“How did you go bankrupt?” “Two ways. Gradually, then suddenly.” Citatet stammer fra karakteren Mike i Ernest Hemingways Og solen går sin gang og kan overføres til at handle om mange ting i tilværelsen, herunder hvordan parkering pludselig blev et af de, hvis ikke dét, allerstørste temaer i den københavnske valgkamp. Først gradvist.  Og så pludselig var det dét, man snakkede om. Det definerende. Mens folketingsvalg kan vindes på udlændingepolitik, kan dette københavnske kommunalvalg muligvis vindes på parkering. Det var det, der for alvor gjorde en bevidst om, at det var mf’eren Alexander Ryle, man fra Liberal Alliances side havde valgt som spidskandidat i København, da han i et interview med Altinget pludselig foreslog, at man stik imod alle forståelser af partiet skulle bureaukratisere parkeringsreglerne yderligere og gøre de københavnske pladser dyrere. Konkret foreslog han, at en parkeringslicens skulle koste op mod 12.000 kroner årligt mod de 6.000, den koster i dag. "Vi vil gerne skabe et økonomisk incitament for, at flere københavnere overvejer, om de rent faktisk har brug for en bil, eller om de kan få dækket deres behov med en cykel eller offentlig transport," begrundede han forslaget med tilbage i august.

Han opdagede allerede, at den var helt gal under sit introduktionsforløb. Derfor blev frustrationen heller ikke mindre, da hans arbejdsgiver i hans øjne sad på hænderne i miseren, der i sidste uge så dagens lys. Her kunne Frihedsbrevet afsløre, at Vordingborg Kommune har tørret en kæmpe regning af på 20 personer med handicap fra samme botilbud, der har betalt 789.115 kroner i ejendomsskat mellem 2020-2024. Det har Niels Michelsen – én tidligere centralt placeret medarbejder i sagen – vidst, siden han sidste sommer blev ansat som ejendomsadministrator i Vordingborg Kommune. “Jeg gik kommunens budgetter og regnskaber igennem. Jeg studsede over, at ejendomsskatterne var ekstremt høje i en bestemt afdeling,” siger Niels Michelsen, som forinden havde arbejdet 12 år i den almene boligsektor. Han henviser til botilbuddet Bo&Naboskab, som sagen handler om. Her bor 20 personer med funktionsnedsættelse. Niels Michelsen kunne gennem regnskaberne for 2022 og 2023 se, at borgerne – som en del af deres husleje – havde betalt 240.596 kroner i ejendomsskat. Langt mere end tilsvarende afdelinger.

Tidligere nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Sandy French, blev i oktober fyret, blandt andet fordi hun havde kørt i taxa i strid med DR's retningslinjer.  En del af Sandy Frenchs forklaring var, at hun i en periode havde et særligt højt taxaforbrug, fordi hun havde benet i gips. Nye taxabilag viser dog, at Sandy French også var glad for at køre i taxa på DR’s regning i flere år før hendes skade. Faktisk var hendes taxaforbrug højere før skaden.

Det vakte stor opsigt i sidste uge, da Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon i et interview med The Economist sagde, at “Trump bliver præsident i ‘28, og det må folk bare vænne sig til”. “Der er en plan,” konstaterede Bannon, selv om USA’s 22. forfatningstillæg klart forhindrer, at en person kan vælges til præsidentembedet mere end to gange – selv med en pause mellem perioderne. Tillægget blev ratificeret af to-tredjedele af USA’s delstater i 1951 efter Franklin D. Roosevelts fire perioder.  Teoretisk set kunne forfatningen ændres for at ophæve det 22. tillæg og tillade en tredje periode. Men at ændre forfatningen i dette tilfælde – med det nødvendige to-tredjedels flertal i begge Kongressens kamre og et flertal af stemmerne i 38 stater – er praktisk talt umuligt. Trump har siden sin valgsejr flirtet med idéen om en tredje periode som præsident. Han sælger kasketter med teksten “Trump 2028” til 50 dollar og har ved flere lejligheder ladet antyde, at en tredje periode kunne være mulig, og at han ville “elske” det.

Foruden de tre realistiske overborgmesterkandidater, gemmer kandidatlisten til valget om Københavns Borgerrepræsentation på en slags journalistisk guldgrube. Jeg vil over de næste uger følge det københavnske valg tæt og inkludere Frihedsbrevets læsere i processen gennem denne serie, der har fået navnet ‘Noter fra en en valgkamp’. Der er tale om mine noter fra den københavnske valgkamp.  Det hele er dog en anelse hæmmet fra start grundet det faktum, at jeg i denne artikels ånd gik hen og brækkede min hånd. Men mere om det senere i artiklen. Pernille Rosenkrantz-Theil, der er overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet, har reelt ført valgkamp siden ministerrokaden i august 2024, hvor man rykkede Sophie Hæstorp Andersen fra overborgmesterkontoret til Social- og Boligministeriet, som Rosenkrantz-Theil ellers besad.  På Facebook skrev sidstnævnte på den baggrund: “Det bliver et kæmpe ja! Jeg vil uendeligt gerne være overborgmesterkandidat i København. Og nu er jeg blevet opfordret til at tage springet. Så – JA TAK” Den tid, der er gået fra den melding til nu, har hun ikke spildt, men i stedet brugt på at foreslå det ene rimeligt vilde forslag efter det andet; alt lige fra gratis daginstitutioner i København til at den offentlige transport til Københavns Lufthavn skal gøres markant dyrere.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med en af de mest indflydelsesrige stemmer i det, som i USA har fået betegnelsen “Det Nye Højre”. Navnet er Oren Cass, 42 år, økonom og tæt på USA's nuværende vicepræsident J.D. Vance.  Vi talte om, hvad der har været galt med den liberale verdensorden, hvad for en verdensorden, Oren Cass i stedet forestiller sig, og hvem han ser som kandidater til en ny amerikansk ledet blok, og hvilke krav USA bør stille til sine allierede.  Cass giver også sit bud på, hvorfor EU kan få det svært i sådan en ny orden. Endelig forklarer Cass, hvad han ser som problemet med frihandel, hvorfor han går ind for importafgifter, og hvordan han gør regnebrættet op efter et halvt år med præsident Trumps afgifter. Hvilke politiske mål skal det konservative USA forfølge, når Donald Trump forlader scenen?  Eller sagt på en anden måde:  Hvad kommer efter Trump, og hvem og hvad kommer på længere sigt til at tegne Det Republikanske Parti? Det var med ambitionen om at besvare det spørgsmål og øve indflydelse på det konservative Amerikas langsigtede retning, at Oren Cass for fem år siden stiftede tænketanken American Compass.  Før da havde han arbejdet for den konservative tænketank Manhattan Institute i New York, hvor han skrev bogen The Once and Future Worker: A Vision for the Renewal of Work in America, som USA's nuværende vicepræsident J.D. Vance har kaldt ”en blændende bog” og blandt de vigtigste, han nogensinde har læst. J.D. Vance er blandt favoritterne til at vinde nomineringen som Republikanernes kandidat ved det næste præsidentvalg om tre år.  Bogen fik også rosende ord med på vejen af nuværende udenrigsminister Marco Rubio, en potentiel konkurrent til Vance som det Republikanske Partis bud på en præsidentkandidat i 2028. Det er sandsynligt, at Oren Cass og hans revision af forståelsen af, hvad det vil sige at være konservativ i USA, og hvilken rolle USA skal påtage sig i verden, vil få en endnu mere central rolle i Det Republikanske Parti, når Trump er væk. Længere tilbage i sin karriere, nærmere bestemt i 2012, havde Oren Cass en strategisk post i kampagnestaben hos Mitt Romney, da denne sikrede sig nomineringen som Republikanernes præsidentkandidat og senere tabte valget til præsident Obama. I en alder af blot 29 år havde Cass som jurastuderende ansvaret for Romneys indenrigspolitiske forslag, og han fik i den forbindelse til opgave at se på USA's handelspolitik med særligt blik på Kina, fordi Romney var skeptisk over for den daværende kurs. Cass siger: ”Romney mente ikke, at vores samhandel med Kina fungerede, mens konsensus blandt stort set alle økonomer lød, at frihandel med Kina var en vidunderlig ting, så jeg fik til opgave at studere det og finde folk med forskellige holdninger.”

Det er ikke til at overse. Bygningen er praktisk talt plastret til med Slagelse-borgmesteren Knud Vincents og hans partifæller fra Venstre. Det er synet, der møder de cirka 35.000 indbyggere i Slagelse by, hvis de spadserer ned ad gågaden forbi en af de mest prominente adresser i byen. Lige der, på Schweizerpladsen, holder Venstre til i ugerne op til kommunalvalget. De har fået et midlertidigt hovedkvarter i første parket til de mange forbipasserende borgere i Slagelse Kommune. Men partiet nægter at afsløre, hvem den generøse giver er. “Det er en donation. Jeg kan ikke fortælle dig, hvem det er. Det er under beløbsgrænsen for, hvad der skal offentliggøres,” siger formanden for Venstre i Slagelse, Morten Danielsson. Lokalerne, som Venstre har fået stillet til rådighed, er ikke ligefrem billige. Frihedsbrevets research viser, at værdien af lejemålet vil overstige beløbsgrænsen for anonym partistøtte. Det koster nemlig lidt over en kvart million om året at kalde sig indehaver af det centralt beliggende lejemål, afslører en tidligere annonce.

I slutningen af august kunne mediet The Kyiv Independent fortælle, at den ukrainske virksomhed Fire Point er ved at blive undersøgt af landets nationale bureau for anti-korruption, NABU.  Ifølge mediet var Fire Point under mistanke for ulovligt at have oppustet priserne på droner solgt til det ukrainske forsvar.  NABU afviste offentligt i et opslag på Facebook at have rejst en sag imod Fire Point, mens Fire Point bekræftede over for The Kyiv Independent, at der fandtes en undersøgelse, men hævdede, at den var startet på baggrund af rygter.  Få dage efter meddelte den danske regering, at Danmark havde lavet en aftale med netop Fire Point om at etablere et produktionsanlæg nær flyvestation Skrydstrup, der efter planen skal begynde at producere raketbrændstof til det ukrainske forsvar i løbet af december i år.  Etableringen af Fire Points faciliteter kommer som en del af den forsvarsaftale, Danmark underskrev med Ukraine i juni i år. Som et led i aftalen har Danmark sat 500 millioner kroner af til at “sætte fart” på etableringen.

Politikerne i velhaverkommunen Lyngby-Taarbæk nord for København har fået væsentligt færre penge at dele ud under valgkampen. Nu skal kommunen nemlig aflevere over 160 millioner kroner tilbage til dens største uddannelsesinstitution, nemlig Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I tirsdags blev det afgjort i Østre Landsret, at man har opkrævet i alt godt 163 millioner – eller 162.675.641,89 kroner – for meget mellem 2018 og 2025.

To Rudersdal-borgere kunne se frem til at spare hele 12.000 kroner i årlig husleje. Hvis altså de stemte på deres udlejer ved kommunalvalget i 2021. Udlejerens navn er Søren Hyldgaard, og ved sidste kommunalvalg stillede han op for Venstre i Rudersdal Kommune. Siden er han skiftet til Moderaterne, hvor han nu er spidskandidat i den igangværende valgkamp. Frihedsbrevet kan i dag fortælle om spidskandidatens forsøg på at købe sig til stemmer på baggrund af en sms-korrespondance, hvor Søren Hyldgaard, der ejer en lang række ejendomme i København og Rudersdal Kommune, tilbyder at sænke huslejen med 500 kroner pr. stemme pr. måned for to af sine lejere i et helt år.

De forbavsede politikere i Vordingborg Kommune kunne nærmest ikke tro deres egne ører. For de vidste ingenting om det verserende skattekaos i kommunen, der har betydet, at personer med handicap ifølge kommunen selv har betalt ejendomsskatten på et sundhedscenter i Vordingborg Kommune. Det er der en god forklaring på. Direktøren Mads Young Christensen – en af tre personer i kommunens direktion – ønskede ikke, at nogen skulle vide noget om den potentielle møgsag. Hverken i kommunens direktion eller blandt politikerne. Det fremgår af et notat fra maj i år, hvor sagen – der nu har set dagens lys efter Frihedsbrevets afsløring – atter var på den interne dagsorden blandt kommunens embedsværk.

Fri­heds­bre­vet får kri­tik for kort svar­frist I en arti­kel bragt i sep­tem­ber 2024 omtal­te Fri­heds­bre­vet, at Køben­havns Kom­mu­ne over en peri­o­de hav­de udbe­talt mere end 1,1 mil­li­ar­der kr. til en ræk­ke sel­ska­ber og fon­de, hvor advo­kat Knud Folds­cha­ck er invol­ve­ret i enten besty­rel­sen eller direk­tio­nen. Knud Folds­cha­ck og & Folds­cha­ck Advo­kat­part­ner­sel­skab har kla­get til Pres­se­næv­net… Continued

Den danske kammeradvokataftale er noget helt, helt særligt. Modellen har været en stor guldkalv for et enkelt privat advokatfirma.  I snart et århundrede har advokathuset Poul Schmith nydt godt af rollen som statens foretrukne advokat og tjent fedt på at have de facto monopol som myndighedernes forlængede juridiske arm.  Men statens brug af kammeradvokaten har i årevis været genstand for kritik.  Alene de seneste seks år har Poul Schmith indkasseret næsten fire milliarder skattekroner for at assistere staten i alverdens juridiske sager. Tilbage i december var der dog meget, der tydede på, at et opgør med aftalen fra 1936 lurede i horisonten, og at den – for Danmarks største advokathus – lukrative aftale snart ville være fortid. SVM-regeringen havde i dens regeringsgrundlag varslet et brud med kammeradvokatordningen, og af den grund blev en ekspertgruppe i juni sidste år sat til at se på mulighederne for at ændre på ordningen. Efter blot få måneder lå en rapport klar med konklusionen:  Afskaf kammeradvokattitlen, nedsæt en regeringsadvokat, og sæt flere juridiske opgaver i udbud, så flere advokater får en del af kagen.  Men knap et år – eller 328 dage for at være præcis – efter at rapporten så dagens lys, er opgøret udeblevet.

Lidt kultur har aldrig skadet nogen. Men spørgsmålet er, om en kulturoplevelse kan udrette mirakler og sætte unge mennesker i arbejde og uddannelse? Fra SVM-regeringens spæde start har det efterhånden berømte kulturpas været en mærkesag.  Faktisk kan ideen spores tilbage til en kronik i Politiken, der blev udgivet den 3. april 2022, underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Jon Stephensen.  Kronikørerne lagde ud med at citere Winston Churchill, der efter sigende svarede følgende, da han hørte et forslag om at flytte kulturbudgettet over til Krigsministeriet: “Hvad kæmper vi så for?” “For oprustning er ikke kun milliarder til kugler, krudt og forsvaret,” skrev Stephensen og Løkke.  De fortsatte: “Afgørende frihed er jo at forsvare alle de værdier, et land bygger på og er skabt af. Vores kunst og kultur er symbolet på den frie verden. Sat på spidsen er det jo det, vi kæmper for.” I de to moderate politikeres kronik blev ideen om et kulturpas til unge nævnt. Oprindeligt var det tiltænkt “alle unge”, der skulle have 2.000 kroner at snolde kultur for på deres 15-års fødselsdag.  Men virkeligheden er jo konkret, og efter forhandlinger med Folketingets partier og med kulturlivet blev kulturpasset vedtaget med hiv og sving.  Det er nu endt med at være en løsning, der tilbydes unge mellem 15 og 24, der enten går på FGU (forberedende grunduddannelse) eller arbejder mindre end 18 timer om ugen, og som hverken går i folkeskole eller er indskrevet på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det skulle være en målgruppe på 45.000 unge mennesker, der kan få 1.000 kroner at købe kultur for om året i de to forsøgsår 2025 og 2026. Da aftalen var på plads i november 2024, erkendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt, at missionen var svær.

I årevis har 20 handicappede borgere i Vordingborg Kommune på et botilbud været naboer til kommunens stort anlagte sundhedscenter. Men de omtrent 20 borgere, som bostedet – Bo&Naboskab – kan huse, der lever med handicap og ikke kan tage vare på sig selv, er blevet efterladt med en kæmpe skatteregning. De er blevet tørret af kommunen ved at betale ejendomsskatten på sundhedscenteret, der ligger på samme matrikel. Sådan lyder vurderingen fra kommunen i et internt dokument, som Frihedsbrevet er i besiddelse af og nu kan beskrive. Regnskaberne for botilbuddet fortæller den samme historie.

I sommer, kort før udgivelsen af sin bestsellerbog om Kina, tilbragte Dan Wang fire uger i København med sin kone.  De fredfyldte dage gik med at spise kardemommesnurrer, gå ture gennem Carlsberg Byen og beundre byens funktionalitet. Især infrastrukturen gjorde indtryk, fortæller den canadiske techanalytiker over en Zoom-forbindelse fra San Francisco. Alligevel tog det ikke lang tid, før idyllen krakelerede, og Wangs bekymringer for Europas fremtid tonede frem. “Jeg tænkte, at hvis det her er det bedste, EU har – København, et sted med stærk vækst – så gør det mig ikke ligefrem sprudlende optimistisk for fremtiden,” siger Wang, der er senior fellow ved Stanford Universitys Hoover Institution i Californien. Skulle man destillere Wangs bekymringer, ville det være, at Europa halter bagud økonomisk i forhold til USA og Kina. Kontinentet mangler gåpåmod og visioner for verdens fremtid. I Kina og USA ser de fremad med en dynamik, man ikke finder i Europa eller Japan længere.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske journalist og forfatter Misha Glenny, der til daglig er rektor for Institut for Humane Videnskaber i Wien, hvor man har fokus på især Europa og demokrati. Den 67-årige Glenny har en fortid som korrespondent for BBC og the Guardian på Balkan og i Østeuropa, og han er forfatter til en række bøger, heriblandt The Balkans: Nationalism, War, and the Great Powers 1804-2011 (2012), og The Fall of Yugoslavia: The Third Balkan War (1992). Glenny er også en førende ekspert, når det gælder mineraler og sjældne jordarter, Kina og USA’s kapløb om at sikre sig en dominerende position inden for den digitale teknologi, ikke mindst inden for kunstig intelligens, og han har også svar på, hvorfor Europa ser ud til at blive den store taber i dette spil. I 2008 udgav Misha Glenny sin internationale bestseller McMafia, der senere blev til en populær britisk tv-serie af samme navn. Det er historien om, hvordan kombinationen af østblokkens sammenbrud, først og fremmest Sovjetunionen og Jugoslavien, og globaliseringens afregulering af pengestrømme og Vestens finansielle institutioner tjente som et optimalt miljø for en ny grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. For Glenny er Donald Trumps overtagelse af Det Hvide Hus i Washington på en måde den naturlige kulmination på den udvikling, der begyndte med Sovjetunionens opløsning i 1991 og Jugoslaviens sammenbrud året efter ledsaget af en række krige på Balkan og i Kaukasus. ”Hvis jeg i dag skulle skrive en toer til McMafia, så ville Trump være den her nøglefigur, der gennem sin karriere har bevæget sig mellem den legale og illegale verden, og som har udnyttet sin position, netværk og forbindelser til at overvinde en serie af konkurser, og som også har samarbejdet i Atlantic City med mafiaen i New Jersey.” Glenny tilføjer: ”På en måde er det en passende og nærmest forudsigelig kulmination på de processer, der begyndte med Sovjetunionens opløsning og neoliberalismen på steroider. De to komplementerede hinanden på overraskende og uventet vis.”

I sensommeren 2024 gik Anita Dahl til sin praktiserende læge i Aalestrup Lægehus, syd for Aalborg, fordi hun gennem længere tid havde haft ondt i ryggen.  Den 67-årige kvinde var bekymret for, at smerterne kunne være symptomer på kræft. “Ondt i ryggen og bekymret for om det kunne være tegn på kræft,” står der i et journalnotat fra den 21. august sidste år. Anita Dahl fik ifølge notatet lavet en aftale med en kiropraktor og ordineret noget smertemedicin. Men smerterne blev kun værre. Over de næste måneder blev dosisen flere gange skruet op, Anita Dahl havde svært ved at sove og havde så mange smerter, at hun ikke kunne gå ture med sin hund. Det fremgår af Anita Dahls lægejournal, som Frihedsbrevet har fået adgang til.  Til gengæld står der intet om kræft, andet end at Anita Dahl i 2011 fik brystkræft og både var igennem strålebehandling og kemoterapi og fik fjernet sit ene bryst. “De undersøgte hende ikke for kræft. Hun havde ellers haft brystkræft i flere år, hvor hun var gennem en hård behandling,” siger hendes Bianka Zimmermann, der er Anita Dahls datter. Den 20. april i år blev Anita Dahl undersøgt for kræft på Aalborg Sygehus, der få dage efter kaldte moderen ind til møde for at fortælle, at hun havde så fremskreden kræftsygdom, at det havde spredt sig til knoglerne, leveren og flere andre steder i kroppen. Da sygdommen blev opdaget, stod hun ikke længere til at redde.

Udenlandske studerende har de sidste to år været en fast del af politiets arbejde. Det er strømmet ind med ansøgninger fra særligt Bangladesh og Nepal til de danske universiteter og erhvervsskoler i en årrække. Det har medført en lang række politisager, der hovedsageligt handler om illegalt arbejde. Helt præcist har politiet haft 160 anmeldelser om udenlandske studerende i 2023 og 2024 på tværs af de danske politikredse, viser en opgørelse, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. 61 af sagerne drejer sig om studerende fra Nepal, 42 fra Indien og 35 fra Bangladesh. Især har mange af de studerende gået på Niels Brock – her er det samlet set løbet op i 67 politianmeldelser, mens International Business Academy i Kolding har haft 11 politianmeldelser vedrørende studerende.

I dag skal der kæmpes. Eller procederes, som det retteligt hedder. Lars Findsens advokat Lars Kjeldsen og Anklagemyndighedens advokat Tomas Ilsøe Andersen fra Kammeradvokaten skal argumentere for, hvorfor de mener/ikke mener, at tidligere FE-chef Lars Findsen er blevet krænket i sådan et omfang, at han skal have 50.000 kroner for det.  Krænket af PET, vel at mærke, da PET’s chef, Finn Borch Andersen, til en fortrolig briefing på Christiansborg fortalte partiledere om, at Lars Findsen i sin fritid stjæler cykler og dyrker SM-sex. Det er på baggrund af offentliggørelsen af de oplysninger, at Lars Findsen nu vil have 50.000 kroner i tort. Som en del af søgsmålet havde man fra Lars Findsens lejr i går, til retssagens første dag, indkaldt Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, så han kunne fortælle, hvad der rent faktisk skete til briefingen med PET-chefen Finn Borch Andersen.  Om det sagde han følgende: “Jeg gik derfra relativt rystet. Det, jeg husker meget klart, er en beskrivelse fra Finn Borch Andersen af, at Lars Findsen har eller havde et sexliv, der baserer sig på at stjæle cykler, cykler af høj kvalitet, dyre cykler, som så udveksles med hans kæreste, der så, som belønning for cyklerne, giver ham ydelser i form af SM-sex.” Mens cykeltyveriet og SM-sexen før har været fremme i pressen hver for sig, var i går første gang, der skete en decideret kobling mellem de to. Og første gang, at et sommerhus i Nordsjælland blev bragt i spil. Man kunne med andre ord argumentere for, at Lars Findsen ved at vælge at føre denne erstatningssag er kommet til at forårsage sit eget privatliv endnu en krænkelse. I stedet for blot at være en cykeltyv, der var SM-entusiast ved siden af, præsenteres han altså nu som en, der stjæler dyre cykler, som han transporterer til et sommerhus i Nordsjælland, hvor han bruger dem til at bytte sig til SM-sex.

Der er borgfred i Kalundborg for nu. Byens mangeårige borgmester Martin Damm (V) fik på et lukket møde slukket ilden, fjernet utilfredsheden hos modstanderne og sparket det store spørgsmål til hjørne. Kalundborg Kommune afviste alle anklager, der gik på, at kommunens embedsværk var gået for langt ved at agere ejendomsmægler for Novo Nordisk. Det skete på et lukket møde – så offentligheden har ikke mulighed for at validere kommunens forsvarsværk – dog er samtlige af byrådets politikere enige om, at Ankestyrelsen skal vurdere sagen. Nye dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Kalundborg Kommune, giver nu et forklaringsproblem for kommunen, vurderer flere eksperter. Dokumenterne bekræfter, at kommunen i udpræget grad har forhandlet direkte med en række af de private grundejere, der solgte til Novo Nordisk.

“Ordentligt godmorgen, ordentligt godmorgen, ordentligt godmorgen.” Sådan indleder Lars Findsen sin dag den 21. oktober med at gå rundt til de fremmødte journalister i Retten i Lyngby og præsentere den bedste udgave af sig selv.  Han er iklædt en blå blazer over en lyseblå skjorte, hvis øverste knapper er efterladt åbne. Midt på panden sidder et par sorte, firkantede læsebriller, som han skiftevis har på, nærstuderer med, tager af, drejer mellem fingrene.  Klokken er lidt i ni, og om lidt begynder hans erstatningssag; næste og måske sidste kapitel i den årelange FE-sag. Det hele handlede oprindeligt om, hvorvidt Lars Findsen, mens han var FE-chef, havde begået landsforræderi.  Sagen begyndte at rulle i august 2020, da flere chefer i FE, herunder Findsen, blev hjemsendt, fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne beskyldte FE for at tilbageholde og give urigtige oplysninger samt muligvis overvåge danskere ulovligt. Det kom kort efter frem, at det handlede om et hemmeligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA; det, der efterfølgende er blevet kendt som kabelsamarbejdet.  I december 2020 blev der nedsat en undersøgelseskommission, og et år senere, den 9. december 2021, landede Findsen fra en udlandsrejse, hvor han ved gaten i lufthavnen blev mødt af Politiets Aktionsstyrke, der anholdt ham. Han var sigtet for at have lækket statshemmeligheder og forblev varetægtsfængslet indtil den 17. februar 2022.

Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen har gjort sig en særdeles god handel. Med en investering i den svenske virksomhed Klarna scorede Danmarks rigeste mand milliarder, da virksomheden blev børsnoteret tidligere i år. På mange af de mest populære online-butikker i Danmark kan man benytte Klarna som led i betalingsprocessen. Med ganske få klik kan kunder dele deres betalinger op i flere rater eller benytte sig af en “køb nu, betal senere”-løsning.  Men Klarnas metode til at udstede lån kan være på kant med loven.  For Klarna giver sine kunder lån uden at undersøge, om deres kunder overhovedet er i stand til at tilbagebetale lånet, lyder kritikken.

Som traditionen foreskriver det for en jødisk pige, kunne Hannah Bentow som 12-årig fejre sin bat mitzvah. Den blev holdt med venner og familie i et selskabslokale i forlængelse af Københavns Synagoge den 15. februar 2015. Festlighederne kom dog til en ende, da det blev mål for et terrorangreb. Siden er Hannah Bentow flyttet til Israel med sin familie, hvor hun også har gjort tjeneste som soldat i den israelske hær, IDF. Her fortæller hun om at bo som jøde i Danmark, og hvad der får en til at give sit liv op i det trygge, ukrigeriske velfærdssamfund til fordel for en tilværelse i det spændingsfyldte Israel. Det var kort efter midnat den 15. februar 2015, og i Københavns Synagoges selskabslokale var den 12-årige Hannah Bentow i færd med at fejre sin bat mitzvah, da Omar Abdel Hamid El-Hussein ankom til Krystalgade.  Tidligere på dagen var han dukket op på Krudttønden, et kulturhus på Østerbro, hvor den svenske kunstner Lars Vilks var på scenen for at deltage i et debatmøde om ytringsfrihed og blasfemi; noget, han for alvor havde fået mandat til at tale om, efter at han i 2007 blev verdenskendt for sin afbildning af profeten Muhammed som en rondellhund. Debatmødet havde været i gang i en halv times tid, da Omar Abdel Hamid El-Hussein pludselig åbnede ild. Han nåede at affyre 28 skud i det korte øjeblik, han var til stede.  I angrebet døde filmproduceren Finn Nørgaard, da han forsøgte at overmande Omar Abdel Hamid El-Hussein. Fire betjente blev såret under angrebet. Terroristen flygtede fra stedet i en stjålet bil til Mjølnerparken. Et andet sted i byen var Hannah Bentow og hendes familie i gang med at gøre klar til bat mitzvah-fejringen, da de modtog et opkald fra venner i Israel. De ringede for at høre, om familien Bentow havde tænkt sig at aflyse festen. Det havde de ikke tænkt over. Hvorfor skulle de gøre det? Fordi der var en meget større trussel mod dem nu, pointerede vennerne i telefonen. Mod jøderne. Og inden for de seneste år var det blevet et mønster, at en terrorist først ville angribe noget med ytringsfriheden og så derefter noget jødisk, som man så det med angrebene i 2015 i Paris; først Charlie Hebdo, så et jødisk supermarked.

Hvem har magten?  Sådan lyder titlen på en podcast, hvor stifteren af skofirmaet Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, i samspil med magtfulde personer taler om magt, respekt for kvinder og magtudøvelse på øverste-øverste hylde i samfundet.  Nu fristes man til at spørge, om der i Roccamore-stifterens drejebog for, hvordan man når godt og sikkert til tops, også indgår et kapitel om, at man skal ignorere de mange tidligere ansatte, som beskylder hende for at være en dårlig leder, der mobber, udskammer og råber ad sine ansatte.  Frederikke Antonie Schmidt har nemlig kvitteret med absolut tavshed, efter at Frihedsbrevet for nylig bragte en artikel, hvori 13 tidligere ansatte retter en skarp kritik af hende. De tidligere ansatte – hvoraf flertallet er kvinder – beskriver et ganske horribelt og giftigt arbejdsmiljø.  Som en af dem forklarer det: “Jeg fik det fysisk dårligt, når lyden af stiletterne nærmede sig. Man vidste aldrig, hvad der ventede en.”  Andre beskriver, hvordan Frederikke Antonie Schmidt udøvede mobning og råbte og skreg ad sine ansatte. Det er en voldsom og hård kritik, der bliver rejst. Og så meget desto mere hyklerisk er det, at Roccamore-stifteren ikke vil svare på kritikken.

Frihedsbrevet kunne onsdag fortælle, hvordan stifteren af skotøjsfirmaet Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, blev anklaget for giftig ledelse og mobning af sine tidligere medarbejdere. Frederikke Schmidt har i medierne og igennem en lang række kampagner gjort sig som kvindeforkæmper.  Med kilderne mener, at Schmidts behandling af sine tidligere medarbejdere og værdier på de indre linjer står i skarp kontrast til de budskaber, som hun med sit brand har slået sig op på.  Roccamore og Schmidt har med kampagnerne forsøgt at skabe forandring med budskaber om at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne og i ledende stillinger.  Ligeledes har de slået et slag for mere lige og fair vilkår for kvinder i forbindelse med barsel. De har også kæmpet for respekt for kvinder - både i form af retten til at gå klædt, som man har lyst til - og for færre nedladende kommentarer rettet mod kvinder.  Kilderne tegner dog et helt andet billede af Frederikke Schmidt. De mener, at hendes budskaber er hykleriske og falske. “Kvindekampen var falsk,” sagde en af de tidligere medarbejdere til Frihedsbrevet. De tidligere medarbejdere har fortalt til Frihedsbrevet, at Frederikke Schmidt har råbt og skreget ad sine ansatte, mobbet nogle af dem og krævet lange overarbejdstimer uden betaling. På samme tid fortæller flere kilder, at der i lang tid ikke var betalt barsel i Roccamore. De fleste af Frederikke Schmidts tidligere ansatte er kvinder. Schmidts brand står på ryggen af en lang række kendisser og erhvervsprofiler, som har ageret reklamesøjler for hendes højhælede sko og budskaber i kampagnerne. På listen finder man profiler som medieboss Bjarne Corydon, erhvervsmand og filosof Morten Albæk, skuespiller Ellen Hillingsø, EU’s tidligere konkurrencekommissær Margrethe Vestager, forfatter Leonora Christina Skov, musiker Kira Skov og Podimo stifteren Morten Strunge.