Kirkeministeren får nu en ørefigen af statens revisor, fordi ministeriet har forsømt at føre kontrol med renovering af bispeboliger. Det sker efter afsløringer i Frihedsbrevet sidste sommer, hvor vi kunne fortælle, at der var brugt millioner af skattekroner på at indrette fire biskoppers boliger med blandt andet håndbyggede snedkerkøkkener til over 600.000 kroner, lysekroner og terrazzogulve. Rigsrevisionen har siden undersøgt renoveringerne af bispeboligerne på Fyn og i domkirkebyerne Helsingør, Roskilde og Viborg. Samlet er der ifølge statens revisor budgetteret med at bruge 30,2 millioner kroner på at gøre biskoppernes boliger klar til indflytning.

Amira Smajic og revisoren Johnny Hast Hansen var fælles om at opbygge et kontor midt i København, der svindlede med klienters skattepapirer. Det fortæller Smajic til Frihedsbrevet i podcasten Amira Smajic Båndene, der blandt andet handler om hendes tid som jurist i Johnny Hast Hansens revisorfirma – og senere som en del af et større kontor i Palægade i København. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn.  I denne sjette episode fortæller Amira Smajic, hvordan Smajic og Johnny Hast Hansen skabte et kontor på en prominent adresse i København, og en mand er ved at afsløre hele svindelnummeret over for firmaets ansatte.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup er et af landets mest magtfulde mennesker i den offentlige sektor, hvor hver en krone skal vendes. Men det bliver der ikke skelet meget til, når den 53-årige direktør repræsenterer banken. For efter sig trækker hun et langt spor af store regninger fra rejser og ophold på luksushoteller. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemgået Signe Krogstrups udgiftsbilag. 13 udvalgte rejser har kostet de danske skatteydere 605.000 kroner, viser gennemgangen.

Tre videoer, der viser svigt og lovbrud mod udsatte borgere på skandalebostedet Frisk-Pust, blev sendt til Socialtilsyn Øst af en whistleblower.  Men hverken de anbringende kommuner eller de pårørende blev underrettet om ulovlighederne, som videoerne dokumenterede. “Det er jo et dobbelt svigt, vi oplever her, og det synes jeg jo altså er meget, meget skræmmende,” siger faren til en ung kvinde på bostedet. I et svar skriver Rasmus Johnsen, der er chef hos Socialtilsyn Øst, at tilsynet ifølge loven skal beskytte en whistleblowers identitet: “Vi kan underrette alligevel, hvis det er afgørende vigtigt, hvis der f.eks. er fare for en borgers liv og levned. Det er en konkret vurdering hver gang, og i den konkrete situation har vi så valgt ikke at underrette kommunen,” skriver han i et svar.

Selvom Donald Trumps venskab med Elon Musk gik op i spektakulære flammer, står USA’s præsident ikke tomhændet tilbage. For verdens rigeste mand er langt fra den eneste tech-milliardær, der har hans øre.  Den succesrige venturekapitalist Marc Andreessen har siden sidste års valg vundet betydelig indflydelse i Washington og spiller i dag en nøglerolle i den nye magtakse mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus.  Andreessen er uformel rådgiver til præsident Trump, hvis administration også er befolket med folk fra hans netværk, og han var med til at håndplukke personale til administrationen og igangsætte Elon Musks nedskæringstiltag, DOGE.  Ligesom andre tech-profiler sprang Andreessen ombord på Trump-vognen sidste sommer efter fire år med Joe Bidens tech-politik. Den 54-årige investor havde i årevis doneret til Det Demokratiske Parti, men som reaktion på USA’s politiske og kulturelle omvæltninger gennemgik Andreessen en forvandling, der sendte ham i armene på Trump-bevægelsen. “Han gik fra at være allieret med eller sympatisk indstillet over for Demokraterne til meget tydeligt og eftertrykkeligt at stille sig på Trumps side,” siger Margaret O'Mara i et interview med Frihedsbrevet. Hun er historiker ved University of Washington og forfatter til den anmelderroste bog The Code: Silicon Valley and the Remaking of America.  Andreessens højredrejning skete gradvist gennem en række små brud og er på mange måder eksemplarisk for en bredere tendens blandt den kreds af tech-chefer, der valfartede til Trump under sidste års præsidentvalg. Det endelige knæk, der for alvor gjorde tech-milliardæren Andreessen modtagelig for Trump-lejrens tilnærmelser, indtraf under et møde i Det Hvide Hus i maj sidste år, har han fortalt. Marc Andreessen og forretningspartneren Ben Horowitz var bekymrede over den førte tech-politik og rejste til Washington D.C. for at tale med USA’s daværende præsident, Joe Biden, om kunstig intelligens. Men han var ikke til rådighed. I stedet blev de sat sammen med højtstående embedsfolk, som ifølge Andreessen præsenterede en skrækindjagende national plan for AI: Staten ville kontrollere kunstig intelligens. To til tre store selskaber ville få lov til at udvikle teknologien under strengt opsyn og regulering, og der ville ikke længere være fri leg for små virksomheder. “Der kommer ikke til at være nogen startups. Det her med, at I tror, I bare kan starte firmaer, skrive kode og lægge det ud på internettet – de dage er forbi. Det kommer ikke til at ske,” husker Andreessen, at der blev sagt under mødet.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på meningsmålinger i Rusland. Der er ikke mange uafhængige institutter tilbage, som spørger russerne, hvad de mener om dette eller hint, og de, der fortsat insisterer på deres uafhængighed, bliver ofte udsat for kritik, ikke mindst af de russere, der er gået i eksil som følge af deres holdning til krigen i Ukraine eller de tiltagende autoritære tendenser. Systemkritikerne kan ikke forstå, at et flertal af befolkningen ifølge meningsmålinger mener, at det går den rette vej, og er derfor af den opfattelse, at der må være noget galt med meningsmålingerne. Den kritik har en førende meningsmåler svaret på, og han fremsætter også den kontroversielle betragtning, at der socialpsykologisk ikke er den store forskel på meningsdannelsen i et diktatur og et demokrati. Kan man stole på russiske meningsmålinger? Det er ikke et trivielt spørgsmål, eftersom mange af de forestillinger, der driver vores syn på Rusland, hænger sammen med, hvordan vi besvarer det spørgsmål, og om vi vælger at affeje dem som tankespind og propaganda. Denis Volkov, direktør for meningsmålingsinstituttet Levada Center, er af den opfattelse, at det kan man godt – på visse betingelser, og dem gør han rede for i et nyligt essay, hvor han svarer på noget af den kritik, centrets målinger er blevet udsat for siden den russiske invasion af Ukraine og etableringen af en stadigt smallere meningskorridor i Rusland med risiko for lange fængselsstraffe, hvis man siger de forkerte ting på det forkerte tidspunkt. Levada Center betragtes som det eneste tilbageværende uafhængige meningsmålingsinstitut blandt de store aktører på markedet. Det har siden 2016 haft status af fremmed agent, hvilket lægger begrænsninger på dets virke, og centret modtager ingen offentlig støtte.

Amira Smajics årelange samarbejde med markante skikkelser i rockergruppen Satudarah begyndte, da hun skulle klage over den prominente Satudarah-rocker Mohammed Nadim Khans skatteafgørelse. Det fortæller Smajic til Frihedsbrevet i podcasten Amira Smajic Båndene, der blandt andet handler om hendes tid som jurist i Johnny Hast Hansens revisorfirma. Optagelserne blev til, længe før Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og denne femte episode giver et indblik i, hvordan Smajic pludselig indledte et samarbejde med højtstående, kriminelle rockere fra Satudarah og Hells Angels.

Alle øjne var rettet mod Rudersdal Kommune i efteråret 2023. Ud af det blå så en skandalesag dagens lys. Det kom frem, at en 27-årig lærervikar på Søholmskolen var sigtet for voldtægt af en 15-årig elev og havde skrevet upassende beskeder til flere elever på skolen. Pludselig var gode råd dyre. Kommunen allierede sig med eks-statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, der blev hyret som kriserådgiver. Interne dokumenter viser, at det kostede skatteyderne 334.750 kroner. “Man kan stille spørgsmålstegn til, hvorfor det er nødvendigt for kommunen at bruge så mange penge på ekstern kommunikationsrådgivning, når man i forvejen har dygtige kommunikationsmedarbejdere ansat,” vurderer ekspert i offentlig forvaltning og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

På et lukket rigsmøde i juni blev statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenteret for færøske planer om snarlig løsrivelse, som Frihedsbrevet kunne afdække i juni. Men ingen af Folketingets andre partier er blevet orienteret om indholdet af mødet. Den manglende inddragelse møder skarp kritik. To tidligere topministre ser store udfordringer for Rigsfællesskabet. Det er hjerteblod i Færøerne. Trommerne buldrer på livet løs for løsrivelse. Flere færøske toppolitikere har råt for usødet præsenteret planerne for statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et lukket rigsmøde den 17. juni ifølge Frihedsbrevets oplysninger.

Torsdag den 26. juni blev en dansk statsborger anholdt i Aarhus – mistænkt for at spionere for Iran. Den 53-årige mand, der har afghansk baggrund, skulle angiveligt have spioneret mod jødiske personer og lokationer i Berlin. “Muligvis” med henblik på at planlægge et terrorangreb, fremgår det af pressemeddelelsen fra den tyske anklagemyndighed. Nu kan Frihedsbrevet tilføje nye oplysninger om manden, der både trækker tråde til den tidligere afghanske regering og det muslimske miljø i Aarhus.

Amira Smajics ansættelse i Johnny Hast Hansens revisionsfirma blev startskuddet til en vej ind i det kriminelle miljø, hvor hun endte med at være “afstumpet moralsk og uden selvrefleksion”, som hun selv beskriver det. Men faderens død fik hende på andre tanker, og sådan endte Amira Smajic med at tale ud om sin kriminelle fortid i tredje og fjerde afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og de to interviews i afsnit tre og fire giver et indblik i Amira Smajics rejse imod at blive rockernes foretrukne rådgiver, og hvad der fik hende til at trække sig fra rollen som netop det.

Navnet Mille Bæk går igen og igen på en række bosteder, der har været i mediernes søgelys efter en række svigt og lovbrud.  Senest har hun blandt andet spillet en rolle som leder i bostedskæden Frisk-Pust ApS, der nu står til lukning efter at være blevet anklaget for omsorgssvigt af Socialtilsynet. Efter bruddet med Frisk-Pust har Mille Bæk arbejdet intensivt med at bygge nye opholdssteder for anbragte børn og voksne sammen med sin mand Ashkan Abdi, der har haft forbindelser til både Hells Angels og indvandrerbanden NNV. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Mille Bæk og Ashkan Abdi. Trods flere henvendelser er ingen af de to vendt tilbage.

Festivalen Musik i Lejet har de seneste år været en omdiskuteret affære. Først blev det afsløret af en whistleblower i Gribskov Kommune, at festivalen i årevis har været afholdt ulovligt på parkeringspladsen for enden af hovedgaden i Tisvildeleje.  Hver sommer er der krig mellem sommerhusejerne og lokalbefolkningen, som ikke kan fordrage stormen af festivalgæster.  Dernæst palaveret med, at byrådsmedlemmer ulovligt modtog gratis festivalbilletter, dagen efter de havde kastet Musik i Lejet en redningskrans i form af en ny lokalplan.  Men nu skal det være slut med de gratis billetter til byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune, bedyrer formanden for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg. Der er dog et lille men. Musik i Lejet inviterede indtil for nylig alligevel til en gratis rundvisning under festivalen, hvor politikerne skulle have et armbånd om håndleddet. En slags rundvisningfinte, som også bruges af Hartland og Smukfest ifølge Politiken.   Og finten er, ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, ulovlig – ligesom de gratis festivalbilletter.

“Jeg var tre år i militæret, men i Algeriet var jeg kun et år. Men i sådan en krig er man konfronteret med det faktum, at man selv kan dø når som helst, og at man også kan komme i den situation selv at skulle dræbe. Man spekulerer selvfølgelig over sådan en problemstilling, det er i hvert fald et foruroligende dilemma at befinde sig i. Men hvis man siger, at det enten er ham eller mig, så foretrækker jeg trods alt, at det er ham. I hvert fald modner det at leve konstant under det pres at dræbe eller blive dræbt. Og det var situationen.” Ordene stammer fra Prins Henrik, den nu afdøde prinsgemal. Kongens far. Mens jeg researchede til Frihedsbrevets podcastserie Prins Henriks Krig, ovre i Rigsarkivet i København, faldt jeg over udtalelsen i et højstemt fødselsdagsinterview med prinsen, skrevet af journalisten Ninka, og bragt i Politiken den 3. april 1994 under overskriften “60 år uden panik”.  Og det er stort set det, Prins Henrik siger om Algeriet i den ombæring, og Ninka har tilsyneladende ingen opfølgende spørgsmål. Som for eksempel om prinsen rettelig siger til hende, at han har slået mennesker ihjel? Det får lov til at stå hen i det uvisse.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på to ting. For det første: Hvad ligger der egentlig bag USA's stop for våbenleverancer til Ukraine? Og for det andet: Hvilke scenarier tegner der sig for Ukraine, når krigen er slut?  I den forbindelse er det værd at notere, at stadig flere iagttagere er af den opfattelse, at krigen kommer til at fortsætte en rum tid endnu, med mindre der sker noget, som ingen har kunnet forudse. I den forgangne uge vakte det forbløffelse og bestyrtelse, at Trump-regeringen ifølge flere amerikanske medier har indstillet sine våbenleverancer til Ukraine. Et par dage senere viste det sig, at stoppet ikke alene gælder Ukraine, men også andre lande, som USA har leveret krudt og kugler til.  Initiativet kom bag både på den ukrainske regering, USA's allierede i Europa og på nogle af Ukraines støtter i Kongressen i Washington. Det amerikanske forsvarsministerium har endnu ikke givet en udtømmende forklaring, men hvis man har fulgt med i, hvad der er blevet sagt af amerikanske politikere og militærfolk de seneste par år, og hvis man sammenholder det med, hvad der er sket ude i verden, siden Trump kom til magten, så burde Pentagons beslutning ikke være kommet bag på nogen. Den vestlige offentlighed har imidlertid gennem længere tid bildt sig ind, at våben og ammunition er noget, der ligesom penge i velfærdsstaten vokser på træerne, og per definition findes i ubegrænsede mængder, og at udsigten til tomme våbenlagre er et problem, der alene gælder Rusland. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke, og det er netop det faktum, amerikanske militærfolk og enkelte politikere gennem længere tid har forsøgt at henlede europæernes og ukrainernes opmærksomhed på.

Det er ikke gået stille for sig, siden Frihedsbrevet kunne afsløre, at Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe Mike Fonsecas folketingsmandat for 370.000 kroner. Udenrigsministeren har mødt hård kritik fra begge sider af Folketingssalen, og Dansk Folkeparti har på den baggrund foreslået en lov, der skal forbyde handel med mandater.  Og ikke nok med, at Mike Fonsecas mandat havde en stor politisk værdi, da regeringen ville miste sit indenrigspolitiske flertal, hvis Moderaterne mistede endnu et mandat, så skulle partiet også vinke farvel til en stor pose penge.

Den årlige snak om et magert program på Roskilde Festival er en smule mere intens i år. Billetterne var nemlig ikke udsolgt på forhånd, som de ellers har været siden 2013 – det er sidste års våde vejr, der spøger, siger festivalen selv, og hermed parkeres debatten. Men man må give festivalen, at de har givet en ordentlig luns til den aktivistiske del af venstrefløjen og disket op med et tungt hovednavn.  En gennemvarm tirsdag eftermiddag slog den 22-årige svensker Greta Thunberg nemlig vejen forbi den vestlige sektion af campingområdet.  Der var dækket op til Thunberg i teltet Re:Act, som arrangeres af Rapolitics og Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, og hvis forehavende bakkes op af Tuborgfondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEn-Puljen). Dagens debat var arrangeret af Operation Dagsværk og skulle forklare de fremmødte, hvad Grønland, klimakrisen og Palæstina har til fælles – og forsøge at komme med svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi fremme global solidaritet i en tid, hvor uretfærdigheder og konflikter præger verden mere end nogensinde før? På scenen sad – ved siden af Greta Thunberg – den grønlandske kunstner og aktivist Nina Sikkersoq sammen med Dalia Kababo, som er dansk-palæstinenser og har “spillet en central rolle i Palæstina-mobiliseringen i Danmark”. Ordet blev styret af cand.mag. i kulturmødestudier fra RUC Maya Msafiri.

Hun og hendes søstre får tæsk. Hun får klippet sit krøllede lyse hår af, og rundt om hende bliver kvinder voldtaget og slået ihjel.  Sådan husker bosnisk-muslimske Amira Smajic tiden i en koncentrationslejr under krigen i Jugoslavien, der startede i 1992, da hun var kun fire år gammel.  Amira Smajic beskriver, hvordan hun var underernæret og manglede sine tænder, og selv vurderer hun, at de nok var blevet slået ud, men hun kan ikke huske det. “Vi fik jo tæsk, altså. Vi fik bogstaveligt talt tæsk,” siger hun til Frihedsbrevet. “Det er noget, jeg helst ikke vil huske tilbage på.” Når Amira Smajic fortæller om sine minder fra koncentrationslejren, er det uhyggelige detaljer, der kommer frem. Hun beskriver en dagligdag med ydmygelser og vold, både mod børnene og kvinderne. Amira Smajic fortæller, at hendes familie forsøger at flygte fra krigen i 1992, men at de, ombord på en bus, der skal føre dem ud af landet, bliver adskilt fra Smajics far og bliver sat af i en koncentrationslejr for kvinder og børn.  Efter noget tid i Jugoslavien lukker Røde Kors lejren og flytter familien til Ungarn, hvor de endelig bliver genforenet med faderen, der i mellemtiden har været anbragt i en koncentrationslejr for mænd. Som Amira Smajic husker det, tilbringer de halvandet år i Ungarn, inden de på mirakuløs vis ender på en bus med kurs mod Danmark. Fortællingen om Amira Smajics barndom baserer sig på hendes egne erindringer og beskrivelser, hun har givet til Frihedsbrevet. Frihedsbrevet har ikke haft mulighed for at verificere detaljerne i hendes beretninger.

Selvom der er tårnhøje ambitioner om at opruste massivt på forsvarsmateriel fra øverste politiske hold, er Flyvevåbnet på ny nødsaget til at aflyse vigtig øvelse. Generalmajor er hermetisk lukket om den aflyste øvelse. Interne dokumenter viser, at det handler om besparelser. “Hvis du spørger rundt i Forsvaret, så har de ikke en fornemmelse af, at den der ‘køb, køb, køb’ er trådt igennem,” lyder det fra fagforeningsformand.

“Arbejdsmiljøet i Gribskov Kommune er under pres.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da kommunens medarbejdere tilbage i marts måned i år luftede en kras kritik af borgmester Bent Hansen (V) og den øvrige ledelse.  Efter gang på gang at have gjort borgmesteren opmærksom på “en bekymrende ageren” fra byrødderne, stod det ifølge medarbejderne stadig så trægt til med handling fra borgmesteren, at man måtte ty til nye metoder. Derfor udarbejdede de en pressemeddelelse, hvor de krævede, at kommunens top skulle sikre et bedre arbejdsklima.  Men siden da er kritikken bestemt ikke forstummet. Tværtimod. For nu har to af landets mest betydningsfulde fagforeningsspidser meldt sig på banen. En skriftlig henvendelse med forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen, og formand i Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, som afsendere er nu endt på borgmesterens skrivebord. Her opfordrer de kommunen til at "rette op og sikre et godt arbejdsmiljø”.

Fingerneglene på Ungarns LGBT+-fællesskab og dets internationale allierede var næppe så lange, som de kunne have været forud for lørdagens omstridte Pride-optog i hovedstadens gader.  Mange har med rette haft dårlige nerver, for optakten var alt andet end bekymringsfri. Helt frem til klokken 14, hvor deltagerne fandt hinanden på Deák Ferenc-torvet, kunne man se syndigt udsmykkede unge mennesker stå og trippe rastløst under den bagende sol og hviske til hinanden:  Ville premierministeren faktisk håndhæve sit varslede forbud af Priden? Var det alvorligt ment, da han så sent som fredag gentog, at de marcherende kunne vente sig bøder og juridiske konsekvenser? Og ville politiet mon forsvare dem mod de tre annoncerede modprotester? Tidligere på måneden snigløb byens progressive borgmester, Gergely Karácsony, premierministerens forbud ved at re-annoncere den ellers forbudte Pride som en kommunal fejring af frihed i bred forstand. Men ville den forklaring gå? Helt frem til startskuddet var arrangørerne i tvivl. Tilsvarende stor var lettelsen derfor, da bekymringerne blev gjort til skamme: De efterfølgende rapporter berettede hverken om bøder eller vold, men om en historisk stor fest i Budapests gader, som mellem 100.000 og 200.000 mennesker fra hele verden havde fundet vej til. Menneskemængdens signalværdi var da også iøjnefaldende, da jeg undervejs sneg mig uden om ruten for at få et bedre udsyn. Jeg krydsede en alternativ bro over Donau-floden til byens bakkede Buda-side, hvor ruten endte, stillede mig op på en klippeskråning til venstre for det berømte kurbad Gellert. Herfra betragtede jeg de forreste geledder nå til rutens ende, hvor en scene og efterfest ventede. Fra min udkigspost på klippen kunne jeg se optoget fortsætte ud i horisonten. Et par kilometer langs vandet, over Elizabeth-broen og videre ind gennem centrum på byens Pest-side. Det imponerende scenarie har fået vestlige medier over én kam til at konkludere, at Pridens succes er et utvetydigt nederlag for Viktor Orbán og hans kristne, illiberale, nationalkonservative projekt. Men da klokken slog 17.00, og Gellert-klippens berømte katolske kirkeklokker begyndte at bimle og bamle, noterede jeg for mig selv, at synet af den langstrakte, tætte menneskemængde i de smalle gader lignede en regnbuefarvet slange, der snoede sig vej gennem Viktor Orbáns paradis.  Og måske var netop det billedet, som premierministeren håbede at fremkalde, da han forbød festen og pirrede fællesskabets frygt?  Spørgsmålet er nemlig ikke, om Priden blev en succes for deltagerne, eller om deres signal var tydeligt. For svaret på begge dele er utvivlsomt ja. Spørgsmålet er snarere, hvem signalet gavner mest.

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.

Otte ud af ni tiltalte mænd fra den nu nedlagte gadebande NNV blev efter en fire måneder lang retssag for nylig kendt skyldige i en sag om drabsplaner mod navngivne medlemmer af rockerklubben Bandidos samt forsøg på at skaffe sprængstoffer og detonatorer til at sprænge klubhuse i luften.  I mandags blev straffen så udmålt i Københavns Byret, og den hårdeste dom, i form af fængsel på livstid og udvisning for bestandig, tilfaldt de to brødre Erhan (31 år) og Ercan Onuran (26 år), der på gerningstidspunktet indtog ledende poster i banden. De øvrige seks blev idømt straffe på mellem fem år og ni måneder og 20 års fængsel. Samtlige har undervejs i sagen nægtet sig skyldige, og dommen blev anket på stedet.

Hvad kan Ringenes Herre fortælle os om filosofi? Den tyske forfatter Wolfram Eilenberger er en af vor tids ypperste formidlere af filosofi, og hans prisvindende trilogi om det 20. århundredes filosofi er netop udkommet på dansk. Et projekt, han kalder filosofiens Ringenes Herre. Men er filosofi stadig relevant i en verden præget af AI og digitale platforme? Det spørger Flemming Rose forfatteren om i denne uges Fri Tænkning.

Hovedrig tech-investor. Podcastvært. Medstifter af PayPal. Peter Thiels gamle studiekammerat. David Sacks har mange ansigter, men i dag rådgiver han USA’s præsident om kryptovaluta og kunstig intelligens. Silicon Valley-mogulen er en af hovedarkitekterne bag den konstellation af tech-milliardærer, der støttede Trumps valgkamp i 2024 med heftige donationer og salgsfremstød på internettet – og siden er han rykket ind i magtens korridorer i en grad, der ikke er set før. I tredje artikel i Frihedsbrevets portrætserie om Donald Trumps magtfulde allierede fra tech-verdenen tegner vi gennem fire kilder et portræt af Trumps foregangsmand i Silicon Valley under sidste års valg, som nu former USA’s politik inden for to af de mest transformative teknologier.

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.