Christina Lagoni

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Man skulle næsten tro, at Hunter S. Thompson før sin død var rejst frem i tiden og havde overværet den en time og 57 minutter lange Demokratiets Aften i går på DR1 med alle de fjorten partiledere på rad og række i Koncerthuset. Til sidst i debatten, da Oh Land afsang Michael Falchs fade og klæge “I et land uden høje bjerge”, havde undertegnede i hvert fald en distinkt følelse af, at dansk politik ikke kunne blive mere absurd. Og frastødende. For jo mere DR forsøger at hygge om folk og betone, at vi alle er fælles om noget, forstår man, at der er tale om en indre driftsimpuls, som ændres til det modsatte på ydersiden. Altså en ubevidst reaktionsdannelse, som skal skjule‚ at dansk politik er fuld af had, vrede og frygt. Mere om dette besynderlige antiklimaks før klimakset længere fremme, her i mit nyhedsbrev nummer 75.

Mandag delte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen en kort video af sit smilende selv, der stod sammen med formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, der i dagens anledning var klædt i tanktop. I videoen, hvor de to står på en scene ved siden af hinanden, roser forbundets formand Halsboe til skyerne og opfordrer seerne til at sætte krydset ved hende til det kommende valg. Netop den udtalelse har vakt uro både i kommentarsporet under videoen og i dansk kulturliv. Dansk Skuespillerforbund beskriver nemlig sig selv som en “partipolitisk ubunden faglig organisation”, og Benjamin Boe Rasmussen har siden undskyldt for sin optræden med ministeren. Nu viser det sig, at idéen til den udskældte video kom fra kulturministeren.

Talte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mod bedre vidende, da han i et interview med Frihedsbrevet den 13. oktober blankt afviste, at regeringen “på nogen måde” har fået vurderet menneskerettighedssituationen i Rwanda? Spørgsmålet rejser sig nu, efter en række dokumenter, som relaterer sig til regeringens omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Rwanda, har set dagens lys. Jyllands-Posten kunne mandag afsløre, at der internt i regeringen er blevet udarbejdet dokumenter, som netop beskriver krænkelser af menneskerettighederne i Rwanda. Blandt andet beskriver en intern analyse fra juni 2021 -– altså mere end et år inden Kaare Dybvad Beks udtalelser til Frihedsbrevet den 13. oktober – en række dybt alvorlige forhold.

Ifølge Venstres vedtægter må kandidater kun have én valgkreds, men Jan E. Jørgensen, der er opstillet i Slotskredsen, har omgået dette ved at have Søren Sørensen som skyggekandidat i nabokredsen. På den måde har Jan E. Jørgensen en klar fordel i forhold til andre Venstre-kandidater, eftersom han har to kredse, der bruger midler og ressourcer på at føre valgkamp på vegne af ham.

Velkommen til mit fjerde nyhedsbrev, som i dag skal handle om nogle af de betragtninger, jeg gjorde mig i forhold til den indenrigspolitiske situation i USA, hvor jeg netop er hjemvendt fra. Vi skal også runde forholdet mellem Tyskland og Frankrig og den nu afsluttede partikongres i Kina, og hvilken betydning udskiftningen i Kinas regeringstop ser ud til at få.

Da Britt Bager for syv år siden modtog en anonym donation på 100.000 kroner fra fem forskellige virksomheder, delvist ejet af samme selskabsejer, havde hun forinden rådført sig med Venstres Hovedorganisation. Det fortæller den nu Konservative politiker i et interview med Frihedsbrevet. Ifølge Bager henvendte hun sig dengang til partiets hovedorganisation for at få forklaret reglerne for privat partistøtte. Anledningen var et tilbud fra en bekendt, der ønskede at støtte hendes valgkamp økonomisk.

Når det danske fodboldlandshold flyver til Qatar tirsdag den 15. november, er Christian Nørkjær en af de passagerer, der har direkte kurs mod sin tredje store slutrunde i træk. 50-årige Nørkjær har været chef for herre-A-landsholdet siden 2018, og i denne udgave af Fri Spark fortæller han om de ender, han skal have til at mødes, frem mod og under VM. Det handler om udsigten fra hotellet og om kokkens muligheder for at lave mad i omklædningsrummet. Blandt meget andet.

Om bare fire døgn er der folketingsvalg, og jeg skulle lige til at skrive, at når du hører fra mig igen næste fredag, så har Danmark fået en ny regering. Men det kommer nok ikke til at ske. I stedet befinder vi os, når den tid kommer, formentlig midt i en eller anden grad af parlamentarisk kaos, hvor politikerne sidder bag lukkede døre og diskuterer, hvordan de kan forme en regering sammen, selvom de lige har sagt, at de ikke kan lide hinanden, og selvom de har lovet vælgerne noget vidt forskelligt. Er demokratiet ikke bare smukt? Er det ikke en herlig tanke, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen lige nu er favoritter til at fortsætte deres vilde ridt inde i Statsministeriet, hvor de sammen i løbet af de seneste tre år har smedet den ene skandale efter den anden, og hvor den ene lyver hurtigere, end den anden kan nå at instruere i hvordan man sletter sms’er?

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.