Lige nu kulegraves et omfattende kompleks på 1.614 patientsager fra Regionspsykiatrien Randers med en tættekam. Sagen er blevet kaldt den største psykiatriskandale i nyere tid. En betydelig andel af de gennemgåede sager er så alvorlige, at Region Midtjylland har vejledt patienterne til at søge erstatning. I flere tilfælde har regionen været nødsaget til at sende erstatningsvejledningen til de pårørende, fordi patienterne har begået selvmord. Hidtil har fortællingen fra Region Midtjylland været, at psykiatrisagen fra Randers var et udtryk for en enkelt læges systematiske fejlbehandling. Ikke et systemisk svigt i regionen.  Men nu viser nye, opsigtsvækkende dokumenter, at en anden overlæge fra Regionspsykiatrien Randers gennem flere måneder har været i myndighedernes søgelys.  Oplysningen er kommet frem i en afrapportering fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Den tidligere Stasi-spion og tyske erhvervsmand Matthias Warnig har fået ny betydning for europæisk energi- og sikkerhedspolitik.  For angiveligt står den sanktionsramte Warnig nemlig i spidsen for at lokke Trump-administrationen ind i det kontroversielle gasprojekt Nord Stream 2 ved at række ud til amerikanske investorer, skriver Financial Times. Selvom Matthias Warnig siden Ruslands invasion af Ukraine har været sortlistet af både USA og Storbritannien, hvor han optræder på deres sanktionslister, så er han ifølge Financial Times bindeleddet i det, der kan vise sig at være en forbrødring mellem USA og Rusland om gasleverancer. Avisen har i sidste uge beskrevet, at både embedsmænd i Washington og EU følger nøje med i drøftelserne om en mulig genåbning af Nord Stream 2-ledningen, hvor amerikanske investorer er udset til en nøglerolle, hvortil en aftale med Gazprom kan udformes, hvis sanktionerne mod Rusland bliver ophævet.

Natten til den 30. december 2023 fik betjentene i en patruljevogn øje på en person, som forsøgte at komme ind ad hoveddøren til en opgang på Nyborgvej i Odense. Synet af politiet fik personen til at flygte fra stedet, og politiet begyndte at lede efter ham med assistance fra hund og hundefører. Henne ved hoveddøren fandt betjentene en 50 centimeter høj, 25 centimeter dyb og 35 centimeter bred plasticbalje med låg. I baljen lå der noget brunt og sølvfarvet papir samt et stykke grøn ledning. Et sted på papiret stod der blandt andet “explosives”. Ved nærmere eftersyn viste der sig at ligge 4.438 gram sprængstof og et såkaldt Cobra 8-kanonslag under papiret. Den grønne lunte på kanonslaget var forlænget med en ekstra lunte fæstnet til den første med noget gul tape.

Efter at Frihedsbrevet for efterhånden to år siden kunne bringe en række historier om nepotisme og kummerlige arbejdsforhold på Museum Sydøstdanmark, er sagen nu havnet i retten.  Det er dog ikke museet, der står for skud, men et medlem af byrådet i Næstved. Museumsdirektøren har stævnet en lokal byrådspolitiker for injurier, fordi hun gik til Kultur- og Idrætsudvalget i Næstved Kommune og viderefortalte en række historier, som hun havde hørt fra bekymrede borgere, der drejede sig om yderligere problemer på museet.  Ærekrænkende rygter, mener sagsøgeren, mens den sagsøgte mener, at hun bare gjorde sin pligt. Frihedsbrevet sad med på tilskuerrækkerne til det, der kan blive en principiel sag.

Til den uges Fri Tænkning har jeg talt med den tidligere diplomat Ian Proud, der var ansat i den britiske udenrigstjeneste fra 1999 til 2023. Den 57-årige Proud udsendte for nylig sine erindringer om fem år på den britiske ambassade i Moskva i perioden fra 2014 til 2019, hvor han havde til opgave at komme med forslag til, hvordan man kunne sanktionere Rusland; en opgave, han også havde, da Rusland i 2022 invaderede Ukraine. Bogens titel er 'A Misfit in Moscow: How British Diplomacy in Russia Failed'.  Proud var i 2013 ansvarlig for organiseringen af G8-topmødet i Nordirland, det sidste med deltagelse af Vladimir Putin, som blev ekskluderet året efter som følge af annekteringen af Krim. Proud beskriver selv samarbejdet med premierministerens kontor i Downing Street som et kaotisk mareridt. Proud stod også bag organiseringen af London Konferencen om Libyen i 2012, hvor 50 udenrigsministre og FN’s generalsekretær deltog, og i 2010 var han udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan med ansvar for strategisk kommunikation, hvor han gjorde tjeneste side om side med den danske styrke, og før da tjente han fire år på den britiske ambassade i Bangkok. Ian Proud var en af den britiske udenrigstjenestes mest anerkendte kriseeksperter. Han håndterede den britiske respons til et jordskælv i Indien, var involveret i reaktionen på terrorangrebet på USA i 2001, terrorangrebet på Bali i 2002, tsunamien i det sydøstlige Asien i 2004, Det Arabiske Forår i 2011, den japanske tsunami og ulykken på Fukushima-atomkraftværket i 2011 og det russiske nervegasangreb i Salisbury i 2018.

For at parafrasere Dan Turèll; man skulle have været folketingsmedlem. For det skulle man virkelig. Mens riget stander i våde, krigstrommerne buldrer, og de røde postkasser skrottes, har det for eksempel været muligt for medlemmerne af Finansudvalget at komme en hel uge til Japan med alt betalt for – citat – “at få en status og fremtidsudsigter for Japans økonomi”.  Mens dette læses, er de afsted, og “de” er blandt andre store personligheder som Simon Kollerup (S), Jesper Petersen (S) og Benny Engelbrecht (S).  Ifølge programmet kan de glæde sig til at komme på cykeltur i Kyoto, men det er skam ikke sjov og spas alt sammen, for i anledning af kvindernes internationale kampdag er der også sat hele 45 minutter af til at diskutere lighed mellem kønnene, når danskerne besøger det japanske parlament. Bemærk i den forbindelse at Japan målt på ligestilling ligger helt i bund, som nummer 118 ud af 146 lande ifølge World Economic Forum. Prisen for den samlede pakke lyder på hele 600.000 kroner. 

Prustende, men med et stort smil på læben, bliver nyhedsredaktør og livereporter på TV 2 Nord Malthe Birger Jensen interviewet af sin egen arbejdsplads den 7. februar.  Han tramper iført et jakkesæt fra Shaping New Tomorrow løs på en kondicykel, mens han forklarer, hvad det er, han har gang i. “Jeg vil prøve en dobbelt ironman indendørs og så med noget lidt usædvanligt tøj, fordi Shaping New Tomorrow smider nogle penge til Lykkeliga,” siger han i et klip på TV 2 Nords liveblog. Men kan man optræde som kilde på et public service-medie som privatperson, der modtager et sponsorat den ene dag, og være nyhedsreporter på selvsamme public service-medie den anden? Ikke ifølge flere eksperter som Frihedsbrevet har talt med. De mener, at det er rodet, når en nyhedsredaktør og live-reporter optræder som kilde til et sportsarrangement iført et sponsoreret jakkesæt.

Engang kunne han nærmest gå på vandet. I bedste sendetid fik byggematadoren lov til at forære huse til millioner af kroner væk i TV 2-programmet 'Nybyggerne'. Men de seneste år har været en lang deroute for den nordjyske erhvervsmand Jesper Skovsgaard. Livsværket – det store ejendomsimperium 2E – er under konkurs med krav for adskillige hundrede millioner kroner. Historien begyndte i det nordlige Farum ved det gamle kaserneområde. Her har det svenske ejendomsinvesteringsselskab Niam købt 72 nybyggede lejligheder af Jesper Skovsgaards selskab i en større ejendomshandel med flere andre ejendomme, som knap løb op i 400 millioner kroner.

Når grønlandske og danske medier skal have et skarpt øje til at analysere, hvad der sker i grønlandsk politik, så er det Ineqi Kielsen, de går til. I foråret 2024 blev Ineqi Kielsen nemlig hyret som uvildigi politisk analytiker hos det grønlandske statsmedie KNR.  Her blev han beskrevet som tidligere politiker, ligesom det blev beskrevet, at han havde meldt sig ud af partiet Siumut. Dermed var det Ineqi Kielsen, der blev sat til at analysere lederen af det grønlandske selvstyre Múte B. Egedes nytårstale for både KNR og DR i starten af året. En analyse, som også blev citeret vidt og bredt i danske medier. 

I september 2023 sendte en af Europas allertungeste topchefer en mail til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. En mail, der indeholdt en alvorlig advarsel. “Vi vil være nødsaget til at lukke for medicinproduktion i EU,” stod der i mailen, hvortil der var vedhæftet en rapport. I bedste fald er flere vigtige påstande i rapporten fejlagtige – i værste fald er de bevidst misinformation. Men ifølge mailens afsender, administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, var det lige præcis den rapport, som Ursula Von der Leyen burde lade sig inspirere af, inden EU skulle lovgive yderligere om det farlige stof PFAS.

Da Maria Rørbye Rønn i 2010 overtog posten som generaldirektør i DR, tog hun over fra Kenneth Plummer. Han havde været generaldirektør siden 2005 og måtte gå af i efteråret 2010. Når Plummer i dag ser på tumulten i Danmarks Radio, ser han en handlingslammet organisation.  Dokumentaren 'Grønlands hvide guld', der nu er afpubliceret og har fået kritik fra flest tænkelige kanter og desuden kostet chefredaktør Thomas Falbe sit job, viser nemlig, at DR ikke har haft beredskabet på plads, mener han. “I den her konkrete sag synes jeg, at DR desværre har lavet alle de fejl, man kan begå, når man har med en så dagsordensættende dokumentar at gøre,” siger Kenneth Plummer, der mener, at DR ikke har været grundige nok i forhold til at efterprøve dokumentarens påstande.

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Bander og andre kriminelle forsøger i stigende grad at lokke unge til at begå alvorlig kriminalitet med jobopslag på digitale tjenester. Fænomenet kaldes crime-as-a-service (CAAS), og nye tal fra Rigspolitiet dokumenterer, at det i høj grad er kommet til landet. Således blev ikke færre end 38 unge lejemordere – såkaldte torpedoer – sidste år sendt fra Sverige til Danmark for at slå ihjel. Baggrunden har i høj grad været de forskellige bandekonflikter, som siden sensommeren 2023 har verseret mellem flere grupperinger: Først udbrød der strid mellem rockerklubben Hells Angels (HA) og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF). I foråret 2024 opstod der så uoverensstemmelser mellem Comanches MC og et dansk-svensk netværk kaldet Unknown Team. Som om det ikke var nok, skrev et uvenskab mellem LTF og Unknown Team sig kort efter ind i rækken af blodige sammenstød.

Hver gang Donald Trump bliver spurgt om Grønland, gentager han sit sædvanlige omkvæd: USA skal have kontrol med landområdet på grund af “national sikkerhed”. Et vagt paraplybegreb, der passende omfatter de tre bevæggrunde, som typisk nævnes som forklaringer på præsidentens tilnærmelser: Grønlands geostrategiske placering, naturressourcerne og nye handelsruter, som bliver mere tilgængelige, i takt med at Arktis varmes op hurtigere end noget andet sted på kloden. USA’s sikkerhedspolitiske overvejelser har altid gået hånd i hånd med økonomiske prioriteringer, og derfor er det svært helt at adskille dem fra hinanden.  Men ser man nærmere på, hvad Trump og hans folk siger og gør, hvad USA’s forbundsstat har foretaget sig i Grønland de sidste fem år, og hvordan hele Trumps Grønlands-saga tog form i hans første regeringsperiode, så er der ét altoverskyggende motiv, der dukker op igen og igen: Adgang til kritiske naturressourcer, råstoffer og sjældne jordarter i undergrunden. Forestillingen om, at der gemmer sig kolossale underjordiske rigdomme i Grønland, er udbredt hos Trump-administrationen, i Washington D.C., på det amerikanske aktiemarked og blandt interessenter fra mineindustrien med aktiver i Grønland. Og USA’s præsident har én god grund til at drømme om naturressourcer: Kina. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Almut Rochowanski, der har en lang karriere bag sig inden for internationalt bistandsarbejde. Hun har især arbejdet med ngo’er i det tidligere Sovjetunionen, nærmere bestemt Ukraine, Rusland, Georgien og Moldova.  Rochowanski er født og opvokset i Østrig. Som ganske ung drømte hun om en karriere som diplomat, hvor hun kunne arbejde med konfliktløsning i en stor international organisation såsom FN eller EU. Den drøm blev født af 1990’ernes krige i det daværende Jugoslavien og under den første tjetjenske krig i midten af 1990’erne, hvor hun var på studieophold i Rusland.  Derfor begyndte Rochowanski at studere jura og international politik, som bragte hende til USA, hvor hun fik sit første job hos den ungarsk fødte amerikanske filantrop George Soros’ Open Society Foundation, der havde etableret sig overalt i den tidligere østblok med henblik på at støtte civilsamfundet. Rochowanski følte, at det her var lettere at gøre en forskel og skabe forandringer end i en tung og bureaukratisk organisation som FN. I dag bor Rochowanski i New York, hvor hun er tilknyttet tænketanken the Quincy Institute.

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

SØNDERBORG – Sidste gang jeg mødte Søren Pind, stod han i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand i København og forklarede, hvorfor det var en god idé med en statsfinansieret medieombudsmand, der kunne holde medierne i ørerne. Han svarede på mine spørgsmål, men lod hurtigt andre komme til, for hvis jeg ikke kunne forstå, hvorfor en statsfinansieret medieombudsmand var en perfekt idé, kunne han lige så vel tale med nogle andre. De to forrige gange, jeg har mødt Søren Pind, har været på Folkemødet, hvor han diplomatisk sagt ikke besad den største trang til at tale med mig. Som journalist er man nemlig bagude på points, når man taler med Søren Pind, det er sådan nogle som os, der er selve problemet, og Pind har ved flere lejligheder udtrykt sin foragt for medierne, som han mener, undergraver demokratiet og opfører sig hensynsløst. Han mener det, man kan spore afskyen i hans øje.  Det, jeg prøver at sige, er, at det har været en smule vanskeligt for mig at komme tæt ind på livet af Søren Pind. Men så er det jo heldigt, at han netop har påbegyndt en turné, som man kan købe billet til. 

En mandag i april for snart tre år siden mødtes tre topfigurer fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus. En chefsygeplejerske, en cheflæge og en ledende overlæge var samlet til mødet for at drøfte, om afdelingen skulle indkøbe en softwareløsning, der skulle indgå i behandlingen af overvægtige børn på Enheden for Børn og Unge med overvægt. Der var dog et men. For den ledende overlæge Jens-Christian Holm sad ikke med ved bordet som leder af den enhed, der skulle bruge softwareløsningen. I stedet var han der som sælger. 

Når man sætter sig til at se TV-Avisen, skal man være sikker på, at man ikke bliver udsat for reklame. Men det var alligevel det, der skete, da Helle Smidstrup tonede frem på skærmen som vært i DR Nyheder.  Det fremgår af et Instagram-opslag, hvor man ser tv-værten sidde i studiet med en særlig blå skjorte. Producenten bag skjorten har lagt billedet op sammen med Helle Smidstrup, hvor de skriver:  “Vores ambassadør, tv-vært Helle Smidstrup, bærer vores pudderblå trøje live på tv. Vi var himmelrykte over at se vores skjorte i nyhederne. (...) Skjorten var en gave.” Ifølge Morten Tvegaard, der er redaktionschef for TVA Live og TVA 18.30, var det et brud på DR’s interne retningslinjer.  

Sig nærmede sig tiden for det 55ende møde i salen, datoen var den 18/2 2025, og om en lille halv time, klokken 13, ville det gå løs. Den såkaldte udvidede spørgetime med statsministeren – som var blevet udskudt på grund af tingenes rærlige tilstand – skulle nu endelig finde sted.  Fra min post oppe i presselogen anede jeg intet om alle de store oplevelser, jeg havde i vente. Vel var jeg klar over, at der snart skulle være debat om krigen i Ukraine ovre i Landstingssalen, og jeg havde også gjort plads i min kalender til receptionen for Rasmus Prehns (S) nye bog. Men jeg anede intet om, hvad der rent faktisk ville foregå til disse sammenkomster, og havde endnu ikke opsnappet, at ugen ovenikøbet ville slutte af med en reception i Snapstinget i anledning af politisk ordfører Jan Ejnar Jørgensens (V) 60-års fødseldag. Det var her, jeg opdagede, at Jakob Ellemann-Jensen og Jan E. Jørgensen sammen har optrådt som snobberne Fritz og Poul til Venstres sommergruppemøde, og det kribler virkelig i mine fingre for at komme til at skrive i dybden om det.  Faktisk har jeg så meget at berette om, at jeg overvejer at dele min rapport op i to dele, for jeg har også mødt den rigtige Fritz, nemlig Fritz Schur, og så har jeg været på sporet af Bergur Løkke Rasmussen (M) og taget ham i at være lobbyist for en kontroversiel vognmandsvirksomhed.  Men hver ting til sin tid, og lige nu sad jeg altså oppe i presselogen og ventede på statsministeren. 

Det startede som en drøm. Endelig var der resultater for kommunens overvægtige børn. “Børnene tabte sig hurtigt. Det er til at tage og føle på. Det kan forældre også godt lide. Der går nogle år, hvor jeg tænker, at det er supervellykket,” husker Stinne Pauls det. Som sundhedsvejleder i Mariagerfjord Kommune brugte hun vægttabsprogrammet Holbæk-modellen.  En dansk opfindelse, der har gjort overlæge Jens-Christian Holm berømt i lægefaglige kredse som ansigtet på Region Sjællands kamp mod børneovervægt. “Holbæk-modellen kan ændre og forbedre menneskers liv på få minutter,” lyder det svulstigt fra Jens-Christian Holm i sin egen bog Det bedste for barnet – kampen mod overvægt om metoden, der indeholder et omfangsrigt regelkatalog, som børnene skal leve efter. En typisk hverdag kunne se sådan her ud: Maksimalt slik én gang om ugen. Portionsanret maden. Vent tyve minutter med portion nummer to. Og forbud mod at spille computer eller se fjernsyn før klokken 17 og maksimalt to timer om dagen – det er alle dele af Holbæk-modellens doktrin, som indeholder mellem 15-25 punkter. Der er ingen kære mor. “Det er hver dag, hver uge, hver måned – resten af dit liv,” lyder mantraet fra Jens-Christian Holm i DR-programmet Generation XL, der følger overlægens arbejde med overvægtige børn. Og Stinne Pauls var også glad for Jens-Christian Holms opfindelse, indtil hun stod med børn, der græd, når de skulle på vægten hos sundhedsplejersken. “Modellen er meget firkantet. Den er meget tydelig omkring, hvad børn må og ikke må. Vægten kommer til at fylde for meget, og det er sådan noget, der skaber spiseforstyrrelser,” siger Stinne Pauls, der har stoppet samarbejdet med Jens-Christian Holm og i dag tager afstand fra modellen. “Hvis jeg blev spurgt af en familie eller en kommune, der ville bruge modellen, så ville jeg fraråde dem det,” siger Stinne Pauls fra Mariagerfjord – en af de mange kommuner, der har brændt sig på Holbæk-modellen, som ellers er blevet udlagt som lidt af en solstrålehistorie. Frihedsbrevet kan nu tegne et andet billede og føje opsigtsvækkende lag til fortællingen om Jens-Christian Holms opfindelse, som 80 kommuner bruger ifølge Jens-Christian Holm og Region Sjælland. Det svarer til over fire ud af fem af landets 98 kommuner. Det reelle tal er dog milevidt fra 80 kommuner, viser Frihedsbrevets research, der bygger på en rundspørge og dokumenter, vi har fået aktindsigt i hos landets kommuner. 

Han var iført grå striktrøje, mørkeblå jeans og sorte sneakers, og håret var som altid samlet i en hestehale, da 57-årige Michael “Kok” Rosenvold klokken 09:03 mandag morgen satte sig til rette i vidneskranken i Helsingør byrets Sal F.  Bandidos-bossen var mødt i god tid og virkede veloplagt. På bordet foran sig placerede han en sort mappe med papir og pen. Der var så at sige styr på penalhuset. Han fremstod på alle måder klar til afhøring. Uden for salen stod der som på de foregående retsdage en håndfuld politibetjente klar til at guide presse og tilhørere gennem metaldetektoren, gennemrode tasker og klappe på lommer. Og mens fremmødet til den 38 retsdage lange forbudssag gennem noget tid havde været dalende, lod interessen netop denne frostklare februarmorgen til at være i top.

Spørgsmålene, de formentlig stiller hinanden nu, er: Hvordan er det gået så galt for det etablerede, politiske Europa? Og hvordan kan tårernes afmagt veksles til vilje, handling og popularitet? 780 kilometer fra München bor en ung mand, som har et bud. Han hedder Anton Jäger, er forsker i populisme på Oxford University, forfatter til den bredt citerede analyse Hyperpolitik, og han regnes af mange for at være en ny, intellektuel stjerne i Europa.

Det er som om, tiøren er faldet for regeringen.  “Det er værre end den kolde krig,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Måske som en forvarsel til det, regeringen dagen efter kunne løfte sløret for. En såkaldt "lynoprustning" er sat i gang, og med den følger flere milliarder og ekstra beføjelser til forsvarschefen.  Men Forsvaret risikerer at stå med splinternyt isenkram og ingen soldater til at affyre det. Det viser et dataudtræk ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Frihedsbrevet har foretaget.  Helt kort er konstabler og korporaler almindelige soldater, mens sergenter er at betegne som mellemledere og officerer som ledere.  Tallene viser, at det er gået fra ondt til værre i løbet af 2024, og at det kun er blevet sværere for Forsvaret at rekruttere konstabler og sergenter, mens det for officerer er nogenlunde uændret i forhold til 2023. Og det er på trods af flere milliondyre kampagner med kendte komikere og utallige dyre jobannoncer, som Forsvaret har udsendt over de seneste år.  Der er tale om såkaldte “forgæves rekrutteringer”, som dækker over andelen af rekrutteringsforsøg, hvor man ikke har formået at finde en person til stillingen.

Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”. Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019-2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.  Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge. Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen. Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.  På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.

Timer forinden et allerede omtalt stormøde, kaldet “Nyhedsforum”, hvor DR Nyheders chefredaktør Thomas Falbe undskyldte forløbet omkring DR’s dokumentar Grønlands hvide guld, fandt et andet møde sted i DR Byen.  Mødet var mellem DR Nyheders erhvervs- og økonomiredaktion og DR Nyheders øverste ledelse, nyhedsdirektør Sandy French og chefredaktør Thomas Falbe.  Mødet var sat i stand efter voldsom utilfredshed blandt medarbejderne på DR’s erhvervs- og økonomiredaktion. Her var flere af de ansatte journalister blevet sat til at lave nyheder om DR’s stormombruste dokumentar, men allerede lang tid før dokumentaren blev sendt, havde de ansatte råbt vagt i gevær om de centrale tal i dokumentaren. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger førte det til, at dele af dokumentaren blev klippet om, men det fik ikke de ansattes kritiske røster til at forstumme – tværtimod. Det var særligt brugen af det samlede omsætningstal på 400 milliarder kroner fra kryolitminen, som journalisterne opponerede imod.