altså blevet ordnet, og mens Lester Nygaard lader sandheden synke ind, siger Lorne Malvo disse ord:  “Dit problem er, at du tilbringer hele dit liv i den opfattelse, at der er regler. Det er der ikke. Vi plejede at være gorillaer. Vi havde kun det, vi selv kunne tage, og som vi kunne forsvare. Sandheden er, at du er mere mand i dag, end du var i går. Det er en rød flod, Lester, vores liv. Det lort, de får os til at æde. Dag efter dag. Chefen, konen og så videre. Det slider os ned. Hvis vi ikke kæmper imod og lader dem vide, at du stadig er en abe inderst inde, hvor det tæller, så bliver du bare skyllet væk.” 

En ny, storstilet DR-dramadokumentar om Mærsk-dynastiet anklages for at tegne et forfejlet billede af Mærsk-familiens ageren under Anden Verdenskrig.  En historiker mener, at DR på flere punkter fordrejer historien, og en chefredaktør kalder fortællingen “velfriseret” og undrer sig over manglen på væsentlige detaljer, som er kommet frem i årenes løb. DR hilser reaktionerne velkommen, men står på mål for serien og mener, at nuancerne er med. 

Grønland bør forhandle direkte med USA, lyder det fra det grønlandske parti Naleraq.  Men solokursen kritiseres nu i hårde vendinger. Det er nemlig helt urealistisk, lyder vurderingen fra juraprofessor. Og ekstremt farligt, siger Det Konservative Folkepartis grønlandsordfører. Pele Broberg, formand for Naleraq, siger til Frihedsbrevet, at det ikke har noget med Danmark at gøre og opfordrer til at læse Selvstyreloven.

Det var søndag den 11. januar, og politifolk i hobevis var faret til Nyborg. Anledningen var, at Mette Frederiksen klokken 13.00 skulle på scenen i den store sal på Hotel Nyborg Strand, hvor hun skulle deltage i en partilederdebat med de konservatives Mona Juul og de radikales Martin Lidegaard. Da Socialdemokratiet holdt deres årsmøde i Aalborg tilbage i september, var politiet til stede i sådan en grad, at de var til at overse. I Nyborg var der en normering, der mindede om den, man kunne ønske sig i sit barns daginstitution; der var rigtig mange, og der var mange hunde, og der var mange sikkerhedstjek. Invitationen til partilederdebatten var sendt ud af Radikale Venstre, og den bredere kontekst var partiets årlige nytårsstævne, der traditionen tro skulle afsluttes med en partilederdebat. Arrangementet var kommet i bogen, inden nogen kunne have vidst, at det ville være på bagkant af en af de slags uger, hvor jobbet som landets statsminister inkluderer at navigere i det, der kun kan beskrives som en udenrigspolitisk krise.  For de fleste ville det have været en sand rædselsuge: USA’s præsident, Donald Trump, kidnappede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og på baggrund af det genopstod snakken om hans ønske om at “tage” Grønland, hvilket han endnu engang gentog, at han ikke kunne afvise ville blive gjort med militær magt.  For Mette Frederiksen virker det til at have været det modsatte. 

Det er få adresser, der er mere eftertragtede end Købmagergade i det indre København. Derfor har det formentlig været en begejstret receptionist hos Kammeradvokaten, der tilbage i april 2024 kunne kalde sig ejer af en lejlighed på netop den adresse. Der var bare et problem. Lejligheden var en del af et konkursbo, og personen, der overrakte nøglerne til lejligheden, var Cathrine Wollenberg Zittan, der var kurator i det selvsamme konkursbo.

Navnet på en kvinde går igen i Frihedsbrevets afdækning af skandaleramte private bosteder. Først dukkede hun op som leder af en bostedskæde, der var ejet af en tidligere ekstremistisk islamist, og hvor flere beboere blev udsat for rå magt og vold. Efterfølgende har hun startet nye virksomheder op, hvor hun har ansat sin mand, der er dømt for at tæve en professionel fodboldspiller i hovedet med en hammer. Efter Frihedsbrevet i knap et år har afdækket velfærdskriminalitet, har regeringen og flere af Folketingets partier præsenteret en plan, der har til hensigt at dæmme op for snyd og svigt på bosteder. Flere ordførere retter dog kritik mod regeringen for at have sovet i timen.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?

Kan man være halvt gravid? Svaret er selvfølgelig nej. Enten er man gravid, eller også er man det ikke. Leon Hadar mener ikke desto mindre, at USA i sin tilgang til Venezuela forsøger sig med en halv graviditet. Forsøger det umulige kort sagt. ”Vi siger, at vi vil styre Venezuela, men vi vil hverken gennemføre et regimeskifte eller besætte landet. I mine ører lyder det som opskriften på en katastrofe i det lange løb.” Hadar tilføjer: ”Har vi tænkt os at lægge pres på regimet og presse dem til forandringer? Det har jeg svært ved at forestille mig vil lykkes på længere sigt. Venezuela er et stort land. Det er næsten dobbelt så stort som Californien med en befolkning på næsten 30 millioner, og det er et komplekst og sammensat samfund med en masse sociale og økonomiske problemer og forskellige magt-grupperinger, og selvom Maduro var upopulær, så har der blandt mange været opbakning til de politiske ideer bag hans regime.”

Washington er klar til at gå uden om København.  Ifølge centrale kilder forbereder Trump-administrationen en direkte politisk offensiv rettet mod Grønlands befolkning – med et konkret tilbud om penge, ressourcer og sikkerhed for at trække øen ud af det danske rigsfællesskab.

Det er nærmest skræddersyet til den kriminelle underverden. Et ældgammelt, underjordisk netværk, hvor penge uden papirspor vandrer fra mellemmand til mellemmand og i sidste ende kan blive vasket hvide. Men det er ikke kun underverdenen, der bruger det såkaldte hawala-netværk, som også er ideelt til terrorfinansiering, omgåelse af sanktioner og som middel til bestikkelse, fordi det ikke efterlader et papirspor. For danske skattekroner øremærket til udviklingsbistand er højst opsigtsvækkende havnet i hawala-netværk i udviklingslande.

Der var panik i hele landet, da droner i september sidste år dukkede op over flere danske lufthavne og militæranlæg. Hybride angreb fra en kapabel aktør demonstrerede massive huller i sikkerhedsinfrastrukturen, lammede flytrafikken og sendte Danmark i kriseberedskab. Men hvordan står det til nu, tre måneder efter at Danmark var i højeste kriseberedskab?

Vi inviterer dig til at se med, når vi sender direkte fra Frihedsbrevets studie tirsdag d. 3/2 kl. 20.00 – et liveinterview om de kriminelles fede velfærdsfidus. Bliv klogere på, hvordan velfærdskøbmænd med forbindelser til bande- og rockermiljøet har tjent millioner på velfærd til udsatte børn og voksne. Journalist Anders Ejbye er i studiet sammen med Kasper Riedl, der i dag rådgiver kommuner om sociale indkøb, og Katrine Daugaard, social- og kulturordfører for Liberal Alliance. Sammen diskuterer de, hvordan svindlen er blevet mulig – og hvad politikerne vil gøre for at stoppe den.Det er muligt at stille spørgsmål undervejs.

I en halv menneskealder har myndighederne vidst, at der lå tusinde tons af asbestholdigt affald nedgravet i et helt særligt område. Alligevel har den ansvarlige minister påstået det stik modsatte.

I Danmark hersker der en form for Novo Nordisk-syge. En hidtil nærmest ubeskrevet sygdom, som der kun er fundet forekomster af her i landet.  Symptomerne kan være svære at få øje på, men det mest fremtrædende symptom er, at man simpelthen mister sin sunde fornuft og evne til at tænke klart.  Dertil kommer en snert af storhedsvanvid, som patienter med Novo Nordisk-syge deler med direktøren for virksomheden, den er opkaldt efter. Men ulig Mike Doustdar risikerer man dog ikke at omtale sig selv i tredjeperson.

Hun havde en underlig, nagende fornemmelse af, at der var noget galt. Derfor valgte Mia Reesen at bruge optageren på sin telefon og dermed forevige mødet på rådhuset.